- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
På min boghylde står en lille bog med titlen "Sådan fungerer datamater" - en fagligt glimrende og pædagogisk indføring med pragtfulde tegninger af Claus Deleuran. Forfatteren er den engelske Colin Day, og den udkom første gang i 1982 med titlen "Illustrating Computers (Without Much Jargon)" i London. Den blev oversat og udgivet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S i 1983. Der er selvfølgelig løbet meget vand i stranden siden, men de helt grundlæggende principper med elektroniske kredsløb, programmering og operativsystemer lever endnu, og bogen kan stadig anbefales til unge mennesker ... hvis den da kan fremskaffes.