Pas og kørekort i dyre variationer

Opgaven med at håndtere udstedelse og fornyelse af pas og kørekort for landets borgere overgik med kommunalreformen i 2007 fra staten til kommunerne.

Denne opgave er af den type, som hovedmændene bag kommunalreformen har betegnet som en opgave, der bør løses tæt på borgerne på een og samme måde og hvor en lokalpolitisk påvirkning anses for direkte uønsket. Og klart nok. Hvad er forskellen på at få fornyet sit pas i Roskilde og i Ringkøbing? Ingen som helst.

De af jer, som ikke kender nærmere til den kommunale it-verden, vil vel så formode, at kommunerne har eet og samme system til denne opgave efter kommunalreformen. At kommunerne f.eks. har overtaget statens system.

Men nej, sådan forholder det sig ikke. Alene i den forgangne uge fik jeg henvendelser fra to leverandører, som ville sælge hver sit pas- og kørekorts-administrationssystem til min kommune. Og hvis jeg ikke tager helt fejl, så er der vist p.t. op imod 5 leverandører på landsplan. Og alle 5 leverandører har kunder blandt landets nye 98 kommuner.

Hvor rationelt er det så lige?

Min pointe er ikke,  at landets kommuner skal benytte de samme it-systemer hele vejen rundt. Specielt ikke, når vi taler om opgaver, som kommunen selv har fuld eller væsentlig indflydelse på (f.eks. jobindsats, skoler, ejendomssalg). Men i dette tilfælde, hvor vi taler om en fast defineret opgave, hvor de 98 kommuner i realiteten bare er front ekspeditionsdesk for staten, bør ikke føre til, at 98 borgerservicechefer, it-chefer og andet kommunalt godtfolk sidder og bruger deres dyrebar tid på, om de skal vælge hint eller dette system til opgaven, indgå kontrakter, drøfte indpasning i lokale hjemmesider og meget andet, der knytter sig til en systemanskaffelse. Efter min bedste vurdering er dette et eksempel på en helt uhensigtsmæssig it-opfølgning på en muligvis hensigtsmæssig opgaveomlægning i den offentlige sektor. Og tilmed en lille nationaløkonomisk katastrofe.

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Larsen

der bør også kun være en benzin forhandler, et webhotel, en tv kanal og en hotelkæde?

Personligt mener jeg det lyder fornuftigt med flere leverandøre der kan levere den samme vare (indenfor samme kvalitetskrav), og at kommunerne kan vælge dem som de bedst kan interere i deres egne systemer.

Det burde give en højere kvalitet i produktet, og lavere priser jvf udbud og efterspørgelse.

  • 0
  • 0
#3 Jesper Rou Larsen

Lavere priser, ja.. men det står så i kontrast til, at hver af de 98 skal bruge tid og penge på at vælge den løsning som er helt rigtig for dem. Pointen var vel, at på en opgave som er så ensartet over hele landet, så burde der være een udvælgelses proces og ikke 98.

  • 0
  • 0
#4 Klavs Klavsen

Det er fint at der er flere leverandører til et system. Men at der skal køre 98 systemer til at løse hvad ét fælles system (fra en af de flere leverandører) er bare spild af ressourcer - det er jeg helt enig med Ole i. Især mht. pasudstedelse - hvor meget kan der lige varieres der, fra kommune til kommune? Det resulterende pas er jo det samme og det er med garanti de samme der laver pas for alle 98 kommuner.

På samme vis, som jeg stadig ikke forstår hvorfor hvert amt har hver deres "egen" EPJ udgave - de selv har udviklet osv. Efter min mening absurd.

  • 0
  • 0
#5 Ole Bech

@Peter. Jeg synes du forsimpler mit synspunkt. Prøv at lave en business case på, at 98 kommuner bruger arbejdstid på at finde den rette leverandør til opgaven, som kommunen iøvrigt ikke har nogen indflydelse på. Og at de samme 98 kommuner bruger tid på integration (som de muligvis skal betale ekstra for) og kontraktindgåelse samt vedligeholdelse. Jo tak, kommunerne vil gerne have valgfrihed, når det drejer sig om opgaver, som de selv er med til at bestemme indholdet af. Det er bare ikke tilfældet med pas og kørekort.

  • 0
  • 0
#6 Martin Andersen

Jeg kan udemærket se hvad du mener Ole, og det lyder også klart som redundant arbejde.

Jeg har så dog et spørgsmål, og det er bestemt ikke for at være uhøflig, men har du så ytret din meningen om det overfor din chef, som så tager sagen videre?

  • 0
  • 0
#7 Ole Bech

@Martin: Ja, det har jeg naturligvis. Og jeg har faktisk også vendt emnet gentagne gange i diverse kommunale fora. Sagen er, at det i sig selv er en større opgave at finde ud af, hvem man egentlig skal påvirke for at få indflydelse i sådanne sager.

  • 0
  • 0
#8 Lars Roark

Hej Ole, Jeg forstår godt den umiddelbare oplevelse af frustration. Men i virkeligheden er det jo ikke så slemt. Løsningen ligger lige for: hvis ikke man vil prioritere ressourcer på udvælgelsen, kan man jo bare vælge et tilfældigt !

Forstået på den måde, at hvis ikke der er væsentlig forskel, som du jo siger, så er det jo lige meget hvad du vælger. Økonomien ? Ja på det generelle plan vil et tilfældig valg af leverandør i et konkureence-marked vel altid gennemsnitlig være bedre end prisen ved monopol, og altenativer er vel monopol ?

Der er selvfølgelig også det alternativ, at man (flere kommuner) beslutter sig for, på områder hvor kommunerne er ens at købe sammen ? Det har vi prøvet på flere områder, og det kan virke - hvis kommunerne er villige til at stole på at når der ikke er forskel på kommunernes opgaveløsning, så kan vi lade andre vælge os :-)

Lars IKT Chef / Rødovre

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere