PHK → 💌 → EU

røde og lilla partier i danmark er ca. alle for stor statsmagt, og mørklægning af alt... vi har i danmark brug for beskyttelse både mod statsmagten, og mod udvalgte store internationale firma'er som statsmagten kan lide.

i schweiz med minimal stat har de haft en data protection act siden 1990'erne - og den bliver så opdateret til at være kompatibel med eu's nu her snart også.

schweiz er også godt med ifht. privacy og beskyttelse mod snagen i data.

et konservativt/liberalt land - med minimal stat

Hvis nu alle lande og virksomheder selv havde undladt at fucke befolkninger over, så ville der ikke være behov for internationale organer til regulering.

Men det er et historisk faktum at uden regulering, så konvergerer virksomheder, formuende og stater i retning af usolidariske og af og til dødbringende positioner.

EU har vist sig at være et langsommeligt apparat. Men et apparat, der fremmer solidariske og fredelige principper.

EU har vist den rette vej ift. håndtering af monopoler, skattely, retssikkerhed, GDPR, arbejdskraftens bevægelighed og meget andet.

Og alt dette sikkert til ret stor overraskelse for (fordums) EU modstandere, som egentlig kæmpede for de samme solidariske principper.

i schweiz med minimal stat..

Da vi taler om solidariske principper, kan vi i denne omgang undlade at sammenligne EU landende med Schweiz.

Jeg håber næste EU step er endnu mere øget transparens i bank, formue og finanssektoren så vi kan eliminere muligheden for skattely, samfundsødelæggende financielle produkter samt hemmelige bankkonti, som må betegnes som værende noget af det mest usolidariske der findes.

Er det fordi du ikke har råd ?

Så vidt jeg husker (uden dog at have personlig erfaring), er schweiz'erne temmelig kræsne med hvem, der kan blive "lokaliseret"? Dengang (i firserne og halvfemserne) havde Frankrig f.eks. stadig forbud imod privat kryptering - som i: hvis du kan skrive det på et postkort. bør du ikke skrive det i en email!

In computer networking, the Transport Layer Interface (TLI) **[del af OSI-modelen, ed.] ** was the networking API provided by AT&T UNIX System V Release 3 (SVR3) in 1987[1] and continued into Release 4 (SVR4).[2] TLI was the System V counterpart to the BSD sockets programming interface, which was also provided in UNIX System V Release 4 (SVR4).[2] TLI was later standardized as XTI, the X/Open Transport Interface.

(Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Transport_Layer_Interface)

Ovenstående ligesom antyder at OSI (ISO=International Standard Organisation) kom først - ellers havde der vel heller ikke været noget at skifte fra?

TCP is a connection-oriented protocol, whereas UDP is a connectionless protocol.

(Kilde: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&u...)

(dejlig kort, ikk'?)

Novell Netware kollapsede 7-lags protokollen til 3 lag, svjh.

(Jeg kom sidst den dag vi fordelte portefoilleprodukterne, så jeg endte med VMS servere og MS/Win klienter, hvilket næsten 7 år senere gav mig en let overgang (da MS/Win endelig kom) til Win/NT ;-) De andre havde delt Mach-klient og OS/2 klient/server imellem sig.)

Først i 1990 - efter SCO-UNIX kursus - og da min '486 [red.: Intel 80486] kom, fik BSD-koolegaerne kam til deres hår: Flight-klienten kørte bedre på PC'en end på MIPS-workstations.

EU er mange ting, og er derfor svært at få hold på. Det første man efter min mening skal gøre er, at begynde at skelne imellem parlament, kommission og ministerråd, for de har for det meste hver deres dagsorden, og trækker derfor ofte i vidt forskellige retninger.

Fraktionerne i parlamentet er (for det meste) åbenlyse, men kommission og ministerråd er bestemt heller ikke homogene entiteter.

Og EU er også Jens Rohde og netkommunisterne, men (heldigvis) også meget mere end det.

Så, når man betragter EU udefra, så betragter man resultatet af stærke kræfter, som i et stykke tid har trukket tov frem og tilbage hen over midten, og resultatet kan derfor bliver usædvanligt broget. At gætte på differencen imellem flere store og bevægelige størrelser er aldrig sjovt. Og især fordi der også er stærke kræfter i kulisserne, som trækker i dem, som trækker i tovet.

Jeg har tidligere betegnet vores lokale ting som en omgang kræmmere og sognerådspolitikere, og det indtryk har jeg stadig. Og det er vel ikke ualmindeligt, at sognerådet betragter kommune mv. som bagstræberiske og ude af trit med virkeligheden, når de ikke kan se lyset i Seneste Fikse Ide (tm). Især når den gyldne mulighed er opstået fordi meningshedsrådsformandens svoger lige havde en mark, som han gerne ville sælge... for måske handler det hele mere om mele kager end at lave udvikling.

I det ligger også, at vi skal se EU som dem, der kan være en moderende faktor i forhold til vores "sogneråd", og det tror jeg, at vi skal være rigtigt glade for - også selvom vore lokale politkere ofte og gerne, men tit uretfærdigt, bruger EU som syndebuk, eller bekvem undskyldning at gemme sig bag. Det giver et falsk billede, for det tegnes stort kun set fra den ene side.

Jeg tror også, at vi skal være rigtigt glade for, at der er skabt rammer, hvor f.eks. en konkurrencekommisær kan stoppe Frankrig og Tyskland, når de laver lokumsaftaler om deres respektive togindustrier. Eller rammer, som gør det muligt at sætte foden ned og forbyde glødepærer. Eller skabe rammerne for et fælles energimarked. Alle ting, som jeg har meget svært ved at se ske, hvis ikke der var et fællesskab til at gå foran.

Så mit nettoindtryk af EU er bestemt overvejende positivt, men jeg er ikke plaget af ubetinget og næsegrus begejstring. Jeg synes helt sikkert at EU har bevist sit værd, men der er stadig meget at arbejde med. Og som lille partner er det nemmest indefra, og her er den væsenligste valuta respekt og troværdighed.

Læser man området skattesager viser det sig at EU sætter Skat til vægs i flertallet af sager, medens danske retter næsten altid giver Skat ret. Nogle dommere har aldrig nogen sinde som i 'aldrig' givet borgeren ret.

EU konstruktionen er stor og meget tung, og som PH skriver er deres love langt mere ulæselige end de danske, og det siger ikek så lidt. Det kan vel ikke undre når 26(27) lande skal finde fælles fodslag = konsensus.

I Danmark er man ikke bange for at majorisere store grupper selv om den siddende regering faktisk er et lille mindretal. Bedste eksempel er ejendomsbeskatningen - her ender man (måske) med at køre 375.000 afdøde skatteborgere over pga smøl og tåbelige og umulige forudsætninger. Klageretten er frataget borgerne - kvajereten består.

Det er mere eller mindre lykkedes at forene Europas meget forskellige lande og kulture så tæt sammen, at krig er blevet utænkeligt. Det er en fantastisk præstation, som vi heldigvis sjældent behøver at tænke over. EU stærkeste instrumenter er 1. en diplomatisk tilgang, der indrager alle synspunkter og forsøger at i det mindste nærme sig noget man kan blive enige om. 2. en næsten utrolig langmodighed. Kompromisser er næsten altid tekniske dårlige løsninger, og ingenting er let at blive enige om i den forsamling.

Verden er ganske blå. Det glemmer man nogle gange her i norden. Derfor er det egentligt noget af en præstation, at EU faktisk er foran Danmark, på en hel række områder, som rettigheder som forbruger og borger, sundhed og alternativ medicin, og indtil for nyligt; grøn omstilling.

Man kan have mange holdninger til om man vil være med på dette langsomtgående tog, med de mange underlige omveje. Men der er ikke mange der slipper godt fra at stille sig i vejen for dette tungtvejende monstrum – på den lange bane. Det er ikke første gang at de mere progressive kræfter, har kunnet bruge EU som løftestang i Danmark.

Har PHK ret.

Men ikke fordi EU er blevet bedre, men fordi Danmark er rutsjet ned i sumpen.

En gang var CPR, og den type registre omgærdet af stor sikkerhed, og registersammenkøring var et skældsord.

En gang var "lobbyist" et skældsord, og noget som politikerne i hvert fald ikke ville stå ved.

En gang var der politikere, som arbejdede for Danmarks bedste, uden tanke for lukrative poster efterfølgende. - OK det gjaldt ikke alle, men nu lader den type politikere til helt at være forsvundet.

Dette skal bestemt ikke tages som "alt var bedre i gamle dage", men der er altså nogle tendenser, som er ret kedelige for dem, som mener noget med frihed og retfærdighed.

EU er desværre præget af strategien for den tyske genforening: Vi holder kæft med problemerne, lyver hvis det behøves, og så gennemfører vi det, vi tror er det bedste.

Det gik OK for tyskerne, men finanskrisen og flygtningekrisen viser at det er gået alt andet end godt for EU.