mike mikjær bloghoved

Regnecentralen 65 års jubilæum

Idag for 65 år siden, blev Regnecentralen stiftet og opførelsen af Danmarks første datamaskine blev påbegyndt. Dengang fyldt en datamaskine, eller computer som vi kalder dem idag, en mellemstor villa i en forstad til København, 30 år senere kan mange gange den samme arbejdskraft stå på et skrivebord og idag har vi endnu mere regnekraft i et almindeligt armbåndsur.

Men det hele startede dengang for 65 år siden, første gang den almindelige dansker stiftede kenskab med computeren var i 1960 hvor RegneCentralen deltog i Danmarks Radios dækning af folketingsvalget med Danmarks Første datamaskine, DASK.

Idag huskes Regnecentralen nok mest for deres Z80 basserede Piccolo og deres Intel 80186 basserede Partner og Piccoline computere, men vidste du at de også har lavet maskiner der kører UNIX og MS-DOS?

Jeg har lavet en hyggelig lille jubilæumsvideo i Regnecentralens ære, hvis i får ligeså meget glæde ud af at se den som jeg havde af at lave den, så har jeg gjort det godt!

https://www.youtube.com/watch?v=7hYtvvlnLJw

Dagen er iøvrig også blevet bemærket af mine kollegaer syd for grænsen:
https://blog.hnf.de/regnecentralen-rechner-aus-daenemark/

Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Harald Villemoes

Tak for den fine gennemgang. Jeg har selv haft fornøjelsen at arbejde på RC fra 1973 - 1990. Det var en virksomhed med højt til loftet. I den historiske gennemgang savner jeg algol60, der som navnet antyder, i 1960 blev et tidligt struktureret, blok-orienteret programmeringssprog og stærkt medvirkende til salget af DASK, rc4000 og rc8000.

  • 4
  • 0
#6 Mogens Ritsholm

Mit første møde med programmering var algol hos regnecentralen i gymnasietiden, ca 1965, under kyndig instruktion af Søren Lausen. Så vidt jeg husker, var den første internationale succes en for datiden meget hurtig strimmellæser.

  • 1
  • 0
#10 Frank Kjul Larsen

men vidste du at de også har lavet maskiner der kører UNIX

Ja.

I 90'erne deltog jeg i et SUN Solaris System adminstrator kursus i Nærum, holdt af en meget behagelig UNIX kyndig tidligere RC medarbejder. Han fortalte at han i begyndelsen af sin ansættelse, var sikker på at ".rc" filerne i deres UNIX system stod for RegneCentralen:-)

  • 1
  • 0
#11 Chris Bagge

meget hurtig strimmellæser

Ja, GN Telematic havde lavet en hurtig mekanisk læser. Så fik RCs ingeniører til opgave at lave en der var hurtigere. Da de var elektronikfolk blev det en elektronisk løsning. Der var kun et sæt bevægelige dele kapstan og trykrulle. Motorakslen var kapstan. Hastigheden på motoren styredes af mængden af data der lå i den FIFO buffer der sad i læseren. Strimlen blev belyst gennem en linse for at fokusere lyset. Lyskilden var, til at begynde, med pæren til en smalfilmsfremviser. Strømmen til den styredes af det detekterede lys fra en fotodiode. Til gengæld så spolede den ikke selv strimlen op. Strimlen blev typisk spolet ned i en stor papirkurv, hvorefter man manuelt måtte spole den op igen.

  • 0
  • 0
#12 Jorgen Hansen

Tiger Data, hvor jeg havde nattevagter under studiet i start halvfjerdserne, havde sådan en hurtig strimmellæser fra RC. Under læsning stod strimlen flere meter ud i lokalet og måtte samles op i en papkasse. Efter læsning skulle strimlen dog rulles op manuelt.

  • 0
  • 0
#13 Ditlev Petersen

Efter læsning skulle strimlen dog rulles op manuelt.

Der eksisterede skam eletriske strimmeloprullere. På Thisted Gymnasium havde man oprindelig en computer til deling med handelsskolen. Jeg har glemt fabrikatet (vist en svensk maskine?), men den benyttede hulstrimmel (dog ikke i RC2000 klassen). Så man havde nogle apparater, der hurtigt kunne rulle en strimmel op. Da man skiftede til ABC80, blev strimmeloprulleren på gymnasiet stående. Formodentlig vidste ingen, hvad det var, så det var nok et eller andet fysik-apparat, man hellere måtte lade stå. Det stod øverst på en hylde i biologi-afdelingen.

Det var en metalkasse med en knap på toppen. På siden sad et hjul med en spolekerne med en slids, hvor en ende af strimlen kunne sættes ind. På indersiden af hjulet sad en stor, klar plastikskive (akryl?), som strimlen kunne støtte sig til, når den meget hurtigt blev rullet sammen. Jeg tror, at knappen bestemte hastigheden afhængigt af, hvor meget den blev trykket ned, men jeg er usikker på det. Glimrende og simpelt.

  • 0
  • 0
#15 Ditlev Petersen

Man opøvede hurtigt opgaven at rulle strimlen op på papkernen på en bordflade med en roterende bevægelse med en finger i kernen.

Det er sådan noget tavs viden, som går tabt. Når filmfolk om 100 år skal lave en film med en hulstrimmel, vil det se forkert ud. Ingen vil vide det, men det vil ikke virke realistisk.

Lige som kunsten at bladre i leporello elleer at adskille endeløse baner ved linjeskriveren med et knips. .

  • 2
  • 0
#16 Chris Bagge

Der eksisterede skam eletriske strimmeloprullere

Jo, men med en læser der læser op til 2000 tegn/s så snakker vi om at man læser strimlen med 5 m/s! eller 18 km/t. Strimlen stod typisk 1 til 2 m vandret ud i luften ved udgangen af læseren. Det er en hel anden størrelsesorden end hvad den omtalte opspoler kunne håndtere. Disse 2000 tegn / s svarer så til ca. 20,000 bit/s på en seriel forbindelse! Derfor var det ofte et problem for den tilknyttede datamat at følge med. Der er derfor brugt en motor med en meget lav mekanisk tidskonstant så den kunne nå at stoppe når computeren ikke kunne følge med. Som Ditlev skriver så blev strimlerne normalt rullet op på en papkerne. Ved at lade tromlen læne indad så sørgede man for at strimlen naturligt ville blive på tromlen når man spolede den op. Jeg havde i mine første år på DtH et studenterjob med at køre hulstrimler fra hullestuen på numerisk institut og over til DtHs GIER maskine og tage output med tilbage. Det foregik i tørvejr gennem "katakomberne" under DtH.

  • 1
  • 0
#17 Mogens Ritsholm

Det er mærkeligt at tænke tilbage på nu. Men vi havde ikke en editor til rettelser i kildetekst.

Så den gamle strimmel måtte i flexowriteren og kopieres frem til de steder, der skulle rettes, når den nye strimmel blev lavet.

Det var en ganske tung proces, og med meget lange strimler kunne selve den mekaniske kopiering let skabe nye fejl.

Til store programmer var hulkort langt bedre.

Og en rigtig editor på en skærm var en revolution, når man havde kæmpet med strimler og kort i 60erne og 70erne.

  • 3
  • 0
#19 Ditlev Petersen

Så den gamle strimmel måtte i flexowriteren og kopieres frem til de steder, der skulle rettes, når den nye strimmel blev lavet.

Der var engang udstillet en Flexowriter på Steno-museet. Jeg kunne godt regne ud, hvordan den måtte være at arbejde med, men det er svært at forestille sig, hvis man ikke kender tingesten. Som jeg husker den havde den to strimmellæsere, som man kunne starte og stoppe. Og én strimmelhuller samt et tastatur. Og så lavede man ellers sekventiel ajourføring. Man kunne skrive fra tastatur til huller, kopiere fra den ene eller den anden læser eller spole frem på den ene eller den anden læser. Der var vist også en skrivemaskine, så man havde en vis mulighed for at følge med i, hvad man lavede.

  • 2
  • 0
#26 Poul-Henning Kamp Blogger

Ja, GN Telematic havde lavet en hurtig mekanisk læser. Så fik RCs ingeniører til opgave at lave en der var hurtigere.

Du taler om RC2000 og den er lidt af en genistreg:

https://datamuseum.dk/wiki/RC/RC2000

Tricket er at den har 256 byte FIFO lager (core-memory!) og afstanden mellem læse og skrive pointerne sendes til D/A converter der igen driver motoren som driver strimlen frem.

Hvis computeren henter et tegn i sekundet sniger strimlen sig afsted, hvis man henter 2000 tegn i sekundtet står strimlen et par meter eller tre ud i luften.

Men det var primær FIFO lageret der gjorde den kendt som "verdens hurtigste" for det betød at der altid var mindst en og ofte to linier klar til computeren, inden den skulle vente på at mekanikken gav sig til at bevæge sig.

Vi udgav et rigtig godt hæfte om "Hulstrimlens Historie" til vores medlemmer for en del år siden. Medlemmer der er kommet til sinden kan få et exemplar så længe lager haves.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere