georg strøm bloghoved

Rådelighed

Affordance er et af de mest fascinerende begreber indenfor design af grænseflader. Det er på en gang indlysende og vanskeligt at fange.

Begrebet blev skabt af den amerikanske psykolog Gibson som formulerede det tilbage i halvfjerdserne. Senere blev det populariseret af Donald Norman og siden et buzzword for designere som mente at affordance var noget de kunne påklistre en grænseflade, hvad der igen førte til at Donald Norman protesterede over at designerne havde opfattet hans version for bogstaveligt.

Norman indførte en skelnen mellem hvad han kaldte en opfattet og en reel affordance. Hans egne oprindelige eksempler var døre, hvor brugeren kunne tro at han eller hun skulle skubbe for at åbne dem ' det var opfattet affordance ' mens reel affordance kunne være noget helt andet. Mit eget skrækeksempel er dørene på Roskilde Station som automatisk åbner udad mod personen som kommer gående med sin rullekuffert.

Den manglende overensstemmelse mellem opfattet og reel affordance er irriterende udbredt på grænseflader. På dem er der ofte mulighed for at gøre noget ' det Norman kalder en reel affordance ' uden at brugeren kan se det, eller brugeren kan tro at det er muligt at gøre noget ? det Norman kalder en opfattet affordance - uden at det faktisk er muligt.

Det går videre end Gibson, som kun beskrev en type af affordance. Han startede ude i naturen hvor vi opfatter at en jævn overflade indbyder til at vi går hen over den, et klippefremspring i knæhøjde indbyder til at vi sætter os på det, og hvor en sten i passende størrelse kan inspirere til at vi tager den op og kaster den.

Ifølge Gibson er affordance er noget som det enkelte menneske ud fra sine vaner og forudsætninger opfatter ved et objekt i omgivelserne. Den er ikke noget som en designer kan indbygge i en grænseflade.

Designeren kan kun prøve at lave en grænseflade som den enkelte bruger opfatter giver en bestemt affordance, at det for eksempel er muligt at ringe til en anden person med en mobiltelefon.

Om det lykkes afhænger af hvor godt udformningen og brugerens forestillinger passer sammen. En person der ser en smartphone for første gang og ikke kender princippet, vil måske ikke opfatte at det er muligt at ringe med den.

Omvendt kan brugere finde affordances som designeren aldrig har tænkt over. For eksempel at bruge en mobiltelefon som lommelygte når der er lys på skærmen. Det er faktisk noget af det fascinerende ved affordances ? at de kan være helt forskellige fra hvad designeren har forestillet sig, og endda inspirere til et bedre design.

For eksempel kan brugen af en mobiltelefon som lommelygte inspirere til at en ny telefon bliver udstyret med en kraftig diode, så den er designet til brug som lommelygte.

Der har bare været et problem. Vi har savnet et godt dansk ord for affordance. For nogle dage siden foreslog en af mine elever - Daniel Dalmskov - at vi brugte udtrykket rådelighed ? affordance betyder jo muligheder som vi opfatter er til rådighed, når vi står med en bestemt genstand.

Brug udtrykket rådelighed, og brug begrebet når du skal lave et nyt design eller vurdere et eksisterende. I stedet for at blive irriteret over at brugerne ikke gør som du ønsker, kan du blive inspireret af det.

Litteratur:
James J. Gibson: The Ecological Approach to Visual Perception. Houghton Mifflin 1979
Donald A. Norman: The Design of Everyday Things. Basic Books 1988
Donald A. Norman: Affordance, Conventions and Design. Interactions May June 1999, p. 38-42

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lasse Reinholt

Bare man så ikke designer telefonen med en stor fiktiv linse, et håndtag og en stor rød tænd/slukknap, bare for at indbyde til at bruge den som lygte.

Når først man ved, at den kan bruges som lygte, er det bare i vejen.

Designere har det med at glemme den slags

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Min egen mobiltelefon - en Nokia - har en kraftig lysdiode så den kan bruges som lygte. Den kom på markedet omkring fire år efter at jeg første gang så nogen, der brugte deres mobiltelefon som en improviseret lommelygte.

Mobiltelefonen er ikke udstyret med en fiktiv linse og en tydelig tænd/sluk knap, så rådeligheden er faktisk ret dårlig, når man vil bruge telefonen som lommelygte.

Telefonen minder lidt om den i øvrigt meget nyttige schweitzerkniv som jeg har i tasken. Det tog et halvt års tid før jeg havde opdaget alle funktionerne i den.

Der er endnu en oplysning til designere: Det er bedre at have en funktion med dårlig rådelighed, end slet ikke at have den.

  • 0
  • 0
Kai Birger Nielsen

Kan man ikke også bruge det om den situation, hvor en eller anden udvikler bare har ladet være med at begrænse en eller anden feature? Fx har vi et kalendersystem, hvor man kan lave blandt andet Meetings og Day Events. På et tidspunkt opdagede jeg ved et tilfælde at en Day Event kunne strække sig over flere dage og at det af og til var smart at kunne.
At det så skulle have heddet noget i stil med Whole Days Event er en anden sag :-)

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Det er et godt eksempel på forskellen mellem reel og opfattet rådelighed. Teksten gør at du som bruger kun opfatter at der kan laves events over en enkelt dag, selvom der reelt kan laves events over flere dage.

  • 0
  • 0
Johan Trettvik

Der er faktisk et andet dansk-agtigt ord som affordance plejer at oversættes med, nemlig tjenlighed. Mig bekendt er det Jens Mammen som engang i 80'erne oversatte det, og det har været gængst, i hvert fald i Århus, at bruge tjenligheder som oversættelse af affordances.
Tjenligheder er ikke en direkte oversættelse af verbet "to afford", men snarere en oversættelse af noget af det som Gibson forsøger at få ordet affordance til at betyder, nemlig: "what it offers the animal, what it provides or furnishes, either for good or ill" (Gibson, 1979, s. 127).

Desuagtet er affordance (tjenlighed/rådelighed) et meget interessant begreb både indenfor psykologi og HCI.

-edit: Jeg opdager først nu at blogposten her er 1 år gammel :).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere