hans peter bech bloghoved

Outsourcing til Bangladesh?

Forleden dag dumpede der et brev ind til min virksomhed.

Et rigtigt brev. Med rudekuvert, porto betalt og hele molevitten. Dem få vi ikke mange af nu om stunder.

De fleste af de "snail mails" vi trods alt modtager er ren reklame. Som oftest ryger de direkte og uåbnede i papirkurven.

Men dette brev var fra selveste Håndværksrådet.

Vi har netop haft et utæt vandrør i privaten, og i den forbindelse har vi haft en sand invasion af blikkenslagere, tømrere og malere. Flinke og kompetente folk alle sammen. Mon det skulle være kommet Håndværksrådet for øre? Er det et "takkebrev," fordi vi støttede det danske håndværk?

Jeg åbner brevet (2 A4 sider i en A4 kuvert) og bliver noget forbavset over budskabet:

Førende bengalske IT-virksomheder gæster København

Brevet er en reklame for og en invitation til et gratis matchmaking-arrrangement med "software engineering" virksomheder fra Bangladesh!
(Jeg har en dyb skepsis overfor alt, der er gratis. Ting er kun gratis, fordi andre betaler omkostningerne. Hvad er deres motiv til bruge penge på at tilbyde mig noget gratis?)

Brevet er allerede på vej ned i papirkurven, da en tanke rammer mig.

Hvorfor?

Hvorfor inviterer Håndværksrådet os til et gratis matchmaking-arrrangement om outsourcing til software engineering virksomheder i Bangladesh?

Vi er management konsulenter. Vi har aldrig udviklet en eneste linje kode, og vi kommer heller ikke til det.
I CVR registeret er vi opført med branchekode 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse."
Vel næppe lige i målgruppen for outsourcing af softwareudvikling til et land 5 tidszoner væk.
(Jeg skulle i 1980, som et led i min uddannelse, skrive et program i assembler og et program i Cobol. Det burde jeg have outsourced. Ingen af programmerne kom til at virke. Sammen med min daværende chef blev vi enige om, at jeg nok skulle slå mig på salg i stedet for. Programmering lå ikke lige til mig.)

Jeg læser de to sider, men finder ingen forklaring på, hvorfor Det Danske Håndværksråd er blevet salgsorganisation for bengalske IT-virksomheder. Måske er der blot tale om almindelig "brancheglidning." Hvem ved?

På side 2 falder jeg over en overraskende påstand - jeg citerer:

Sammenlignet med andre offshore outsourcing alternativer har Bangladesh en række komparative fordele:
- Velkvalificeret arbejdskraft - Gode engelskkundskaber - Høj produktivitet - Et lavere lønnivau

En gylden regel i markedsføring er at teste sine påstande med en negation. Hvis negationen ikke giver mening, er påstanden - med mindre den kan dokumenteres - blot en floskel.

Hvis man vil fremføre den slags påstande, må man kunne henvise til kilder, der underbygger påstanden. Det gør Håndværksrådet ikke. Dårlig stil.

Ifølge World Economic Forum's index over konkurrence-dygtighed ligger Bangladesh på en 110. plads blandt de 148 nationer, der er målinger på. Godt nok op fra en 118. plads ået før, men under Estland (32), Indonesien (38), Indien (60), Vietnam (70) og Ukraine (84). Det eneste software engineering land, jeg lige kan få øje på, der er mindre produktivt er Pakistan på plads 133.

Hvem markedsfører sig med følgende påstande?

  • Ukvalificeret arbejdskraft
  • Dårlige engelskkundskaber
  • Lav produktivitet
  • Et højere lønnivau

Nej vel?

Softwareudvikling er meget mere end programmering

Vi modtager dagligt henvendelser fra software engineering virksomheder verden over, der enten vil sælge os programmørydelser eller vil have os til at sælge deres programmørydelser til vores klienter (der alle er softwarevirksomheder). Deres "value proposition" er altid den samme: En liste med de programmeringssprog eller udvikingsplatforme, de kan tilbyde kompetencer indenfor, samt et løfte om en lav pris.

Denne stadige (og tiltagende) strøm af enslydende salgs-emails fik mig til at skrive følgede post på vores egen blog: "The Indian Software Engineering Dilemma"

Hvis man ikke beskæftiger sig med softwareudvikling, kan man let forfalde til at tro at softwareudvikling = programmering. Man kan let forfalde til at tro, at processen ser således ud: specifikation -> programmering -> program.
Det gør den ikke. Den ser mere således ud: kommunikation -> teknik -> kommunikation -> teknik -> kommunikation -> teknik -> kommunikation -> teknik -> osv.

Listen over de 12 Bangladesh virksomheder, man kan møde, samt teksten i brevet fra Håndværksrådet vidner ikke om den store indsigt i udfordringerne ved udvikling af softwarebaserede systemer. Begreber som kommunikation og kultur får ikke et eneste ord med på vejen. Til gengæld er der godt med "name dropping." Microsoft, Cisco, Oracle, Sun (Oracle købte Sun for år tilbage), IBM og Nortel. Hvis noget skulle gå galt, kan man så altid henvise til, at alle de store (amerikanske) virksomheder også gør det. Hvorfor nævner man ikke nogle af de danske virksomheder, der angiveligt allerede har taget "en bid af kagen," som det udtrykkes i brevet? Hvem i Danmark mener, at de ligner IBM, Microsoft og Oracle? Bare nævn en tre-fire stykker.

Hvorfor?

Jeg har intet imod software engineering virksomheder fra Bangladesh, og jeg er stor tilhænger at den globale arbejdsdeling. Alle virksomheder skal være hjertelig velkomne til at drive forretning i Danmark.

Men hvorfor er Håndværksrådet salgsafdeling for Bangladesh?
Hvis de endelig skal påtage sig denne opgave, kunne de så ikke gøre det lidt mere lødigt?

Brevet fra Håndværksrådet kan hentes >>her

Nedenstående figur viser The Hofstede Centre's vurdering af dansk kultur sammenlignet med Bangladesh.

Illustration: Privatfoto
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikkel Lauritsen

Ja, man undres. Hvis Håndværksrådet endelig vil gøre sig indenfor den slags ting, så kunne de starte med noget, som ligger tættere på deres virkefelt, og sende skrivelser ud med opfordringer til at gøre brug af østeuropæiske håndværksvirksomheder.

  • 7
  • 0
Christian Nobel
  • 4
  • 1
Pelle Söderling

Det er jo groteskt og dobbeltmoralsk af håndværkerrådet - det svarer jo til at opfordre til at bruge polske håndværkere fordi de er billige, kvalificerede, gerne arbejder over og taler rimeligt engelsk...

Når det er sagt, så er jeg også ret sikker på håndværkerrådet har en holdning til kvaliteten af arbejdet der udføres og til enhver tid vil slå på tromme for at dansk håndværk er højere kvalitet end det du får til discount-pris i østeuropa.

Det gælder i endnu højere grad når vi taler noget så komplekst som software-udvikling, forskellen her er blot at det er langt sværere for menig-mand at vurdere kvaliteten af det udførte arbejde.

Hvor lang tid skal det tage at udvikle en webshop? Hvad skal det koste? Selv hvis du betragter det endelige resultat og pris som en success, hvad er dit sammenligningsgrundlag så? Som menigmand er det næsten umuligt at vurdere.

Det er noget lettere at vurdere om ens vindue blev udskiftet til en fornuftig pris og arbejdet vel udført.

At sende små og mellemstore virksomheder, som håndværkerrådet henvender sig til, i favnen på disse østlige selskaber der forsøger at underbyde markedet er dømt til at gå galt og håndværkerrådet gør virksomhederne en bjørnetjeneste (i den gammeldags forstand).

Når outsourcing-projekter af den her type går godt, så har det somregel krævet en organisation gearet til det og det er typisk ikke for små virksomheder - og selv da er det svært at vurdere på om indsatsen reelt har stået mål med det skabte, for der ligger usædvanligt meget arbejde i at kommunikere frem og tilbage og specificere alt i detaljer - for ikke at tale om alle de misforståelser der sker når man forsøger at kommunikere på et sprog der ikke er modersmål for nogen af parterne.

  • 5
  • 0
Anders Djursaa

Jeg ønsker ikke at forholde mig til håndværkerrådets ageren..
Men da vi faktisk i en årrække har haft et outsourcing samarbejde med en IT virksomhed i Dhaka, kan jeg kommentere artiklens billede af IT branchen i Dhaka.
Vi oplever et møde med autoritær kultur, men de enkelte udviklere er begavede og veluddannede fortrinsvis unge mennesker, som gør deres yderste for ikke bare at levere god programmering, men også på at agere kulturelt således som vi beder dem om.
Især det sidste kræver naturligvis nogen gentagelser og træning.
Det skal bemærkes at vi ikke har erfaring med at outsource forretningsindsigt og projektledelse, men netop arbejder tæt sammen med programmører.

  • 1
  • 0
Hans Peter Bech

Jeg er på ingen måde ude på at nedgøre kvaliteten af IT folk i Bangladesh.

Jeg peger sidst i artiklen på at kulturforskellene mellem Danmark og Bangladesh er endog meget store. På det punkt adskiller Bangladesh sig næppe fra de andre lande i den del af verden. Man kan godt få det til at fungere, men det kræver en stor indsats fra kundens side.

Min forundring går på, at Håndværksrådet overhovedet beskæftiger sig med outsourcing af IT udvikling og at de kritikløst oversælger et meget vanskeligt forretnings-setup.

  • 8
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere