Jesper Lund Stocholm bloghoved

To pass or not to PAS?

Som nævnt i et tidligere indlæg har man i ISO/IEC JTC1 lavet om i reglerne for indlevering af eksisterende standarder under de såkaldte "PAS" (Publically Avaliable Specification) og "FT" (Tast-Track)-ordninger.

Ændringen kommer som en mere eller mindre direkte konsekvens af processen omkring godkendelse af OOXML i ISO i foråret 2008. Kort fortalt er historien, at den indledende afstemning om OOXML i september 2007 endte med en afvisning men den anden afstemning i marts 2008 endte med et klart "ja". Som I kan huske var hele processen omgivet af ganske meget polemik og kontroverser, og øverst i ISO har man følt sig presset til at gøre "noget" ... og disse ændrede afstemningsregler er så det "noget", de endte med at gøre. CIBER har jo været med i processen siden sommeren 2007 og har dermed haft den ganske tæt inde på livet. Derfor er det også på en eller anden måde relevant og passende, at vi har gjort vores holdning til den nye ordning klart.

Baggrunden

Forløbet af en PAS/FT-indlevering var tidligere som beskrevet i denne oversigt:

  <div class="consent-placeholder"  
       data-category="cookie_cat_functional"  
       onClick="CookieConsent.renew()">Dette indhold kan kun vises hvis funktionelle cookies er accepteret.  
       <br /><span>Klik for at opdatere samtykke</span>  
  </div>

I store træk var processen, at en standard blev indleveret, der blev afholdt en DIS-afstemning (Draft International Standard) og herefter blev der eventuelt holdt et BRM-møde for afklaring af kommentarer/kritik og herefter kunne et nationalt råd vælge at ændre sin stemme. I reglerne var tidligere beskrevet, at hvis man havde tekniske indvendinger imod en standard, så måtte man ikke stemme "ja" men man skulle derimod stemme "nej" og herefter deltage et et BRM for at få afklaret eventuelle hindringer for et "Ja".

Ændringerne

Denne proces er nu blevet ændret. Nu ser processen således ud:

  <div class="consent-placeholder"  
       data-category="cookie_cat_functional"  
       onClick="CookieConsent.renew()">Dette indhold kan kun vises hvis funktionelle cookies er accepteret.  
       <br /><span>Klik for at opdatere samtykke</span>  
  </div>

Nu kan en standard falde, hvis den første afstemning falder "uheldigt" ud og man har dermed søgt at lave en slags "lakmus-test" for den fremsendte standards ifht accept og ønsket tilstedeværelse på markedet. Man har dermed søgt at imødekomme en kritik af, at så snart en standard er blevet sendt i PAS/FT-processen, så er det rigtigt svært at få den nedstemt - også selvom det er noget møg, der er fremsendt.

Konsekvenserne

Umiddelbart ser det jo rigtigt godt ud - men det er min opfattelse, at det overhovedet ikke kommer til at betyde noget i det daglige - heller ikke i tilfælde af en "ny OOXML". Når man tidligere stemte "Nej" til en standard, så skulle man afkrydse, om man ønskede at ændre sin stemme til et "Ja", hvis ens tekniske kritikpunkter blev imødekommet. Det var altså et ganske kraftigt våben vi havde, for vores stemme var jo sådan set afgivet som et "Nej" - og der skulle en aktiv handling til for at ændre det til et "Ja". Standardens ophav skulle dermed gøre en (stor) indsats for at ændre et "Nej" til et "Ja" for at få standarden endeligt igennem.

Denne mekanisme var præcist hvad det danske udvalg benyttede sig af i efteråret 2007, hvor vi stemte "Nej" til OOXML. Vi sagde nemlig samtidig, at vi ville (overveje at) ændre vores stemme til et "Ja", hvis vores tekniske indvendinger blev imødekommet. Med andre ord sagde vi klart til ECMA, at "Ja, vi ønsker OOXML som ny standard for dokumentformater, men dens nuværende stand er ikke god nok, så vi har 168 tekniske rettelser, som I skal adressere først".

Så med den danske stemme fra efteråret 2007 in mente, hvordan ville vi så stemme i dag? Ja, vi ville i hvert fald ikke stemme "Nej", for dermed risikerede vi at hele standarden faldt, og det var ikke vores intention eller ønske. Det eneste vi dermed kunne gøre var at stemme "Ja" som udgangspunkt og herefter forsøge at "forhandle" vores ændringer igennem - vel vidende, at vi havde stemt "ja" i begyndelsen. Forhandlingsteknisk er der en verden til forskel på at have et grundlag som hvad skal I have for at ændre et "Nej" til et "Ja" ? og "Hvor meget kan vi slække på jeres krav før I ændrer jeres "Ja" til et "Nej" ? . Det er i mine øjne uheldigt, for det tager i sidste ende magt fra den nationale råd og "flytter" det over på de organisationer, der kommer til vores dørtrin med nye standarder.

Som skrevet tidligere, så udtrykte vi i Danmark vores kritik af disse nye regler - og fik reelt ikke noget svar tilbage, men vi gør da bare et forsøg mere.

/Jesper

CIBER

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Jesper Lund Stocholm Blogger

Mine oplysninger kommer fra en sædvanligvis pålidelig kilde.

Mangler der ikke et "u" foran "pålidelig"? Uanset hvem du har hørt det fra, så er det noget vås, at udvalget ville stemme nej i 2008.

Det eneste udvalget var enige om på mødet d. 26. marts 2008 var at vi ikke kunne blive enige. Det står højt og tydeligt i referatet fra møde, hvis du havde ulejliget dig med at læse det.

Mon du ikke skulle vælge dine kilder med lidt mere omhu, kære Keld?

  • 2
  • 4
#5 Henrik Madsen

Hej,

Som flere vil vide - herunder Microsoft evangalisten JLS - så deltog jeg som DTUs repræsentant ved mødet d. 26. marts 2008, og jeg kan bekræfte at der blev foretaget en uformel afstemning ved dette afsluttende møde. Denne afstemning viste klart at udvalget ville stemme 'nej'. JLS: Du ved jo godt hvad der foregik! Og at noget lignende forgik i andre lande (eksempelvis Norge).

  • 3
  • 0
#6 Jesper Lund Stocholm Blogger

Kære Henrik,

Som du jo ved, så foregik vores arbejde i DS under en fortrolighedsaftale, der ikke gjorde det muligt for os at diskutere detaljer fra møderne eller referere fra dem - andet end fra de referater, som vi i udvalget offentliggjorde. Denne fortrolighedsaftale har du på intet tidspunkt forsøgt ændret. Det var faktisk først da jeg og CIBER foreslog den fjernet og detaljeniveauet i referaterne forøget, at der skete noget. Indtil da levede du lunt og godt under aftalen.

Det er jo ikke fordi det er første gang, at der er blevet lækket oplysninger fra møderne vi havde - "Nej-siden" havde virkeligt dygtiggjort sig i denne øvelse - men de andre gange var man trods alt så intelligent, at man benyttede sig af mere eller mindre naive stråmænd (ingen nævnt, ingen glemt), så det ikke var muligt at finde tilbage til kildens identitet.

Jeg synes, at det er sørgeligt, at du vælger at overtræde den aftale du (eller DTU på dine vegne) underskrev, da I trådte ind i udvalget. Du stiller nemlig vi andre deltagere i udvalgsarbejdet i en umulig situation, når du begynder at referere fra møderne? Skulle vi så også se stort på det papir vi underskrev? Skal vi alle begynde at referere fra møderne igennem processen i DS - uagtet at vi gav hinanden "håndslag" på, at det ville vi ikke? Jeg er eksempelvis af den faste overbevisning, at hvis folk vidste, hvad der skete og hvad det blev sagt på det sidste møde - så ville man ikke stille sig undrende overfor DS's afgørelse ved stemmeurnen ... overhovedet!

Anyways - jeg har intet håb om, at trænge igennem til dig ...

Mht detaljerne fra mødet du refererer, så kan det af referatet ses, at deltagerne på mødet var

  • Oracle Danmark
  • Region Midtjylland
  • Microsoft Danmark ApS
  • IBM
  • Ciber Danmark A/S
  • CBS
  • OSL
  • Ementor Consulting
  • Århus Kommune, 5. magistrat, Børn og Unge Hewlett-Packard
  • DKUUG
  • Netcompany A/S
  • DTU
  • Google
  • Dansk IT
  • NNIT A/S
  • Traen A/S
  • IT- og Telestyrelsen

Man skal vist være umanérligt dum i nakken for at tro, at en afstemning ville give andet end et "nej" - endog med en ganske stor margin (selvom jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke kan huske den uformelle afstemning du taler om - du husker det tilsyneladende bedre end jeg, så jeg må tage dig på ordet for det).

Lige siden det sidste møde i DS d. 26. marts 2008 har der været talt meget om et "flertal for et nej" og lignende udtalelser ... og lige så længe har jeg sagt følgende:

Det var flintrende lige meget, om der så havde været 100 nej-sigere og kun én ja-siger til mødet. For hele grundlaget for al arbejdet de foregående 15 måneder var, at vi var et konsensusudvalg, der søgte enighed. Hvis vi ikke kunne blive enige om en ting, så var det DS's opgave at tage beslutningen. Og den endelige beslutning har fra Dag 1 været DS's. Grunden til dette var den simple, at DS for alt i verden ville undgå, at man "talte høveder og ikke hoveder" og at vi ikke søgte enighed - men blot søgte at få nok af vores respektive meningsfæller til at troppe op til møderne - i tilfældet af, at der skulle stemmes om noget.

Dérfor er antallet af ja/nej-sigere så uendeligt ligegyldigt - også på det sidste møde. Havde du eller nogen andre inden mødet foreslået, at vi skulle foretage en endelig afstemning i udvalget den dag, så havde vi jo kunnet snakke om det og vi havde måske kunnet blive enige om, at det var en god idé at stemme. Men det gjorde hverken du eller nogen anden. Derfor gav det ikke mening at "tælle høveder" den dag, og vi på "Ja-siden" brugte vores energi på hver især at forberede os på dagens tekniske diskussioner. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan I forberedte jer, men at dømme efter jeres stædige insisteren op at "tælle partnere", så antager jeg, at I brugte tiden i telefonen på at ringe rundt til vennerne og sikre, at de mødte op som stemmekvæg.

Faktum er jo, kære Henrik, at vi ikke på noget tidspunkt stemte om noget som helst. Aldrig, nogensinde, ever! Derfor er det så super sølle, når du efter mødet kommer rendende som en tøsefornærmet lille dreng og insisterer på, at antallet af venner pludseligt betød noget.

Så for 117'ende gang:

Ja, der var flest "nej-sigere" på det sidste møde - og Ja, det var fucking ligegyldigt.

Forstå det nu ... pleeeze ...

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere