Indkøbsaftaler skaber ikke kun besparelser

Centralt koordinerede indkøb er et af de ''værktøjer'', der i disse år forventes at føre til store besparelser i den offentlige sektor. På IT-området er der efterhånden mange aftaler, såvel i SKI- som i statsligt regi. I den netop indgåede Moderniseringsaftale mellem Regeringen og KL lægges der således op til, at der i kommunerne kan spares 72,4 mio. kr. ved at købe ind via statens aftaler for servere, storage, datakommunikation og vagtydelser. Tidligere har der været nævnt endnu større besparelser ved indkøb af pc'ere.

Det, som jeg vil fremhæve her, er ikke selve besparelsespotentialerne og -mulighederne. Jeg anfægter slet ikke, at der kan ligge sparede kroner i princippet om at købe 100 ens kuglepenne, istedet for 10 af den ene slags, 10 af en anden slags og så videre. Jeg løfter derimod et flag for, at hele tænkningen omkring brugen af centralt indgåede indkøbsaftaler og den ensliggørelse af anskaffelserne, der følger deraf, udfordrer organisationerne på en række andre måder. Lad os tage pc'ere som det gode eksempel:

Som regel er det den centrale it-funktion der står for indkøb af pc'ere til hele organisationen, og IT har typisk lagt sig fast på ganske få modeller for at opnå de skarpeste priser. Organisationens forskellige enheder har imidlertid mere eller mindre svært ved at 'acceptere' de centrale valg. Det klassiske eksempel er, at IT kritiseres for at have valgt en "forkert" bærbar pc'er: Den er jo altfor tung, altfor stor. "Hvordan skal vores personale kunne transportere den mellem hjem og arbejde - PÅ CYKEL??". Eller: "Hvorfor har alle ikke fået en tablet-pc'er. Bærbare er da yt".

Selvom det måske kan se lidt uskyldigt ud, så er det min vurdering, at brugen af fællesindkøb rører ved nogle mere grundlæggende problematikker i en organisation:

  • Fællesindkøb vil have en tendens til at understøtte magten hos organisationens centrale spillere, herunder IT, mens de decentrale enheder i tilsvarende omfang vil føle sig umyndiggjorte, fordi de ikke kan vælge selv. Hvis denne vurdering er korrekt, kommer der en organisationsstragisk problemstilling på banen: Ønsker man virkelig at styrke organisationens såkaldt centrale dele på bekostning af de decentrale? I denne sammenhæng vil nogle argumentere for, at det kan være fløjtende ligegyldigt for en decentral enhed, hvilken type pc'ere der bliver anskaffet. En pc'er er en pc'er! Færdig, slut! Men dette argument købes i mange tilfælde ikke uden for IT-afdelingen og decentralt, hvor vurderingen tværtimod er, at det kan have endog meget stor betydning, hvilke værktøjer man tilbyder personalet. Det er de nære ting, der tæller her.

  • Fællesindkøb strider også mod vores gængse opfattelse af, at vi har frit valg: Hvorfor kan jeg ikke vælge mit teknologiske værktøj frit, sådan som jeg kan vælge frit på de fleste af livets andre områder? Fællesindkøb har karakter af planøkonomi al la DDR, hvor der som bekendt kun var ganske få forskellige varer i butikkerne.
    Som nævnt vil fortalere for fællesindkøb pege på de konkrete økonomiske besparelsespotentialer. Men modstanderne vil hævde, at der går mange ressourcer til spilde, fordi man skal tilpasse sig de standardiserede one-size-fits-all indkøb. For ikke at tale om motivationen, engagementet og kreativiteten ved selv at have anskaffet lige præcis det, som svarer til ens behov.

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jacob Christian Munch-Andersen

Jeg vil så til gengæld vove den påstand at indkøbsaftaler aldrig bliver billigere end de billigste nethandlere.

Kuglepenne, printertonere, ringbind osv. bliver ikke billigere af at man gennemgår forhandlinger eller udbudsrunde og skriver en kontrakt. Tværtimod spilder leverandøren også tid (=penge) på sagen som så skal hentes ind på avance på de leverede varer.

I bedste fald gør en indkøbsaftale ikke den store forskel, i værste fald får man dårligt udvalg og priser som kun er billige i forhold til nogle absurde listepriser hvis eneste formål er at få de indgåede aftaler til at fremstå billige.

Hvorfor tage chancen?

Gert Madsen

Indkøbsaftaler og centralisering er også gift for andet end IT.

Taxa-vognmænd, der skal have en vist antal vogne for at få licens, fordi de skal dække en større kommune.
Busselskaber, der skal være i stand til at dække en hel region etc.

I alle tilfælde er det kun "the usual suspects", der kan komme i betragtning.
Og de små innovative firmaer der tidligere holdt priserne i ave, er blevet effektivt elimineret.

Log ind eller Opret konto for at kommentere