Recruiting 2.0

En ansøgning dumper ind...

Det hænder da. At vi modtager en ansøgning fra en udvikler. Ikke så tit, fordi vi er så aggresive at vi har opsøgt kandidaterne i netværket længe før de overhovedet overvejer at søge job hos os :-)

Anyway.
Vi har modtaget din ansøgning.

Første check: Er du i vores lokale netværk, dvs. IT miljøet i Østjylland (nej, vi hedder f.... ikke Midtjylland - det er en midlertidig mistforståelse, der forhåbentlig bliver ændret under den næste regerings reformer...)
Hvis vi ikke har hørt om dig i netværket kan det skyldes at du ikke har gjort tilpas godt indtryk eller dummet dig helt vildt.

Har vi hørt dit navn før, checker vi dig ud hos dine kolleger, dine eks-kolleger, dine eks-kærester og dit postbud for at få lidt input om dig som person og kollega - lad endelig være med at lægge din chefs navn som reference, de har alt for ofte alt for lidt brugbart at sige om deres ansatte.

Andet check: Har du en blog ? (Det check fejler næsten altid, meget få udviklere har en.)
Hvis du mod forventning har en blog og den er aktiv og udtrykker hvem du er, og hvad du mener (den sande mening med en blog efter min opfattelse), så kan vi allerede her se om der er et match eller ej.

Tredje check: Aktivitetscheck hos Google.
Hvordan er din net presence ' Er du aktiv på nettet ' På udvikler fora ' Er det dig der svarer eller dig der spørger '
Er du hjælpsom, velformuleret og velovervejet i dine svar ' Er du comitter på et open source projekt ' Eller...?

Fjerde check: LinkedIn profil.
Her kan vi både læse dit CV og få en ide om dit netværk (selvom erfaringen siger, at folks netværk på LinkedIn kun viser en brøkdel af ens reelle netværk. Men ok, har du kun en connection er det nok en indikation af, at netværk ikke betyder meget)
Vi kan også se hvad du vægter i din beskrivelse af dig selv. Er det floskler eller har du faktisk forsøgt at formulere noget interessant og vedkommende om din person ?
Hvem er i dit netværk - ok, vi kan ikke se dine kontakter, men vi kan se, om mine kontakter inddirekte har forbindelse til dig og derved spotte dit netværk (og hoppe tilbage til første check..)
Recommendations i LinkedIn også kendt som LinkedIn Asskissing, synes jeg ikke rigtigt kan bruges til noget.
*Langt de fleste jeg har set, er konsulenter der anbefaler deres kunder og omvendt. *

Hvis ovenstående checks er forløbet tilfredsstillende, så er vi klar til en samtale :-)

Ok, jeg er gået i drømme-mode lige nu.
Men det ville da være en langt federe måde at rekruttere på ikke ?
Måske i Recruiting 2.0 anno 2010?

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Kære Tommy
35 procent af arbejdsgiverne angav i en amerikansk undersøgelse at have frasorteret en kandidat på grund af den information, de havde fundet på nettet om ansøgeren - ikke mindst på MySpace. (Execunet sept 2006)
77 % af rekrutteringspersonalet brugte rent faktisk nettet til at tjekke folk med.

Jeg tror, folk trænger til at lære at pleje deres virtuelle håndtryk.

venlig hilsen
Abelone Glahn

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize