Torben Mogensen header

Regeringens SU-udspil

Jeg skrev i sidste uge om Krakas forslag til besparelser på SU og mine egne modforslag.
når man nu ikke kan studere på mindre end normeret belastning uden at blive kyl
I mellemtiden har regeringen offentliggjort deres 2025-plan, og den har fulgt nogle, men ikke alle, forslag fra Kraka -- og ingen af mine. :-)

Helt konkret har regeringen følgende planer for SU:

  • Nedsæt SU for udeboende på videregående uddannelser fra 5100 til 4300 kr./md.

  • Det sjette SU-år på femårige uddannelser sløjfes.

  • Grænsen for studielån øges fra 3000 til 4300 kr./md.

  • Fribeløbet for indtjening ved siden af SU øges fra 11922 til 12922 kr./md. før skat. Efter skat bliver forøgelsen ca. 500 kr. om måneden.

Alt i alt skal studerende i højere grad være selvfinansierende.

Jeg synes specielt, at det er problematisk at nedsætte SUen allerede fra første studieår. Der går lang tid, til en studerende kan betale den tilbage, og muligheden for et studierelevant og vellønnet studiejob er meget lille i starten af studiet. Så ser jeg hellere fuld SU i starten af studiet (hele bacheloruddannelsen), og ingen SU men kun lån på kandidatuddannelsen. Udgiftsmæssigt går det nogenlunde lige op med regeringens forslag, men det er nemmere for en kandidatstuderende at tjene nok til, at lån er unødvendige, og de vil hurtigere komme i fuldtidsjob, hvor lånet kan betales tilbage.

Men det er i det hele taget et problem at regne med, at studerende kan tjene til dagen og vejen ved siden af studiet. Der er strammet voldsomt op på maksimale studietider og aktivitetskrav, så hvis man ikke gennemfører sit studium tæt på normeret tid, bliver man kylet ud. Når den ugentlige arbejdsbelastning i undervisningsperioden er normeret til omkring 45 timer/uge (for en gennemsnitlig studerende), er der ikke voldsomt meget tid til arbejde ved siden af. Så hvis man vil lade studerende delvist finansiere deres uddannelser gennem samtidigt arbejde, så bør man som minimum tillade studium på reduceret belastning (og dermed længere studietid). Det vil efter min mening give god mening at give høj SU til studerende, der maksimalt arbejder 10 timer om ugen i undervisningsperioderne men tillade længere studietid til studerende, der ikke modtager SU.

Så selv ud fra antagelsen (og den er tvivlsom) om, at det er nødvendigt at spare på SU, er regeringens forslag ikke måden at gøre det på. Jeg gentager her (lettere redigeret) mine alternative forslag, da der er knas med visning af mit oprindelige indlæg:
Modtagerne af den dokumenterede husleje

  1. Gør SU på kandidatuddannelser til lån, og giv skattefradrag for tilbagebetaling i op til fem år efter uddannelsens afslutning.

  2. Gør basis-SU mindre, men giv tilskud til lærebøger, husleje, og andre studieudgifter -- mod dokumentation.

  3. Gør op med ideen om, at længere studietid er en ubetinget ulempe for samfundet. Relevant erhvervsarbejde kan give bedre kandidater, selv om de er et par år mere om deres uddannelse, og opstart af egen virksomhed under studiet kan endvidere være særdeles gavnligt for samfundsøkonomien. Fjern derfor begrænsninger på studietid.

  4. Der gives kun egentlig SU op til normeret studietid på bacheloruddannelser og korte videregående uddannelser, men der kan gives lån efter modellen i punkt 1 i op til den dobbelte studietid.

Jeg vil opfordre alle ikke-regeringspartier til at stemme imod 2025-planen, så regeringen enten trækker SU-delen af forslaget tilbage eller trækker sig som regering. Der er andre dele af 2015-planen, der er tvivlsomme, men lad os holde dem ude af diskussionen.

Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Størner

800 kroner om måneden er 9.600 om året. Gange 5 år = 48.000 kroner. At stå med en studiegæld på 48.000 kroner når man er færdiguddannet virker ikke som nogen fuldstændig uoverskuelig gældskrise.

Renten for SU-lån er 0% mens man studerer, og derefter diskontoen + 1%, hvilket p.t. betyder 1% (diskontoen er 0). Afdraget over 6 år bliver det 687 kroner om måneden.

  • 4
  • 8
Morten Toudahl

Det er jo heller ikke kun 800 kr man skal låne. Det er 800 kr yderligere.

Hvis man f.eks, så som jeg, går på et fuldtidsstudie. Så har man hvad der svare til en almindelig arbejdsuge, bare med lektioner, opgaver og læsning etc.

Hvis man så, som jeg, har børn og familie. Så er der ikke tid til at have et studie job ved siden af. I hvert fald ikke hvis man også vil se sin familie.

Og så er man jo nødt til at låne, så de 48k du har regnet dig frem til skal ikke stå alene, de skal lægges til.

Så når du sidder der og antager, skal du lige huske at det ikke er alle der passer i dit billede af en studerende.
Den her reform går også ud over børnefamilier.

  • 8
  • 1
Jonas Finnemann Jensen

Det er en rigtig dårlig idé at lærer unge mennesker at tage forbrugsgæld. Penge avler flere penge, derfor er vigtigt at folk kommer godt fra start. Det der med gæld bør folk holde sig fra med mindre de køber hus og bil.

Ja, 50k er ikke mange penge hvis du står med en kandidat i datalogi eller software engineering. Men hvis du efter 3 år studie dropper ud fordi du ikke kan klare studiet, så er det en rigtig dårlig start. Det øger den risiko som de svageste i samfundet løber når de tager en uddannelse, folk som er ordblinde, ikke har velstillede forældre, ikke tager en økonomisk sikker uddannelse som datalogi/software, etc.

Sidst men ikke mindst så er SU langt hen ad vejen bare økonomisk stimulans. Penge udbetalt som SU bliver brugt og sent i omløb. Penge givet i skattelettelser til vellønnede IT professionelle som os bliver bare sparet op is vores penge tank <insert-evil-laughter>.

  • 19
  • 2
Jørgen Henningsen

Er der deltidsbeskæftigelse nok til de studerende i alle de byer, hvor det er relevant?
Er det alle studerende, som har personligt overskud til at arbejde ved siden af uddannelsen?
Går det ikke ud over mulighederne for fordybelse?
Hvis der kommer flere som aldrig får nogen uddannelse, hvad vil det så koste samfundet?

Det er en ommer.

  • 9
  • 1
Henrik Størner

Det er jo heller ikke kun 800 kr man skal låne. Det er 800 kr yderligere.


At du allerede med den nuværende ordning er nødt til at have et studielån laver reformen jo ikke om på. Faktisk gør reformen det billigere, da lånet bliver gjort rentefrit i studietiden (i dag betaler man 4% på et studielån i studietiden).

Lad os sige du tager max studielån i dag: 3000 per måned i 5 år til 4% rente. Så får du i alt 180.000 udbetalt og ender med en gæld på lige knap 200.000 kroner.
Hvis du tager max studielån efter 2025-planen (4300 per måned, 0% rente) får du i alt 258.000 udbetalt, og det er også hvad du skylder efter de 5 år. Du får altså 78.000 mere udbetalt, men ender med en gæld der kun er 58.000 større.
Du kan selvfølgelig også nøjes med at låne de 800 kroner yderligere som mangler i stipendium (altså i alt låne 3800 om måneden), så ender du med en gæld på 228.000. Dit lån bliver altså reelt "kun" 28.000 større end med den nuværende ordning.

Det synes jeg bare også skal med i debatten.

  • 2
  • 2
Chris Bagge

Hvis det ikke er mange penge, så prøv du selv at leve for 5100 kr/måned.

Vi har en gang tidligere haft en rigtigt stor gruppe der endte med at skulle gældssaneres. Det var der en del banker der tjente godt på. Til sidst sidst blev det staten, d.v.s. os der måtte betale. Der er ingen grund til at støtte bankerne. De tjener nok i forvejen.

  • 13
  • 2
Torben Mogensen Blogger

Der er tilsyneladende i de store uddannelsessbyer (specielt København og Århus) en uvilje til at bygge tilstrækkeligt mange kollegier til de studerende, så mange studerende ender med at skulle leje på det private marked til høje (og ofte sorte) priser. Hvis altså ikke deres forældre er rige nok til at købe en lejlighed til dem. Udover at øge leveomkostningerne for studerende, så presser det boligmarkedet for alle andre, med stigende boligpriser til følge. Jeg kan godt forstå, at dem, der allerede har bolig, er modstandere af flere kollegier, for det mindsker potentielt værdien af deres bolig, men for samfundet er det en god investering.

Men som situationen er nu, er der kæmpestor forskel på, hvad studerende betaler for at bo, så det giver ikke mening at skelne kun mellem "hjemmeboende" og "udeboende" (man er vel hjemme, der hvor man bor), men også mellem dem, der bor i kollegier, og dem, der må leje dyrt. Derfor mit forslag om at lade en del af SUen være tilskud til dokumenteret husleje (f.eks. 40% af huslejer op til 5000 kr/md). Det kan også mindske det sorte boligmarked, da en sort leje, som man ikke kan få tilskud til, vil være mindre attraktiv. Udlejere skal selvfølgelig svare skat af den dokumenterede husleje til de gældende regler.

Men den ideelle løsning er nu en gang at bygge flere kollegier. I København mangler p.t. mindst 10.000 værelser, før behovet er dækket.

  • 10
  • 0
Jesper Frimann

Selve forslaget fra Regeringen er jo endnu et af de her tåbelige 'det batter ikke rigtige noget' justerings forslag. Man snakker om reformer og nytænkning, og slår sig på brystet, hvorefter resultatet er en defacto Status Quo med lidt forringelser og øget administration.

Som Jonas Finnemann Jensen rigtig nok skriver, så ryger langt langt størstedelen af SU'en direkte tilbage i statskassen, i form af skatter og afgifter, fordi SU'en går til basale ting, så som mad, husly etc. etc.

Hvis man virkelig ville lave reformer, så skulle man jo implementere to linjer på samme uddannelse. Nemlig en man kan følge i dagtiden, som et fuldtidstudie, hvor det er lagt an på, at man studerer koncentreret fuld tid. Og et andet studie, som er tilrettelagt således, at man kan køre studiet som et deltidsstudie med den arbejdsbelastning som nu passer ind i ens hverdag. Hvis man følger det sidste studie kan man ikke få ikke få SU. Det er der jo ikke behov for.

Et system som dette ville efter al sandsynlighed betyde at færre studerende ville skulle have SU, da rigtig mange jo ville vælge deltidsstudie modellen, hvor man ville kunne have familie og arbejde ved siden af.

Desuden ville en dette studie også sikre at vores forkvaklede perception af, at når du er færdig med et studie, så er du færdig for altid, ville blive lagt i graven.
Med et sådan system ville folk jo godt kunne tage en bachelor på SU, og så tage kandidat delen som deltids studie, når lysten, modenheden og interessen var der.

Selvfølgelig ville man skulle tænke lidt over implementeringen, for det at køre 2 studie modeller vil koste lidt mere, så man kunne måske konsolidere kurserne lidt, således at hver evig eneste uddannelses institution ikke har sit eget version af et kursus der basalt underviser i det samme.

// Jesper

  • 3
  • 0
Allan Astrup Jensen

Ja, det undrer mig at ingen gør opmærksom på at årsagen til stramningerne er, at et stigende antal pt. >8000 studenter fra andre EU lande, hvis forældre ikke har betalt skat i Danmark, studerer i DK på grund af den høje SU. Det går ikke, når SU er skattefinancieret. Samtidigt forlader de fleste landet igen, når de er uddannede, så skatteyderne også betaler for uddannelser, som DK ikke får glæde af.

Vort velfærdsystem er ikke indrettet til medlemskabet af EU' indre marked, og istedet for en grundlæggende reform lapper politikerne lidt hist og her og en gang imellem.

Enten skal vi forlade EU som UK gør, eller også bliver vi nødt til at ændre vort velfærds system, så det kommer til at ligne de andre EU-landes. De danske skatteydere kan ikke betale for hele EU + flygtninge uden alvorlige nedskæringer. I stedet for offentlige tilskud fx. til børn skal vi tilbage til at give fradrag i skatten. Så bliver pengene i DK.

Så hvis I ikke vil DKexit, så lad være med at pive!

  • 0
  • 3
Anders Johansen

Det er en rigtig dårlig idé at lærer unge mennesker at tage forbrugsgæld. Penge avler flere penge, derfor er vigtigt at folk kommer godt fra start. Det der med gæld bør folk holde sig fra med mindre de køber hus og bil.

Forbrugsgæld er dårligt, men lån til at finansiere en uddannelse kan vel ikke defineres som forbrugsgæld...
At optage et lån til noget som efterfølgende forbedrer dine indkomstmuligheder kan vel kun betragtes som noget positivt, men det er klart hvis du vælger at låne til at læse oldtibetansk hyrde-poesi så har du selv sørget for du kommer til at sidde hårdt i det efterfølgende...

  • 1
  • 1
Hans Dybkjær

årsagen til stramningerne er, at et stigende antal pt. >8000 studenter fra andre EU lande


Det svarer til under 2,4 % ud af de 337.000+ på SU. Det er så lidt at det næppe er grund til større bekymring. Desuden er der ikke ret mange af dem der skal blive i landet, for at det balancerer eller endog giver overskud pga. vi ikke har haft udgifter til forudgående skolegang, læge, bacheloruddannelse (mange af dem kommer ikke før kandidatuddannelsen) m.m. til dem.

  • 6
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Ja, det undrer mig at ingen gør opmærksom på at årsagen til stramningerne er, at et stigende antal pt. >8000 studenter fra andre EU lande, hvis forældre ikke har betalt skat i Danmark, studerer i DK på grund af den høje SU. Det går ikke, når SU er skattefinancieret. Samtidigt forlader de fleste landet igen, når de er uddannede, så skatteyderne også betaler for uddannelser, som DK ikke får glæde af.

De fleste udenlandske studerende studerer på kandidatuddannelser, da de fleste bacheloruddannelser er dansksprogede. Det er derfor kun kort tid, at de får SU, og som Hans siger, så har Danmark sparet alle omkostninger til skoler m.m. til og med bacheloruddannelsen, så der skal ikke mange, der bliver, til, før Danmark netto tjener på det.

Mit forslag om, at SU på kandidatuddannelsen laves om til lån, hvor tilbagebetaling kan trækkes fra i skat, giver yderligere incitament til at blive i Danmark -- både for hjemmefødninge og udlændinge. Bacheloruddannelsen skal fortsat have almindelig SU.

  • 1
  • 0
Jesper Frimann

Så hvis I ikke vil DKexit, så lad være med at pive!


Igen så vil langt langt hovedparten af pengene jo bliver brugt på forbrug i Danmark. Og med de lave SU satser vi har, så kunne man forestille sig at en udenlands studerende måske endda ville 'tage penge med hjemme fra'.
Desuden så hvis vi bare kan få 'nogle' af de klogeste hoveder til at bliver i DK og arbejde, så skal den værdi de skaber nok betale, ind til flere gange, den udgift vi har haft til SU.

Men igen så er der ingen vision i regeringens udspil, ingen synergi og/eller synderlig faglighed.
Så længe man fra politisk side (det være sig blå eller rød stue) insisterer på at køre Danmark som var det en simpel købmandsbutik, så kommer vi ikke rigtig nogen vegne.

Tænk holistisk. Det er sådan noget man lærer på Datalogi studiet.. eller gjorde :)

// Jesper

  • 5
  • 0
Lars F. Jensen

... i de store uddannelsessbyer (specielt København og Århus) en uvilje til at bygge tilstrækkeligt mange kollegier til de studerende, så mange studerende ender med at skulle leje på det private marked til høje (og ofte sorte) priser.

Det synes mig nogle meget tyndt undrebyggede påstande.
Det er meget dyrt at bygge kollegiere, men der er ganske mange af den type. Man skal kan en ide om det mere reelle behov ved at se ventelisterne til indflytning i maj og juni.
Der har nærmest altid været et behov for at nogle måtte bo hjemme eller på et lejet værelse.
Der er netop omkring de store byer meget gode transportforhold og det er fuldt muligt at bo i fx Hinnerup, Langeskov eller Stenløse og uddanne sig i den nærliggende storby.

Det er naturligvis ikke en huslejereguleret lejlighed lige i KaffeLatte gade, men det er sgu heller ikke studierelevant.

Hvis der er en vis mængde boliger i et område, så kan man jo ikke få flere boende, hved at omfordele pris og penge. Der kan komme andre ind og andre må opgive, men samlet set klan ikke flere bo.

Der har altid været historier om omgåelse af boligreguleringen - men er det virkeligt noget der er så udbredt, at det ændre noget særligt.
Boligreguleringen sikrer imidlertid i høj grad, at folk, der godt kan betale mere, forbliver i de alt for billige boliger. Stiger lejeprisen, vil de ringeste og - med mere fri prisdannelse - naturligt billige boliger meget oftere frigives.

Lars :)

PS! Frigives huslejen, bør man nok sikre at udlejer betaler en vis frigørelsesafgift.

  • 0
  • 0
Andreas Rønne-Hansen

Jeg studerer pt. på min bachelor, og bor i egen lejlighed. 2 år på kandidat med 800krs SU lån om måneden burde være muligt at klare. Jeg syntes det er vigtigt at tage i betragtning at man som studerende har lang sommerferie, hvor der er rig mulighed for at arbejde.

Men der er meget stor forskel på hvor man vælger at studere! Hvis man f.eks. Tager sin udd. i Aalborg eller Odense vil man i mange tilfælde have mulighed for at få dækket næsten alle, hvis ikke alle, udgifter af sin SU. Jeg kender til og med folk som kan spare penge op, og kun er på SU.
Bor man derimod i kbh er det lidt sværere at få enderne til at nå hinanden, men det er jo et valg man tager ifb. valg af studieby. Adgangskvotienten er ofte højest i kbh og Aarhus, så kan man studere der var de andre studiebyer frit for.
Sidst skal det siges at selvom man studerer i kbh, kan man jo sagtens bo i f.eks. Hillerød, Holte el Roskilde.

Hvis der skal laves om på SUen som der er lagt op til, ser jeg en ting der er oplagt: fjern hjemmeboende SU for gymnasielever og dæk transportomkostninger. Langt de fleste penge der bliver alligevel til sjov og ballade. Jeg har ikke mødt nogle igennem min gymnasietid, hvor SUen dannede grundlag for at de kunne gå tre år på uddannelse. Ja, de har udgifter. Men hvis man har brug for penge, kan man arbejde nogle af de 165 fridage om året.

Ift. Videregående uddannelser tænker jeg der kunne åbnes op for en anden model, hvor man har to valg;
a) få udbetalt SU som nu
b) få en langt lavere sats, men få bøger og husleje betalt.
Ved mulighed b) er det ikke frit at finde noget selv, men noget man får tildelt (inden for rimelighedens grænser selvfølgelig...). det kræver dog også udbygning i antallet af kollegier.

Dermed bevarer man i høj grad den sociale mobilitet, det frie uddannelsesvalg mm. uden at ramme hverken den stærke eller den svage. Der vil sikkert komme en del brok fra gymnasieeleverne - men sådan er det jo.

  • 1
  • 1
Ronnie Petersen

Dem der gerne vil yde tilskud til huslejen skal huske på at de studerende allerede kan modtage boligsikring, som kan være et betragteligt beløb.

Det er også min opfattelse at studerende i de store byer ofte netop forventer at kunne bo i "kaffe-latte-gade". Da jeg studerede boede jeg for under 2000 kr./md i Århus alt incl. (2514 kr. i dag).

Det jeg synes vi skal væk fra, er tankegangen om at de unge skal lokkes/overtales til at tage en uddannelse - i andre lande er det en investering i fremtiden, så man skal da ikke forventer at komme ud som gældfri når uddannelsen netop er taget for at forbedre ens indtægtsgrundlag.

Et citat fra min gamle dansklærer: "Man kan ikke få det hele, men man kan ikke fortænke nogen i at prøve"

  • 0
  • 0
Allan Astrup Jensen

2,4 % ud af de 337.000+ på SU.


Det vi snakker om er de højere uddannelser. De andre EU borgere frekventere ikke de danske gymnasier og tekniske skoler. Så SU til udenlandske EU borgere er en større og kraftigt stigende andel, hvis der ikke gøres noget.
Hvis staten - for at lette regnestykket - om året skal betale 100.000 kr x 8000 = 800 mio. kr.
Disse penge er ikke en bagatel, men kunne fx gøre stor nytte i vort nødlidende sundhedsystem. Eller til at forbedre forskning og undervisning på universiteterne.
Desværre er der intellektuelle, som tilsyneladende tror, at pengene regner ned fra himlen! Det er dog kun noget man kun ser i TV reklamer!

  • 0
  • 2
Torben Mogensen Blogger

Det jeg synes vi skal væk fra, er tankegangen om at de unge skal lokkes/overtales til at tage en uddannelse - i andre lande er det en investering i fremtiden

Ja, men det er primært en investering i fremtidens samfund, kun sekundært i den individuelle studerendes fremtid.

En veluddannet person bidrager langt mere til samfundet en en uden uddannelse, både i form af skatter (som i rigelig grad tilbagebetaler SUen) og i form af indirekte bidrag såsom forbedret offentlig service og højere indtjening i virksomheder. Højt uddannede bliver som regel også længere på arbejdsmarkedet end lavere uddannede, og er i mindre grad uden arbejde i længere tid.

Så det giver rigtig god mening at "lokke" unge til at tage en uddannelse.

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Lars F. Jensen:

Vi har en gang tidligere haft en rigtigt stor gruppe der endte med at skulle gældssaneres

Og det skal vi sgu ikke have igen- aldrig - uanset om jeg så skal betale topskat også til næste år.

Lars :)


Præcis! De høje studielån, som mange kom til at slås med i 80-erne, skabte mange ulykker. Og at gøre det til et spørgsmål om "sundheds/velfærds"-udgifter eller udgifter til SU - det passer jo ikke. Det er lige nu et spørgsmål om SU eller topskattelettelser - selv om nogen ønsker at få det til at se ud som noget andet.

Så længe nogen synes, at der er råd til topskattelettelser, og til ikke at indrive 12 milliarder (eller hvor meget det nu er) i udestående skat eller ofre det nødvendige på at lukke skattesmuthuller og skattesvindel, så længe kan jeg ikke tage argumenter om, at der ikke er råd til velfærd, miljø og SU alvorligt.

  • 1
  • 0
Jesper Frimann

Disse penge er ikke en bagatel, men kunne fx gøre stor nytte i vort nødlidende sundhedsystem. Eller til at forbedre forskning og undervisning på universiteterne.
Desværre er der intellektuelle, som tilsyneladende tror, at pengene regner ned fra himlen! Det er dog kun noget man kun ser i TV reklamer!

Nu er beløbet vist lidt rigeligt stort.

Du glemmer igen at de fleste af disse SU penge jo går direkte tilbage ind i de offentlige kasser via Skatter, afgifter etc. etc. på de ting som folk køber for at leve i Danmark.

Hvis bare 60% af disse penge kommer tilbage igen via skatter og vi bruger et mere realistisk beløb til SU.
Så er vi jo allerede nede omkring 250 millioner.

Desuden vil der være en del udenlandske statsborgere der selv har en slags SU med, disse kan ikke få SU i Danmark, og disse penge vil gå direkte ind i den Danske økonomi og derfor vil der også skulle betales afgifter m.m. af disse når de bliver brugt. Det kan hurtigt blive 25 millioner.

Desuden vil mange af de studerende der kommer til Danmark, formodentlig også have lommepenge med fra far og Mor, ligesom vi har det i Danmark. Igen penge der ryger ind i den Danske økonomi. Hvis de bare gennemsnitligt har 500 kr med om måneden.. så bliver det igen hurtigt 25 millioner i afgifter m.m.

Og de vil nok også få besøg af familie, som så vil bruge penge i Danmark..

Og så er der endelig den værdi de færdige kandidater vil bidrage med til det Danske samfund i form af øgede skatteindtægter og værdiskabelse i Danske virksomhedder.

Det er nok slet ikke så dårlig en forretning når det kommer til stykket.

// Jesper

  • 2
  • 0
Jesper Frimann

Det er lige nu et spørgsmål om SU eller topskattelettelser - selv om nogen ønsker at få det til at se ud som noget andet.

Jeg mener, at det er et politisk konstrueret dilemma. Som leder opmærksomheden væk fra vigtigere ting.
Der er efter min mening rigeligt med penge i statskassen, vi bruger dem bare forkert.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal bruge penge på DyneløfterKontrolInstanser der skal finde sociale snydere, når problemet nemt kunne løses ved simplere udbetaling regler.
Jeg kan ikke forstå at Borgermestre skal have kommunikations afdelinger, coaches, branding eksperter m.m.
Jeg kan ikke forstå, at vi skal have et skattesystem der er så kompliceret, at det kræver en hær af IT-folk for, at kunne implementere det, og eksperter der kan fortolke reglerne og og og ...
Hvorfor vi skal have så komplicerede love at vi er nødt til at uddanne hobevis af jurister til at rådgive politikere, virksomheder og borgere...

etc etc...

// Jesper

  • 2
  • 0
Hans Dybkjær

SU til udenlandske EU borgere


Der er især tale om vandrende arbejdstagere. De kostede i 2015 omkring 321 millioner, før skat. De arbejder måske 40 timer per måned, dvs. de tjener omkring 120.000 inkl. SU (knapt 6000 for udeboende) og betaler omkring 25 % i skat, så den direkte udgift er endnu mindre (og hvis timerne eller timelønnen er højere, lægger de endnu mere i skat).
Og så er der ikke indregnet gevinst ved at de må formodes at lægge en pæn del af pengene lokalt (bolig, mad), eller at nogle af dem måske bliver efterfølgende og bliver skatteborgere efter at vi kun har haft en brøkdel af SU i udgift et par år (som sagt er en stor del af dem kandidatstuderende).
Den omtalte vækst i denne gruppe er stadig ud af en i absolutte tal lille andel.

Selvklart skal man holde øje med udviklingen i økonomien (efter alle gevinster og udgifter er indregnet) og med andre virkninger, som fx om der er danske studerende der ikke kan få plads fordi de er optaget af nordmænd (EØS) eller svenskere.

Men nøgternt økonomisk er der ikke noget der tyder på at lige SU til disse EU-borgere er et samfundsøkonomisk problem - snarere tværtom. Regeringens egne tal viser at 1000 ekstra, vestlige studerende giver et årligt plus på 750 millioner.

(tal bl.a. via http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE3229519/eu-borgere-paa-su-er-d... og http://www.su.dk/su/om-su-til-videregaaende-uddannelser-universitet-jour... Og http://www.su.dk/su/udenlandsk-statsborger/ligestilling-efter-eu-rettens...).

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize