1. februar 2020 trådte nye regler for beskatning af firmabiler i kraft. En lovændring der blev gennemført uden overgangsfase, og som sætter mange i en privatøkonomisk klemme.
I slutningen af sidste år havde jeg et par blogs omkring det at have en elbil som firmabil, b.la. "Det er dårlig business case at få en elbil som firmabil" og "det bliver en endnu dårlige business case at have en elbil". De handlede om, at det burde være mere fordelagtigt, hvis man som firmabilsbruger valgte den ´grønne´ billøsning fremfor at vælge en bil, som kører på fossile brændstoffer. Og lige der kunnen vi roligt sige, at jeg fik stukket hånden i et hvepsebo. Mit valg af en ”sort” bil har givet en del kommentarer – både her på Version2 og andre steder. Jeg tør næsten ikke sige at jeg elsker rødt kød og rødvin. Dog ryger jeg ikke …
Nu gør jeg det så igen – og stikker hånden i hvepseboet. Denne gang handler det om selve beskatningen af firmabiler i bred forstand. Jeg mener, at regeringen ikke har gennemtænkt business casen for at ændre firmabilsbeskatningen. Denne beslutning har næppe en positiv effekt på skatteprovenuet i Danmark. Til gengæld sætter det begrænsninger for de personer, som har brug for en firmabil for at kunne passe deres arbejde.
Helt grundlæggende handler det om, at regeringen vil indføre en genberegning af firmabilens værdi efter fire måneder. Således skulle man angiveligt komme ud over det med, at der bliver eftermonteret en masse ekstra udstyr for at undgå, at det indgår i beskatningsgrundlaget for bilen. Hidtil er leasede biler blevet beskattet efter bilens første indkøbspris. Leasingselskaber kan på grund af den store volumen ofte købe bilerne til lavere pris end listeprisen hos forhandlerne, og netop den lavere indkøbspris er indtil nu kommet brugerne til gode i form af et lavere beskatningsgrundlag.
Med de nye regler skal bilens værdi – og dermed skattegrundlaget – genberegnes senest efter fire måneder. Her er det markedsprisen, der afgør det endelige beskatningsgrundlag, og derfor ligger den endelige beskatning først fast efter det tidspunkt.
Til gengæld indføres et særligt fradrag i den personlige beskatning på 40.000 kroner for firmabils-brugere, der kører i enten elbiler eller plugin-hybridbiler. Jeg tvivler, men jeg kunne håbe at mine blogs havde en påvirkning af at det blev sådan;-)
Det er klart, at folk bliver kede af at blive begrænset: Der er således slut med at købe en bil og så køre hen og få monteret anhængertræk eller andre lækkerier, da det vil påvirke markedsprisen angiveligt. Det er også slut med at købe et gammel lig af en Jaguar og inden for fire mdr. lade den restaurere, så markedsprisen øges. Men det rammer også den, som køber en Tesla, og som må skifte batteriet ud inden værdien beregnes. Udover, at det koster et 6-cifret beløb for selve batteriet, så kommer der også en ekstra regning fra SKAT. Det sker nok ikke så tit, men alligevel…
Der er selvfølgelig dem, som har kunne nyde godt af en spritny leaset bil og de fordele, som leasingselskaberne har kunne skabe en forretning på – men med den nye lovgivning bliver den udhulet. Det må alt andet lige betyde noget for denne branche – og for kunderne. Det må vel også betyde, at der bliver mindre firmabiler, og der nu er skabt et incitament til at få de grønne biler.
Så er der det med, at der er ingen overgangsordning. Så hvis man ikke lige ”fik røven inden for” skæringsdatoen, så faldt hammeren. Det betyder en del for f.eks. sælgeren, som pludselig får en ekstra regning på måske 1000 kr. om mdr. pr. bil. Det kan godt mærkes.
Det næste bliver vel, at der kommer beskatning på forsikringerne, da bilforsikringer til elbiler er blevet markant dyrere, efter det er kommet frem at brugerne åbenbart ikke kan tøjle de kræfter, der er i de lynhurtige elbiler – og specielt Tesla er hundedyr at reparere (det er så her, jeg priser mig lykkelig for at mit eget firma ikke stod med den regning). Og med den politik, som bliver ført, så må det blive det næste, der skal ses på.
Jeg har i mine tidligere blogs været inde på begrebet TCO (Total Cost of Ownership) – også inden for forvaltning af regler i det offentlige. Omkostninger til forvaltning skal stå mål til det provenu, der kommer ud af det.
Eller for at illustrere det på anden måde: En jysk borgmester vælger at bruge flere penge på at promovere velgørenhed, end det blev det var muligt for ham at give til velgørenhed – nemlig nogle småpenge fra en modeljernbane.
Jeg kan ikke ha’ det.
Jeg tror et eller andet sted, at det kommer til at koste flere penge at administrere denne ekstra omkostning end der nogensinde kommer skatteprovenu ind på det. Hvor mange firmabiler drejer det sig om? Hvor mange kommer faktisk til at have en anden pris fra nu af? Dvs. vi er tilbage til; hvad er business casen for denne regelændring? Er den positiv?
Jeg kender ikke svaret, men hvad pokker vil det koste at skulle beregne en markedsværdi per bil?
* Bliver det ikke en vurdering fra gang til gang?
* Kan vi få it til at regne det ud per automatik eller skal vi opbygge en organisation til dette?
* Hvilke klagesager vil der ikke komme, da man vel bør have mulighed for at klage over en vurdering?
* Hvad koster det ikke at ændre systemerne hos SKAT? Har de overhovedet tid til det?
* Har regeringen tænkt dette ind i det, som blev vedtaget?
Næppe tænker jeg. Historien vil underbygge dette.
Jeg forventer ragnarok og ingen væsentlig skatteprovenu, da størrelsen at bilen bliver bestemt ud fra, hvad det er muligt at betale. Hvis en lønmodtager havde f.eks. 6.000 kr. om mdr. til at blive beskattet af sin firmabil før den 1. feb. 2020, så vil man nok også have 6.000 kr. om mdr. at blive beskattet af firmabil efter den 1. februar. Og da det bliver dyrere at have firmabil, så bliver firmabilen bare fremover mindre (eller på el, hvis det overhovedet er muligt pga. kørselsmønster). De er de færreste som tænker – fedt, jeg skal betale mere for en bil. Nej de tænker: Jeg vælger s.. en mindre næste gang.
Skatteprovenuet bliver derved det samme. Til gengæld er der blevet etableret en organisation til at forvalte det, og der er ændret i it-systemer for millioner i en organisation, som ikke har tid til det. Dvs. omkostningerne til det offentlige stiger.
Jeg kan ikke ha’ det.
Jo – jeg er en blå smølf i det politiske landskab.
Og jo – jeg har en firmabil (som jeg fik før den 1. feb.).
Sååå … giv den gas i kommentarsporet …
" Men det rammer også den, som køber en Tesla, og som må skifte batteriet ud inden værdien beregnes. Udover, at det koster et 6-cifret beløb for selve batteriet, så kommer der også en ekstra regning fra SKAT. Det sker nok ikke så tit, men alligevel…"
Ikke så tit? Prøv med "aldrig", i hvert fald hvad angår nyere teslaer. Og selv om det teoretisk skete, giver Tesla otte års garanti på (bl.a.) batteriet, og bilens markedsværdi vil være uændret efter batteriskift.
Baggrunden for indgrebet og revurderingen var jo ikke at der blev monteret ekstraudstyr efter bilen blev leaset (for det er leasing, og kun leasing det handler om).
Bilbranchen havde opfundet den såkaldte bilvask model, hvor en importør solgte en bil til sit eget leasingselskab for en pris som ingen andre kunne få. Derefter blev den leaset ud og bagefter solgt med en ret god fortjeneste. Det har ikke noget med købmandskab eller mængderabat at gøre, det er en smart intern manøvre internt i et selskab.
Der er jo ikke nogen rimelig grund til at to identiske biler ikke skal rammes af den samme registreringsafgift og heller ikke til at beskatningsgrundlaget ikke skal matche bilens værdi.
Om indgrebet så var den bedste måde at komme uvæsenet til livs er noget helt andet.
Bilbranchen havde opfundet den såkaldte bilvask model, hvor en importør solgte en bil til sit eget leasingselskab for en pris som ingen andre kunne få. Derefter blev den leaset ud og bagefter solgt med en ret god fortjeneste. Det har ikke noget med købmandskab eller mængderabat at gøre, det er en smart intern manøvre internt i et selskab.
Den argumentation holder vel kun, hvis importørerne har kontrol over samtlige leasingselskaber. Det er vel ikke tilfældet, som jeg forstår det ...
Kære Martin.
Jeg tror du har fat i den helt forkerte ende. Grundlæggende ved problemstillingen er at hele dette leasingcirkus er finansieret af alle skatteborgerne. Det er derfor skatteborgerne i landet som helhed der indirekte leverer et erhvervstilskud til privatansatte der fiser rundt i firmaets bil i sin fritid - endda med tilskud til at brænde fossiler af.
Det bedste der kan ske er at leasing af firmabiler og skattemøæssige afskrivninger af samme helt bliver bortskaffet. Problemet er at ordningerne er så økonomisk lukrative for bilbranchen at det ikke kommer til ske uden et mediebrag om industiarbejdspladser der flyttter til Albanien og al innovation til Nedre Volta.
Altervativet er at afskaffe alle afgifter på biler og pålægge alle samme ikke fradragsberettiget afgift på CO2 forbruget - uanset om det var til biler, fly eller ligenende. Så alle blev ligestillet.
Alene at pålægge 1000 kr i afgift pr flyrejse giver det dobbelte provenu i statskassen som bilafgifterne.
Til gengæld sætter det begrænsninger for de personer, som har brug for en firmabil for at kunne passe deres arbejde.
Hele firmabilordningen handler om PRIVAT brug. Der er ingen der har brug for at bruge en firmabil privat for at passe deres arbejde.
Vi kan alle blive enige om at, der er stor spekulation mellem regeringen og deres afgifter.
Alle vil gerne køre i en fed bil, til billig penge uden at blive beskattet.
Det var var sådan flexleasing blev opfundet.
Men bilbranchen har et godt lobby arbejde. Tror det er mange bestyrelses poster og vennetjenester vi ikke kender til.
Jeg var i en lignende situation for mange år siden da de skattefri diæter og udlæg uden bilag blev afskaffet.
Efter den nye ordning havde kørt nogle måneder opdagede jeg, da jeg havde regnestokken fremme og gjorde måneds regnskaberne regnskaberne op, at jeg satte ca. 2000 kr. til hver måned.
Så da der blev et sælger job ledigt hvor jeg kun skulle husere i Danmark skiftede jeg til det og lukkede dermed sagen.
Hvis det bliver sådan med den nye ordning (og det gør det nok) at de over en bred kam bare lægger ud med at hæve bilens værdi med eks. 10 % som man så skal slås med dem (skattevæsenet) efterfølgende om at få ned.
Skattevæsenet vil self sætte de ting du har eftermonterede såsom https://www.thansen.dk/bil/udstyr/indvendigt-udstyr/duftfrisker/duftfris...
Eller:
https://www.thansen.dk/bil/udstyr/indvendigt-udstyr/indvendig-styling/te...
til de omtalte 10 % af værdien og du skal så modbevide påstanden fra skattevæsenet (du har bevisbyrden).
Det vil nok tage nogle år og involvere mange timer, udgifter til egen advokat/regnskabskyndig etc. etc., så quickfixet her ville være at skifte til et job, helst nær din bopæl, hvor du f.eks. kan elcykle på arbejde og på vejen, møde mange flinke embeds akademiker djøffer til 800k / år som også har set lyset.
Og så ville det utvivlsomt være rigtigt godt for miljøet og dine forhenværende kunder køber sikkert også det de plejede når de lige har vænnet sig til den indiske supporter der har overtaget din funktion.
Så der vel ikke rigtigt noget problem ....
Det er en misforståelse, at skat og afgifter kun gælder om at få penge i statskassen. Der er mange afgifter og skatteregler, hvis primære formål er adfærdsregulerende. Dette gælder f.eks. afgifter på tobak, alkohol og sukker, CO2-afgifter, osv.
Så at klandre en skatteregel for at koste næsten det samme i administration som indtægterne overser den adfærdsregulerende effekt af reglen. I dette tilfælde er reglen primært indført for at reducere det leasingcirkus, som Søren beskriver, og kun i mindre grad for at øge statens skatteindtjening.
Jeg tror du har fat i den helt forkerte ende. Grundlæggende ved problemstillingen er at hele dette leasingcirkus er finansieret af alle skatteborgerne. Det er derfor skatteborgerne i landet som helhed der indirekte leverer et erhvervstilskud til privatansatte der fiser rundt i firmaets bil i sin fritid - endda med tilskud til at brænde fossiler af.
Har du regnet det efter? Jeg er ikke sikker på at den samlede beskatning bliver lavere af en firmabil.
Det er en misforståelse, at skat og afgifter kun gælder om at få penge i statskassen. Der er mange afgifter og skatteregler, hvis primære formål er adfærdsregulerende. Dette gælder f.eks. afgifter på tobak, alkohol og sukker, CO2-afgifter, osv.
Teoretisk set ja, men prøv at lægge mærke til hvor mange gange politikere efter at have indført hin eller denne adfærdsregulerende afgift slutter sætningen af med følgende bisætning:
"Den nye afgift forventes at indbringe XXX millioner".
Statskassen ville mangle rigtig mange penge hvis folk f.eks. overholdt færdselsloven.
Loven skal være ens for alle. Om du køber/leaser en bil som firma eller privatperson så skal det ikke ændre på om du kan få rabat fordi et firma kan fifle for dig - heller ikke selvom det koster mere for samfundet at kontrollere det end det tjener ind. Det er i det hele taget en meget egoistisk tankegang at det "skal kunne betale sig selv ind" at stoppe dem der snyder.
Skal politiet også kun beskytte de riges penge fordi der er flere af dem og sende ekstra betjente hvis der er begået indbrud hos en rigmand fremfor en kontanthjælpsmodtager?
Ingen kan være i tvivl om at du er "blå smølf" med de udmeldinger.
Priviligerede folk skal nu betale en lidt mere fair pris for deres firmagode - tud tud :)
Hvis du læser denne, er der et stort smuthold der årligt kostede staten 203 mio kr i 2017
https://finans.dk/erhverv/ECE9430349/leasingbiler-slipper-for-dansk-regi...
En anden metode er at indkøberen af bilen sælger den til sit eget leasingselskab til meget lav pris. Så beskattes leasingen af denne nye lave pris og ikke af bilen værdi. Formålet med operationen er alene at nedbringe afgiften til fordel for leasingselskabet for bilen leases til kunde til samme pris som den oprindelige - det er altså det rene svindel - som desværre endnu er lovligt.
Der ud over betaler leasingselskabet kun afgiften i små trin og skal derfor ikke lægge hele afgiften i statskassen:
https://bilplan.dk/registreringsafgift_leasingbiler.cshtml
Der er i det lange løb ikke et mindre provenu for denne operation bortset fra, at leasingselskaber typisk får revurderet bilen efter 3 eller 5 år med henblik på en nedvurdering af værdien så afgiften falder tilsvarende. Effekten er at staten mister provenu.
