PHK ‚Üí ūüíĆ ‚Üí EU

Jeg havde lejlighed til at studere EU parlamentets indre p√łlsefabrik indg√•ende da vi i slutningen af firserne opgraderede deres netv√¶rk fra OSI protokoller til TCP/IP og det gjorde mig ikke ligefrem til en st√łrre fan af EU.

Men jeg fik stor respekt for nogle af de folk der k√¶mpede bravt for at g√łre EU til noget bedre p√• den lange bane.

(Vittighederne om hvor hurtigt - eller ikke - denne process ville g√•, centrerede om Tom Lehrer's ud√łdelige "And they've hardly bothered us since then".)

Men jeg er efterh√•nden ved at have overgivet mig, for mens mit eget lands "seri√łse" og "bl√•" partier √•benbart mener at det er helt fint at udenlandske statsmagter snager danske borgeres traffik, stadf√¶ster EU retten at borgernes ret til at √•bent og frit Internet er vigtigere end teleselskabers profit.

Guderne skal vide at EU ikke kan fatte sig i korthed, forordningen om netneutralitet hedder:

EUROPA-PARLAMENTETS OG R√ÖDETS FORORDNING (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedr√łrende adgang til det √•bne internet og om √¶ndring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming p√• offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen.

og det er f√łrst p√• side 8 de kommer til sagen:

1. Slutbrugerne har ret til at have adgang til og udbrede oplysninger og indhold, bruge og levere applikationer og tjenester samt bruge terminaludstyr efter eget valg, uafh√¶ngigt af slutbrugerens eller udbyderens beliggenhed eller af oplysningernes, indholdets, applikationens eller tjenestens beliggenhed, oprindelse eller destination, via deres internetad¬≠gangstjeneste. Dette stykke ber√łrer ikke EU-retten eller national ret, der er i overensstemmelse med EU-retten, vedr√łrende lovligheden af indhold, applikationer eller tjenester.
2. Aftaler mellem udbydere af internetadgangstjenester og slutbrugere om forretningsm√¶ssige og tekniske betingelser og specifikationerne for internetadgangstjenester s√•som pris, datam√¶ngder eller hastighed og enhver handelspraksis, der f√łlges af udbydere af internetadgangstjenester, m√• ikke begr√¶nse ud√łvelsen af slutbrugernes rettigheder som fastsat i stk. 1.

EU-rettens dom er ikke mindre ordrig, men kommer endelig til konklusionen:

54 In the light of all the foregoing considerations, the answer to the questions referred is that Article 3 of Regulation 2015/2120 must be interpreted as meaning that packages made available by a provider of internet access services through agreements concluded with end users, and under which (i) end users may purchase a tariff entitling them to use a specific volume of data without restriction, without any deduction being made from that data volume for using certain specific applications and services covered by ‚Äėa zero tariff‚Äô and (ii) once that data volume has been used up, those end users may continue to use those specific applications and services without restriction, while measures blocking or slowing down traffic are applied to the other applications and services available:
‚Äď are incompatible with Article 3(2) of Regulation 2015/2120, read in conjunction with Article 3(1) of that regulation, where those packages, agreements, and measures blocking or slowing down traffic limit the exercise of end users‚Äô rights, and
‚Äď are incompatible with Article 3(3) of that regulation where those measures blocking or slowing down traffic are based on commercial considerations.

Men måske er det i virkeligheden to linier ovenfor de siger det vigtigste:

52 Consequently, those measures appear to be based not on objectively different technical quality of service requirements for specific categories of traffic but on commercial considerations.

"EU til Telenor: Jeres profit er ikke vigtigere end vores menneskerettigheder"

Tusind Tak EU!

phk

Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • √Üldste f√łrst
  • Nyeste f√łrst
  • Bedste f√łrst
#1 David Nielsen

r√łde og lilla partier i danmark er ca. alle for stor statsmagt, og m√łrkl√¶gning af alt... vi har i danmark brug for beskyttelse b√•de mod statsmagten, og mod udvalgte store internationale firma'er som statsmagten kan lide.

i schweiz med minimal stat har de haft en data protection act siden 1990'erne - og den bliver så opdateret til at være kompatibel med eu's nu her snart også.

schweiz er også godt med ifht. privacy og beskyttelse mod snagen i data.

et konservativt/liberalt land - med minimal stat

  • 4
  • 26
#2 Martin Dahl

Hvis nu alle lande og virksomheder selv havde undladt at fucke befolkninger over, så ville der ikke være behov for internationale organer til regulering.

Men det er et historisk faktum at uden regulering, s√• konvergerer virksomheder, formuende og stater i retning af usolidariske og af og til d√łdbringende positioner.

EU har vist sig at være et langsommeligt apparat. Men et apparat, der fremmer solidariske og fredelige principper.

EU har vist den rette vej ift. håndtering af monopoler, skattely, retssikkerhed, GDPR, arbejdskraftens bevægelighed og meget andet.

Og alt dette sikkert til ret stor overraskelse for (fordums) EU modstandere, som egentlig kæmpede for de samme solidariske principper.

i schweiz med minimal stat..

Da vi taler om solidariske principper, kan vi i denne omgang undlade at sammenligne EU landende med Schweiz.

Jeg h√•ber n√¶ste EU step er endnu mere √łget transparens i bank, formue og finanssektoren s√• vi kan eliminere muligheden for skattely, samfunds√łdel√¶ggende financielle produkter samt hemmelige bankkonti, som m√• betegnes som v√¶rende noget af det mest usolidariske der findes.

  • 31
  • 0
#4 Nis Schmidt

Er det fordi du ikke har råd ?

S√• vidt jeg husker (uden dog at have personlig erfaring), er schweiz'erne temmelig kr√¶sne med hvem, der kan blive "lokaliseret"? Dengang (i firserne og halvfemserne) havde Frankrig f.eks. stadig forbud imod privat kryptering - som i: hvis du kan skrive det p√• et postkort. b√łr du ikke skrive det i en email!

In computer networking, the Transport Layer Interface (TLI) **[del af OSI-modelen, ed.] ** was the networking API provided by AT&T UNIX System V Release 3 (SVR3) in 1987[1] and continued into Release 4 (SVR4).[2] TLI was the System V counterpart to the BSD sockets programming interface, which was also provided in UNIX System V Release 4 (SVR4).[2] TLI was later standardized as XTI, the X/Open Transport Interface.

(Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Transport_Layer_Interface)

Ovenst√•ende ligesom antyder at OSI (ISO=International Standard Organisation) kom f√łrst - ellers havde der vel heller ikke v√¶ret noget at skifte fra?

TCP is a connection-oriented protocol, whereas UDP is a connectionless protocol.

(Kilde: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&u...)

(dejlig kort, ikk'?)

Novell Netware kollapsede 7-lags protokollen til 3 lag, svjh.

(Jeg kom sidst den dag vi fordelte portefoilleprodukterne, så jeg endte med VMS servere og MS/Win klienter, hvilket næsten 7 år senere gav mig en let overgang (da MS/Win endelig kom) til Win/NT ;-) De andre havde delt Mach-klient og OS/2 klient/server imellem sig.)

F√łrst i 1990 - efter SCO-UNIX kursus - og da min '486 [red.: Intel 80486] kom, fik BSD-koolegaerne kam til deres h√•r: Flight-klienten k√łrte bedre p√• PC'en end p√• MIPS-workstations.

  • 0
  • 0
#5 Bjarne Nielsen

EU er mange ting, og er derfor sv√¶rt at f√• hold p√•. Det f√łrste man efter min mening skal g√łre er, at begynde at skelne imellem parlament, kommission og ministerr√•d, for de har for det meste hver deres dagsorden, og tr√¶kker derfor ofte i vidt forskellige retninger.

Fraktionerne i parlamentet er (for det meste) åbenlyse, men kommission og ministerråd er bestemt heller ikke homogene entiteter.

Og EU er også Jens Rohde og netkommunisterne, men (heldigvis) også meget mere end det.

S√•, n√•r man betragter EU udefra, s√• betragter man resultatet af st√¶rke kr√¶fter, som i et stykke tid har trukket tov frem og tilbage hen over midten, og resultatet kan derfor bliver us√¶dvanligt broget. At g√¶tte p√• differencen imellem flere store og bev√¶gelige st√łrrelser er aldrig sjovt. Og is√¶r fordi der ogs√• er st√¶rke kr√¶fter i kulisserne, som tr√¶kker i dem, som tr√¶kker i tovet.

Jeg har tidligere betegnet vores lokale ting som en omgang kræmmere og sognerådspolitikere, og det indtryk har jeg stadig. Og det er vel ikke ualmindeligt, at sognerådet betragter kommune mv. som bagstræberiske og ude af trit med virkeligheden, når de ikke kan se lyset i Seneste Fikse Ide (tm). Især når den gyldne mulighed er opstået fordi meningshedsrådsformandens svoger lige havde en mark, som han gerne ville sælge... for måske handler det hele mere om mele kager end at lave udvikling.

I det ligger også, at vi skal se EU som dem, der kan være en moderende faktor i forhold til vores "sogneråd", og det tror jeg, at vi skal være rigtigt glade for - også selvom vore lokale politkere ofte og gerne, men tit uretfærdigt, bruger EU som syndebuk, eller bekvem undskyldning at gemme sig bag. Det giver et falsk billede, for det tegnes stort kun set fra den ene side.

Jeg tror ogs√•, at vi skal v√¶re rigtigt glade for, at der er skabt rammer, hvor f.eks. en konkurrencekommis√¶r kan stoppe Frankrig og Tyskland, n√•r de laver lokumsaftaler om deres respektive togindustrier. Eller rammer, som g√łr det muligt at s√¶tte foden ned og forbyde gl√łdep√¶rer. Eller skabe rammerne for et f√¶lles energimarked. Alle ting, som jeg har meget sv√¶rt ved at se ske, hvis ikke der var et f√¶llesskab til at g√• foran.

Så mit nettoindtryk af EU er bestemt overvejende positivt, men jeg er ikke plaget af ubetinget og næsegrus begejstring. Jeg synes helt sikkert at EU har bevist sit værd, men der er stadig meget at arbejde med. Og som lille partner er det nemmest indefra, og her er den væsenligste valuta respekt og troværdighed.

  • 17
  • 0
#6 Knud Larsen

Læser man området skattesager viser det sig at EU sætter Skat til vægs i flertallet af sager, medens danske retter næsten altid giver Skat ret. Nogle dommere har aldrig nogen sinde som i 'aldrig' givet borgeren ret.

EU konstruktionen er stor og meget tung, og som PH skriver er deres love langt mere ulæselige end de danske, og det siger ikek så lidt. Det kan vel ikke undre når 26(27) lande skal finde fælles fodslag = konsensus.

I Danmark er man ikke bange for at majorisere store grupper selv om den siddende regering faktisk er et lille mindretal. Bedste eksempel er ejendomsbeskatningen - her ender man (m√•ske) med at k√łre 375.000 afd√łde skatteborgere over pga sm√łl og t√•belige og umulige foruds√¶tninger. Klageretten er frataget borgerne - kvajereten best√•r.

  • 1
  • 0
#7 Simon Rigét

Det er mere eller mindre lykkedes at forene Europas meget forskellige lande og kulture s√• t√¶t sammen, at krig er blevet ut√¶nkeligt. Det er en fantastisk pr√¶station, som vi heldigvis sj√¶ldent beh√łver at t√¶nke over. EU st√¶rkeste instrumenter er 1. en diplomatisk tilgang, der indrager alle synspunkter og fors√łger at i det mindste n√¶rme sig noget man kan blive enige om. 2. en n√¶sten utrolig langmodighed. Kompromisser er n√¶sten altid tekniske d√•rlige l√łsninger, og ingenting er let at blive enige om i den forsamling.

Verden er ganske bl√•. Det glemmer man nogle gange her i norden. Derfor er det egentligt noget af en pr√¶station, at EU faktisk er foran Danmark, p√• en hel r√¶kke omr√•der, som rettigheder som forbruger og borger, sundhed og alternativ medicin, og indtil for nyligt; gr√łn omstilling.

Man kan have mange holdninger til om man vil v√¶re med p√• dette langsomtg√•ende tog, med de mange underlige omveje. Men der er ikke mange der slipper godt fra at stille sig i vejen for dette tungtvejende monstrum ‚Äď p√• den lange bane. Det er ikke f√łrste gang at de mere progressive kr√¶fter, har kunnet bruge EU som l√łftestang i Danmark.

  • 11
  • 1
#8 Gert Madsen

Har PHK ret.

Men ikke fordi EU er blevet bedre, men fordi Danmark er rutsjet ned i sumpen.

En gang var CPR, og den type registre omg√¶rdet af stor sikkerhed, og registersammenk√łring var et sk√¶ldsord.

En gang var "lobbyist" et skældsord, og noget som politikerne i hvert fald ikke ville stå ved.

En gang var der politikere, som arbejdede for Danmarks bedste, uden tanke for lukrative poster efterf√łlgende. - OK det gjaldt ikke alle, men nu lader den type politikere til helt at v√¶re forsvundet.

Dette skal bestemt ikke tages som "alt var bedre i gamle dage", men der er altså nogle tendenser, som er ret kedelige for dem, som mener noget med frihed og retfærdighed.

EU er desv√¶rre pr√¶get af strategien for den tyske genforening: Vi holder k√¶ft med problemerne, lyver hvis det beh√łves, og s√• gennemf√łrer vi det, vi tror er det bedste.

Det gik OK for tyskerne, men finanskrisen og flygtningekrisen viser at det er gået alt andet end godt for EU.

  • 6
  • 1
#11 Bjarne Nielsen

noyb har lagt en 2 timer lang video ud af en h√łring i EU parlamentet om EU-US data overf√łrsler efter Schrems II:

https://noyb.eu/en/video-max-schrems-hearing-eu-us-data-transfers

Det er p√• den ene side pr√¶cist s√• dr√łj om en omgang, som man kan forvente, men p√• den anden side er det ganske interessant at h√łre de forskellige parter, og h√łre hvor forskellige de er. Det er ganske illustrativt for, hvad EU som s√•dan er for en st√łrrelse.

Og det er også tydeligt, at parlamentet alene spænder vidt - de forskellige grupper fremstår igennem deres repræsentanter lige så forskellige som f.eks. partierne i folketinget.

Panelet består af kommisær Reynders, Jelinek fra EDPB og Schrems.

Hvis man mest er der for stemningens skyld, s√• falder udbyttet efter Schrems og den f√łrste runde parlamentarikere er kommet til orde. Er man interesseret i GDPR, s√• er der ogs√• lidt at komme efter senere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere