mike mikjær bloghoved

Regnecentralens RC4000 opgraderes med solid state disk.

Illustration: datamuseum.dk

Det er ikke hver dag der bliver frigivet opgraderinger til 50 år gamle maskiner, men det hænder altså. Et par dygtige entusiast fra datamuseet i Ballerup har bygget en Beaglebone sammen med en gammel tromle-controller fra reservedelsbunken og her for et par uger siden lykkedes det os at boote maskinen på den nye disk, og spille ét spil GEO.

Ja det er et par uger eller tre siden, de sidste 3-4 uger har for mit vedkommende været fyldt ud med arbejde, korona og ny lejlighed - jeg har nemlig fundet mig en rigtig lækker lejlighed herovre som jeg har brugt en del tid på at indrette, og det kan være svært at få tid til det hele når man beskæftiger sig med mange frivillige / ubetalte opgaver, hvilket gælder både mine YouTube videoer, selve det historiske arbejde og bloggen her på Version2.

Men jeg har en del halvfærdige projekter liggende, og jeg blev færdig med at indrette lejligheden igår, så mon ikke snart der begynder at ske noget? :-)

Enjoy !

Kommentarer (39)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ditlev Petersen

Jeg har et stykke ferritkernelager hængende på væggen (når man nu ikke har råd til en Picasso), det stammer angiveligt fra en DGC Nova. Er det noget, jeg har drømt, eller blev sådan noget kernelager også brugt i en af Regnecentralens maskiner?

  • 0
  • 0
Mike Mikjær Blogger

Både Gier og RC4000'eren brugte feritkerne-lager, og sikkert også andre af deres maskiner - men jeg har ikke lige været hele rækken rundt endnu :-)

Det sidste billede i videoen er et udsnit af feritkerne-lageret, som var det der gik i stykker :-)

  • 0
  • 0
Bjørn Ørding-Thomsen

Det var kun de allerførste maskiner, der ikke brugte ferritkernelager (EDSAC og Datapoint 2200 ver.1) - allerede den svenske BESK baserede sig på den amerikanske EDVAC og ikke på den engelske EDSAC - DASK var jo en dansk modernificering af BESK, så den og de efterfølgende RC-maskiner brugte ferritkernelager.

  • 1
  • 0
Ditlev Petersen

Og et drev drejer ikke rundt, lige som en 3½" floppy er meget lidt slasket. Der er et af hukommelseskortene til fotoapparater m.v., der som teknik-bomærke har et tydeligt billede af en rund disk. Selv om det er helt chip. Solid State Drive og Solid State Disk er vist begge forståelige og brugbare. Et kernelager mangler jo i øvrigt kernen, det er baseret på ringe, som ingen kerner har. Udtrykket stammer fra, at ferritringe erstattede de klassiske lamelkerner og ferritstænger fra transformatorer og mange HF-spoler inden for radioteknik og anden eletronik. Sproget er et arkæologisk vidnesbyrd.

  • 10
  • 3
Ditlev Petersen

Det er simpelt, det hedder stadig ikke disk.

Simpelt er ikke altid heelt rigtigt. Andre lister i hvert fald DISK som en læsning. https://acronyms.thefreedictionary.com/SSD

Der er jo også uendeligt mange, der diskuterer brug af og læk af cpr-numre. Det hedder det heller ikke, det simple og korrekte navn er personnummer. Cpr-registret findes heller ikke, det er bare cpr (idet r står for register). Således kan man ved brug af helt korrekt skriftlig fremstilling isolere sig fra de andre, mere "elastiske", sprogbrugere.

  • 6
  • 3
Torben Leth

At nogle har skrevet det forkert, gør det ikke mere rigtig. :) Det er et teknisk term, ligesom byte og bit. De findes begge, men man kan ikke bare skifte imellem dem som man ønsker.

Så det er EB niveau, skulle bare vide det.

  • 1
  • 9
Knud Larsen

Designet omkring 1975 er også baseret på et central lager bygget af ferritkerner. man var faktisk i mange år bekymret får at lave RAM's til space brug indholdet kunne ændres af stråling. men efterhånden fandt man at indkapsling kunne hindre denne risiko. Min studiekammerat Erik byggede en automatisk nummersender (16 cifre) som eksamensprojekt. Han måtte selv sy hukommelsen det tog en hel uge af den korte projekttid. 1969.

  • 4
  • 0
Ditlev Petersen

Jeg ved ikke, hvad computeren på de amerikanske rumfærger brugte, men Apollo kørte på ferritkernelager og syet lager (core rope memory). Det kunne til gengæld hjemsøges af mekaniske problemer, den slags skal laves på en særlig måde for at holde til rystelserne. Nogle "nørder" har en række videoer på YT, hvor de restaurerer en Apollo-computer (AGC) og bl.a. har problemer med en knækket tråd.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

RC 7000 (som reelt var en rebranded Digital Nova) brugte også ferritkernelager. Mit gymnasium havde en sådan, som vi programmerede i Comal.

Well, lidt mere præcist:

RC importerede DG Nova og satte et klistermærke på med "RC7000".

Senere byggede de deres egen klon som de kaldte RC3600.

RC3600 kunne fås med enten ferritkerne eller halvleder hukommelse.

  • 3
  • 0
Torben Rune

Jeg ved ikke, hvad computeren på de amerikanske rumfærger brugte

I den oprindelige IBM AP-101B bruget man ferritkernelager med en størrelse på 212.992 gange 16 bit. Den blev erstattet af en AP-101G i 1991 som brugte RAM, og kapaciteten blev udviddet til 524.288 gange 16 bit. For at give lageret de samme egenskaber som ferritkernelager, brugte man statisk CMOS RAM med batteribackup. Samtidig byggede man fejlkorrektion på lageret - en korrektion som kunne rette 1 bitfejl og detektere flerbit fejl. (Oplysningerne her stammer fra bogen "Memory Systems: Cache, DRAM, Disk" af Bruce Jacob).

Men der er mere til historien. I starten af 80'erne udviklede bl.a. Intel de såkaldte magnetbobbel lagre. Det var enheder som lagrede data på en tyndfilm af en nikkel/jern legering. Bell Labs opdagede i 1967, at man kunne placere og flytte små magnetiske områder (bobler) på en sådan overflade. Senere udviklede Intel teknikken så man ved at omvikle tyndfilmen med spoler i X og Y retning, både kunne flytte og aflæse hvilken polaritet boblerne havde. Intel 7110 var et sådant lager - med en kapacitet på 1 megabit, og navnlig i space industrien var man meget begejstret for dem, fordi de - lige som ferritkernelager - ikke i samme grad blev påvirket af kosmisk stråling. Ulempen med magnetbobbel lagre var, at det var snegle langsomme - også i sammenligning med ferritkerner. Samtidig skulle opvarmes før man kunne læse og skrive på dem - opvarmningstiden var typisk over 1 minut. Jeg har arbejdet meget med Intel 7110 som også havde betegnelsen BPK 70 - bl.a. indgik den som lagerelement i mit eksamensprojekt på DtH i 1983. Intel havde udviklet en speciel 8-bit controller (Intel 7220) som kunne styre op til 8 BPK 70, dvs. man fik 1 MByte lager ud af det - en svimlende størrelse for datidens systemer. For sjov checkede jeg, om databladene på disse komponenter stadig er tilgængelige. Det er de:

Intel 7110 - bobbel elementet Intel 7220 - controler

  • 3
  • 0
Baldur Norddahl

Og hvad er sådan en? En disk der ikke snurre rundt? :)

Ved hvad et solid state drev er, men disk ligefrem.

Man kan også argumentere for at et drev ikke kan være solid state. Det engelske ord drive betyder nemlig noget med bevægelse, at yde en kraft, den mekanisme der bringer en maskines indre dele i bevægelse etc.

Et drive er ikke et lagermedie men den mekanisme der bevæger mediet. Med hensyn til HDD hard disk drive, så skal man huske at oprindeligt var det muligt at udskifte diskene. HDD er dermed ikke mediet men det apparat du lægger dine hårde diske ned i.

SSD giver ikke fuldt ud mening uanset om du synes at d står for disk eller drive. Og det er også ok, sproget udvikler sig og ord får nye meninger. Jeg tror at det er disk der overlever på lang sigt, simpelthen fordi mange har glemt eller aldrig oplevet et diskdrev og kun husker mediet (disketter). Men selv det siger ikke noget for de yngre generationer, så vi burde kalde det for solid state medie, hvilket både er korrekt og noget alle stadig kan forholde sig til.

  • 6
  • 1
Torben Rune

Sprog og ord har den betydning mennesker lægger i dem. Det gælder helt uanset hvad retskrivningsordbogen, dansk sprognævn eller abbreviations.com mener.

Netop forkortelsen SSD er åbenbart meget populær ifølge sidstnævnte kilde. Jeg har markeret dem jeg synes bedst om.

Social Security Disability Solid State Drive Special School District Storage Systems Division Saturated Surface Dry Stuart Spector Design Super Star Destroyer Source Skin Distance Susquehanna Service Dogs Simpson Manufacturing, Inc. Schwartz Sequential Dropping Start of Stream Delimiter Single Single Double State Senate District Single Sided Disk Special Skills Dog Service Specific Data Software Support Date Sum of Squares Distances Spatial Standard Deviation Scandinavian Slash Defenders Switching Sequence Detection SAS/PC Datafile Standard Signature Delineator Scientific Support Division Senior Staff Duty Synchronized Switch Damping Single Shot Damage Store Stack Double-word Sea Shell Dolls Software Sequence Diagram SBD (Short Burst Data) Subscriber Device Super Sport Darmah Single-Strand Damage Software Specification Document Solid State Disk Sexual Size Dimorphism Solid Start Drive Specialized Search Dog Slick Swift Demon Solar System Dynamics Services for Students with Disabilities Surveillance Self Defense SanDisk Dashboard Satellite Services Division Scheduled Shipping Date SecuriTeam Secure Disclosure Shadow Star Development Solid State Device Source Surface Distance Space Systems Division Static Separation of Duties Structured Self Development Scleroderma Spectrum Disorders Segmental Spinal Dysgenesis Service System Development silver sulphadiazine Single Sided Deafness Social Services Department Source-to-Surface Distance Spacecraft Software Division Speech-Sound Discrimination Steroid Sulphatase Deficiency Sterol-Sensing Domain Strategic Studies Detachment Subjective Sleep Disturbance Succinate Semialdehyde Dehydrogenase System Summary Display systemic scleroderma

Og når vi nu er i gang med at lege med sproget, så tænk lige over det her:

Hvis katte får killinger hvorfor får mus så ikke muslinger? Hvis spætter er fugle hvorfor er en rødspætte så en fisk?

  • 7
  • 0
Torben Leth

SSD giver ikke fuldt ud mening uanset om du synes at d står for disk eller drive. Og det er også ok, sproget udvikler sig og ord får nye meninger. Jeg tror at det er disk der overlever på lang sigt, simpelthen fordi mange har glemt eller aldrig oplevet et diskdrev og kun husker mediet (disketter). Men selv det siger ikke noget for de yngre generationer, så vi burde kalde det for solid state medie, hvilket både er korrekt og noget alle stadig kan forholde sig til.

Nu er det et teknisk term, så har ikke noget med at syntes om noget er mere rigtig end andet. :) Igen, bit og byte eksemplet. Man bruger heller ikke bare bit i alle sammenhænge fordi det syntes man lyder bedre. He he.

Og sjovt du snakker om at man skal vide ting ændre navn med tiden, for her må det jo være den ældre generation der ikke ved at ting hedder noget andet end da de var unge.

SSD = Solid State Drive HDD = Hard disk drive Om man så syntes det ene eller det andet har jo ikke noget med sagen at gøre.

At nogen så siger SSD disk er lidt sjovt, men må være dem der også kalder det en hard disk disk.

  • 2
  • 2
Henrik Jacobsen

Igen, bit og byte eksemplet. Man bruger heller ikke bare bit i alle sammenhænge fordi det syntes man lyder bedre. He he.

Og sjovt du snakker om at man skal vide ting ændre navn med tiden, for her må det jo være den ældre generation der ikke ved at ting hedder noget andet end da de var unge.

En byte i RC4000 er 12 bit (og i GIER er den 10 bit). Byte Add og Byte Subtract (ba/bs) instruktionerne i RC4000 arbejder på 12 bit.

Da RC8000 kom i 1975, med samme instruktioner, havde instruktionerne med b-for-byte fået alternative mnemonics i assembleren (ba/bs => ea/es). For i mellemtiden havde byte skiftet betydning fra "en given maskines mindste adresserbare enhed" til "8 bit" (som jo ellers alle dage har heddet en oktet).

Men det vidste du naturligvis godt.

  • 5
  • 0
Torben Leth
  • 1
  • 4
Poul-Henning Kamp Blogger
  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere