Redmine eller Trac?

Jeg har for et par år siden rodet meget med Trac, og har været meget begejstret for det.
Dengang anvendte jeg Subversion som versionskontrol-system, men sidenhen er jeg blevet træt af det og har haft meget mere fokus på Mercurial. Subversion var for langsomt, og designet og dokumentation til Mercurial er et stort plus.

Jeg vil gerne gerne snart arbejde med integration af Mercurial sammen med enten Trac eller Redmine. Jeg har ikke selv erfaring med Redmine, og derfor vil jeg høre jer "kjære" læsere, om I har erfaring med Trac hhv. Redmine - eller evt. et tredie system som tilbyder integrerede projekt-ledelses værktøjer såsom håndtering af opgaver (tickets), milestones og direkte kobling til versionskontrol-systemet.

Jeg håber I har nogle erfaringer at dele af - jeg vil tilsvarende love at skrive om mine erfaringer med Mercurial og Trac/Redmine.

/pto

Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Rasmussen

Min erfaring med Redmine er, at det bruger væsentlig mere hukommelse end Trac. Redmine er mere poleret, og de forskellige udvidelsesmuligheder er flere, og virker bedre integreret. Udvidelsesmulighedernes færdighedsgrad er også højere.

IMHO bør Redmine vælges, såfremt hukommelse ikke er begrænset, og brugerskaren hovedsageligt består af brugere, der ikke er udviklere.

Disclaimer. Mine erfaringer er baseret på de versioner af Trac og Redmine, der findes i Debians stable pakkearkiv.

  • 0
  • 0
Patrick Timm

Vi har i min virksomhed arbejdet med Trac i en del år, men skiftede i starten af året til Redmine.

Redmine er mere responsivt og har bedre muligheder out-of-the-box for at relatere issues til hinanden.

For os rammer det samtidig vores flow bedre en Trac. Hvor Trac har milestones, har Redmine projects. Muligheden for at lave et hierarki af projects er også noget, der tæller op i min bog.

Jeg ved ikke, hvordan integrationen mellem Mercurial og Redmine er, men Git virker fint :)

  • 0
  • 0
Anonym

Vi bruger redmine på mit arbejde, der er dog den mente, at wiki-delem er per project, istedet for en generel wiki. Dette kan man så overveje om betyder så meget. Vi bruger git som SCM og det spiller bare sammen med redmine.

  • 0
  • 0
Sune Marcher

er ret lækkert og poleret, men vær opmærksom på at de kører på ruby. Fint nok sprog, men imho lidt af en hovedpine at vedligeholde - magen til versionshelvede og bagudskompatibilitet-brud skal man lede længe efter.

  • 0
  • 0
Kim Henriksen

Det er også det eneste, vi har siddet nogle stykker på vores arbejdet og overvejet at skrive en opensource php klon i Codeigniter af Redmine

Men ellers er det rigtig lækkert, men at få plugins til at køre kan være noget møg, dokumentation er ikke altid opdateret

  • 0
  • 0
Søren Louv

Brug Linus Thorvalds versionstyringssystem Git, cloudservicen Github som source code host og det nystarteden danske Podio som projektstyring. Github og Podio snakker sammen, så du har din kode i dit projektstyringssystem.

Kører du helt simple projekter, understøtter Github også simple task-delegation tools og wiki'er.

Det geniale ved Podio er, at det er centreret omkring apps, som du selv bygger, eller du kan genbruge andre brugeres apps. Disse apps integrerer sammen med externe services (eg. Gihub), eller er forskellige views af dine data (eg. Invoices, Tasks, Milestones, you name it). Fleksibelt, effektivt, nemt og faktisk også sjovt!

Summa summarum: Git, Github og Podio vil gøre dig glad!

  • 1
  • 0
Ib Seratski

Vi har kørt redmine i ca 6 mdr nu, det bliver brugt af både udvikler og "alm" bruger, synes det har indtil nu fungeret fint til vores behov (4 udvikler), det smarte er bla integration med svn / git osv. Der kan dog drille lidt med opsætning af rettigheder på de forskellige projekter. Angående memory har vi ikke haft nogen problemer med det, det har faktisk kørt uden behov for vedligeholdelse udover backup af det.

Hvis der er nogen der vil afprøve det på en nem måde, kan man f.eks kører det på en virtuel maskine og hente en færdig ISO baseret på Turnkey http://www.turnkeylinux.org/redmine

  • 0
  • 0
Adam Tulinius

Jeg må tilstå at være enig med Sune Marcher i at Redmine, pga. valget af Rails, langt fra er ideelt at vedligeholde. Jeg erindrer også at opdaterings-procedurerne til tider kan være noget langhårede.

Bortset fra det så opfylder Redmine da nogle basale krav, men det er bestemt ikke nogen silver bullet; personlig synes jeg workflow mv. er rodet, og at der er mange ting der ikke er hvor jeg synes de burde være.

  • 0
  • 0
Jakob Skjerning

Dem af jer, der mener Redmine er for besværligt at vedligeholde selv, bør måske overveje om ikke Planio http://plan.io/en/ dækker jeres behov.

Det er Redmine-hosting for fast månedligt beløb og så står de for opdateringer og vedligehold osv. Det sætter formentligt også begrænsninger på, hvor meget der kan customizes, men det er vel typisk afvejningen, når man går væk fra egen server.

  • 0
  • 0
Per Sikker Hansen

Personligt foretrak jeg i lang tid Redmine, men jeg har lært at elske -- og ikke mindst tæmme -- Trac i forbindelse med at vi bruger det på arbejdet, og jeg blev sat til at administrere og hacke på det.

Redmine har et meget mere justerbart workflow ud af æsken, men Trac kan også nogle tricks, og Trac har en simplicitet og no-nonsense fremgangsmåde til tingene, jeg rigtig godt kan lide.

I Redmine kan jeg forsvinde i muligheder og hele tiden tweake for at få det til at passe heeeelt perfekt til mit projekt, men aldrig blive helt tilfreds og tweake derudaf. Med Trac kan jeg få noget orden på mine opgaver og så spekulerer jeg ikke mere over dét.

Alt i alt synes jeg Redmine er det bedste system rent teknisk, men i praksis har jeg den bedste oplevelse i Trac.

  • 1
  • 0
Lars Kivig

Som en viderføresel på ovenstående lidt ældre indlæg vil jeg gerne tilføje at Trac nu har en, på mange måder, opdateret version 1.0.x som de (edgewall.org) selv kalder en stable.

Vi har hos Bonnier Publications selv haft stor glæde af Trac i godt 6 år. For et par måneder siden opgraderede jeg vores Trac til den nye stable 1.0 hvilket har boosted den interne brug og interesse for Trac gevaldigt. Med små tweeks og tilføjelser vil vi snart have en næsten perfekt Trac til at håndtere vores opgavestyring, projekter samt økonomien af disse.

Én af de få ulemper ved Trac er dog at den kan blive en anelse tung hvis man bruger mange vedhæftninger i Tickets. Derfor kan en jævnlig oprydning i databasen være en god idé.

Jeg kan kun anbefale Trac.

  • 0
  • 0
Troels Jensen

...og det fungerer ret godt for os, både til at knytte issues sammen med commits og til at planlægge releases. Roadmap funktionaliteten især synes jeg er rar.

Vi bruger mest git, men har også et par projekter i subversion. Redmine håndterer begge dele fint.

Det er rigtigt at en Rails stack æder en sjat RAM når den kører, men ikke noget jeg ser som et problem på en nogenlunde moderne server.

Jeg har ingen erfaringer med Trac.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere