Produktivitet frem for kvalitet

Den offentlige sektor kommer under et voldsomt pres i de kommende år. Statsministeren har igår efter et regeringsseminar meddelt, at der skal hentes 10 milliarder over de næste 3 år. Det er mange penge!

Gennem det seneste årti har sektoren forsøgt at rykke fremad på to fronter på samme tid - nemlig både at øge kvaliteten af sektorens ydelser og at spare på skatteborgernes penge. IT har været anvendt som værktøjet, der kunne få de to målsætninger til at gå op i en højere enhed.

Og det er da rigtigt, at vi indimellem kan være heldige at udvikle løsninger og nye måder, der tilgodeser begge disse hensigter - altså at øge kvaliteten og øge produktiviteten. Men i mange andre situationer er der tale om et valg. Vil du øge kvaliteten - typisk i form af en bedre borgerservice eller en øget indsats over for udsatte grupper - eller vil du spare ressourcer?

Den offentlige sektor er i verden for at sikre danskernes velfærd, og derfor har tænkningen i sektoren traditionelt været, at en øgning af kvaliteten og velfærdsindsatsen går forud for en øgning af produktiviteten.

Men med de meget tunge skyer, der hænger over den offentlige sektor, er det formentlig nu, at vi for alvor skal til at prioritere omvendt - altså produktiviteten over kvaliteten. It-cheferne i sektoren har en ikke uvigtig opgave med at følge trop på en sådan prioritering, for jeg skal da love for, at it-teknologien i sig selv også indbyder til, at der kan bruges masser af penge og ressourcer på isenkram og 'løsninger', som er 'trendy', 'hipe' og hvad det nu hedder - men som ikke batter for 5 flade ører på bundlinjen.

Kommentarer (54)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Poulsen

Vil du øge kvaliteten - typisk i form af en bedre borgerservice eller en øget indsats over for udsatte grupper - eller vil du spare ressourcer?

Ovenstående giver kun mening hvis man har lavet noget juks første gang. Det koster ressourcer at rette op på tidligere fejl og mangler. Hvis man har gjort sit håndarbjde godt nok fra start af, så er god kvalitet ikke en merudgift.

Se bare på webløsninger. Løsninger der er lavet så de passer til IE6 skal laves om, så de passer til alle browsere. Løsninger der fra start af er lavet så de overholder gældende standarder skal ikke rettes til.

  • 0
  • 0
Jesper Gødvad

Ole,

Jeg køber ikke præmissen om, at der generelt i det offentlige er et modsætningsforhold mellem øget produktivitet og borgerservice. Jeg forventer at få begge dele for de samme penge og jeg synes løbende vi ser de oplagte muligheder.

Frisk i errindring er naturligvis den daglige fragt af printede emails og i dag (på Version2) kan vi læse om et dyrere og dårligere pas-system fra Rigspolitiet. A pro pos så er der gennem årene postet milliarder i at udbrede simpel e-mail kommunikation men forøgelser af service og produktivitet udebliver.

Når du skriver:

Den offentlige sektor er i verden for at sikre danskernes velfærd, og derfor har tænkningen i sektoren traditionelt været, at en øgning af kvaliteten og velfærdsindsatsen går forud for en øgning af produktiviteten.

bilver jeg simpelthen provokeret, for hvilke velfærdsforbedringer har it-investeringer resulteret i? Er det ikke bare en universalundskyldning for den manglende produktivitet?

SU-systemet er i dag fuldt digitaliseret og det indeholder både en serviceforbedring og en øget produktivitet. Lad os få nogle flere af den slags.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

Jeg køber ikke præmissen om, at der generelt i det offentlige er et modsætningsforhold mellem øget produktivitet og borgerservice

Helt enig... For mange af os er der ligefrem en sammenhæng mellem produktivitet og service - ja personligt vil jeg ofte sætte lighedstegn mellem de to. Der kan naturligvis hurtigt opstå et misforhold mellem de to koncepter, f.eks. i forbindelse med plejesektoren og servicering af socialt udsatte... Her er det jo oplagt, at "produktivitet" ikke ligefrem er det smarteste buzzword, at sætte sin lid til. Men for alle os andre er det altså som negle på en tavle, at høre (endnu) en offentligt ansat sætte sig ned og filosofere over de dybere meninger i livet - vi vil bare gerne have stemplet vores papirer :) Derfor tror jeg egentligt det største problem for den offentlige sektor er at man tror alle løsninger kan knaldes ud med den samme cookie cutter... Burde den danske offentlige sektor ikke snart have lært at forskellige mennesker har forskellige behov?

Moralen er at blog-indlægget fejler allerede i overskriften. For hvem siger produktivitet og kvalitet er i strid med hinanden? Nogle gange ligger kvaliteten i servicen netop i produktiviteten...andre gange gør den ikke... Dét er hvad diverse offentligt ansatte ledere (herunder også IT-chefer) bør bruge deres energi på. Istedet for at tro den unge iværksætter, med krudt i røven, har samme behov i forhold til "service" som stiknarkoman, med leverbetændelse og 4 børn i familiepleje...

  • 0
  • 0
Klaus Elmquist Nielsen

Det er bestemt et spændende område, produktivitet kontra kvalitet. I den forbindelse er et også godt at gøre sig klart hvad interessegrupperne i diskussionen er.

Der er ganske meget politik i at private kan gøre det bedre end det offentlige. Eller at der ikke betyder dårligere offentlig service at der skæres ned i det offentliges budget. Med dertil hørende diskussioner i debatterne rundt omkring i det danske medielandskab.

Jeg syntes at man bør holde sig til at studere realiteterne. Hvordan gik det med konkrete projekter? Hvor kan der sættes ind for at forbedre resultatet? Hvordan forholder kvalitet kontra produktivitet sig til hinanden i det konkrete tilfælde? Kun derved opnår man en viden om hvad der rent faktisk virker og hvad der kan opnås inden for de givne rammer.

Et rigtigt godt sted at reducere udgifterne i den offentlige sektor er at skære ned på det tunge administrative kontrolsystemer. Dette kræver dog lovændringer. Eller at kommunerne sige fra fordi det er for dyrt at administrere i forhold til de budgetter de har og hvilken værdi det giver for borgerne.

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

Jeg synes det er tankevækkende, at man næsten ses som kætter, hvis man formaster sig til at nævne effektivitet og produktiviet i det offentlige.

http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/215539:Indland--AAbenmundet-kom...

I det private ikke bare diskutteres det åbent, man bliver målt, vejet, og i de flestes tilfælde, belønnet herudfra. Jeg tror faktisk de fleste i det private gerne ser det sådan.

Det giver jo ligesom også en grund til, at give den en ekstra skalle en gang i mellem.

Nej, lad os få tabuet aflivet, og lad os indføre nogle aflønnings modeller i det offentlige der, som i det private, belønner folk ud fra indsats.

I cool cash og i langt højere grad end i dag.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Nikolaj

Jeg tror man skal passe på med at gøre det til et mantra, at det offentlige skal køres efter akkord... Det skal det jo oftes ikke - sygehusvæsenet er vel et oplagt eksempel... Her er der vel ingen der håber at vores sygehuse endnu mere, end det er tilfældet, udvikler sig til produktionsenheder...

Ingemann Olsen blev i øvrigt ikke fyret fordi han havde ret...han måtte gå fordi han er en idiot - det ville han også have været tvunget til i det private erhvervsliv... Ingen med bare skyggen af evner udi i ledelse kan da være i tvivl om at det eneste man ihvertfald ikke får ud af at svine ens ansatte til i fuld offentlighed er at deres arbejdsmoral bliver hævet ;)

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

Måske er han idiot - måske har han i løbet af sin 34 årige tjeneste periode samlet sig nogle erfaringer, som vi kunne lære noget af.

Det kommer så ikke til at ske nu, siden man har fritstillet manden i stedet for at høre, hvad han begrunder sin holdning med.

Det er i hvert fald 100% idioti i min optik.

Der er ingen, der taler om "akkord", det er dig der nævner det. Det kan sagtens lade sig gøre at lave fornuftige bonus ordninger i alm. forstand.

  • 0
  • 0
Anonym

Diskussionen baseres på nonsens-antagelser. Effektivitet er både produktivitet (kvantitet per medgået ressourceforbrug) og kvalitiet (hvor godt det specifikke behov dækkes). Man kan sagtens have høj produktivitet, men producere det forkerte ligesom kan kan bruge uendeligt med ressourcer på at producerer kvalitet. Det offentlige gør typisk ingen af delene - dvs. producerer det forkerte forkert.

Der er kun et problem i en offentlige sektor - manglende konkurrence og herunder specielt manglende prisdannelse så behovet kan signalere efterspørgselsstyrke og trække innovationen.

Så længe der ikke er rette op på dette lille problem vil den offentlige sektor fortsætte med at falde i både produktivitet og kvalitet over tid.

Den private sektor dokumenterer at man sagtens kan øge både produktivitet og kvalitet på samme tid - det er derfor vi ikke bor i jordhuler. Det er primært specialisering og innovationens skyld, dvs. at vi, drevet af efterspørgsels, bliver stadigt bedre til at leverer det rigtige billigere.

Man kunne som sådan sagtens flytte ressourceprioriteringen til den enkelte borger og få meget mere velfærd for de samme penge eller den samme velfærd for færre penge.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Nikolaj

Jamen hvis han har været leder i 34 år burde han også vide at man ikke går ud i offentligheden og sviner sine medarbejdere til... Derfor er manden tydeligvis en idiot. Da han burde vide bedre, hvis han været i besiddelse af en intelligens på niveau med almindeligt begavede personer ;)

Ang. din bonus-ordning kunne jeg da godt tænke mig at høre hvordan du vil implementere den i forhold til de såkaldt bløde værdier? Hvordan laver man en bonus ordning, der gør et sygehusophold mere behageligt og mindre traumatisk for en ældre person?

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

Har du lagt mærke til, hvor meget i deffensiv du selv allerede er gået :-)

Det eneste jeg har foreslået er at vi kommer af med berørings angsten. Den lever åbenbart i bedste velgående.

Jeg har ikke så travlt med at stemple folk som idioter. Hvis Kolding Kommune har haft en "idiot" ansat i 34 år, endda som kommunaldirektør i de fleste, er det så ikke i sig selv en grund til at se på kvalitet og lignende i den organisation?

"Hvordan laver man en bonus ordning, der gør et sygehusophold mere behageligt og mindre traumatisk for en ældre person?"

Undskyld mig, men det er længe siden jeg har hørt værre venstrefløjs tomgangs retorik.

Hvad har en bonus ordning for en ansat at gøre med patienter på sygehusene?

Gider du definere "bløde værdier"?

Den måde det normalt gøres på i det private er, at man har en samtale chef og ansat imellem en gang om året, der diskutterer man året, der er gået. Man taler ÅBENT om ting man har gjort godt og ting man kan gøre bedre. Disse ting ender i en liste af ting, man skal arbejde med det næste år, og hvis man gør det, ja så falder bonusen.

Som regel er en del af målene personlige og en del på afdelings niveau.

  • 0
  • 0
Anonym

Uden at kritisere velfærdstanken, så er organiseringen af den offentlige sektor formentlig hovedårsagen til at vi ikke længere kan finansiere modellen.

I takt med at vi har brugt en stadigt større andel af samfundets produktivkræfter på en relativt stadigt mindre produktiv offentlig sektor har vi drænet konkurrenceevnen. På et tidspunkt måtte filmen knække.

Problemet er at måden man digitaliserer på er mere af et samme som skabte problemet - mere planøkonomi, mere ufleksibilitet, mindre tilpasningsevne, flere snabler i statskassen som lever af af kunstig knaphed og dermed at forhindre konkurrence og innovation (hele "nem"-konstruktionen).

  • 0
  • 0
Anonym

Enig

Men det vil ikke få folk i Folketinget som sætter bureaukraterne stolen for døren.

Bureaukraterne har jo erobret de politiske partier. Den typiske politkere er en dårligt uddannet bureaukrat som er gået direkte fra planbureaukrat-uddannelserne over i Folketinget uden nogensinde at have være uden for børnehaven. De netværker med bureaukrater og er dybt belastet af det bureaukratiske tankegods.

Virkeligheden er det som kommer ud af nogle primitive regnearksmodeller.

  • 0
  • 0
Anonym

Nicolai

En lille erkendelse som de færrest gider bukke sig efter.

Innovation drejer sig ikke om hvad de ansatte gør, men hvad kunderne belønner og straffer.

Allerede Darwin vidste at Survival of the fittest ikke så meget drejer sig om mutationerne i hannernes gener som hunnernes kløgt i valget af den bedst egnede.

Det er selektionen i konkurrence som skaber fremskridtet - ikke mutationen eller "opfindelsen".

Eller med andre ord - det er ikke den "kloge" ingeniør, men den "dumme" kunde som gør forskellen ;-)

Intet samfund er klogere end borgernes evne til at vælge hvad der er bedst for dem selv, men heri ligger selvfølgelig også at prioritere næste generation og erkendelsen af at man selv kan ende i den svages rolle, så man må behandle andre som om man selv sad i den situation.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Nikolaj

Jamen jeg kunne jo spørge dig om det samme... Jeg har bare sagt man skal passe på med at læne sig alt for meget op af tanken om at behandle alle offentlige institutioner som private produktionsanlæg/virksomheder... En stor del af de opgaver staten varetager, varetager den jo lige netop fordi vores samfundsmodel forudsætter at disse netop [b]ikke[/b] kan drives som private virksomheder. Man kan altså godt være uenig med dig uden at lide af berøringsangst eller andre karakterbrister ;)

Vi er i øvrigt helt enige i at noget kan tyde på Kolding Kommune godt kunne trænge til et kig i sømmene... Ansættelse og forfremning er i øvrigt to områder hvor jeg helt klart mener det offentlige kan lære noget af det private erhvervsliv... Man skal væk fra den gamle model, hvor man nok skal ende med kors, bånd og stjerner på, bare man sidder på sin flade længe nok... Man skal, som i det private erhvervsliv, gøre en dyd ud af at ansætte efter evner og ikke være bleg for at fyre folk igen, hvis det viser sig de ikke er de rette til posten. I den forbindelse har jeg ingen kvaler med at Olsen er blevet smidt på porten... Offentlig tilsvining af sine ansatte er ganske enkelt dårlig ledelsesstil og ofte direkte skadeligt for "firmaet". Bare se på det berømte eksempel fra USA med Cerner... der var der ikke engang tale om en offentlig tilsvining...tilsviningen blev bare kendt i offentligheden og virksomhedens aktiekurs faldt med over 20% :)

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

@Stephan

Problemet er bare at få konstrueret en model, der kan lave den ægte konkurrence i det offentlige du efterlyser.

@Kim

Nu var det jo mig, der stillede forslaget om belønning efter indsats i højere grad. Det ved jeg ikke om jeg vil kalde "deffensivt".

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Nikolaj

Jeps...og jeg spurgte dig så hvordan du havde tænkt dig at implementere sådan en løsning i forhold til de såkaldt bløde værdier... Det synes jeg ikke er udtryk for berøringangst - tværtimod. At du så reagerer med en svada om "venstrefløjs tomgangsretorik" ,og at tro jeg lider af berøringsangst og straks ryger i defensiven synes jeg derimod lyder lidt...defensivt ;)

Jeg ved i øvrigt ikke hvordan jeg skal definere de "bløde værdier" yderligere... Jeg er kommet med et eksempel, som omhandlede pleje og behandling af ældre mennesker på vores sygehuse... Det eksempel kan du så udvide til at omhandle ædlre generelt... Der er mange ensomme ældre og der er mange ældre der lider under det tidspress plejepersonalet er under... Så mit spørgsmål er bare, hvordan du vil imødegå den problemstilling, ved at indføre en bonusordning? Men okay... hvis jeg bare er en rød lejesvend, der kører i tomgang, fordi jeg mener de ældre skal behandles ordentligt og det er et sørgeligt offentligt system, hvis ikke en af målsætningerne er at øge disse menneskers levestandart... Ja så er der vel ikke mere at diskutere.

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

Jo, du kunne jo komme med dit bud på, hvordan vi bedst gør noget ved den offentlige sektor.

Hvis ikke en ekstra personlig indsats skal belønnes med et ekstra personligt resultat, hvilken løsning foreslår du så?

Hvis ikke du har sådan et forslag, ja så er vi enige :-)

Så er der ikke mere at diskuttere.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Nikolaj

Nu er det jo ligesom dig, der er kommet med en påstand om at indførelsen af en målorienteret bonusordning er vejen frem...hvorfor det naturligvis også er din opgave at påvise holdbarheden af den påstand :)

Jeg har i øvrigt aldrig påstået resultatløn overhovedet ikke kan bruges i det offentlige. Jeg har bare sagt at jeg ikke mener det giver mening, at indføre det over hele linjen... F.eks. har jeg svært ved at se fornuften i at indføre det på plejehjem eller i samtlige stillinger på et sygehus... Men jeg kan da sagtens se fornuften i f.eks. at benytte det i forhold til lederen af køkkenet på et hospital eller i forhold til en IT-chef for en kommune...

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

Jeg føler ikke jeg behøver at påvise, at en økonomisk påskønnelse af folk der løber stærkt i det offentlige, herunder folk på plejehjem og hostpitaler, er noget der ville blive værdsat af disse.

Det er jeg faktisk helt sikker på det ville :-)

En af grundene til at PRÆCIS nogle af disse (mest lægerne) arbejder på privat hospitaler udenfor arbejdstiden i det offentlige er netop ovenstående.

Alle må vide, at lønnen for disse ansatte bestemt ikke er noget at skrive hjem om.

Jeg beklager, men jeg kan ikke tilslutte mig din "one size fits all" anskuelse. Efter min mening er det netop noget af det, der er galt i den offentlige sektor.

Jeg bad dig ikke om at argumentere for / imod mit forslag jeg bad dig om at komme med dit eget.

Men det er "business as usual" så? Det er jo netop det vi ikke har råd til.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Nikolaj

Min holdning er jo netop, at "one size doesn't fit all"... Jeg skriver jo lige netop at man må indrette lønsystemerne efter hvad der er mest hensigtsmæssigt... I nogle tilfælde er det så resultatløn...i andre er det ikke - derfor: One size does [b]not[/b] fit all!

Men jeg mangler stadigvæk at høre dit forklaring på hvordan det vil forbedre oplevelsen for de ældre på f.eks. plejehjemmene, at man indfører en lønordning, der afhænger af hvor "hurtigt plejepersonalet løber"?

Jeg har ihvertfald aldrig hørt en beboer på et plejehjem beklage sig over personalet brugte for [b]meget[/b] tid på den enkelte beboer ;)

  • 0
  • 0
Anonym

Kim

En stor del af de opgaver staten varetager, varetager den jo lige netop fordi vores samfundsmodel forudsætter at disse netop ikke kan drives som private virksomheder.

Består det i at

a) Vi lægger en bud under hvor dybt folk kan falde via et element af omfordeling

eller

b) En ideologisk opfattelse af at det er gudegivet at man skal organisere sig efter Tragedy of the Commons, dvs. som en slikskål hvor børnene slås om at få mest inden skålen er tom?

Kun kunderne kan fortælle hvad der virker - og kun ved de faktiske handlinger og valg - "tilfredshedsmåleringer" er ikke det papir værd som rapporten er trykt på.

@ Nicolai

Det er præcis hvad jeg foreslår som en del af en løsning hvor man sikrer at kontrollen og prioriteringen følger behovet.

Det drejer sig først og fremmwst om kontrollen med data henførbarheden så man tvinger værdikæderne til at indrette sig efter behovet, men pengene skal allignes efter samme akse.

Du kan godt prioritere omfordelte penge - men at PRIORITERE betyder at du også skal kunne mærke knapheden.

Se f.eks. her http://www.computerworld.dk/brugerblog/17910/8143

Som jeg ser det er ejerskabet ligegyldigt hvis blot behovet prioriterer - dvs. selv hvis vi opkræver skatter og omfordele, så gælder det stadig om at få valget så meget tilbage til borgerne som muligt.

Vi har ikke noget valg - fordi den nuværende model har og vil i tiltagende grad spille fallit.

Men der er også rigtigt meget at hente - den offentlige sektor har angiveligt haft negativ produktivitetsudvikling gennem de sidste snart 20 år. I hvert fald hvis man skal tro den daværende socialdemokratiske Finansminister Pia Gjellerups Budgetredegørelse fra 2001 om 1990erne og senere analyser af den kommunale økonomi det sidste årti.

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

"Men jeg mangler stadigvæk at høre dit forklaring på hvordan det vil forbedre oplevelsen for de ældre på f.eks. plejehjemmene, at man indfører en lønordning, der afhænger af hvor "hurtigt plejepersonalet løber"?"

Nej, det gør du IKKE, fordi, som jeg skrev tidligere. "Akkord" er et begreb DU har tilført denne debat. Se mit indlæg 21. april 2010 20:53 ovenfor.

At løbe hurtigt != kvalitet.

Tror du virkelig at hastighed er alt, der tæller i det private :-) Og i en evt bonus ordning.

Det kunne lige så let være aftale om uddannelse eller andet. Dvs. hvis man når en aftalt uddannelse så er det en del af bonus mål.

I så fald så synes jeg du skal læse et par af Stephans indlæg ovenfor, hvor han netop godtgør for, at det ikke forholder sig sådan.

Jeg synes stadig berørings angsten skinner igennem - du kan tage det roligt - jeg ved udemærket godt der løbes hurtigt på hospitalerne.

Det er jo netop derfor at de ansatte burde blive værdsat for deres indsats.

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

Men noget jeg til gengæld begynder at forstå er berørings angsten for at genneføre reformer fra en siddende regering.

Bare tænk sig hvor meget bøvl det ville afstedkomme, hvis et simpelt forslag om løn som fortjent kan afstedkomme dette.

Måske er det i virkeligheden en god begrundelse for regeringens passivitet ift. at tage fat om ondets rod?

Det er simpelt hen nemmere at vente på at det offentlige Danmark bliver kvalt i sit eget bureaukrati, og så samle stumperne op derfra?

Det er det måske, men det er i hvert fald også den dyreste løsning.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

Nej, det gør du IKKE, fordi, som jeg skrev tidligere. "Akkord" er et begreb DU har tilført denne debat

Du snakker om at "løbe hurtigt" - jeg ved ikke helt hvor mange måder det kan tolkes på? Hvad mener du helt præcist med at "løbe hurtigt"? Personligt forbinder jeg det med at man løser en eller flere opgaver på mindre tid end man ville gøre, hvis man "ikke løb hurtigt"... Men det er måske bare min venstreorienterede berøringsangst der har forskruet mit sproglige apparat?

Tror du virkelig at hastighed er alt, der tæller i det private :-) Og i en evt bonus ordning

Nej bestemt ikke... Men jeg er ret overbevist om at det private erhvervsliv kun aflønner efter kvantifircérbare ting... Så mit spørgsmål står stadigvæk: Hvordan vil du kvantificere livskvaliteten hos ældre og aflønne plejepersonalet derefter i form af en bonusordning?

Det kunne lige så let være aftale om uddannelse eller andet. Dvs. hvis man når en aftalt uddannelse så er det en del af bonus mål.

Bestemt... og efteruddannelse er da også vigtigt... Men har du nogensinde hørt om en privatansat der er indgået en særskilt aftale med sin arbejdsgiver om at få bonus for en uddannelse, der ikke direkte kan omsættes til en eller anden form for værdi for arbejdsgiveren? Derudover mangler jeg stadigvæk at høre hvordan du mener det vil forbedre servicen for de ældre i f.eks. landets plejehjem... så vidt jeg ved skriges der på mere tid og flere "hænder" over hele linjen... Det er jo lidt i modstrid med dit forslag om at belønne de medarbejdere der bruger mest tid på at være væk fra arbejdspladsen ;)

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Stephan

Tragedy of the Commons er jo netop et eksempel der viser, hvorfor det er bedst at staten varetager visse opgaver... Mon ikke der stadigvæk havde været vilde Bison i Nordamerika, hvis man havde haft en stærk stat til at håndføre nogle fornuftige jagt-kvoter? :)

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

Kim, nu begynder du at tillægge mig udsagn, der er fra din egen mund.

Jeg skriver ikke noget om at belønne folk, der er væk fra arbejdspladsen.

Er det blevet politisk ukorrekt at konstatere, at de har travlt på hospitalerne, og at de nogen gange er nødt til at "løbe"? Sidst jeg var der så det ud som om, det netop var det de gjorde. Måske gik de bare meget meget hurtigt ;-)

Du har fået det svar du får, om du vil forstå det eller ej er din sag.

Jeg gider ikke mundhuggeri, og der er vi vist længst kommet til.

Til gengæld så synes jeg fint vi får belyst problemerne i det offentlige :)

PS: og nej, en arbejsgiver i det private vil givetvis ikke betale for et kursus i Pilates for videregående. Heldigvis for det.

Under alle omstændigheder er det her ikke på nogen måde længere relevant for en IT relateret side på nettet.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Nikolaj

Jamen hvordan vil du så indføre resultatløn i forhold til plejepersonalet på landets plejehjem? Indtil videre har du kun foreslået efteruddannelse... Men medmindre du mener folk skal bruge sin fritid på at uddanne sig kan jeg ærligt talt ikke se hvordan det ikke skulle sænke servicen i den tid medarbejderen er under uddannelse? Derudover har jeg også lidt svært ved at se holdbarheden i den tilgang til emnet... Jeg mener...hvor meget efteruddannelse kan man sende sit plejepersonale på, før man bliver nødt til at kigge på netop pilates og sækkepibeundervisning, for at finde uddannelsesmål for sin bonusordning?

Hvis forklaringen bare er at du ikke har tænkt det ordentligt igennem er det jo en ærlig sag. Men kan du i det mindste så ikke erkende det, istedet for at kævle løs om at det er mig, der totalt har misforstået alt og bare kører i ideologisk tomgang? Jeg har stillet dig nogle reelle spørgsmål og du har endnu ikke formået at besvare så meget som ét af dem...

Din forklaring på hvordan man skal tolke begrebet at "løbe hurtigt" flagrer i øvrigt også ubesvaret i vinden.... Hvis du vælger at benytte dine egne begrebsdefinitioner må du jo delagtiggøre os andre i dem... Ellers kan du ikke forvente at blive taget seriøst...

Update: Den vilde bison i Nordamerika var i øvrigt et dårligt eksempel... En hurtig tur på Google viser sig at de bæster åbenbart stadigvæk findes vildt... Lad os bruge den amerikanske vandredue istedet 8-)

  • 0
  • 0
Anonym

Kim

Jeg tager afstand fra den form for diktomi - stat ond/god vs. privat ond/god. Der skal flere nuancer på.

F.eks. har staten sjældent success med kvoter eller støttemodeller og samtidig har private stor success med opdræt. Men omvendt har du aldrig hørt mig argumentere skatteliberalt fordi det trækker diskussion ud i de ideologiske spørgsmål.

Generelt fokuserer jeg meget mere på det behovsdrevne fremfor udbyderens farve.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

Men omvendt har du aldrig hørt mig argumentere skatteliberalt fordi det trækker diskussion ud i de ideologiske spørgsmål.

Jeg må indrømme jeg sjældent læser nogle af dine "argumenter". For det er ofte en omgang pretentiøst ævl, hvor alt mening forsvinder i misforståede forsøg på at virke "klog og dannet" ved at smide en masse fremmedord og begreber ind...fremmedord og begreber du ofte har en dårlig eller direkte forkert forståelse af.

Lad os tage dit seneste indlæg... Her kritiserer du mig for at benytte mig af en (antageligvis falsk) dikotomi. Men det er jo en direkte absurd beskyldning. For jeg har ikke opstillet nogen dikotomi?!? Din beskyldning bliver i øvrigt ikke mindre absurd af at det sådan set var dig, der opstillede dikotomien, med dit "a eller b" spørgsmål til mig...

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Jeg må indrømme jeg sjældent læser nogle af dine "argumenter"

Du er så en af de få her i landet der ikke læser og dermed heller ikke forstår det Stephan Engberg skriver. Samtidig sidder du i en gammeldags osteklokke og nægter at det offentlige kan påtage sig en "privat" struktur. Det er muligt, Kim. Jeg skal give dig et eksempel:

For mere end 25 år siden overtog min far en tvivlsom post som forstander for et specialbørnehjem i det daværende Nordjyllands Amt. Børnehjemmet var kun nogle få år gammelt men havde allerede fra start af nogle voldsomme budgetproblemer. Faktisk havde der været røde tal fra dag 1. Efter 2-3 år var der sorte tal på bundlinien, fordi han skiftede ledelsesstil. Driften blev lagt mere firmaorienteret. 10 år senere havde han udvidet med en ekstra afdeling og samtidigt opnået en vis grad af stordriftsfordele. Han kom med i en arbejdsgruppe for at finde ud af hvad fremtiden skulle være for de dengang i alt 6 børnehjem af denne art i det daværende amt. Man fandt ud af at en sammenlægning under en fælles administration ville styrke dem i deres bestræbelser på at blive endnu bedre. Der skulle findes en ny "superforstander" og reelt var der kun en der kvalificerede sig til opgaven, min far. Specialbørnehjemmene i det daværende Nordjyllands Amt blev nu drevet som en virksomhed, af en forstander der var mere administrerende direktør af funktion, omend stillingsbetegnelsen stadig var forstander. Amterne blev nedlagt og opgaver blev delt ud på de nye storkommuner. Specialbørnehjemmet bestod (og findes stadig) under Region Nordjylland. Kunderne er, som før, kommunerne i Region Nordjylland. Der er overskud i biksen og ydelserne er bedre end de enkelte kommuner selv ville kunne have klaret det, hvis de stod med driften af noget tilsvarende. Børnehjemmene bliver moderniseret i disse år. Der bliver bygget nyt og bedre. Min far er nu konsulent på byggerierne og fratræder endeligt til sommer, for at nyde sit otium.

Det kan lade sig gøre at drive offentlige institutioner som en virksomhed - det kræver bare de rette folk.

  • 0
  • 0
Anonym

Kim

Hmm "pretentiøs" - "virke". Beklager hvis du opfatter det sådan - så er kommunikation svært.

Jeg inddrager flere fagområder og prøver derfor at være præcis i mit sprogbrug - også når jeg bevidst provokerer folks implicitte og ofte ikke reflekterede antagelser. Det lykkes ikke altid og det er meget ofte at folk pådutter mig holdninger som ikke er baseret på hvad jeg skriver - antagelig en selvforsvarsreaktion.

Når nogen skriver

Tragedy of the Commons er jo netop et eksempel der viser, hvorfor det er bedst at staten varetager visse opgaver... Mon ikke der stadigvæk havde været vilde Bison i Nordamerika, hvis man havde haft en stærk stat til at håndføre nogle fornuftige jagt-kvoter? :)

SÅ er de efter min forståelse meget stærkt låst i en opfattelse af at kun Staten kan gøre godt, dvs. diktomien Stat=God, Privat=Ond/Egoistisk.

Når jeg brugte begrebet "Tragedy of the commoms" så var det i betydningen gratis offentlige services hvor borgere (og andre) trækker på den fælles kasse ud fra en eller anden antagelse om at alt er statens ansvar uanset hvad det koster - og der er en stærk tendens til enten at få snabler direkte i statskassen eller værre få statsdikteret monopolmagt (f.eks. hele den stærkt skadelige "nem"-konstruktion).

Hvilket igen peger tilbage til dit udsagn om "vores samfundsmodel" som jeg spørger om du mener a) et element af omfordeling eller b) noget ideologisk (anti-profit) hvor kravene på statskassen vokser uhæmmet af konsekvensen dvs. et Tragedy of the Commons problem.

Du svarer ved at indikere en så stærk ideologisk bias at du endda vender påstanden til at kun staten kan styre ressourceforbruget.

Jeg svarer så at det er en stærkt unuanceret tilgang men at jeg ikke vil placere mig i den modsatte bås (anti-stat).

En af årsagerne er jeg kritiserer digitaliseringsstrategien så stærkt at nogen har (eller ønsker at pådutte mig) den opfattelse at jeg skulle have noget ideologisk imod staten (og antage jeg f.eks. argumenterer skatteliberalt for privatisering hvilket jeg meget bevidst undgår).

Jeg undgår at reducere diskussioner til ideologiske diktomier - "hvor meget vi skal omfordele" er et politisk/ideologisk slagsmål - mit fokus er er hvordan vi som samfund uafhængigt af omfordelingen sikrer at vi får mest for pengene og den bedste konkurrence/innovationsevne.

Men hvis folk er fastlåst i opfattelsen af at "vores samfundsmodel" forudsætter en ineffektiviserende organisering baseret på central planøkonomisk styring, så er der meget langt til at rette op på noget som helst.

Du synes at argumentere ud fra en "bureaukraterne skal og kan styre" herunder også skabe en eller anden arbitræer planøkonomisk belønningsmodel - jeg ud fra at den tilgang er selve problemet og kun behovet kan vurdere forskellen i nytteværdi mellem 2 alternative løsninger.

Men det gør ikke "valg af plejehjem" til en simpel problemstilling. Spørgsmålet er hvordan produktivitst- og kvalitetforskelle via efterspørgselsforskelle skal slå igennem på økonomien så det gode fremmes og det mindre gode svækkes. Hvordan slår f.eks. den økonomiske forskel på hjemmepleje, plejehjem og forskellige sådanne igennem for de ældre/familien?

Det skulle jo nødig være sådan at den eneste årsag til at man bliver i hjemmet længst muligt er at det er ubehageligt på et plejehjem. Eller omvendt at luksusplejehjem bliver et ferieparadis forbeholdt dem med kontakter (hvilket lige så godt kan være fagforeningspampere som "rige").

Hvis derouten skal vendes er vi er nødt til at synliggøre de økonomiske og kvalitetsmæsige forskelle overfor den enkelte borger - OG sikre at valg og herunder navnlig styring af værdikæderne ligger hos borgerne - eller "delegeret" af borgeren OG at alle knudepunkter og teknologivalg er orienteret mod konstant forandring fremfor fastlåst i ufleksible "standarder" eller hvad man nu vælger at kalde lovgivningen.

Det er problemstillinger som går på tværs af teknologi, økonomistyring og forestillinger. En ting er sikkert, Finansministeriets planøkonomer har slet ikke styr på processen, de er (d)en (største) del af problemet hvorfra hele statsadministerationen trækker skævt inkl. frn "paranoia" og mistillid vi finder udbredt i f.eks. Justitsministeriet og teknologiske designvalg.

  • 0
  • 0
Anonym

Jesper

Du er så en af de få her i landet der ikke læser og dermed heller ikke forstår det Stephan Engberg skriver. Samtidig sidder du i en gammeldags osteklokke og nægter at det offentlige kan påtage sig en "privat" struktur.

Tak for de pæne ord. Men jeg er bange for at der skal flere nuancer på.

Danmark er for mig at se karakteriseret ved at den tværgående demokratiske debat er i dyb krise - der sidder nogle sammenspiste grupper og diskuterer med sig selv uden at diskutere sagligt indbyrdes, politikerne mundhugges i nogle primitive ideologiske skyttegravsargumenter mens embedssystemet regerer som det passer dem og helt bevidst spiller de forskellige grupper ud mod hinanden når politikerne skal styres.

Det er f.eks. ikke et tilfælde at det første som sker når Riget fattes penge er at embedssysemet går efter at ville lukke det som giver borgerne mest værdi eller er mest synligt. Fyringer på Hospitalerne gik kun ud over plejepersonale (men der ryger ikke en DJØFer) og i medierne i dag er reaktionen på Regeringens spareplaner (iøvrigt med argumentet at der skal skaffes penge til Sundhedssektoren) at nu skal der lukkes skoler - så man rigtigt kan få den indre velfærdsgris op af stolen.

Det er heller ikke et tilfælde at man altid lækker en "sensations"historie til pressen for at forberede meningsdannelsen et par dage før man foretager endnu et overgreb som reaktion. Det er forudsigelig praksis og det faktum at medierne falder for den hver gang et udtryk for at mediernes ringe kvalitet.

Sagligheden har ringe kår. Og Danmarks fortsatte deroute det eneste forudsigelige.

  • 0
  • 0
Anonym

Kim

Jeg vil ikke tillægge dig holdninger - beklager hvis det har fremstået sådan. Du starter jo tråden på en måde jeg er helt enig i - nemlig at man har forskellige behov.

Jeg tror at forskellen er at jeg ikke tror at udbydere KAN eller VIL se forskelle i behov - de skal bankes på plads af kundens valg og den dynamik som opstår når nogen straffes ved at kunderne forsvinder så de enten må skære ned eller gøre det bedre.

Problemet er bare uhyggeligt meget større i den offentlige sektor. Men i sidste ende vælger folk alligevel fra - arbejdspladserne og erhvervsaktiviteter flyttes, de kompetente kommer ikke til landet og gradvist vil kompetente danskere emigrere. Man fornægter bare årsagerne.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Jesper

Det kan lade sig gøre at drive offentlige institutioner som en virksomhed - det kræver bare de rette folk

Jeg siger sådan set ikke, det [b]ikke[/b] kan lade sig gøre, at drive offentlige institutioner som man driver private virksomheder. Jeg siger sådan set bare der altså er langt fra dit "det kan lade sig gøre" til "det er den [b]eneste[/b] rigtige måde, for staten at løse opgaver på".

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

Lad mig starte med at tage imod din undskyldning. En ting er at lægge mig ord i munden, men noget helt andet er at erkende det var en fejl. Det er et usandsynligt behageligt karaktértræk Stephan - så tak for undskyldningen. Og lad mig fortsætte i den gode ånd og beklage den skarpe tone, der er slået an. Men lad mig gøre det klart, at jeg står ved min kritik. For selvom du har dit trofaste følge herinde kan du altså ikke løbe fra, at du (mere eller mindre) konsekvent roder dig ud i nogle meningsløse "rants"...for slet ikke at tale om de tilfælde, hvor du roder dig ud i direkte selvmodsigelser. Lad os tage indeværende diskussion og bruge den som eksempel. Her opstiller du en dikotomi i forhold til begrebet "vores samfundsmodel" og spørger mig: Er det a eller b? Hvilket vel kun kan tolkes på den måde, at du netop har et dikotomisk syn på staten. Morskaben starter imidlertid først rigtigt, med dit efterfølgende svar til mig. Hvor du nu tilsyneladende har en helt anden holdning. For her melder du pludseligt ud, at du "tager afstand fra den form for diktomi". Her tillader jeg mig så at antage, den selvmodsigelse kunne have været undgået. Havde du blot spurgt mig: Hvad mener du med "vores samfundsmodel"?

I dit seneste indlæg har du så ikke sagten farten. Nej, du fortsætter gladeligt, med dit pseudo-intellektuelle ævl. Nu er jeg tilsyneladende "meget stærkt låst i en opfattelse af at kun Staten kan gøre godt". Hvilket i øvrigt ville være en ganske reel indvending, havde den blot haft skyggen af relevans i forhold til mit indlæg. Men igen er det jo bare et udtryk for din overdrevne iver mod at få fyret så mange ligegyldigheder af som muligt. For hvis man tager sig tid til at læse det citat, du bringer fra mit indlæg, vil man jo bemærke et mindre men betydeligt ord. Jeg skriver nemlig intet, der kan lede til konklusionen "kun staten kan gøre godt". Nej, jeg skriver (og nu parafraserer jeg): [b]visse[/b] ting kan staten gøre bedst. Djævlen gemmer sig i detaljerne Stephan, men han lever af hovmod...og det er dit hovmod, der fik dig til at slutte fra "visse" til "alle" ;)

  • 0
  • 0
Ole Bech

@Jesper Jeg synes ikke, at du skal forudsætte et lighedstegn mellem øget produktivitet og øget kvalitet. Det mudrer væstentlige pointer. Man kan nemlig sagtens implementere it-løsninger, der øger produktiviteten og direkte medfører et fald i kvaliteten, ligesom det omvendte også kan være tilfældet - og netop er det over en bred kam. Mine egne og andres undersøgelser peger i retning af, at bl.a. det offentliges brug af ESDH-systemer i administrationerne og omsorgssystemer i plejesektoren giver markante kvalitetsløft i form af bedre og mere ensartet dokumentation, men ingen gevinster i form af sparet tid eller reducerede driftsudgifter - måske endda tværtimod. Indtil videre er også mange af selvbetjeningsløsningerne i det offentlige heller ikke ressourcebesparende, fordi de p.t. er en ekstra kanal ved siden af de traditionelle og manuelle, som stadig holdes åbne.

  • 0
  • 0
Ole Bech

@Stephan

En offentlig sektor drevet af brugernes umiddelbare behov - og konkurrenceudsat over en bred kam - det skal da nok give gode langsigtede dispositioner ;-)

Dine attacks mod og dommedagsprofetier over den offentlige sektor (hele det danske samfund?) er velformulerede og tilsyneladende velargumenterede. Men de savner fuldkommen konkretisering i forhold til, hvad der konkret kan muliggøres i en moderne kompleks virkelighed. Trods produktivitetsproblemer (og andre problemer) er det danske samfund generelt lykkedes godt, det er langt mere velfungerende end hvad der iøvrigt kendetegner offentlige sektorer og samfund andre steder i verden, såvel socialt som økonomisk og politisk. Radikaliteten i dine velformulerede og velargumenterede nedsablinger koster gratis, og den savner efter min opfattelse helt og aldeles respekten for netop dette - at vi på trods en række seriøse problemstillinger befinder os et sted på jorden, som de færreste ville bytte for noget andet.

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

...at vi på trods en række seriøse problemstillinger befinder os et sted på jorden, som de færreste ville bytte for noget andet.

Sådan er der nok mange andre rundt omkring i verden, der også her det. På det punkt er vi ikke noget særligt. Det virker mere som et argument for ikke at tage problemerne alvorligt. Det går jo trods alt meget godt alt sammen alligevel. Når jeg slukker min computer, kan jeg gå i seng og sove trygt og varmt. I morgen tidlig kan jeg tage mig en kop kaffe og så køre i min bil på arbejde.

Danmarks styrke er at udnytte vores grundstof, danskerne, bedre end andre nationer. Ved bredt at sikre os mod alskens, helt eller delvis, uforskyldte ulykker, bliver det samlede udbyttet bedere, til gavn for os alle. Denne styrke har dog samtidige nogle uheldige sideeffekt. Janteloven i kombination med godt-nok mentaliteten og den indadudskuende selvtilfredshed, er utvivlsomt vores tilsvarende store svaghed.

Stephans radikalitet, støder helt sikker nogle mennesker væk. På den anden side er en vis radikalitet nødvendig, når budskabet er radikalt ift. den etablerede holdning.

  • 0
  • 0
Lars Hansen

Jeg synes ikke, at du skal forudsætte et lighedstegn mellem øget produktivitet og øget kvalitet. Det mudrer væstentlige pointer. Man kan nemlig sagtens implementere it-løsninger, der øger produktiviteten og direkte medfører et fald i kvaliteten,

Det er jeg ikke uenig. Men det er netop det der er et skrækscenarie; at man fokuserer så meget på produktivitet at man glemmer kvaliteten.

Det får en række negative konsekvenser:

1) At man bruger ressourcer på noget som borgeren alligevel ikke kan bruge

2) At man leverer produkter / services af dårlig kvalitet videre til andre i den offentlige sektor - hvilket samlet set gør den offentlige sektor mindre effektiv.

3) Vi kommer til at bruge flere ressourcer på inspektion af kvalitet (i form af audits, detaljeret målstyring osv.)

det omvendte også kan være tilfældet - og netop er det over en bred kam. Mine egne og andres undersøgelser peger i retning af, at bl.a. det offentliges brug af ESDH-systemer i administrationerne og omsorgssystemer i plejesektoren giver markante kvalitetsløft i form af bedre og mere ensartet dokumentation, men ingen gevinster i form af sparet tid eller reducerede driftsudgifter - måske endda tværtimod.

Hvilken kvalitetspåvirkning har det haft for borgeren? Eller sagt på en anden måde - hvilken værdi har det haft?

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Ole,

Markant anderledes holdninger vil blive opfattet som afvigende, hvis ikke de støttes op af en skarp retorik i den rette mængde. Hvis vi ser på den den kommunikation der virker i politik, er det lige præcis den radikale retorik der har formået at gøre de mest radikale politiske partier, længst til højre og venstre (ikke R) så populære. Den yderste højrefløj er som bekendt en markant magtfaktor i dagens politiske billede.

Tilsvarende vil et hobbystudie i kommunikation afsløre, at en ikke skarp retorik, vil blive opfattet som anonym eller vag. Du ser det hver dag i de store nyhedsmedier.

Mvh

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Ole,

Nej. Mit udgangspunkt er blot det samme som grundtanken i den behovsdrevene innovation. Vores behov driver os og dem der bedst udfylder vores behov, belønner vi. Det er hele fundamentet for kapitalismen og det tilhørende konkurrencedrevede erhvervsliv.

Jeg kender fra mit eget arbejde selv problematikkerne omkring misforstsåede behov. Jeg har lært at den løsning, der tilgodeser behovene bedst, vil løse opgaven optimalt og gøre brugene og kunden tilfredse.

For mig og se, er det indlysende, at en offentlig sektor, der ikke benlønnes ud fra hvor godt den dækker de behov, som det er dens opgave at dække, ikke vil fungere i længden. Egeninteressen påvirker vores adfærd. Hvis der ikke er et modspil, vil egeninteressen tage over, alt sammen ud fra bedste intentioner.

  • 0
  • 0
Anonym

Ole

Er det ikke en lidt nem kritik?

a) Jeg har ikke kritiseret noget som jeg ikke har forelået alternativer og forbedringer til.

b) Situationen er meget enkel - enten tager vi os alvorligt sammen eller også skærer vi kraftigt ned i velfærden/velstanden. Det er ikke mig der har sat det sådan op - det er realiteterne.

Staten gør ingen af delene men forspilder det råderum, vi har - og gør det endnu sværere at gennemføre de nødvendige ændringer. Jeg påpeger det bare.

c) Jeg taler først og fremmest for at sikre tekniske rammer som muliggør asynkrone forandringer, løbende tilpasninger, semantisk interoperabilitet og parallelle forskellige løsninger på lignende problemer for at kunne dække forskellige behov - trukket af de individuelle behov.

Nå ja - og så slår vi lige den falske diktomi mellem frihed og "sikkerhed" ihjel i forbifarten.

d) Kommiteer kan ikke styre og effektivisere en kompleks økonomi - de har ikke engang teoretisk mulighed herfor. Årtiers gradvist dyrere offentlige sektor i Danmark er blot endnu en case til at dokumentere hvad vi allerede ved fra andre lande.

Hvis du skal have effektiviseringseffekten uden at privatisere/reducere skatten (med de konsekvenser det har) så er du også nødt til at have økonomistyringen og dynamikken med. Det indebærer at borgeren skal stå for så meget af mikroprioriteringen som muligt. Ikke alt fordi det ikke er meningsfuldt - jeg taler ikke ideologi, men praktik. Men at borgeren prioriterer er 1000 gange mere effektiviserende end nogen visitation - på de steder hvor det kan lade sig gøre.

e) Men der er forskel på at diskutere principper i et online forum og konkrete handlinger som jeg tager initiativ til.

Principper skal kunnne holde på tværs - altid. En konkret case skal man tage ansvar for hele vejen i havn og den skal virke på casens præmisser. Et princip som net neutrality er generelt og i sig selv svært at værdisætte, men tjener til at sikre at konkrete cases kan lade sig gøre uden at tåbeligheder som de ensidigt skadelige Nem-konstruktioner blokerer for.

f) Jeg er her endnu - dvs. længere strækker min kritik altså ikke. Jeg taler for at holde fast i det gode men også i erkendelsen af at et hastigt voksende forandringsbehov i processer for at bevare de centrale værdier (medmennekelighed, respekt, tage ansvar etc.) men først og frememst at gøre noget reelt for at genskabe vores konkurrenceevne som har været i lodret forfald gennem mange år.

Problemet er at det er værdier som man slagter i disse år. Det er ikke mig som advokerer for en forandring, men centraladministrationen som banker en negativ forandring igennem uden blik for konsekvenserne.

Det er jo sjovt at man ikke kan forandring medmindre det er i centraladministrationens interesse - så kan man sagtens banke eDagx, ulovlige tiltag, biometriske pas og hvad skal vi ellers nævne igennem.

g) At kalde det jeg siger for radikalt er udtryk for hvor langt ude på overdrevet det danske bureaukrati er kommet. Jeg argumenterer ikke for andet end åbne it-systemer, sikkerhed, interoperabilitet og lade borgerne have indflydelse og kontrol over de processer som vedrører dem.

h) Er det nogen som har gjort det - forsøgt at få et konkurrencedygtigt samfund til at fungere på samme tid som et overdimensioneret velfærdssystem som man ikke længere har råd til?

Nej - ingen andre lande har så højt skattetryk som Danmark. Ingen andre lande har så høj grad af omfordeling at langt over 50% af de stemmeberettigede er på overførselsindkomster. Ingen andre lande har blot tilnærmelsesvis den vanvittige grad af centralisme. I Danmark har det lånefinanserede forbrug holdt os kørende, men nu er det slut for aktiverne er belånt.

Når de andre lande er nået blot tilnærmelsesvis dertil er deres økonomier brudt sammen.

Jeg har brugt mange kræfter på at finde løsninger på næsten umulige modsætninger som de fleste andre kynisk ignorerer ved at skære brutalt ned på serviceniveauet længe inden de når dertil hvor Danmark er i dag.

Sociale penge er blot det sidste og nok mest avancerede aspekt som addresserer hvordan vi får markedskræfter, dvs. reel prisdannelse, ind uden at antage ændringer i omfordelingen og kunne stille alle lige i adgangen til knappe ressourcer.

Men jeg skal hilse at sige at Danmark ikke er et af de mest innovationsvenlige lande. Der er en årsag til at vores konkurrenceevne er i lodret forfald og ingen offentlige løsninger kan eksporteres.

  • 0
  • 0
Anonym

Ole

En offentlig sektor drevet af brugernes umiddelbare behov - og konkurrenceudsat over en bred kam - det skal da nok give gode langsigtede dispositioner ;-)

Ok - vi starter helt dernede. Borgerne er "dumme" - markedskræfter virker ikke.

Hvis du et øjeblik droppede det nedladende "umiddelbare", så ville du kunne forholde dig lidt til nuancerne istedet for at gøre dig selv til en del af problemet.

I sidste ende drejer det sig KUN om borgernes behov - eller rettere hvor godt behov services (kvalitet) og hvor ressourceeffektivitet løsningen produceres (produktivitet).

At dække individuelle behov forudsætter god og fleksibel teknologi med mulighed for forskellige løsningsvarianter til den samme type problem - ellers lander man i primitive one-size-fits-all. Det forudsætter også specialisering på udbudssiden.

Det bliver aldrig perfekt - for behovene og mulighederne for at løse problemer ændrer sig hele tiden. Dvs. det vigtige er at behovet kan trække løsningen istedet for at vi tilpasser behovet til det vi nu engang producerer.

Sagt med andre ord - hvis alle restaurenter kun måtte serverere skibberlabskov ville vi nok blive mætte på et eller andet plan, men kvaliteten ville være dårlig. Det er den offentlige sektors hovedproblem på kvalitetssiden - når man tvansgtilpasser behovet til dårlige valg truffet af andre.

Men det fører os tilbage til Tragedy of the COmmons problemet - at behovet trækker løsningen sikrer ikke at vi producerer løsninger effektivt (produktivitet).

Behovene er uendelige, men det er de økonomiske ressourcer (samfundets samlede evne til at skabe værdi) ikke, dvs. vi skal have en mekanisme til at prioritere og sikre at vi får mest mulig behovsdækning for pengene GIVET den politiske omfordeling (som jeg antager givet, dvs. INGEN ideologisk diskussioner her).

For at det sker skal valg have økonomiske konsekvenser for både udbudet og efterspørslen - i dag er den offentlige sektor meget sløv og dårlig til at tilpasse sig behov. Det kan næsten kun forbedres.

Man kan godt nøjes med at give borgeren valget og så forsøge at eftergøre konsekvenserne ved simple frit valg modeller og "pengene følger borgeren" som man delvist gør i dag i f.eks. skoler, dele af sundhedssektoren, pleje etc.

MEN uden en prismekanisme sikrer du ikke at udbudet har incentive og efterspørgslen kan signalere hvor man skal investere i kvalitet eller rettere specialisering.

Selvom tilpasningen af kapacitet finder sted, trækket det ikke investeringer i kvalitet - det problem ser du f.eks med taksameterordningerne i uddannelsessystemet som bliver til uddannelsesfabrikker som producerer middelmådighed istedet for at maksimere hver enkelt talents muligheder så vi kan konkurrere.

Det er den offentlige sektors andet hovedproblem - man er desideret ringe til at prioritere investerer og hele tiden tilpasse kapaciteten/servicen så den svarer til de ændrede behov - ikke for meget og ikke for lidt.

For at løse det problem skal du flytte prioriteringsopgaven fra planøkonomiske processer til borgerens mikroprioritering, dvs. borgerens begrænsede "forbrugsmulighed" skal prioriteres.

Det er ikke enkelt spørgsmål fordi det offentlige ikke er homogene services og mange services har karakter af fælles problemstillinger hvor individet ikke kan træffe beslutning alene.

På den ene side afhænger det af hvor godt borgeren er empowered til at kunne gøre prioritere (værktøjer, kompetance, forståelse) og på den anden side har services mange forskellige karakteristiska som gør det mere eller mindre meningsfuldt at tale om en "pris" - det er relativt nemt at sætte priser på hjemmepleje eller simple services, sværere at gøre det på komplekse services, der skal være forsikringselementer fordi ingen borger kan have reserver til at betale for f.eks. en dyr og sjælden sygdom, behovet for bistandshjælp er i sagens natur ikke noget borgeren selv kan vælge og hele vejen op til de komplekse fællesopgaver som veje, millitær, domstole, folketinget etc.

(bemærk her at forsikringsmodeller uanset om de er offentlige eller private indebærer en art "visitering", dvs. "skadesvurdering" - det gælder f.eks. bilforsikring, sundhedsbehandlinger, social bistand etc. som igen vil være policystyret eller aftalt på forhånd)

Det bliver heller aldrig perfekt - af de samme årsager. Behov og muligheder ændrer sig hele tiden - ingen har fuldt overblik, men vores levestandard og velfærdsniveau er en direkte konsekvens af hvor godt vi løser disse processer sammen.

Hvad der er givet er at "politik" som løsning på prioriteringsproblemer er en af de værste modeller vi kan finde kun overgået af embedsfolks interne kommieer som bliver til særinteressernes kampe.

Omfordeling ER planøkonomi, men her taler vi om ideologi, dvs. det kan ikke optimeres, kun forhandles. Og eftersom en del af det ideologiske forhandlignsresultat f.eks. ofte indebærer at pengepungen ikke må give grundlag for at springe over i køen vil der være politisk pres for at styre hvor mange ressourcer, den enkelte borger kan disponere over. Igen det forholder jeg mig ikke normativt til - muligheden skal bare med i designet hvorved kompleksiteten øges. Derfor Sociale Penge, dvs. penge som har "farve" eller udgør en art cigarkasse med policies.

Eller sagt med andre ord - vores velfærd og velstand er omvendt proportional med hvor stor en del af samfundsøkonomien som prioriteres planøkonomisk og proportional med hvor godt den enkelte borger kan prioritere ressourcer i forhold til behov. Des mere planøkonomi desto mindre velfærd.

Den nuværende digitaliseringsstrategi flytter mange flere beslutninger ind i meget stivere og ufleksible planøkonmiske processer - dvs. det eneste som er helt sikkert er at man destruerer værdi og gør den offentlige sektor mindre effektiv.

Uanset om et givet projekt ser ud til at have en lille produktivitsgevinst (f.eks. selvbetening), sp er MÅDEN man opnår den værdidestruktiv relativt til en METODE som øgede tilpasningsvenen og de behovsdrevne mekanismer (både valg og/eller tilpasningsevne og/eller økonomisk prioritering).

Så høfligst - næste gang du overvejer at latterliggøre borgernes "umiddelbare" behov, så tænk over om du er eller gør dig selv til en del af problemet.

  • 0
  • 0
Anonym

Ole

Du skal ikke læse noget personligt ud af min kommentar om "gør dig selv til en del af problemet".

Pointen er tendensen i den offentlige sektor om at se borgern esom klient der skal administreres i stedet for kunder som betale på en alt for omstændig måde.

Selvfølgelig har en "bistandsklient"-kunde kun betalt for retten til at blive anstædnigt behandlet i henhold til forsikringsaftalen, men helt generelt er det for meget egeninteresse når embredssystemet betragter embedsfolk som eksperter i borgernes liv.

Det er præcis der hvor den offentlige sektor kører galt i byen.

  • 0
  • 0
Anonym

Ole

( :-( jeg vidste det var forkert at bruge ordet marked fordi det altid gør diskussionen ideologisk).

Synes du ikke ærligt at det er endnu en nem omgang?

Nej - jeg "svæger" ikke til markedet - så var der jo ingen grund til at spilde tiden på offentlig økonomistyring (ogdt nok det mindste af det jeg fokuserer på), så hed mantraet "privatisering og ned med skatterne". Du har aldrig set mig foreslå noget i den retning. Det slås de om på Christiansborg.

Jeg fokusere på at den enkelte borger (typisk) er den bedste til at bedømme hvilken er den bedste løsning på deres eget behov. Dvs. at det er efterspørgslen som trækker udviklingen og vi ikke kender andre mekanismer som virker.

"markedet" er noget med laisez-faire og privatisering. Jeg antager ingen privatisering eller har nogen magisk tro på at man bare skal overlade magten til virksomheder (privat udbud istedet for offentligt udbud) og så løser det hele sig selv. Som vi ser aktuelt har specielt den kommercielle infrastruktur travlt med at skab lock-in og misbruge persondata hvormed markedsdannelsen sættes ud af spil (f.eks. har online medier typisk kun "Google"-style kunder - læserne er ikke kunderne, de er underleverandører og slagtekvæg til reklamekanonerne).

Staten har en meget vigtig rolle med at lægge rammerne for samfundet så værdikæderne kan udvikle sig og innovationsprocesserne fungere - det gælder både den private OG den offentlige sektor. Pt. svigtes denne opgave næsten totalt fordi man har planøkonomiske tilgange i den offentlige sektor og koblingen mellem statslig "overvågnings-paranoia" og kommercille gatekeepere er gift for markedsdannelsen.

Hvis du studerer hvad jeg foreslår, så kan man i mange tilfælde reelt neutralisere forskellen mellem offentlig/privat ejet og udnytte det bedste fra begge verdener.

Den digitale verden er en 100% designet verden - dvs. vi kan få hvad vi vil hvis blot vi gør det bevidst, men vi skal også leve med det vi laver.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere