Der er penge i FOSS

Et eller andet sted ude i verden, tilsyneladende udenfor Googles rækkevidde, existerer der et foto som er historisk i en meget snæver forstand.

Billedet er tag i et "buffet/receptionsområde" på et hotel på Malta under EuroBSDcon2013 og motivet er tre nørder.

Den historiske vinkel var at trioen's software, NetFlix, Nginx og Varnish, håndterede mere end halvdelen af alverdens HTTP traffik, uanset hvordan man målte det. Situationen er næppe anderledes idag.

Idag har firmaet Nginx solgt sig selv til F5 for enten 670M$ eller 760M$, lidt afhængig af hvor man læser om det.

Hvordan tjener man til livets ophold som FOSS programmør?

Alistair er et eksempel på det der formodentlig er den væsentligste model: Han arbejder for et firma (NetFlix) som kan se pointen i FOSS.

Igor er "startup" eksemplet, lav et firma der, på en eller anden måde™, tjener penge ved at have en eller anden™ tæt forbindelse til noget populært FOSS (Ngnix).

Hvis man ser bort fra visse stylistiske kneb, er jer sponsoreret FOSS udvikler (Varnish).

Der er i min optik ingen af de tre der er 'renere' eller 'bedre' end de andre to. Det er tre ligeværdige men meget forskellige måder at blive "salig i sin egen nathue", som Holberg så rammende udtrykte det.

Bevares, det er ikke ligefrem en videnskabelig sammenligning, der er sikkert 183 faktorer der ikke blev holdt konstant, men indenfor en faktor ti er vi tre sandsynligvis lige velbjergede.

Det synes jeg faktisk er rigtig dejligt, for det betyder at vi ikke længere behøver tale om "FOSS økonomien" og hændervridende diskutere om det nu også er bærdygtigt og langtidsholdbart osv.

Så ikke alene kan man godt leve af FOSS, man kan også selv vælge hvordan man helst vil prøve at gøre det.

Tillykke Igor!

phk

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Daniel Frost

Jeg er ikke synderligt bekendt med forretningsmodellen omkring FOSS, så'n I detaljen, men historien er rigtig god og det er dejligt, at se se at det kan lade sig gøre.

Hvad med fremtidige licencs-betingelser ift. brugen af softwaren ?

Og sidst men ikke mindst, ville Varnish kunne sælges på samme måde hvis det kom dertil ?

  • 1
  • 0
Torben Mogensen Blogger

En del FOSS er udviklet på universiteter i forbindelse med forskningsprojekter. Desværre gives der yderst sjældent forskningspenge til at vedligeholde denne software, så det sker ofte i forskernes fritid, eller når softwaren bliver brugt til undervisning, hvorved underviseren kan forsvare at vedligeholdelse hører ind under undervisningstiden.

  • 10
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Og sidst men ikke mindst, ville Varnish kunne sælges på samme måde hvis det kom dertil ?

Jeg aner ikke en dyt om hvordan handlen påvirker FOSS versionen af Ngnix, så jeg har svært ved at forholde mig til "samme" i spørgsmålet.

Jeg har bla. valgt den sponsorerede model for at lave en helt klar skillelinie imellem FOSS projektet og kommercielle aktiviteter.

  • 5
  • 0
Ivan Skytte Jørgensen

Er software udviklet på universiterne ikke udfordret af ukendt/forskellig ophavsret? Carina Haupt fortalte hos CCC (https://media.ccc.de/v/gpn18-41-publish-your-research-warum-ffentlich-fi...) at i Tyskland er det meste software og data som bliver udviklet på universiteterne i praksis ikke fri, fordi det er underlagt forskellig ophavsret: noget er fra en professor, noget fra en studentermedhjælper, noget fra konsulenter, noget fra freelancere, noget kan være under NDA fra firmaet som har sponseret forskningen, noget er lavet af ukendte ophavsmænd (fordi ingen har holdt styr på det), osv. Så ophavsretten er uigennemskuelig og softwarene eller dataene kan ikke frigives.

Er situationen i Danmark anderledes?

  • 0
  • 0
Troels Henriksen

Mit tyske er for rustent til at jeg kan følge de juridiske argumenter, men typisk er der ikke forskel på akademisk og hobbymæssig udvikling af fri kode - du kræver blot at dine bidragydere licenserer deres bidrag under samme licens som resten af programmellet. Problemerne opstår kun hvis man ikke har bestemt sig for en licens fra starten, så det i princippet er all rights reserved det hele, eller hvis bidragyderne slet ikke har lov (grundet ansættelsesmæssige forhold) til at bestemme en licens for deres arbejde. Mig bekendt gør de samme problemer sig gældende for u-akademisk frit programmel.

I praksis har både danske, europæiske, og amerikanske universiteter udgivet fri kode i årtier uden det store juridiske ståhej, og følgeligt er jeg ikke selv så bekymret. Det største spørgsmål angår faktisk patenter, da mange universiteter har en lang tradition for at patentere deres arbejde, og de fleste frie licenser (f.eks. MIT/BSD) indeholder ikke eksplicit en patentklausul.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere