Da jeg selv studerede på universitetet for efterhånden en del år siden, var der ikke grænser for studietid eller krav om studieaktivitet -- man kunne være indskrevet på en uddannelse så længe, man havde lyst til det, og behøvede ikke at deltage i undervisning. Udover at det gav meget lange studietider -- mere end 20 år om en uddannelse, der var normeret til 5, var ikke ualmindeligt -- gav det også et stort antal "spøgelsesstuderende": Studerende, der var indskrevet på en uddannelse, men som ikke deltog i undervisning eller eksamener, og sandsynligvis aldrig ville komme til et.
Den situation kan jeg sagtens se urimeligheden i, men det stigende antal regler, der presser studerende gennem studiet hurtigere og hurtigere med permanent udskrivning fra uddannelsen, hvis tiderne ikke overholdes, synes jeg er en overreaktion: Reglerne er lavet ud fra en uudtalt antagelse om, at en studerende ikke gavner samfundet, før denne har afsluttet sin uddannelse og arbejder på fuld tid. Men det mener jeg er en misforståelse: Hvis en studerende, der har bestået et par år af sin uddannelse, arbejder i et studierelevant job, gavner denne studerende både samfundet ved at udnytte de færdigheder, der er opnået genem det hidtidige studieforløb, og dels sit fremtidige studieforløb ved at udnytte erfaringerne fra sit arbejde. De virksomheder, der aftager færdige kandidater (eller bachelorer osv.), er endvidere glade for at ansætte folk, der har erfaring med erhvervsarbejde under studiet. Og reelt er en studerende kun en udgift for universiteterne i det omfang, der følger kurser og deltager i eksamener, så
Styrelsen for Videregående Uddannelser har sendt i høring et antal ændringer til en række bekendtgørelser om universitetsuddannelser, der skal sikre "studiefremdrift", hvilket er en pæn formulering af, at man tvinger studerende til at studere på fuld tid, og smider dem ud af studierne, hvis de ikke bliver færdige tæt på normeret studietid. Udover at være væsentligt mere bureaukratiske and tidligere regler, så har reglerne en del uheldige konsekvenser:
Studerende, der kun mangler lidt i at afslutte deres uddannelser, kan blive smidt ud uden mulighed for at gennemføre uddannelsen. Det er efter min mening et større spild af både de studerendes tid og samfundets ressourcer, end det ville være at give dem lidt ekstra tid til at færdiggøre uddannelsen.
Da en arbejdsuge for en studerende i undervisningsperioderne er normeret til over 40 timer, der muligheden for at tage erhvervsarbejde ved siden af studiet stærkt begrænset undtagen i juli måned, hvor der ikke er undervisning og til dels i august, hvor der kun ligger valgfri sommerkurser og reeksamener. I disse måneder er mulighederne for studierelevant arbejde mindre end ellers, fordi mange af de relevante virksomheder vil være "ferieramte". Endvidere kan nogle studerende grundet mangel på kollegieværelser og andre billige boliger have behov for erhvervsarbejde ved siden af studiet, og vil kunne stå overfor valget mellem at fortsætte studiet uden arbejde (og dermed uden bolig) eller droppe studiet for at have råd til en bolig.
Tidligere var det anbefalet, at studerende fik børn, mens de studerede, fordi studierne gav mere fleksibilitet for at styre sin arbejdstid, end man kunne forvente på det private arbejdsmarked. Men med de nye regler vil det forholde sig omvendt: Man vil have et højere antal ugentlige arbejdstimer som studerende, end som ansat, og der er ikke mulighed for deltidsordninger. Der er kun mulighed for barselsorlov, og hvis man er så uheldig at fødslen ikke er synkroniseret med semesterstrukturen, så "mister" man reelt mere studietid end den forlængelse, man kan få på grund af barsel. Da den maksimale studietid er en reel begrænsning, kan det ikke anbefales at få børn under studiet.
Endvidere er alle tiltag til øgning af "studiefremskridt" piskeformede i stedet for gulerodsformede: Der er krav og straf, men ingen belønninger (udover en færdig uddannelse). Det ville være klædeligt, hvis man også belønnede studerende, der gennemfører på normeret tid, i stedet for kun at straffe dem, der ikke gør. Det kunne være i form af en økonomisk belønning (f.eks. SU-klip eller skattefradrag i en periode efter endt studium) eller ved at give dem gratis efteruddannelseskurser på universiteterne.
Som skatteyder (og gammel cand) må man formode, at problemet har en hvis størrelse, siden dette ekstra bureaukratiske tiltag kan betale sig.
Er der en opgørelse pr. Uni X studieretning X årgang over hvor stort dette problem er?
Problemet er at det danske uddannelsessystem er godt i gang med at falde fra hinanden. Nedskæringer går hånd i hånd med politiske krav og målsætninger. Flere skal hurtigere igennem for færre penge. Med undtagelse af nogle sminkeprojekter i form af 100 mio. i en pulje til et eller andet mere eller mindre tilfældigt, men meget specifikt formål, og lignende vildledningsmanøvre, så har de sidste 10+ års uddannelsespolitik bestået af nedskæringer og tom retorik. Nævnte bekendtgørelsesændringer er et eksempel på sidstnævnte.
Det eneste der holder en lang række uddannelser fra at krakelere helt er at man lader de studerende bestå selvom de reelt ikke kan stoffet. Da uddannelsesinstitutionerne får penge per elev som gennemfører, og de i høj grad selv bestemmer hvor svært det er at bestå eksamen, er det den naturlige konsekvens.
så var jeg aldrig blevet cand.scient.
Mogens - der brugte 10 år på det, og samtidig høstede 4 mandeårs erhvervserfaring.
Det kan du vel stadigvæk i dag? Hvis du informerer ledelsen / studievejlederen om, at næste semester tager du fri for at få erhvervs erfaring / tjene nogle penge til videre studier?
Ellers er jeg enig i, at der er et problem.
Der er i mange fag væsentligt længere studietider end normeret. Det er sjovt nok ofte samme fag, som giver mulighed for studierelevant erhvervsarbejde inden afsluttet studie. For eksempel er studietider på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet længere end på det Humanistiske Fakultet, og indenfor det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet har Datalogi de længste studietider.
Det kan du vel stadigvæk i dag? Hvis du informerer ledelsen / studievejlederen om, at næste semester tager du fri for at få erhvervs erfaring / tjene nogle penge til videre studier?
Jo, du kan godt tage orlov for at tjene penge. Men at det forlænger din lovlige studietid, hvor det at arbejde ved siden at studiet ikke gør, det virker lidt mærkeligt.
Det væsentligste problem for universiteterne er at man er nødt til at holde liv i gamle studieordninger. Alternativt skal man kunne tvangsflytte spøgelserne overpå nye studieordninger. Så på den måde koster de, men ellers er udgiften da meget lille.
Men bortset fra det, er jeg da ganske enig i at studietiden er blevet for presset og det er svært at se hvor fordybelsen i fagene skal ske.
Det væsentligste problem for universiteterne er at man er nødt til at holde liv i gamle studieordninger.
Selv ikke det er noget specielt stort problem. Problemet er derimod udredt af SKAT, idet dette udelukkende er et ønske om at producere flere skatteydere ud fra tesen om at jo før man er færdig med Uni, des før er man potentielt skatteyder i en anden kategori end studentermedhjælper.
Så postulatet er udelukkende en økonomi baseret analyset baseret på tesen: Vi har investeret en masse penge i dig (din uddannelse) så derfor skal du så hurtigt som muligt blive en færdiguddannet skatteyder.
Før i tiden var studerende fra DIKU højt respekteret i det Københavnske erhvervsliv, vi havde et ry for at gennemføre rædselsfuldt svære eksamner (jeg ser på dig Torben - har til tider stadig mareridt! :-) ), da jeg startede i sin tid var dumpeprocenten et sted nord for 70%, det betød at næsten alle der kom igennem DIKU, havde ud over det teoretiske, også lært det praktiske, da der næsten ikke var nogen der kunne klare den på nomeret tid og derfor måtte klare den uden SU. Dengang skulle man bare sige, hvor langt man var og så var alle døre åbne.
I dag er verden blevet noget anderledes, DIKU har ikke længere et ry for at være svært, tværtimod. Jeg opgav studiet da jeg blev tvunget til at godkende G opgaver som instruktor. Så længe den studerende bare havde afleveret noget, så var det helt uden betydning at det var forkert, for ellers ville den studerende ikke længere klare 1. års prøven og derfor ryge ud. Så kan det jo være lige meget....
Som jeg forstår på Torben, involverer forslaget at studerende for hvilke det er muligt at tage to kurser, tvinges til at tage dem, uden mulighed for frameldelse af fx det ene kursus (med mindre man tilmelder sig valgfag i stedet).
Jeg forstår også at hvis man først dumper et kursus, er man tvunget til at benytte første reeksamensforsøg. Det vil altså sige at hvis man bestemmer sig for ikke at gennemføre begge kurser (enten fordi man ikke kan eller ikke vil), mister man da to eksamensforsøg på et obligatorisk kursus.
Hvis man derfor ønsker at undgå at brænde sine chancer, så tilmelder man sig et valgfag, fx Advanced Fungal Identification (http://kurser.ku.dk/course/nbik13013u/2013-2014 ) eller Juletræer og pyntegrønt (http://kurser.ku.dk/course/lsls10049u/2013-2014 ).
På kandidatuddanelsen kan man også kun højest 1 år orlov i alt.
Og som Preben nævner - så har man ikke muligheden for at fx. læse på halv tid og arbejde ved siden uden at miste vigtig studietid.
Om DIKU endelig er blevet en pølsefabrik ved jeg ikke, men der skete da i hvert fald ting og sager i min tid, hvor vi bl.a. gik fra forskning til faktura.
Men jeg tror nogen har fået det som de vil ha' det. Jeg ser utallige job-opslag med ordlyd ala "Du har en teoretisk baggrund, f.eks. som datalog, tekniker eller lignende" [1]. Med andre ord, en IT-pølse - for nu at blive i analogien. Og, nej jeg siger ikke at dataloger er bedre, bare anderledes. Men der er som om at det for mange er ligegyldigt hvilken 5-årig (IT-)uddannelse du har, så længe den er færdig.
Da jeg blev smidt ud af DIKU med mit halve speciale i hånden, blev jeg dog ikke til en af de eftertragtede (danske) skatteydere, som vel var hovedformålet. Istedet fik jeg arbejde i udlandet, hvor man har større erfaring med at ansætte bachelorer og andre halvstuderede. Det er altså, som Torben også er inde på, ikke nødvendigvis en god forretning at smide folk ud.
[1] klippet ud af den allerførste annonce jeg kunne finde her på siden..
Et problem er, at det eneste virkemiddel, universiteterne har overfor de studerende, er at true med at smide dem ud. Man kan ikke belønne hurtige studerende, og man har ikke andre måder at "straffe" langsomme.
Men udsmidning er i mange tilfælde spild af de ressourcer, der allerede er kastet efter den studerende. Selvfølgelig skal man passe på "The sunk cost fallacy" (http://en.wikipedia.org/wiki/Sunk_costs#Loss_aversion_and_the_sunk_cost_...), men i mange tilfælde vil ressourcerne til at gøre en studerende færdig være beskeden, selv om denne har brugt for meget tid, for mange eksamensforsøg eller lignende.
Vedrørende eksamensforsøg, så vil (efter min mening) en bedre måde at straffe studerende, der har brugt tre forsøg, være, at de højest kan få karakteren 2 i efterfølgende eksamensforsøg i dette kursus. Dermed er der incitament til at gøre det ordentligt i de tre første forsøg. I nogle lande gælder en tilsvarende regel allerede efter et brugt forsøg, men det er måske lige hårdt nok. Alternativt kan man efter tre forsøg kræve brugerbetaling.
Ved overskridelse af maksimal (evt. normeret) studietid kan man, i stedet for at smide den studerende ud, kræve en tuition fee i samme størrelsesorden, som det koster at følge kurser gennem Åbent Universitet (på SCIENCE er det 51.000 kr for det, der svarer til et fuldt studieår). Så kan folk, der vil arbejde ved siden af studiet, selv financiere ekstra studieår. Med halvtidsstudier bliver det 25.500 kr om året, hvilket man sagtens kan financiere med et deltidsjob.
Så vidt jer er orienteret er man ude efter 3 forsøg på at bestå en eksamen, og der skal mere end almindeligt gode argumenter til for at få lov en 4. gang.
Det tæller heller ikke selvom man tager et juletræs kursus idet det ikke "er med i den relevante" studieordning. Bare det at man kan foreslå synes jeg er horribelt.
Hvis den studerende ikke er motiveret er det vel også bedre de finder på noget andet at lave end at spild min tid, deres tid og samfundets penge.
Hvis det nu kostede et beløb per fag man tilmeldte sig, penge man evt kunne få tilbage ved bestået eksamen, så ville det nok regulere sig selv.
Men i det hele taget, så er debatten et symptom på et stigende tendens blandt politekere og embedsmænd, om at befolkningen er til for staten, og ikke omvendt!
Men i det hele taget, så er debatten et symptom på et stigende tendens blandt politekere og embedsmænd, om at befolkningen er til for staten, og ikke omvendt!
Og der er også en stigende mistillid til, at andre end staten selv kan finde ud af, hvordan ting skal laves: Der laves flere og flere regler, målinger og krav. Og da det er svært at måle kvalitet, måler man i stedet kvantitet og kalder det kvalitetsmål. Og da de fleste politikere er (måske halvuddannede) politter eller økonomer uden at have arbejdet med andet end politik (selv deres studiejob har været i politiske partier eller ministerier), så har de ikke reel føling med, hvad der sker udenfor murene, og så anvender de blot bevidstløst smarte politisk-økonomiske teorier såsom "new public management", som i bedste fald er uvirksom (og dyr) slangeolie og i værste fald direkte skadeligt.
Det er sjovt, den historie gentager sig lidt.
Det er lidt det samme indtryk man fik blandt rusvejlederne da man fra fakultetet og DIKUs side besluttede sig for at "nu skulle der gøres noget ved studiestarten". Man havde ikke tillid til at de frivillige kræfter kunne levere kvalitet og istedet indførte man ansatte mentorer. På den måde havde DIKU langt mere kontrol med at der var den ønskede kvalitet i studiestarten. Mit indtryk som både studerende, rusvejleder og mentor er dog at kvaliteten ikke er forbedret, tværtimod.
"Og der er også en stigende mistillid til, at andre end DIKU/fakultet selv kan finde ud af, hvordan studiestarten skal laves: Der laves flere og flere regler, målinger og krav. Og da det er svært at måle kvalitet, måler man i stedet kvantitet og kalder det kvalitetsmål." Jeg husker sidste år da man præsenterede en stor undersøgelse om hvordan de nye studerende oplevede studiestarten. Da vi spurgte ind til hvor dataene kom fra, fik vi at vide at det var på baggrund af nogle spørgsmål man havde stillet de forskellige studiers fagråd. Man havde altså ikke spurgt de nye studerende, heller ikke dem der stod for studiestarten, men et råd af gamle studerende som intet har med studiestarten at gøre. Dette råd havde svaret tilbage med hvordan de troede at det gik for sig og hvad de troede de nye studernede tænkte. Så smed man disse tanker sammen og kaldte det for en artikel.
Det viser sig gang på gang at de studerende er nederest i fødekæden. Det er i min optik lidt omvendt af hvordan et universitet bør hænge sammen. Det handler om at lave forskning og videreformidle viden, dermed burde det være forskerne og de studerende der var i toppen af fødekæden og fakulteterne, administrationerne, tapperne, de politiske kræfter og alt det andet skulle sørge at disse havde det godt. Men på det moderne universitet har man tilsyneladende vendt op og ned på dette, "forskning til faktura" som det så fint blev kaldt.
