Overvågning på programmet

I lyset af de mange utrættelige artikler og diskussioner her på Version2 er det vel egentlig ikke overraskende, at arrangørerne af Goto Copenhagen i år har valgt at afslutte med en keynote om overvågning - nærmere bestemt Erik Dörnenburg og Martin Fowler, der har tænkt sig at belære os allesammen om “Our responsibility to defeat mass surveillance.”

Illustration: Privatfoto

Foto af nolifebeforecoffee

Jeg spekulerer dog på, om det overhovedet er muligt at finde en softwareudvikler blandt publikum, som ikke allerede har taget stilling til, hvor på spektret mellem sølvpapirshat og Minority Report, deres foretrukne samfundsmodel befinder sig? Kommer d’herrer så ikke bare til at prædike for koret?

Interessant er dog deres tanke om, at “We believe that this engagement requires greater knowledge of a user’s goals and also responsibility for the user’s welfare and our impact on the world.” Hvem er “the user” i denne sammenhæng; er der ikke ofte mere end en enkelt slags bruger involveret, har de altid sammenfaldende interesser, og hvis side bør softwareudvikleren så stå på, hvis de ikke har det?

Lad os tage eksemplet med gymnasiernes Lectio-system, der nu har fået et modul til at forudsige elever, der er i væsentlig risiko for at droppe ud. Er det altid i elevens interesse at blive “opdaget” og “hjulpet”, eller kan man f.eks. risikere at Rosenthal-effekten sætter ind, når lærernes forventninger til eleven påvirkes af systemets stempling? Får rektorerne et uheldigt incitament til hurtigt at skaffe sig af med “håbløse” elementer, eller er det her netop det, der skal til for at modvirke den sociale arv? Det er ikke nemt at forudsige.

Overskriften på keynoten trækker det meget sort/hvidt op. Jeg håber, at selve foredraget bliver noget mere nuanceret - ligesom den virkelige verden er.

Kommentarer (3)
Kevin Johansen

Dit eksempel understreger vel netop det evige "problem " med teknologi ;nemlig at teknologien menneskeliggøres, og tillægges egenskaber som f.ekstra. god/ond. Men i dit eksempel er det netop mennesket(s handling), der afgør om teknologien benyttes korrekt og bør, hvis ellers der er lidt ansvarlighed at spore, være opmærksom på evt. pitfalls.

Titlen på keynoten synes jeg sætter fokus forkert. Det er ikke OM vi vil overvåges der er issuet, imo selvfølgelig, men om HVORDAN og i særdeleshed hvordan data anvendes. Et gennemgribende, men transparent eller translucent system er måske acceptabelt. Hvis borgerne har sikkerhed og tryghed ved måden data indsamles og behandles på er overvågning måske helt fint. Iøvrigt taler jeg generelt, kommerciel overvågning (Google) er lige så bekymrende som statslig.

Thomas Larsen

hvor på spektret mellem sølvpapirshat og Minority Report

Forudsætter "minority report" ikke at den massive, illegitime indsamling af stærkt personlige data om uskyldige privatpersoner rent faktisk førte til opklaring af terrorsager på daglig basis som i minority report? Det burde snarere være 1984 eller Stasis østtyskland, som du satte i den anden ende af dit imaginære holdningsspektrum.

Din fremstilling er på ingen måde 'nuanceret' men derimod designet til at virke 'afbalanceret'. Sandheden er imidlertid at amerikanerne i deres sædvanlige månefeber er på et teknologisk amokløb godt drevet af kapitalinteresser og massepropaganda og at ingen 'nuanceret fremstilling' kan ignorere de daglige, massive og systematiske krænkelser af uskyldige borgeres privatliv som amerikanerne og deres håndlangere blandt europæiske politikere har valgt at gøre sig skyldige i.

Sandheden er at brugerne ikke har den fjerneste anelse om hvilke personlige data de lækker om sig selv når de trykker på venstre museknap og default assumption blandt udviklere burde være at de har en juridisk forpligtelse til at gøre alt teknisk muligt for at sikre at brugere ikke utilsigtet lækker private oplysninger om sig selv til tredjepart bare ved at bruge en smartphone / indsende en crash rapport / streamer en tv-serie / sender en e-mail osv osv.

Henrik Andresen

Forudsætter "minority report" ikke at den massive, illegitime indsamling af stærkt personlige data om uskyldige privatpersoner rent faktisk førte til opklaring af terrorsager på daglig basis som i minority report? Det burde snarere være 1984 eller Stasis østtyskland, som du satte i den anden ende af dit imaginære holdningsspektrum.

Jeg mener Minority Report er et fuldt ud gyldigt eksempel. Dit argument kan reelt oversættes til: "Målet helliger midlet", som man så kan være uenig i eller ej. Hvis der skelnes mellem om overvågning virker i "samfundets interesser" kræver det næsten en ekstra akse på skalaen. Her er det nok sværere at bestemme hvor en given type overvågning skal placeres, da "samfundets interesser" i høj grad afhænger af hvem man tilhører i samfundet.

Log ind eller Opret konto for at kommentere