Patentnytænkning

Hvis der ikke kommer andet godt ud af det, er der i det mindste en chance for at patentkrigen i smartmobilbranchen fører til en meget tiltrængt reform af patentsystemet.

Desværre synes jeg ikke vi ser ret meget nytænkning af selve patentbegrebet.

I bund og grund er et patent et monopol på en opfindelse, således at opfinderen ikke frarøves chancen for at blive rig på sin opfindelse, fordi andre allerede har en produktionsfacilitet klar til at rulle, mens han først skal hen og stable den på benene.

Til gengæld for monopolet skal opfinderen beskrive sin opfindelse så andre kan reproducere den, således at opfindelsen ikke går tabt hvis han rammes af en bus.

Samfundet har derimod ingen interesse i at udlevere monopoler der ikke gavner samfundet, enten på kort sigt i form af virksomhedsskabelse, eller langt sigt i form af opfindelser der ikke går tabt og kraftig negativ interesse i at udstede patenter der skader samfundet, f.eks via begrænset konkurrence eller udflagning.

Hvis vi starter fra denne præmis er der mange måder selve patentmekanismen kan strikkes sammen på.

Jeg er nået til den konklusion at "follow the money" er den rigtige tilgang, det er der problemerne med den nuværende patentordning opstår. Vi bør som samfund beslutte at patenter, udløber efter et vist antal år, som nu, eller efter et vist overskud er genereret.

Mit forslag er noget i stil med: Når et patent har indkasseret 200% af dokumenterede omkostninger til at få opfindelsen klar til salg, dog mindst 10 mio kroner, ophører eneretten.

Det ville give medicinalidustrien råd til de dyre forsøg der skal til når medicin skal godkendes og den lille opfinder kan stadig tjene til et nyt hus og en rigtig god bil.

Ideen er hermed i "public domain."

phk

Kommentarer (38)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 ab ab

Når et patent har indkasseret 200% af dokumenterede omkostninger til at få opfindelsen klar til salg, dog mindst 10 mio kroner, ophører eneretten.

Sympatisk forslag, men det vil formodentlig være lige så kompliceret og dyrt at implementere, som selskabsbeskatning af multinationale virksomheder i dag er det.

  • 2
  • 0
#6 Esben Nielsen

Som også andre har skrevet: 1) Det er for svært at administrere: Hvornår har noget tjent 200% ind? 2) 200% er for lidt til nogle brancher (medicinal branchen især), som skal lave 10 patenter, men kun kommer til at tjene det ene med succes. Og de skal tage patentet i starten, mange år før det viser sig, om opfindelsen også kan bruges i den virkelige verden.

Vi er vel nogenlunde enigeom at patenter fungere ok i medicinalbranchen men ad h til i mange andre, især softwarebranchen. I det første tilfælde udvikler man typisk et stof, tager patent og kommer måske til at tjene penge på det. I det sidste udvikler man en hel masse ting og tager patent på en masse detaljer, som man slet ikke behøvede monopol på, da andre ikke kan efterligne produktet alligevel. Man har alligevel de facto monopol på lige præcis det produkt.

Så jeg tror snarere man skal gå mere i retning af ét patent per produkt, således at kunden køber et produkt baseret på ét patent. Det er mere lig medicinal branchen. Hvis én eller anden finder på en genial algoritme til et eller andet er det også ok, at han sælger og har monopol på et produkt baseret på det. Men det er ikke i orden at man smidder 100 små bitte opfindelser ind i en iPhone, med hvert sit patent.

Derfor: Hvis et firma skal opretholde et patent, skal de lancere er et produkt baseret på dette patent alene, og det skal sikres, at det ikke blot være et fup produkt, som ingen køber, så der skal være krav til reel omsætning på produktet. Man kan dog opretholde et patent indtil produktet er på markedet, men så snart man har teknologien i et produkt skal produktet i sin væsentlighed være defineret af patentet og ikke af alt muligt andet.

  • 4
  • 0
#7 Peter Johan Bruun

Temmelig langt, tror jeg. De har deres varemærke og gode kvalitet at sælge deres produkter med.

Men det er ikke det, det handler om her: Hvad har vi som verden fået ud af at Lego havde monopol på den type plastikklodser i en periode?

Hvis LEGO ikke havde haft deres patent var de for længst blevet udkonkurreret af billig arbejdskraft, og her i landet havde vi ikke haft en overskudsgivende virksomhed. LEGO har i deres periode afvist adskillige kopi forsøg, inden deres patent udløb for knapt et ti-år siden. Med ideen her til patentnytænkning ville patenter defacto overgå til de rå markedskræfter. I den sammenhæng vises ingen nåde, dermed er der kun den lavest mulige produktionspris tilbage - og der vil ikke være overskud til videreudvikling af ideen.

...og det leder tankerne hen på en anden nutidig betænkelig situation i forhold til patenter og nytænkning: Ser man på freelance- og ansættelseskontrakter som de udformes i dag, så er den skitserede form for patentnytænkning allerede indført. Det er ikke muligt for en kontraktligt forpligtet menigmand at opfinde noget og samtidigt få et udbytte af det. Opfindelser tilfalder alene ansættelses eller kontrakt stedet. Dermed forsvinder også al tilskyndelse til at lave noget genialt, for "man får jo sin gode løn". - måske er det derfor vi i overvejende grad kun snakker om innovation her i landet !

Så alt i alt må jeg melde pas til forslaget. Hvis det blev indført, ville det eneste håb om ærligt tilkæmpet rigdom, være at spille lotto eller blive jurist.

/pjb

  • 2
  • 1
#8 Jesper Mørch

Hvis det kan sandsynliggøres at et givent patent ligger gemt væk i en skrivebordsskuffe i stedet for at "arbejde" og videreudvikles til gavn for virksomheden eller hele samfundet, burde det annulleres efter f.eks. 2 år. Der er for mange eksempler på hypotetiske patenter som i praksis aldrig bliver brugt til noget fornuftigt, og reelt kun er taget for at kunne slå konkurrenter i hovedet med sagsanlæg i fald nogen kommer til at udvikle en tilsvarende metode, funktionalitet e.lign.

  • 0
  • 0
#9 Torben Mogensen Blogger

Så jeg tror snarere man skal gå mere i retning af ét patent per produkt, således at kunden køber et produkt baseret på ét patent. Det er mere lig medicinal branchen. Hvis én eller anden finder på en genial algoritme til et eller andet er det også ok, at han sælger og har monopol på et produkt baseret på det. Men det er ikke i orden at man smidder 100 små bitte opfindelser ind i en iPhone, med hvert sit patent.

Ikke nogen dårlig ide, men hvornår er noget et produkt? Kan en skrue være et produkt eller er det kun de ting, man bygger med skruerne, der er produkter? Hvad med en batteriklips? Hvad med en mobiltelefonantenne? Der er masser af produkter, der ikke er slutkundeprodukter, men blot er komponenter, der bliver sat sammen til slutkundeprodukter. Der er firmaer, der lever af at sælge komponenter, og aldrig til slutbrugere. Skal de ikke kunne tage patent på en smart antenne, sensor eller lignende?

  • 2
  • 0
#11 Torben Mogensen Blogger

Ideen med at lade patenters løbetid m.m. afhænge af dokumenterede udviklingsomkostninger er fin. Jeg har selv foreslået det ved tidligere lejligheder.

Det er selvfølgelig ikke uden problemer at kontrollere omkostningerne, men en simpel løsning kan bruges: Opfinderen fremlægger ved ansøgning et dokumenteret regnskab for omkostningerne. Det er derefter enhver frit at revidere dette regnskab, og hvis det kan bevises, at omkostningerne er overdrevne, fratages patentet og alle licensbetalinger skal betales tilbage. Selv om det ikke helt vil forhindre snyd (mange vil bruge "går den, så går den" princippet), så vil firmaer, der satser på at tjene stort på et patent, næppe risikere at miste det ved at overdrive omkostningerne.

Man kan argumentere, at den gode og simple ide (sikkerhedsnålen, papirklipsen, osv) har meget lave omkostninger og alligevel bør belønnes. Men PHK's forslag om at sætte en minimumsindtjening på 10 Mkr, før et patent frigives, burde rigeligt tjene som belønning. Det betyder, at man kan sætte omkostningerne til 0kr og alligevel ikke blive snydt.

Man vil ikke helt undgå telefoner med hver 100 småpatenter. Hvis indtjeningen på hver telefon skal deles mellem 100 patenter, kan firmaet tjene en milliard, før patenterne udløber. Måske er det nok at sætte minimumsindtjeningen til 1 MKr i stedet for 10 Mkr, men jeg tror også, at man skal sætte større krav til originalitet.

  • 2
  • 0
#12 Troels Henriksen

Hvis LEGO ikke havde haft deres patent var de for længst blevet udkonkurreret af billig arbejdskraft, og her i landet havde vi ikke haft en overskudsgivende virksomhed.

Til gengæld ville et andet (og fattigere) land have haft tilsvarende overskudsgivende virksomheder. Det virker da meget ganske sympatisk.

Snakken om brugen af patenter i medicinalindustrien er i øvrigt meget rammende. Problemet er måske især, at patenter er for ens på tværs af fagområder. Hvad der er et rimeligt regelsæt for patenter i medicinalindustrien er måske aldeles upassende indenfor programmel (hvor der nok slet ikke bør være patenter, i hvert fald ikke i den nuværende form), som igen er helt forskellig fra industriproces-patenter.

Den konstante revision og ændring af de mange parallelle patentsystemer kan også fungere som aktivering for juristerne.

  • 1
  • 0
#13 Peter Johan Bruun

Er det vigtigt ?

Legoklodser koster rundt regnet 100 gange mere end hvad de koster at producere, så hvis Legos patentbeskyttelse havde været mere rimelig, ville mange flere børneforældre have haft råd til godt legetøj.

Enig.

Men så ville mit bud være at LEGO var blevet tvunget økonomisk til at stoppe ved legoklodsen, og ikke fortsat ud i andre lege universer.

Plus: med den discount tankegang de fleste køber ind efter, så var kombinationen af det udløbne patent og markedskræfternes frie spil nok endvidere endt med "fattigere" folks indkøb af phtalat-fyldte kopier i stedet.

  • 2
  • 0
#14 Torben Mogensen Blogger

Hvis formålet med at staten udsteder patenter er at belønne opfindere for at stille deres opfindelser til rådighed for samfundet, så er løsningen måske at gøre denne belønning direkte: I stedet for at give en eneret til opfinderen (eller hendes firma), giver staten en belønning til opfindelser, der er stillet til fri afbenyttelse. Firmaskat og personskat skal hæves en smule for at dække disse omkostninger, men i den sidste ende går det lige op, for hverken forbrugere eller firmaer betaler direkte for brug af opfindelserne.

Det er lidt ligesom bibliotekspenge: De, der aldrig låner bøger betaler det samme som dem, der låner en bog hver uge. Bibliotekspenge gives efter antal udlån, og det er nemt at holde styr på. Det er ikke helt så nemt at holde styr på firmaers brug af opfindelser, men hvis det ikke koster noget, vil firmaer ikke have nogen grund til ikke at oplyse om deres brug, f.eks. ved at udfylde en formular på en webside, specielt hvis et firma, der gribes i at bruge en opfindelse uden at have meldt det, idømmes en bøde.

Kort sagt: alle opfindere kan melde deres opfindelse ind i et centralt register, som alle frit kan søge i. Hvis et firma vil bruge opfindelsen, udfylder de en formular. Opfinderen belønnes af staten for omfanget af brug.

Der er selvfølgelig muligheder for snyd: En person kan registrere en opfindelse, der ikke er hans egen, og et firma kan aftale med en opfinder at indrapportere fiktiv brug af en opfindelse. Men med stikprøver og mulighed for anmeldelse af snyd, kan det nok begrænses.

  • 0
  • 0
#15 Esben Nielsen

Kan en skrue være et produkt eller er det kun de ting, man bygger med skruerne, der er produkter? Hvad med en batteriklips? Hvad med en mobiltelefonantenne? Der er masser af produkter, der ikke er slutkundeprodukter, men blot er komponenter, der bliver sat sammen til slutkundeprodukter. Der er firmaer, der lever af at sælge komponenter, og aldrig til slutbrugere. Skal de ikke kunne tage patent på en smart antenne, sensor eller lignende?

Hvis firmaet sælger skruerne til andre - inklusive konkurenter - er de produkter og skal kunne patenteres. Hvis de kun indgår som en lille del af at større produkt nej.

En ny antenne til en mobiltelefon er patenter bar, hvis ens produkt består af en i øvrigt standeard telefon med den forbedrede antenne. Eller hvis man sælger antennen til andre producenter. Men man kan ikke oprette holde patentet hvis man sælger telefoner med den forbedrede antenna, plus forbedret batteri plus ... Rationale: Så er opfindelsen "for lille" til at bære et produkt, og bør derfor ikke kunne patenteres.

Skal man kunne holde et patent uden at have en produkt? Kun hvis man er igang med at udvikle et. Kan opfindelsen ikke selv bære et produkt, kan den heller ikke bære et patent!

  • 0
  • 0
#16 Frej Soya

Jeg tror de havde klaret sig helt fint. Måske var de kommet længere end de er nu.

  • Lego klopierede så vidt jeg ved plastik klodsen fra en englænder.
  • LEGO har klaret sig ganske udemærket fra 1988 til nu.

Lego var det rigtige tidspunkt det rigtige sted. Konceptet var ikke nyt, bare ikke i plastik og næppe muligt at masseproducere før den tid. At antage andre ikke kan få samme ide og succes med samme tids og samfundsmæssige forudsætning er naivt.

Hermed ikke sagt, at patenter er en dårlig ide. Men det var godt nok en dårlig case, og absolut uden nogen form argumentation. Er det fordi firmaet er Dansk vi skal være glade?

  • 3
  • 0
#19 Thomas Christensen

Fint forslag, hvis man vil skabe endnu mere bureaukrati end i forvejen. Bare det, at dokumentere omkostninger til en opfindelse...

Jeg mener, der er to forudsætninger for patenter, som er falske: 1) De aller færreste opfindelser er unikke, men er i stedet små iterationer på eksisterende. Der hvor der vitterligt sker gennembrug, sker de oftest flere steder på ca. samme tid (fx elpæren, den personlige computer etc., etc.) når de teknologiske og kulturelle m.v. forudsætninger er til stede. Derfor giver det ikke megen mening at tildele Hans et patent for X, når Hans kun har bidraget med en promille. Eller fordi Hans var lidt hurtigere end Per og Lise til at stille sig op i køen til patentkontoret.

2) Patenter er ikke nødvendige for innovation, heller ikke i medicinalbranchen. Det er en myte, at medicinalbranchen bruger alle deres penge på forskning. De bruges på markedsføring og på at forlænge eksisterende patenter, gennem kosmetiske ændringer af produkter. (Og på at hive konkurrenter i retten for patentkrænkelser). Uden patenter var medicinalbranchen tvunget til at innovere langt mere end i dag for at opnå en markedsmæssig fordel (first mover, brand). I de lande, hvor medicinale patenter blev indført sent fald innovationen med patenternes indførelse.

Desværre er der - så vidt jeg ved - ikke nogen brancher, hvor en eksisterende patentbeskyttelse er blevet fjernet. Så vi ved ikke, hvad der ville ske, hvis vi bare afskaffede patenter. Det kunne være sjovt at prøve.

  • 1
  • 0
#20 Peter Johan Bruun

Så det er en god situation hvis et firma, har et monopol på et marked og konkurerer med andre firmaere på et andet marked? Det er første gang jeg hører det argument.

Efter min overbevisning er det en god situation at en ingeniør kan tjene penge på at have investeret 5 år af sit liv i uddannelse, for at kunne frembringe en ny og bedre udgave af noget der allerede findes, for derved at kunne indhente det forspring andre faggrupper har lønmæssigt og, som "bi-produkt", skabe en masse nye arbejdspladser. Og der kan vel ikke være blive tale om et monopol, for et patent udløber på et tidspunkt og så er monopolet på det område slut....med mindre man opfinder endnu mere.

PS til nogle af de andre debattørers kommentarer vedrørende LEGOs patenter: prøv blot at Google det, eller evt. læse: http://da.wikipedia.org/wiki/LEGO

PS2: Er det bare mig, eller er ingeniører virkeligt ligeglade med at kunne patentere deres opfindelser, og derved tjene bedre penge end ved en fastansættelse ? Hvis det er korrekt, så står det skidt til for håbet om det innovative danmark.

  • 2
  • 2
#21 Helge Svendsen

@Peter Johan Bruun

Sandheden ligger et sted midt i mellem.

Eks. må selv du da indrømme at sagen mellem Apple og Samsung næppe fremmer innovation af ny hardware på teleområdet.

For hvem tør prøve i frygt for at blive sagsøgt ind i næste århundrede.

Men jeg vil give dig ret i, at LEGO ikke var blevet LEGO uden deres patent på 4x2'eren.

  • 2
  • 0
#22 Poul-Henning Kamp Blogger

Og der kan vel ikke være blive tale om et monopol, for et patent udløber på et tidspunkt og så er monopolet på det område slut....med mindre man opfinder endnu mere.

Er du enig i, at på f.eks smarttelefon området, hersker der en effektiv markedsdeling, idet de nuværende store spillere sidder på enorme patent-porteføjler og kan sagsøge enhver opstartsvirksomhed tør for penge, alene i advokatomkostninger ?

Mener du det er til samfundets fordel ?

  • 3
  • 0
#23 Jimi Hansen

Så det er en god situation hvis et firma, har et monopol på et marked og konkurerer med andre firmaere på et andet marked? Det er første gang jeg hører det argument.

Det er da et helt legitimt argument, og hvis du lader være med at fordreje mandens ord kunne du måske se det...

Hvis man svækker mulighederne for at tage patent, så svækker man også de innovative der kommer med ideerne og styrker kopisterne der bare konkurrerer på pris... altså mindre innovation.

Det er ikke i nogens interesse at fjerne incitamentet for nyskabelse.

  • 0
  • 0
#24 Frej Soya

Efter min overbevisning er det en god situation at en ingeniør kan tjene penge på at have investeret 5 år af sit liv i uddannelse, for at kunne frembringe en ny og bedre udgave af noget der allerede findes, for derved at kunne indhente det forspring andre faggrupper har lønmæssigt og, som "bi-produkt", skabe en masse nye arbejdspladser.

Helt enig. Selvfølgelig skal der være beskyttelse, men ikke fordi du har investeret 5 år af dit liv. Men fordi opfindelsen rent faktisk er en opfindelse, det er her det største problem ligger. Hvornår er opfinderhøjden god nok? Jeg forstår ikke, det med at indhente andre faggrupper...

Og der kan vel ikke være blive tale om et monopol, for et patent udløber på et tidspunkt og så er monopolet på det område slut....med mindre man opfinder endnu mere.

Men vi skal vist blive enige om nogle helt grundlæggende ting først, når vi ikke engang er enige om hvad et patent har som formål og hvad et monopol ikke er et monopol bare fordi det er tidsbegrænset ;). Men jeg prøver.

Hele ideen med et patent, er at give en opfinder noget igen for at opfindelsen rent faktisk bliver offentliggjort. Samfundet giver en tidsbegrænset eneret (monopol), men handlen går begge veje, opfindelsen bliver offentlig viden. Det er en rigtig god ide. Men jeg mener, at vi er endt i en diskurs, hvor patenter er opfattes som et entydig positiv og måles som vidensfremgang - uden at måle på kvalitet og konsekvenser.

Hvis du spørger en økonomom, om at monopoler er en god ting for konkurrencen, så tror jeg at vi har en ide om hvor vi ender. Jeg antager, at konkurrencelovgivningen er fornuftig, når det i den grad regulerer hvad monopoler har lov til at gøre. Derfor kan patenter vel ikke kun være et positiv?. Det er i det lys, jeg mener patenter skal ses i. Hvor lang tid skal et patent holde? Hvad er omkostningerne for samfundet og 'yngre' konkurrenter, hvis det er for nemt at få et patent?

PS2: Er det bare mig, eller er ingeniører virkeligt ligeglade med at kunne patentere deres opfindelser, og derved tjene bedre penge end ved en fastansættelse ? Hvis det er korrekt, så står det skidt til for håbet om det innovative danmark.

1) Jeg er ikke ingeniør. 2) Jeg kan udemærket opfinde ting uden at tage et patent. Det er opfindelsen der er innovativ, ikke patentet.

PS:

For god ordens skyld, jeg har kun populær viden om patenter, og kun inden for området omkring software. Måske derfor min opfattelse af patenter, givet er en helt anden end i mange andre brancher.

  • 0
  • 0
#25 Hans Schou

Jeg er helt enig med Frej. Patenter er ikke en gave samfundet giver, det er en aftale. "For at få dig til at fortælle hvordan dimsen virker, der er til gavn for samfundet, og så giver vi dig et monopol i nogle år".

Hvis dimsen er indlysende, eller hvis den er opfundet før, så får man ikke noget patent.

Bare fordi man har brugt 10 år på udvikling får man ikke et patent. Som en amerikansk patentadvokat sagde det i Moltkes Palæ for år tilbage "you don't get it for perspiration, but inspiration". Du får ikke et patent fordi du har knoklet 5 år, du får det for den gode idé. Mange opfindelser bliver gjort under bruseren, og de tager få sekunder. Og så har man monopolet i hus.

Nikola Tesla opfandt vekselstrømsmotoren. Af sin samtid fik han at vide, at det kunne ikke lade sig gøre. Hvorfor blev den ikke opfundet 100 år før fx år 1800? Af den simple grund, at en mængde ting skulle være opfundet i forvejen, før "tiden var inde" til at opfinde vekselstrømsmotoren.

Min påstand er så, at alle disse opfindelser vi har nu, alligevel kommer uanset om der bliver givet patent eller ej. De kommer når tiden er inde. Når de andre forudsætninger er på plads.

LEGO blev nævnt, hvilket oprindelig er et kopiprodukt fra Kiddicraft (Hilary Page, patent 1939), hvor LEGO så har taget patent i 1955 eller der omkring, med at have et rør i midten, se undersiden. Som Frej skriver, så er det længe siden LEGO havde et patent dér.

LEGO prøvede så med en retssag mod Best-Lock (tysk kopiproducent) for at selve en 2*4 knop klods var et varemærke, men den gik ikke - i højesteret. Til dem der mener at det er synd for LEGO, har jeg blot at sige at det er der ingen grund til at have. Det er en simpel kapitalistisk virksomhed der sælger sine produkter dyrt. Jeg har ingen varme følelser for LEGO. Mine børn har både LEGO og Best-Lock, og de passer fint sammen (klodserne altså).

Jeg mener at patenter helt skal afskaffes. Hvis du sidder med en genial opfindelse som du kræver at få patent på, så hold den for dig selv. Inden patentet ville være udløbet, er der allerede flere der har fundet på det samme (min påstand). Således har det ingen værdi for samfundet at give et monopol i en begrænset årrække.

Medicinske patenter; det er en lidt mere kringlet debat, så den vil jeg springe over her. Men jeg mener også de skal afskaffes.

Kan du nævne et eneste patent der var værd at give 20 års monopol for?

  • 3
  • 1
#26 Jesper Lund Stocholm Blogger

Fint forslag, hvis man vil skabe endnu mere bureaukrati end i forvejen. Bare det, at dokumentere omkostninger til en opfindelse...

Enig - de udtænkte afløsere for det eksisterende patentsystem synes endnu mere komplekse end det de skal erstatte.

Hvis vi kigger på SW-patenter alene, hvorfor så ikke blot sige, at de kun gælder i fx 5 år? Hvilke problemer løses ikke med det - eller som minimum decimeres?

http://thedailywtf.com/Articles/Classic-WTF-The-Complicators-Gloves.aspx

  • 1
  • 0
#27 Peter Johan Bruun

Er du enig i, at på f.eks smarttelefon området, hersker der en effektiv markedsdeling, idet de nuværende store spillere sidder på enorme patent-porteføjler og kan sagsøge enhver opstartsvirksomhed tør for penge, alene i advokatomkostninger ?

Mener du det er til samfundets fordel ?

Vi kunne vel drøfte Apple & Samsungs disputs, dets samfundsbetydning, og blive delvist enige, men for at gå direkte til kernen:

Min anke går ikke på artiklens noble forehavende: dels at fjerne mulighed for at bl.a. smarttelefons mastodonter har kæmpe patentpuljer til rådighed og dels at sikre menigmand mulighed for at lave nyudvikling og nytænkning uden at skulle frygte et korps af dygtige jurister.

Min anke går på den foreslåede metode der, for mig at se, skubber ønsket om innovation i graven samtidig med at den skubber storkapitalen til side. Ingen af de to følgevirkninger er til samfundets fordel. Der er brug for tilstrækkelig af kapital og innovation, for at løse denne verdens problemer. Det der ikke må ske er at kapitalen parkeres på et uproduktivt sidespor, og det er vist der Apple+Samsung er havnet i deres patentstrid.

Jo mere man tænker over dette problem, jo mere synes det som om rod årsagen er de monumentalt store patentporteføljer samt den deraf følgende monokultur. Tillad mig derfor at komme med et løsningsforslag mere:

De store patentsamlinger er fremkommet fordi der har været mange medarbejdere i sving i virksomhedernes tjeneste (eller ved tilkøb). Hvad med at fratage virksomhederne deres mulighed for - nogensinde (!) - kontraktligt at have fuld rettighed over medarbejderes opfindelser ?

Ville det ikke på en nemmere og enklere måde skabe den flerkultur på patentområdet, der så tydeligt er brug for, ? Og ville det ikke samtidigt skabe incitament hos langt flere til at skabe nye produkter ? Eller er der administration og følgevirkninger min naivitet forbyder mig at se ?

/pjb

  • 0
  • 0
#28 Kim Garsdal Nielsen

[quote]I bund og grund er et patent et monopol på en opfindelse, således at opfinderen ikke frarøves chancen for at blive rig på sin opfindelse, fordi andre allerede har en produktionsfacilitet klar til at rulle, mens han først skal hen og stable den på benene.[\quote] Opfinderen, for så vidt han er ansat i en virksomhed (og det er de fleste), er alligvel forpligtet til at overdrage opfindelsen til virksomheden. Patenter er noget der primært benyttes af store virksomheder mod andre store virksomheder (vi nævner i flæng: Google, Apple, Microsoft, Samsung, IBM, Sumitomo). Det er der ikke noget odiøst i - leave it there.

  • 0
  • 0
#30 John Strand

Kære PHK

Det er fint at du skaber en debat men idag er der to ting du glemmer. Det ene er hvordan skal man lave en opgørelse af hvad det koster at lave et patent der er kommercielt - skal man indregne omkostningerne til alle de andre patenter der ikke blev kommericielle og som var forudsætningen for at man kunne lave den forskning som gjorde at man kunne lave en opfindelse.

Du glemmer også at mange af de patener der er i den verden og specielt dem du læser om i medierne i disse dage har en kort leve tid - patenter inden for radioteknologi er anderledes og de høre inde under det man kalder etential patens.

Når man læser internationale og danske mediers dækning af retssagen mellem Samsung og Apple, ligner langt de fleste artikler sportsjournalistik, og de fleste af artiklerne beskriver ikke, hvad der rent faktisk foregår i sådan en retssag. Jeg har selv været ekspertvidne i en sag om 1 milliard US dollar, og jeg har arbejdet i måneder med den slags sager og kender processen. Det, der sker i virkeligheden ligger meget langt fra det, man ser i film, og det som man kan læse om på nettet og som er fundamentet for denne debat.

I sager som denne er processen slet ikke, som man ser det i amerikanske film, og omkostningerne til disse sager er ekstreme. Rent faktisk så starter alle afhøringer af alle eksperter med spørgsmålet; hvad de har fået for at lave deres rapport / stille deres viden til rådighed, og det er faktisk således, at det også skal fremgå af de rapporter, som man indleverer i sagen. I rapporterne kan man læse, hvor meget tid folk har brugt, og hvor meget de får i timen for deres arbejde.

Der er ikke mange hemmeligheder i disse sager – rent faktisk så går man så langt, at man som ekspert skal redegøre for, hvem man har arbejdet for de sidste mange år, og hvis man har lavet noget for aktører, der deltager i sagen, så skal man dokumentere, hvad man har lavet.

Sandheden kommer sjældent frem i medierne.

Når man ser på sådan en patent sag, er det vigtigt at forstå de centrale ting, som meget sjældent kommer frem i medierne. Vi taler om, hvad er det man slås om, hvorfor slås man, hvad skal der til for at en sag bliver afsluttet, og hvordan afslutter man en sådan sag?. Jeg har ikke deltaget i Samsung-Apple-sagen, men jeg har fulgt den tæt, og det er tydeligt, at mange journalister ikke har forstået det, der sker. Her er en kort opridsning af disse elementer, der desværre ikke har været meget fokus på:

  1. Der findes ikke verdenspatenter – alle patenter er nationale, og det betyder, at virksomheder som Apple og Samsung skal ansøge og forsvare patenter land for land. I praksis kan man have et patent i USA, som du ikke har i Norge og omvendt. Lige nu arbejder man på at lave et EU-patent, og det er der en del debat om her i Danmark, da vi har to yderligtgående partier, der blokerer for det, da der ligger noget suverænitetsafgivelse i håndhævelsen af et EU-patent. Så sagen i USA en amerikansk sag, og udfaldet kan falde meget anderledes ud et andet sted i verden.

  2. Når man hører om disse patenter, så taler folk altid om Google, Apple og Microsoft. Fakta er, at de spillere er meget små på patentområdet i mobilverden (Google er blevet større, efter de købte Motorola). I praksis så er de virksomheder i mobilverden, der ejer det, man kalder http://en.wikipedia.org/wiki/Essential_patent - Ericsson, Qualcomm, Nokia, Alcatell-Lucent og det gamle Motorola. Du kan evt læse denne artikel: http://www.mobiletoday.co.uk/News/12415/Motorola_patents_provide_Google_...

  3. Når virksomhederne i denne industri kører disse sager, så skyldes det, at de sjældent kan blive enige om prisen på at bruge hinandens patenter. Lige nu er folk ved at falde ned af stolen, fordi Samsung fordi en jury har sagt hvad de mener, rent faktisk så er Samsung endnu ikke blevet dømt til at betale Apple 1 milliard US dollar. Det er sådan, at denne sag er lang fra afgjort, og hvis der falder en dom kan den stadig kæres til højere retsindstanser, og vi ved endnu ikke, hvordan dommeren i sagen tolker juryens beslutning - dommeren kan underkende den, og hendes afgørelser kan også blive underkendt, hvis Samsung får medhold i, at de ikke har fået lov til at fremlægge alle deres beviser.

  4. Man kan også se på den milliard US dollar, som Samsung skal betale – er det mange penge? - et godt spørgsmål. Journalister, som er forelsket i Apple, jubler, og de skriver mange historier om dette, men måske skulle de se på, hvad Apple betalte i et forlig til Nokia http://www.guardian.co.uk/technology/2011/jun/14/apple-nokia-patent-case - Hvis Apple vinder i alle retsindstanser, og Samsung skal betale 1 milliard US dollar til Apple, så kan de penge ikke dække det, som Apple har betalt og skal betale til Nokia.

  5. Man kan altid diskutere, hvad konsekvenserne af sager som den i USA kan have for de to parter. Når man laver den vurdering, er det vigtigt at huske, at USA udgør ca. 7% af verdens mobilmarked, og ca. 14% af verdens smartphonemarked. I praksis så kan en sag i USA kun påvirke den del af producenternes omsætning. som er i USA.

  6. Når sådanne retssager kører, er det en meget lang og meget dyr proces. Jeg har selv arbejdet med den type sager, og jeg har selv haft en central rolle i en sag, der også drejede sig om 1 milliard US dollar – den blev forliget til et beløb, der var tæt på de 150 millioner US dollar, efter at begge parter i sagen var blevet så bløde i knæene, at de var villige til at indgå et forlig.

Når sagen kører, går den igennem nogle processer – det, man har kunnet læse om i medierne i de foregående uger, er, som jeg beskrev det, et spil for galleriet. En meget stor del af processen går ud på at gøre modstanderen så blød i knæene, at han er villig til at indgå et forlig. I den proces vurderer man konstant, hvad risikoen er, for at sagen skal falde til den ene og den anden side, og man vurderer, hvornår man skal lave et forlig. Langt de fleste sager bliver afsluttet med et forlig, og dommeren kan faktisk tvinge parterne til forhandlingsbordet, og det sker meget tit i den slags sager.

Eksperter har en central rolle

I sagen Apple vs. Samsung har medierne beskrevet, hvordan de mange eksperter ser på sagen. Problemet er, at langt de fleste medier ikke forstår, hvorfor der er så stor forskel på det, som Samsungs og det som Apples eksperter siger og skriver. De to holds eksperter er modstandere, på samme måde som Samsung og Apple er det, og de gør alt, hvad de kan, for at bevise, at deres modpart er en dårlig ekspert, der ikke kan bruges i sagen. Hele processen med brug af eksperter er struktureret, og det der sker er ret forudsigeligt. Den ser således ud:

Hver part i retssagen hyrer en række eksperter som ekspertvidner – normalt vil man have en eller to eksperter på hvert område. Det betyder, at både Samsung og Apple har hyret eksperter til at understøtte deres påstande i retssagen. Vi taler ikke om tilfældige mennesker, men folk med stor indsigt i deres område, som bliver valgt ud fra deres faglige viden.

Disse eksperter bliver bedt om at beskrive et bestemt område, de får ofte adgang til alt materiale i sagen, og de kan selv bidrage med det materiale, som de mener er relevant for sagen. De udarbejder normalt en rapport på ca. 70 – 100 sider, og den indeholder deres mening om det område, hvor de er ekspert i sagen. I rapporten skal man oplyse hvilket materiale, man har set på, når man skrev rapporten, og man skal oplyse hvilket materiale, man har brugt til at nå frem til sine konklusioner. Det betyder, at hvis eksperten har læst en artikel på nettet eller en rapport, så skal der i rapporten være en kildeangivelse i rapporten. Man kan godt læse noget materiale, som man som ekspert vælger fra, når man skriver sin rapport, men modparten skal sammen med rapporten også have en liste over hvilket materiale, man har valgt fra. Under retssagen vil modparten ofte spørge ind til, hvorfor man fravalgte den pågældende information.

Når man laver rapporten, så bliver den afleveret til modparten. Modparten læser rapporten og får adgang til alle de dokumenter, man har brugt, og dem man har overvejet at inddrage i rapporten. Vi taler om temmelig mange sider, som følger med den endelige rapport, der ofte er på 70 til 100 sider. Den information bruger modparten til efterfølgende at pille ens ekspertvidneudsagn fra hinanden.

Efter at modparten har fået rapporten, udarbejder modpartens eksperter på det pågældende område en modrapport, hvor de kritiserer den rapport, man har lavet. Rent praktisk så sker der det, at modpartens eksperter i en ny rapport fortæller, at det, man som ekspert har lavet, er forkert, og at det ingen betydning har for sagen. Den type rapporter er meget forudsigelige, og det er af og til festlig læsning.

Man laver tilsvarende modrapporter på modpartens eksperters rapporter, og man gør som ekspert, alt hvad man kan for at fortælle, at modpartens ekspertrapporter er ubrugelige til sagen, og at de konklusioner, de har lavet, ikke holder. Formålet med den proces er at få underkendt brugen af modpartens eksperter og deres konklusioner.

Efterfølgende sker det ofte, at man kommer gennem den første afhøring, som ikke sker i en retssag og ikke foran en jury. Man bliver sat ind i et stort mødelokale hos et stort advokatfirma, og der bliver man afhørt / gennemspurgt af modparten om den rapport, man har lavet. En sådan afhøring sker med en videofotograf og en retsstenograf, som noterer alt, der bliver sagt. I mit tilfælde tog det 12 timer, og jeg havde 8 timers facetime med modpartens tre advokater, der brugte hvert et minut til at finde ud af, om de kunne fange mig i noget, der ikke holdt i virkeligheden.

De afhøringer, der bliver lavet på denne måde, indgår i sagen, som man forsøger at afslutte, inden de bliver til en retssag med en jury. I den proces udveksler advokaterne dokumenter og deres syn på sagen, inden den havner i retten. Hvis den havner i retten, som er tilfældet med Google og Apple, så starter der en gigantisk proces, som går forud for sagen. Begge parter nok haft en eller flere ”falske" juryer, som de har testet forskellige scenarier af på, inden de vælger hvilken strategi, de vil have i retten.

I retten bliver der udpeget en jury og tro mig, det er ikke de smarteste folk, der sidder i sådan en jury, og det gør, at man sjældent kan forudsige, hvad der sker i retten. Det er årsagen til, at man ofte finder et forlig, inden der bliver afsagt en dom – det sker nok også i Samsung / Apple-sagen inden der falder dom i den sidste retsinstans. Det var også det, der skete i Apple-Nokia-sagen, hvor Nokia fik et beløb, der modsvarer det, som juryen mener, at Samsung skal betale.

Alt i alt så er en retssag, som den man har kunnet læse om i medierne, et magtspil mellem to parter. I denne sag drejer det sig om meget mere end design. Det drejer sig også om, hvad Apple skal betale for at bruge Samsungs patenter, og hvad Apple skal betale for de komponenter, de køber hos Samsung etc. En ting er rammerne for retssagen, men i denne sag er der meget mere på spil herunder den diskussion, der vil komme den dag, Apple kommer med en lille iPad eller en stor iPhone, for det vil Samsung påstå, at Apple har kopieret fra Samsung, og så kan sagen starte en gang til, og advokaterne og eksperterne kan bruge en masse tid på at rede trådene ud.

Lige nu er der en jury, der mener, at Samsung skal betale et beløb, der ligger meget tæt på det, som en retssag dømte Apple til at betale til Nokia for et år siden. Vi ved at Nokia har fået deres penge, og vi ved, at Samsung vs. Apple-sagen langt fra er slut, og at Samsung vil gøre deres for at få underkendt det, som juryen har sagt og slippe for at betale den regning som Apple har fået fra Nokia.

Tilbage til din påstand om at de gør det umuligt for nye små aktører at lave telefoner - svaret på det spørgsmål er nej. Rent faktisks så er det sådan at der er mange små producenter i denne verden og at de laver deres produkter ved at købe platforme / løsninger hvor alle patenterne er afklaret og afregnet - der hvor de kan løbe ind i problemer er primært i relation til designpatenter omvendt den risoko eksistere i alle brancher hvor der er tradition for at beskytte sit design (møbler, tøj, brugskunst etc.)

Et er sikkert, verden er lidt mere kompleks end det man læser i medierne og i sager som eks. Samsung vs. Apple i USA kan man sige: it ain't over before the fat lady sings

Hilsen

John Strand

  • 2
  • 1
#31 Eskild Nielsen

Nikola Tesla opfandt vekselstrømsmotoren. Af sin samtid fik han at vide, at det kunne ikke lade sig gøre. Hvorfor blev den ikke opfundet 100 år før fx år 1800? Af den simple grund, at en mængde ting skulle være opfundet i forvejen, før "tiden var inde" til at opfinde vekselstrømsmotoren.

Teslas patent er et godt eksempel på at patentering kan betyde at ideer får lov at vente i skuffen i de 17-20 år der går indtil patentetet udløber. Betydningsfulde ideer har ofte måttet vente på den måde.

Mit forslag til patentreform er at begrænse det anta patenter, som en juridisk person kan kontrollere til 10, 50 eller evt et hundrede. Hvis de så vil udtage flere, så må vælge et af de eksisterende og donere til public domain!

  • 0
  • 0
#32 Hans Schou

Lægmand vælger politikerne, og det er på tide vi får valgt nogen der kan indse at patenter ikke er gavnlige for samfundet.

John Strand kommer her med ganske fint oplæg til den debat. Det var nok ikke ment sådan.

For tvivlere om patenters nytteværdi, vil jeg anbefale at læse Against Intellectual Monopoly af Bodrin & Levine. Dem der insistere på at patenter er gavnlige for samfundet, behøver ikke spilde deres tid.

  • 1
  • 0
#33 John Strand

John Strand kommer her med ganske fint oplæg til den debat. Det var nok ikke ment sådan.

Kære Hans

Tak for din kommentar, jeg er altid konstruktiv. Mener at en hver debat skal være baseret på fakta og ikke på fordomme - når jeg deltager i debatter så forsøger jeg at gøre verden transparent og stille min viden til rådighed og det kan af og til betyde at jeg punktere folks fordomme.

Hilsen

John Strand

  • 0
  • 3
#34 Jakob Damkjær

ganske rimleligt indlæg.

Dog ville det være klædeligt hvis du inkluderede beskrivelsen af begrebet priotet og hvordan de seneste ændringer i forskellene mellen first to file og first to invent spiller sammen ved priotet. ("Priotet" er meget simpelt forklaret hvordan det er enkelere at søge om patent hos fx. USPO efter at EPO har givet dig et patent).

Den anden ting, jo der er faldet dom i Apple vs. Samsung men Samsung har ikke udtømt sine appelmulighedder så nej det er ikke overstået der er faldet en dom.

og mener iøvrigt at det er en ide som aldrig vil blive vedtaget der presenteres til at starte med da de småpenge der menes at være ok som kompensation aldrig vil kunne betale for forskningen og udviklingen der ligger bag.

ballpark figures koster et medicinal produkt 1.000.000.000 USD at opfinde udvikle teste og godkendes. Hvor skal de penge komme ind ? efter patentet udtages tar det omkring 10 år at få produktet til markeded hvorefter man har 10 år til at hente sin investering med rente hjem...

Ta et velfungerende samarbejde som h.264 en ret god løsning som gennem patenter og en forhandlingsorganisation gjorde at alle de virksomhedder der havde video encoding og decoding teknologi kunne samarbejde om a at lave et godt video codec (der var implementerbart overalt (fra kameraer til tv bokse til mobiltelefoner og)) og b en kompensationsafregning der gjorde at man kunne få betalt for den forskning man lagde ind i standarten og være ret sikker på at der ikke kom nogen med en patentretssag når man laver et video produkt.

Hvis man ikke havde software patenter forklar mig hvordan et sådant samarbejde kunne komme til at fungere så relativt gnidningsfrit ellers ?

  • 0
  • 0
#36 Morten Andersen

Jeg mener egentlig den nuværende konstruktion med udløb efter 20 år er fornuftig. Jeg mener ikke reglerne omkring patentudløber udgør det egentlige problem.

Det egentlige problem er, at der lige nu patenteres en masse ting som er ret banale men som blot ikke er tidligere patenteret. Det ses mest tydeligt i mobilområdet hvor touchskærmen har givet anledning til en hel masse små patenter på diverse måder at scrolle på (f.eks. "rubberband scrolling" hvor skærmen opfører sig som en elastik når man scroller ned i bunden) som det i høj grad kan diskuteres er originale. I nogle tilfælde er der tale om så simple idéer, at det ifølge min egen opfattelse ikke har opfinderhøjde. I andre tilfælde er der blot tale om overførsel af eksisterende teknologi til et nyt domæne, selvom dette faktisk ikke har opfinderhøjde ifølge de eksisterende regler.

Ofte er "claimsene" beskrevet så det er svært at finde ud af præcist hvad der tages patent på (er det selve mekanismen, er det anvendelsen indenfor det nye domæne o.s.v.) hvilket gør det ekstremt tidskrævende at gennemgå de mange claims og analysere hvilke der er åbenlyst ugyldige og hvilke der kan være substans i.

Så på min ønskeseddel til et forbedret system er:

1) Større krav til opfinderhøjde, og at dette håndhæves skarpere af patentkontoret. 2) Et simplere 'claims' sprog. F.eks. kunne der stilles krav til at patentet skal være meget kort og koncist og at det eksplicit (f.eks. ved koder) skal fremgår hvornår der introduceres elementer der efter opfinderens opfattelse er helt nye, eller hvornår der er tale om kombinationer af eksisterende teknologi herunder overførsel af teknologi mellem domæner. Der kunne også være krav om max-længde på patentansøgningen samt antal claims - hvis det er mere komplekst end at det kunne stå på f.eks. 1-2 A4 sider kunne man stille krav om at det skal brydes op i flere ansøgninger. 3) En dybere prior art research skal foretages af patentkontoret 4) En mulighed for at få underkendt patenter efter de er udstedt, uden at gå til en retssag. F.eks. en klageprocedure til patentkontoret (mod et klagegebyr der betales tilbage hvis man får ret - og som er væsentligt mindre end omkostningerne til en egentlig retssag).

Sådanne ændrede regler vil - tror jeg - have en præventiv effekt og kraftigt mindske patent trolling. Det vil også gøre hele processen omkring patenter langt billigere.

  • 1
  • 0
#37 John Strand

patentregeler er meget komplekse idet de er forskellige fra land til land og fra region til region.

Alene det at man ført nu er ved at få et EU patent på plads siger meget om hvor svært det er at ændre disse regler og hvpr lang tid det tager.

Det er vigtigt at huske at hver gang man vil ændre reglerne eller harmonisere dem så er der virksomheder der stiller sig op og siger til deres regeringer at det vil koste nationale arbejdspladser.

Jeg mener at det bedste ville være hvis man fik EU patentet på plads og at man så prøvede at harmonisere patentreglerne på tværs af jorden eller i det mindste regioner.

Tror mig patenter har mange fordele (nogle brancher er fordelene mere synlihge end andre) omvendt så er det en meget kompleks verden at arbejde med og patentadvokaterne er nok dem der sammen med de nationale patentmyndigheder får mest ud af den kompleksitet der er på dette område.

  • 1
  • 3
#38 Kim Garsdal Nielsen

Jeg har mødt en del der er blevet ramt af Bekendtgørelse af lov om arbejdstageres opfindelser (retsinfo), men har stadig til gode at møde nogen der var begejstret for det. Det er ikke en rimelig lov.

Hvorfor er det ikke en rimelig lov? Man arbejder i en virksomhed. Man får løn. Man opnår gennem sin ansættelse en indsigt i problemstillinger, som man får løn for at løse. Hvor er det urimelige i at arbejdsgiveren får retten til det?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere