Privatliv er noget vi betaler for

Der er faldet dom i erstatningssagen mod Se&Hør for deres brug af "tys-tys-kilden".

Byrettens eget domsresumé kan læses her.

Jeg bed mærke i denne sætning:

»Endvidere vedrører de videregivne oplysninger for hovedpartens vedkommende transaktioner af hverdagsagtig karakter, hvoraf mange er foretaget i det offentlige rum.«

Sat helt på spidsen er "en rettighed" noget alle bør forsvare for alle andre, det er f.eks derfor det er strafbart at efterlade mennesker hjælpeløse.

Hvis byretten havde opfattet privatliv i det offentlige rum som en (menneske-)rettighed, ville den have sagt noget i stik modsat retning.

Det efterlader privatliv i det offentlige rum som et "privat privilegie"[1], dvs. hvis du vil have det, må du selv arbejde & betale for det, ingen andre er forpligtet til at hjælpe dig.

Ikke noget overraskende der, sådan har det altid været.

Men hvorfor lægge dommen vægt på at det var "transaktioner af hverdagsagtig karakter" og hvilken vej trækker det kriterie ?

Ville det have gjort en forskel om der var betalt for en kop kaffe, en pakke kondomer eller en pels ?!

Byretten mener ikke at der er sket skade nok til at der skal betales erstatning, hvis det holder i landsretten bliver det noget dyrere at nyde privatliv i det offentlige rum.

phk

[1] Imodsætning til "offentlige privilegier" der er særrettigheder anerkendt ved lov, f.eks medaljer, patenter, kunstnerstøtte mv.

Kommentarer (49)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Magnus Jørgensen

Det fejler jo fuldstændigt hvis det phk skriver her er sandt. Det er jo netop fordi at disse informationer kunne sælges at privatlivet er knægtet I denne sag. hvis de informationer om transaktionerne var til offentlig skue ville de jo heller ikke kunne sælges til EB. Det bør straffes hårdt efter min mening.

  • 35
  • 1
#4 Jari Wiklund

Jeg antager at det er fordi det er transaktioner, som er almindeligt forekomne i det offentlige rum, fx dem du nævner. Det havde været noget andet hvis der var tale om børnebidrag, foreningskontingent eller større bankoverførsler. Dvs den underliggende antagelse kunne være at transaktionerne har en karakter, der gør at oplysninger kunne have kommet fra tilfældigt forbipasserende i det offentlige rum.

  • 4
  • 0
#5 Claus Bruun

“ Det havde været noget andet hvis der var tale om børnebidrag, foreningskontingent eller større bankoverførsler. “

Var der ikke noget med sex&hor havde korreleret en betaling fra Line Baum til et privathospital og hospitalets prisliste og dermed fundet ud af, hvilken behandling, der var tale om.

  • 18
  • 0
#6 Børge Svingalius

“ Det havde været noget andet hvis der var tale om børnebidrag, foreningskontingent eller større bankoverførsler. “

Hvad fanden er det for noget smagsdommeri?! Det er da hamrende ligegyldigt hvad transaktionerne indeholder - altså er hele pointen med lov og orden ikke at det handler om principper? Så hvis der tilfældigvis havde været en transaktion med børnebidrag havde de fået erstatning - det giver jo ingen mening. Medmindre man selvfølgelig synes at "med tilfældig lov skal land bygges"

  • 21
  • 1
#7 Nis Schmidt

Lad os sige at private havde sagsøgt RH for eksport af deres sundhedsdata og RH havde forsvaret sig med, at uden denne eksport var udenlandske læger ikke i stand til at diagnostisere sagsøgernes sygdom - som de ellers var døde af.

Ejer vi vores sundhedsoplysninger? Eller er de samfundets fordi de betalte for dem?

Ok, det er ikke i orden at lække personlige oplysninger i nogen af sagerne, men ...

  • 7
  • 0
#8 Henrik Jacobsen

Som jeg har læst mig til i medierne, så lægger byretsdommen sig direkte i slipstrømmen af en tidligere højesteretsdom. Så meget at udfaldet ifølge en jurist var cirka lige så spændende som slutningen på filmen om Titanic...

Der er vel egentlig højesteretsdommen som er mest interessant at nærlæse?

  • 5
  • 0
#9 Magnus Jørgensen

Det betvivler byretten bestemt heller ikke, men den "tort" de seks sagsøgere har lidt er ikke stor nok til at de får nogen erstatning.

Jo, men hvordan i alverden afgørrer de det? Det privatliv som disse mennesker har fået udstillet kan jo have alle mulige uoverskuelige skadesfølger, som retten jo slet ikke kan afgørre uden at gøre skaden værre. Vi har en utroligt nonchalant tilgang til hvad privat livet er værd for tiden.

  • Nåh, du har jo ikke noget at gemme vel? så vi kan jo bare snage løs.

Der er også en underforstået holdning til at privatlivet er noget man har overfor andre medborgere, imens staten bare kan snage løs. NEJ. Privatlivet er altså også noget vi også har overfor staten og embedsvældet.

  • 13
  • 0
#10 Magnus Jørgensen

Lad os sige at jeg har været i en 7-eleven og købe et kondom til 5 kroner. Den information kan jo ødelægge et menneske hvis det bliver delt på det forkerte tidpunkt til de forkerte mennesker. ...

  • Nåååh, men det var jo bare 5 kroner. Du har jo ikke rigtigt lidt nogen skade.
  • 16
  • 0
#12 Børge Svingalius

Jeg tillægger det at retten finder at den omstændighed at det er transaktioner af hverdagsagtig karakter, på en eller anden måde har indflydelse på om der skal ydes erstatning.

Det giver ingen mening i lovsammenhæng at differentiere effekten baseret på tilfældigheder - det er faktisk det modsatte af hvad en lov er til for.

Det vil svare til at du ikke blev tildelt en bøde for at køre 170 km/t i en byzone, fordi - tilfældigvis var der ikke andre mennesker i nærheden - og så kom der jo ingen til skade.

Nu var det jo kun transaktioner af hverdagsagtig karakter, og ikke noget "vitigt" (og her kan jeg kun gisne om hvad retten rent faktisk tillægger betydning i transaktioner, men det er vel temmelig subjektivt hvad der må anses at være "hverdagsagtigt" og hvad der er vigtigt?)

  • 12
  • 0
#18 Jens D Madsen

Lad os sige at private havde sagsøgt RH for eksport af deres sundhedsdata og RH havde forsvaret sig med, at uden denne eksport var udenlandske læger ikke i stand til at diagnostisere sagsøgernes sygdom - som de ellers var døde af.

Ejer vi vores sundhedsoplysninger? Eller er de samfundets fordi de betalte for dem?

Ok, det er ikke i orden at lække personlige oplysninger i nogen af sagerne, men ...

Ja, og nej. Så vidt jeg ved sker dens lags transport uden vi spørges om det - men det sker normalt kun i anonymiseret form uden vor samtykke. Det vil sige, at det skulle være umuligt, at tilbageføre de pågældende sundhedsdata til os. Anonymiserede data vedrøre ikke privatlivets fred. Danmarks statistik, er også et eksempel på en institution, der har adgang til anonymiserede data, blandt andet sygdomsdata. I langt de fleste spørgskemaer vi får, blandt andet omkring sundhed, loves vi at data anonymiseres, og vores privatliv er bevaret. Herefter kan de gives til forskere og ofte også private forskningsinstitutioner.

  • 0
  • 2
#19 Jens D Madsen

Hvordan opgør du så tabet af dit privatliv?

Personligt er det noget jeg værdsætter ret højt. Hvis jeg ikke havde et privatliv ville jeg nok gerne betale ret mange penge for at få det.

Jeg syntes også at privatlivet har stor betydning. Men, i praksis, så har vi ikke styr på vores privatliv i anonymiseret form. Bliver vi eksempelvis overvåget af ekstrabladet, og skriver de alt hvad vi gør, så er det helt ok, hvis vi selv er de eneste i verden der ved det, fordi at det sker i anonymiseret form. Vi vil heller ikke få noget godt ud af, at fortælle det til andre, andet end vi måske selv har brudt anonymiseringen, og dermed ender som endnu større tåber. Data i anonymiseret form bestemmer vi ikke selv over. De er offfentlige, også selvom vi måske selv er i stand til at henføre dem til os selv. Kan ingen andre, er det anonymt.

  • 1
  • 2
#20 Jonas Høgh

Det giver ingen mening i lovsammenhæng at differentiere effekten baseret på tilfældigheder - det er faktisk det modsatte af hvad en lov er til for.

Det vil svare til at du ikke blev tildelt en bøde for at køre 170 km/t i en byzone, fordi - tilfældigvis var der ikke andre mennesker i nærheden - og så kom der jo ingen til skade.

Der er jo ikke tale om en straffesag her. Flere af de involverede er allerede dømt efter straffelovens paragraf 263 (ulovlig indtrængen i datasystemer o.l.)

Hvis du rammer nogen, mens du kører 170, er det også mere sandsynligt, at du kommer til at betale erstatning, end hvis du kører ned ad en tom gade.

  • 3
  • 0
#21 Bjarne Nielsen

I langt de fleste spørgskemaer vi får, blandt andet omkring sundhed, loves vi at data anonymiseres, og vores privatliv er bevaret. Herefter kan de gives til forskere og ofte også private forskningsinstitutioner.

Ja, det er korrekt, at det åbenbart er nok at love at data er anonyme, så kan de kastes i grams uden nogen form for sikkerhed, og uden at vi kan gøre det fjerneste. Desværre er der tale om tomme løfter.

Se f.eks. her:

https://www.theguardian.com/technology/2019/jul/23/anonymised-data-never...

Her henvises bl.a. til flg.: https://arxiv.org/abs/1712.05627 - lad mig citere fra abstract:

With the aim of informing sound policy about data sharing and privacy, we describe successful re-identification of patients in an Australian de-identified open health dataset. As in prior studies of similar datasets, a few mundane facts often suffice to isolate an individual. Some people can be identified by name based on publicly available information.

PS: Der har i øvrigt ofte været diskuteret her på V2, f.eks. her: https://www.version2.dk/artikel/studie-anonymisering-goer-dig-ikke-anony...

  • 7
  • 0
#22 Børge Svingalius

Hvis du rammer nogen, mens du kører 170, er det også mere sandsynligt, at du kommer til at betale erstatning, end hvis du kører ned ad en tom gade.

... Jeg troede det var selvsagt at man i eksemplet jo bliver opdaget i det... - ellers har det jo ingen relevans ift. artiklen;

Eksemplet skal forstås sådan: hvis man kører ned ad en gade i en byzone med 170 og bliver opdaget vil man ikke blive straffet, så længe ingen bliver ramt. Det er analogien til artiklens sag, at fordi det kun var hverdagsagtige transaktioner bliver der ikke ydet erstatning. Giver det mening?

  • 1
  • 0
#23 Jonas Høgh

Eksemplet skal forstås sådan: hvis man kører ned ad en gade i en byzone med 170 og bliver opdaget vil man ikke blive straffet, så længe ingen bliver ramt. Det er analogien til artiklens sag, at fordi det kun var hverdagsagtige transaktioner bliver der ikke ydet erstatning. Giver det mening?

Nej, det giver ikke mening. Du sammenligner stadig en straffesag med en civil erstatningssag for tort. Det er i sidstnævnte specifikt rettens opgave at vurdere, i hvor høj grad sagsøgerne er blevet krænket, og tilkende dem en tilsvarende erstatning.

  • 1
  • 0
#27 Martin Hoffmann

Hvordan opgør du så tabet af dit privatliv?

I forhold til det som PHK fremhævede, så lader det her til at der ikke tildeles erstatning fordi det som blev afsløret alligevel foregik i det offentlige rum. Dvs. hvis ikke medarbejderen fra Nets havde fortalt det, så kunne man have spurgt butikspersonalet eller de andre kunder. Sagen havde antageligvis været en anden hvis Nets havde en mere priviligeret adgang til oplysningerne.

Med andre ord: Hvis du vil være hemmelig, så skal du ikke købe dine kondomer i 7-eleven hvor alle kan se dig.

Jeg synes stadig at det er helt forkert og havde helst set at der blev tilkendt en milionerstatning, men som det nævnes ovenfor har vi ikke i Danmark et retssystem som tildeler punitive damages, altså erstatninger som reelt er bøder. Jeg synes dog godt at man kunne have givet sagsøgerne principielt medhold, men udmålt erstatningen til 0 kr., og så dømme sagsøgte til at betale sagsomkostningerne. Det er efter min mening at føje spot til skade at de forulempede bliver efterladt med regningen for hele cirkusset.

  • 10
  • 0
#31 Gert Madsen

Med andre ord: Hvis du vil være hemmelig, så skal du ikke købe dine kondomer i 7-eleven hvor alle kan se dig.

Det er så her at lovgivningen generelt fejler.

Man kan kigge sig omkring, når man går ind i 7-11, og forsikre sig om at det kun er ekspedienten, som ved hvad man køber, og som man kigger nøje i øjnene, så han ved at man kan genkende ham igen.

Så snart det bliver overvåget og digitaliseret, så er der en hob af ukendte mennesker, som vil kunne finde disse oplysninger, og bruge dem efter forgodtbefindende.

  • 3
  • 0
#32 Martin Hoffmann

Er det ikke ret normalt at sagsøger betaler sagens omkostninger, hvis han taber en civil sag?

Jo. Du har ret. Det gør bare ondt på retfærdighedssansen, men rent juridisk har du jo ret i at de tabte sagen om erstatningsansvar.

Jeg kæmper også lidt med min følelse af retssikkerhed. Hvis jeg selv endte i den situation ville jeg ikke have råd til at betale over 100.000 i sagsomkostninger, men på den anden side er det jo også med til at sikre at jeg ikke anlægger sager om erstatning hvis jeg ikke er meget sikker på at jeg har ret til en erstatning.

  • 5
  • 0
#33 Jens D Madsen

Re: En anden sag

I langt de fleste spørgskemaer vi får, blandt andet omkring sundhed, loves vi at data anonymiseres, og vores privatliv er bevaret. Herefter kan de gives til forskere og ofte også private forskningsinstitutioner.

Ja, det er korrekt, at det åbenbart er nok at love at data er anonyme, så kan de kastes i grams uden nogen form for sikkerhed, og uden at vi kan gøre det fjerneste. Desværre er der tale om tomme løfter.

Se f.eks. her:

https://www.theguardian.com/technology/2019/jul/23/anonymised-data-never...

Her henvises bl.a. til flg.: https://arxiv.org/abs/1712.05627 - lad mig citere fra abstract:

With the aim of informing sound policy about data sharing and privacy, we describe successful re-identification of patients in an Australian de-identified open health dataset. As in prior studies of similar datasets, a few mundane facts often suffice to isolate an individual. Some people can be identified by name based on publicly available information.

PS: Der har i øvrigt ofte været diskuteret her på V2, f.eks. her: https://www.version2.dk/artikel/studie-anonymisering-goer-dig-ikke-anony...

Man taler om personhenførbare data. Anonymiserede data er ikke personhenførbare. Det, at det er lykkedes at identificere personer ud fra anonyme data, skyldes ikke de anonymiserede data enkeltvis, men samlingen af data.

Jeg læser GDPR sådan, at det er de enkelte data, som ikke må være personhenførbare. Ved personhenførbart forstås "enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (»den registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator"

Beskriver jeg personens identitet ud fra mange kendetegn, så er det ikke en enkelt identifikator, men mange oplysninger der samlet giver en usikker, men tilfældigvis muligvis unik identifikation af en person.

Jeg har selv svært ved at huske personer, så jeg søger ofte på kendetræk frem for navnet, fordi jeg ikke husker det. F.eks. langhåret, ingeniør, mand, nørd, blå øjn, 50-55 år, overvægtig, osv.

  • 1
  • 0
#34 Knud Larsen

RH ejer ikke oplysningerne fordi de betaler for dem - betalingen er tilvejebragt af skatter og dermed af borgeren og ingen andre - derfor kan det ikke sælges uden borgerens samtykke - nu beder man så også om samtykke til hvad som helst en klar indrømmelse af den juridiske tilstand.

  • 0
  • 0
#36 Bjarne Nielsen

Det, at det er lykkedes at identificere personer ud fra anonyme data, skyldes ikke de anonymiserede data enkeltvis, men samlingen af data.

Hvis data kan sammenstilles med andre data, og herved henføres til en person, så er der ikke tale om anonymiserede data.

Recital 26 siger direkte:

Personal data which have undergone pseudonymisation, which could be attributed to a natural person by the use of additional information should be considered to be information on an identifiable natural person.

Artikel 42 arbejdsgruppen var så vidt jeg husker mere direkte i sine formuleringer, idet man dengang betragtede data som pseudonymerede, hvis de omhandlede enkeltpersoner, og kun hvis de var behandlet så det var irreversibelt ikke handlede om enkeltpersoner, som f.eks. at "10% af danske husstande ikke har en smartphone" (som nok er persondata, men irreversibel uhenførbare), så var det tale om anonymisering.

Retical 26 er ikke helt så kategorisk, idet man her i stedet taler om at data ikke direkte eller indirekte må kunne føres tilbage til konkrete personer med rimelige midler:

To determine whether a natural person is identifiable, account should be taken of all the means reasonably likely to be used, such as singling out, either by the controller or by another person to identify the natural person directly or indirectly.

Her er det vigtigt at understrege, at det er ligegyldigt, om man kan regne ud, hvad du hedder eller hvor du bor - det er nok, at man kan regne ud, at det er oplysninger om dig, f.eks. ved at erkende, at du er den samme, som var forbi nogle timer tidligere.

Det er heller ikke nok, at du ikke selv kan genfinde folk, bare det at andre kan det, er nok. Og "rimeligt" går ikke, hvad du vil syntes vil være urimeligt, men hvor grænsen går for, hvad andre ville finde urimeligt krævende i tid og resourcer ... og det med plads til teknologisk udvikling. En million computere i en million år vil nok blive anset for værende urimeligt, men i flere tilfælde næppe en computer i et år.

Det er sådan set også ligegyldigt, hvilke data der er tale om. Det er OK at synes, at det er ligegyldigt om jeg har en cykel eller ej, men det betyder ikke noget for denne definition; det er andre regler, som skal i spil her. Det kan selvfølgelig have betydning for definitionen af "rimeligt", om oplysningen om er triviel, men ellers så er det ganske ligegyldigt i forhold til undtagelsen om anonymiserede data.

PS: Selv det at data er aggregeret, er ikke nok. Der var for ikke så længe siden en sag, om en elev på Langelinjeskolen, som kom med i Trivselsundersøgelsen trods manglende samtykke. Det præcise antal svar i alle kategorier for alle skolens godt 900 elever var allerede offentliggjort; hvis man efterfølgende tog nævnte elevs svar ud, og offentliggjorde nye oplysninger om det præcise antal svar i alle kategorier for hele skolen, så er det trivielt at sammenligne de to sæt af aggrerede data og finde elevens svar. Hvilket nok er en af grundene til, at man ikke ville tage elevens svar ud af datasættet.

  • 6
  • 0
#37 Niels Larsen

Hvis man får sin browser til at afvise alle cookies, så vil man finde ud af, at de fleste offentlige hjemmesider ikke virker.

For nogle uger siden kiggede jeg på politi.dk. Uden accept af, at YouTube kan registrere hvilke videoer du har kigget på inde på politiets hjemmeside, så virker siden ikke ordentligt - jeg kunne ikke anmelde en sag til politiet.

Jeg gentager lige på en lidt anden måde: Uden at aflevere information til YouTube, som politiet ikke kan få adgang til, uden at de står med en dommerkendelse i hånden, så kan jeg ikke anmelde en sag til politiet.

Det bør være et elementært krav, at alle offentlige hjemmesider skal kunne fungere uden cookies.

Man får en syg forklaring om, at visse tekniske cookies er nødvendige - det er så ikke rigtigt, jeg kommer mange steder på nettet, der fungerer upåklageligt uden de såkaldte tekniske cookies, også sider, der kræver log-in. Det er blot et spørgsmål om, at visse leverandører benytter gratis løsninger fra Google og de andre vindueskiggerfirmaer.

Prøv i øvrigt en gang at kigge på Jyllands-Postens hjemmeside, og kig på, hvilke cookies de betragter som teknisk nødvendige..... Eksempelvis er der en cookie, der sættes for at kæde din telefon, din PC, dit smart watch, dit TV, dit.... sammen - cookie leverandøren mener de har et juridisk legitimt krav på at sætte den cookie. Derfor kan man ikke læse Jyllands-Posten, hvis man ikke accepterer cookies. Fred være med Jyllands-Posten, jeg kan godt undvære dem, så må de undvære at tjene penge på at vise mig "ikke målrettede" reklamer. Men jeg har en grundlovssikret ret til at få information fra det offentlige, og ret til at kunne kommunikere med det offentlige.

  • 17
  • 0
#38 Claus Bruun

Martin, det kommer an på, om beløbet afslører, hvad der er købt. Hvis et kondom nu koster 5,37kr, og der ikke er noget andet i butikken, som koster det....

Det var det, Line Baun var ude for, da Kig&Føl fandt et meget skævt beløb, som hun havde betalt en privatklinik, og dette kunne linkes direkte til en bestemt behandling...

  • 5
  • 0
#39 Sune Marcher

Det bør være et elementært krav, at alle offentlige hjemmesider skal kunne fungere uden cookies.

Fuldstændigt enig i forhold til tredjepartscookies, omend den lovmæssige formulering ikke skal nævne "cookies" men derimod tracking generelt. Cookies er en utroligt lille del af tracking-problemet.

Fuldstændigt uenig i forhold til førstepartcookies – de udgør ikke et problem i forhold til privacy, og er et godt og vigtigt værktøj.

  • 7
  • 0
#40 Martin Dahl

Det bør være et elementært krav, at alle offentlige hjemmesider skal kunne fungere uden cookies.

Den eneste måde en server kan afgøre at en given bruger er logget ind, er ved at browseren / klienten sender et sessions-ID eller anden henførbar nøgle sammen med forespørgslen.

Så det er enten i en HTTP header, hvor f.eks. de ordinære cookies ligger, eller som en del af den URL som klienten tilgår serveren med.

I grove træk sendes enten en cookie:

session=id123

Eller en URL

borger.dk?session=id123

Der er helt vilde sikkerhedsproblemer ved at benytte URL løsningen da alle elementer på websiden kan tilgå URLen. Men den har muligvis den fordel at URLen ikke lagres, som en cookie. Omvendt vil den ligge i en browsers historik.

Cookies kan sendes som HttpOnly, så sessionsvariablen eller andre data, alene er en del af HTTP laget, og ikke tilgængeligt for f.eks. Javascript.

Så derfor: uden cookies, ingen login.

Borger.dk uden login er lidt tørt i det.

Fuldstændigt enig i forhold til tredjepartscookies

Præcis. Der er ingen grund til at offentlige sites ikke kan fungere uden tredieparts cookies.

Bemærk forresten at Google Analytics og Vimeo med fordel kan kan fungere uden cookies.

Tracking uden cookies knækker flow analyser. Men gad vide om Cookie lovgivningen dækker URL parametre, som identificerer fortløbne sidevisninger.

  • 4
  • 1
#41 Christian Schmidt Blogger

Der er ikke i dansk civilret tradition for at man kan få erstatning uden for tab, man faktisk har lidt.

Denne tradition blev ændret ved indførelsen af GDPR. Se fx her: https://www.horten.dk/viden/artikel-2016/overtraedelse-af-persondataregl...

Se & Hørs ulovligheder foregik længe før GDPR. Jeg tør ikke spå, om det ville føre til bøder, hvis noget tilsvarende var sket i dag.

  • 0
  • 0
#42 Nikolaj Brinch Jørgensen

Lad os sige at jeg har været i en 7-eleven og købe et kondom til 5 kroner. Den information kan jo ødelægge et menneske hvis det bliver delt på det forkerte tidpunkt til de forkerte mennesker. ...

I det du køber dit kondom i 7-eleven laver du en handling alle kan følge med i. Hvis du gerne vil holde den handling privat, skal du ikke foretage den offenligt. Det giver sig selv - sådan pænt meget. Hvis du foretager en offentlig handling er den ikke private.

Det handler ikke kun om at du køber noget, men det handler også om at du f.eks. går på Museum, og hvis du er kendt, kan Se&Hør finde på at skrive om det, og det har de lov og ret til.

Måden hvorpå de har fået fat i informationerne er ikke i orden. Men det drejer sig i de fleste tilfælde om informationer de kunne have fået hvis de havde stået bag dig i Netto, eller set dig på Søpølsen.

  • 1
  • 4
#43 Nikolaj Brinch Jørgensen

Det bør være et elementært krav, at alle offentlige hjemmesider skal kunne fungere uden cookies.

Man får en syg forklaring om, at visse tekniske cookies er nødvendige - det er så ikke rigtigt, jeg kommer mange steder på nettet, der fungerer upåklageligt uden de såkaldte tekniske cookies, også sider, der kræver log-in.

Det kan godt være, men du kan ikke bruge NemID uden cookies. Jeg har meget svært ved at forstå det problem nogen vil have med cookies i forhold til NemID? Jeg forstår godt de problemer mange (inklusive mig selv) har med tracking-cookies (dem kan man dog heldigvis slippe for med f.eks. Safari og Bit Defender).

  • 0
  • 0
#44 Gert Madsen

Men det drejer sig i de fleste tilfælde om informationer de kunne have fået hvis de havde stået bag dig i Netto, eller set dig på Søpølsen.

Men det gjorde de ikke.

Man kan vælge at mindske sin risiko for eksponering, ved at være lidt omhyggelig med, hvor og hvornår man foretager sig forskellige ting.

Det valg har man ikke i forhold til klamme svin hos Nets, eller bag monitoren til et overvågningskamera.

Derfor kan man ikke bare sige at det er et og det samme.

Det er forskel på at kigge på damer på en nudiststrand, og på at kigge gennem et knasthul på badeanstalten.

  • 5
  • 0
#46 Jonas Høgh

Denne tradition blev ændret ved indførelsen af GDPR. Se fx her: https://www.horten.dk/viden/artikel-2016/overtraedelse-af-persondataregl...

Se & Hørs ulovligheder foregik længe før GDPR. Jeg tør ikke spå, om det ville føre til bøder, hvis noget tilsvarende var sket i dag.

Det er ikke korrekt, og dette fremgår også af den artikel du linker til. Tort har også været en undtagelse fra princippet om at der kun udbetales erstatning for egentlige økonomiske tab før GDPR. Muligheden for at give erstatning i persondatarelaterede tort-sager er udvidet med GDPR, men den fandtes også før.

  • 0
  • 0
#47 Bjarne Nielsen

Det kan godt være, men du kan ikke bruge NemID uden cookies. Jeg har meget svært ved at forstå det problem nogen vil have med cookies i forhold til NemID?

Nej, det har jeg også svært ved at forstå; at diskussionen drejer sig om cookies eller ej er lettere absurd.

Den oprindelige definition var, at man ikke måtte bruge folks udstyr til noget, som de ikke selv have bedt om, uanset om det var cookies eller andet, og uanset om det var 1. eller 3. parts cookies. Men på en eller andet måde, så blev diskussionen forfladiget til for eller imod cookies.

Et eller andet sted, så er det som diskussionen af jordbæris, som aldrig har set skyggen af et jordbær, og i stedet lyder som noget skabt i en russisk koldkrigslaboratorium med speciale i kemisk krigførsel ... og man så siger, at man er træt af al den kemi, som efterhånden har sneget sig ind i "moderne" mad. Hvorefter nogen svarer, at al mad er kemi, også bedstemors hjemmelavede marmelade på økologiske bær. Det er korrekt, men det misser fuldkommen pointen. Jeg synes cookie-diskussionen er havnet samme steds.

Apropos kemisk krigsførsel, så kigger jeg lige på Version 2s cookie-deklaration: 39 nødvendige, 3 funktionelle, 23 statistiske, 52 marketing og 9 uklassificerede (sig mig, ved I ikke, hvad der sker på jeres site?!?). Den marmelade har vist ikke set skyggen af et jordbær.

Anyway, så har Google og de andre banditter set skriften på væggen, og er på vej væk fra cookies i fuld galop. Et af Googles svar er "FLoC", hvor de bruger deres dominerede position på browsermarkedet til at lade browseren holde øje med alt, hvad du laver, og så en gang om ugen sætte dig i bås. De bruger din browser imod dig! En profilering, som de selv påstår er tæt på lige så effektiv som den tracking-cookie-baserede løsning. Direkte ulækkert og stærkt problematisk. Og det er bare en af adskillige initiativer, som peger i samme retning.

Ikke kun Google skyder med spredehagl. Der er også en flugt igang over imod andre og mere stabile identifikatorer end cookies fra andre parter: https://www.eff.org/deeplinks/2021/04/after-cookies-ad-tech-wants-use-yo...

Og så taler vi slet ikke om de "advertising IDs", som såkaldte smarte telefoner og andre gadgets og gizmo er udstyret med. For ikke at tale om device IDs, MAC, IMEI, IMSI etc. etc.

Diskussionen om cookies eller ej er altså lettere absurd.

PS: Men det offentlige burde stadig gå forrest og vise, at de passer på os borgere, og ikke lader sig besnakke af tomme kalorier og nemme løsninger.

  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere