Hvad koster en IT-arbejdsplads?

En af de ting, som ofte vækker brugernes forundring, når der skal aftales SLA'er, servicekataloger o. lign. med IT-afdelingen er, hvad prisen egentlig er på en IT-arbejdsplads. Jeg tænker, at deres referencepunkt formentlig er de priser på hardware, som de ser i butikker i byen eller i diverse reklamer - f.eks. 2.999 kr. for en bærbar "med det hele" - , hvilket fører til udbrud a la: "Hvordan kan det være, at IT-afdelingen er så meget dyrere end alle andre?". IT-afdelingerne har jo ofte en pris på det doppelte, eller mere. Endda i årlig afgift!

Og ikke uden grund. IT koster. Prisen på en IT-arbejdsplads er naturligvis afhængig af mange ting, og i relation til brugernes oplevelse er det naturligvis afgørende, hvilken afregnings-model den enkelte virksomhed har valgt at arbejde med. Altså hvor meget af udgiften der lægges direkte og åbent ud til brugeren at betale og hvor meget der bæres af centrale midler. Men uanset afregnings-model, så er prisen for en IT-arbejdsplads for virksomheden naturligvis ikke lig med eller bare i nærheden af, hvad blot hardwaren står i. De fleste brugere er da også med på - når de bliver mindet om det! - at der i prisen også vil indgå udgifter til diverse softwarelicenser. Igen afhængig af hvilken software der anvendes, kan dette løbe ganske pænt op og i sig selv være dyrere end hardwaren. Mange it-afdelinger vælger at lægge afregningssnittet netop dér - efter hardware og software - , sikkert fordi det trods alt er nogenlunde forståligt for brugerne. Men der er som bekendt stadig en række yderligere faktorer, som ret beset hører med til prisen for en IT-arbejdsplads. Det er afskrivning på udstyret, det er support af både udstyr og software, og det er en del af de såkaldte kapacitetsomkostninger, der er en forudsætning for, at IT-arbejdspladsen overhovedet har kontakt til omverdnen, altså omkostninger til infrastrukturen (netværk, servere, backup osv.), og løn til IT-folkene. Regnes alt dette med, kan udgiften til en IT-arbejdsplads så let som ingenting passere kr. 10.000 årligt.

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Jacobsen

Problemet er desværre at man i rigtig mange virksomheder skelner markant mellem købsomkostninger og drift/supportomkostninger. Så meget skelnen at mange IT-chefer/it-indkøbere kan finde på at sige at de er ligeglade med driften, for det er ikke en post på deres bord fordi de kun har fået besked på at lave besparelser på investeringsdelen (og mange tror det er den letteste måde at spare penge på). - Det samme gælder for strømmen der forbruges. Derfor skabes der også en kultur hvor de operationelle omkostninger er irrelevante i mange af regnestykkerne, hvilket helt sikkert giver problemer, og ISÆR i BYOD tiderne, hvor brugerne så bare siger glem det. - det er jo også derfor at Henrik Trepka siger som han gør her http://www.version2.dk/artikel/it-cheferne-raadgiver-saadan-presser-virk... - ydermere har Gartner jo lavet lidt udregninger for en del år siden hvor selve købsprisen kun udgør ca 15% af de samlede omkostninger ved at holde en medarbejder kørende med en pc over en 3-årig periode. Når man kigger på tallene så passer det vist egentlig meget godt. For 3 år siden var der en fin lille artikel på samme site her omkring Københavns kommune's udregninger på TCO - deres TCO var så 42000 over 3 år per maskine. :-) (den artikel gav jo så også anledning til en ganske stor diskussion i kommentarerne! :-) ) Ikke mindst fordi de kommunale driftsbudgetter kun kan dækkes ved at lave det som "abonnementsordninger" på maskinerne og de så skal betales af de enkelte afdelinger der rekvirerer maskinerne - Ikke at det er en dårlig ting, men når man kun får penge til køb og ikke til drift fra toppen, så er det jo den vej man må gå for at få pengene ind igen. - Det er så absolut heller ikke nogen let ting at udregne - for hvor langt ud skal man egentlig gå for at lave en dækkende TCO-beregning og hvor meget kan man approksimere sig til? Den lette er jo at tage det 3-årige budget/#maskiner - men er det nu rent faktisk også rigtigt at gøre? - hvad med ineffektivitet, nedbrud, som følge af dårlig drift og deslige. Ineffektivitet er jo en personlig og meget subjektiv ting. En ledelse kan altid sætte nogle mål, men de kan jo også være langt fra virkeligheden og hvis jeg nu føler jeg kan arbejde bedre på en anden måde - hvordan måler man så det i tabt potentiale? BYOD/CYOD skulle jo netop være en af de ting der kunne fjerne lidt af det subjektive, men det er jo desværre hele oplevelsen af infrastrukturen der spiller ind - ikke bare om man kan få en tablet eller en mac til at lege på i arbejdstiden. Det er også derfor ikke nødvendigvis den billigste drift der giver den bedste TCO - som Trepka siger - man kan også købe for billigt! :-) hvis oplevelsen er at alt konstant er nede og ikke passer sammen, så er TCO'en jo egentlig markant højere fordi folk så ikke får mulighed for at lave deres arbejde ordentligt og ikke mindst effektivt. lavede man eksempelvis en medarbejdertilfredshedsundersøgelse med det som et punkt kunne man jo overveje om ikke den reelle TCO i virkeligheden var mere i retning af "budget TCO"/MTU-faktor - tror man kommer nærmere den reelle pris end ved blot at kigge på det rene budget.

Anders Ganer

Fra 1. januar 2013 er kommunerne faktisk forpligtet til at have et overblik over it-omkostningerne. I hvert fald delvist.
Regnskabsreglerne er ændret, så der skal ske en øget synliggørelse af både centrale og decentrale it-omkostninger. Hensigten er nok at muliggøre Benchmarking på "nøgletalsniveau", men samtidigt kan it-chefen man jo lige så godt tage tyren ved hornene og starte diskussionen om at fakturere serviceomkostninger i stedet for isenkram.
Det vil skabe en sund efterspørgselsøkonomi, hvor både god og dårlig service fra it-afdelingen vil blive synlig. God service kan spredes til andre. Dårlig service kan rettes, mens man selv har initiativet. Ellers bliver det gjort uden at inddrage it-chefen...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize