Gæstebloggen

Opgør med den tech-monopoliserede fremtid

Apple, Amazon, Alphabet, Facebook og Microsoft er blandt verdens mest værdifulde virksomheder. De har løbende opkøbt konkurrenter, udbygget deres markedsandele og dermed skabt selvforstærkende former for markedsdominans. De har disrupted, som det hedder med et af tidens fetischerede modeord.

Tobias Liebetrau er ph.d. ved Institut for Statskundskab, KU. Illustration: Privatfoto

Baseret på fortsat astronomisk digital dataindsamling og algoritmer vil Amazon være platformen, der sælger os alt. Facebook og vil være platformen, der leverer alle vores nyheder. Google vil samle viden nok til at skabe en kunstig intelligens, der overgår den menneskelige.

I den vestlige verden har det længe været yndet at pege på Kinas udvikling af et datadrevent socialt kreditsystem, som den ultimative manifestation of digital overvågning og totalitarisme.

Og der er brug for ubønhørlig kritik af et system, hvis mål det er at adfærdsregulere borgere gennem konstant overvågning, evaluering og motivering.

Et system, der især er muliggjort af datadreven digitale teknologier. Men det ikke kun i Kina, at den omsiggribende digitalisering medfører nye autoritære og antidemokratiske udviklinger.

Tech-giganternes datadreven forretningsmodeller kræver, at vi også i Vesten sætter yderligere spot på den markedsdrevne overvågning, evaluering og adfærdsregulering.

Den øjeblikkelige udvikling i Vesten understøtter, at få tech-giganterne får yderligere kontrol med skabelsen af vores virkelighed, som følge af at data i større og større grad bliver varen, der indgår i produktionen af samtlige andre varer. Tech-giganternes ambitionen er ikke længere at vide, hvad forbrugerne ønsker, men at påvirke, modificere og styre vores adfærd, valg og liv.

Hverken politisk, økonomisk eller kulturel magt kan i dag adskilles fra ejerskab af og adgang til digitale teknologier, platforme og data, der muliggør modifikation og styring af vores adfærd, valg og liv.

Tilbageerobring af fremskridtsfortællingen

Spørgsmålet er, om vi ønsker at overlade det til tech-giganterne at verden ved automatisering, adfærdsmodificering og konstant optimering indkapslet i smarte hjem, byer og samfund, som vi hverken forstår eller har kontrol over?

Når danske politikere, embedsmænd og rådgivende kommissioner accepterer de eksisterende – primært markedsskabte – fortællinger om disruption, big data data og kunstig intelligens, så afskæres offentligheden i vidt omfang muligheden for at diskutere alternative fremtider og muligheder.

Et væsentligt aspekt i politik og demokrati er at holdninger og visioner brydes. Det er i den grad en mangelvare, når det kommer til digitalisering, der fremstår ekstremt afpolitiseret. Konsekvenser er, at vi stor stil accepterer og normaliserer tech-giganternes stige økonomiske, politiske og kulturelle magt.

Der er behov for, at vi gør op med Sillicon Valley og Singularity University ideologien, der fratager befolkningen politisk og demokratisk myndighed. Der er behov for et opgør med den negative fortælling om frygtsomme befolkninger og reguleringsparate politikere, som står i vejen for de teknologiske landvindinger.

Der er behov for et opgør med troen på uundgåelig og irrervisibel transformation af mennesker og samfund som følge af teknologiudviklingen. Vi skal som samfund - som borgere, politikere og kritisk offentlighed - tilbageerobre fremskridtsfortællingen. Vi bliver nødt til at skabe modsvar til ideen om nødvendighedens teknologiudvikling, der er fremherskende blandt tech-eliten i Sillicon Valley, i konsulenthusene og på politikerkontorerne.

Danmark har brug for et teknologiministerium, der kan tackle både de nye og de kendte politiske, økonomiske, kulturelle og demokratiske udfordringer, der følger af den digitale teknologiudvikling. Oprettelsen af et dansk digitaliseringsministerium kan ikke stå alene. Det løser ikke alle problemer. Det er et indrømmet lille skridt på en lang vej mod, at vi går fra at være datasubjekter til igen at blive borgere.

Fra tech-ambassadør til digitaliseringsministerium

Som reaktion på tech-giganternes voksende indflydelse udnævnte udenrigsminister Anders Samuelsen i 2017 verdens første tech-ambassadør. Tech-ambassadøren skal pleje Danmarks forhold til og interesser overfor tech-giganter som Apple, Amazon, Alphabet, Facebook og Microsoft.

Årsagen er, at de pågældende selskaber nu er så dominerende, at de både i økonomisk styrke og dagligdags påvirkningskraft overgår mange af de lande, hvor Danmark traditionelt har haft ambassader. ’Disse selskaber er blevet en form for nye nationer, og det er vi nødt til at forholde os til’, udtalte udenrigsminister Anders Samuelsen til Politiken i forbindelse med udnævnelsen.

En anden måde at forholde sig til tech-mastodonternes dominans af vores liv er at oprette et digitaliseringsministerium. Et ministerium, som kan tænke på tværs af siloer og sektorer, når det kommer til anvendelse og udvikling af nye digitale teknologier, indsamling, opbevaring og samkøring af data samt afhængigheden af private virksomheder.

Et ministerium, hvis opgave det f.eks. kunne være at minimere/erstatte det offentliges interaktion med og afhængighed af tech-mastodonterne, at arbejde aktivt i regi af EU og OECD for opsplitning af tech-giganterne samt forhindre skatteunddragelse, at udforme grundlægger individuelle rettigheder tilpasset en digitaliseret og dataficeret verden for at blot et nævne tre ting.

Demokrati, politik og regulering er en forudsætning, hvis vi skal tøjle digitaliseringen og tech-giganterne. Danmark kan ikke egenhændigt båndlægge tech-giganterne og overvågningskapitalismen, men vi kan gå forrest. Vi kan - i kontekst af f.eks. EU, OECD og FN – yderligere forsøge at stække tech-giganternes dominans af vores liv, deres monopoler og deres manglende skattebetaling.

Adfærdsmodificering og automatisering

De amerikanske tech-giganter har været afgørende for, at vi befinder os i overvågningskapitalismens tidsalder. Et begreb, der er udviklet af den for tiden meget omtalte amerikanske forsker Shoshana Zuboff.

Overvågningskapitalismen er kendetegnet ved, at forretningsmæssig datahøst har frembagt nye socio-økonomiske logikker, nye koncentrationer af magt, viden og kapital, nye udbytningsformer og nye totalitaristiske utopier.

Ifølge Zuboff skal vi indse, at vi lever i en tid, der er tilsigtet og målrettet skabelsen af et samfund, hvor private virksomheders usynlige og uforståelige datadrevne algoritmer medfører, at virksomhedernes forretningsgrundlag skifter fra salg af reklamer og produkter til kontrol af vores adfærd gennem automatisering af individer, marked og samfund.

Vi bevæger os fra en forretningsmodel baseret på at forudsige vores valg til en forretningsmodel baseret på styring og automatisering af disse valg. En forretningsmodel, der nødvendiggør, at vores liv og levned i stigende grad adfærdsmodificeres.

I hendes mursten af en bog ’The Age of Surveillance Capitalism’, der udkom i år, skriver Zuboff om dette afgørende element i overvågningskapitalismen, og hvordan det undergraver vores individuelle autonomi og frihed:

»In this phase of the prediction imperative, surveillance capitalists declare the right to modify others’ behavior for profit according to methods that bypass human awareness, individual decision rights, and the entire complex of self-regulatory processes that we summarize with terms such as autonomy and self-determination.« (Zuboff 2019: 298)

Zuboff skitserer et samfund baseret på, at adfærdsmodifikation omsættes til profit for de få og uforståelighed for resten. Resultatet er et tab af autonomi og selvbestemmelse, der rækker langt udover, hvad vi som brugere umiddelbart kan se og forstå.

Den udvikling truer vores individuelle frihed, retsstaten og demokratiet. Som brugere er vi ikke længere kun et produkt, advarer Zuboff ildevarslende, men »the abandoned carcass. The 'product' derives from the surplus that is ripped from your life.« (Ibid, s. 377)

Tech-giganterne er kapitalismens nye slagtebænk. Tilbage står et håb om, at de efterladte kadavere forene sig. De har intet andet at tabe, end illusionen om, at de lever i besiddelse af en fri vilje.

En religiøs-kapitalistisk transformation

Ifølge Zuboff, der her trækker på den franske psykoanalytiske tænker Jacques Lacan, kan overvågningskapitalismen adfærdsmodificering opfattes som en allestedsnærværende guddom, som hun døber Den Store Anden. Følger vi det spor, så kan tech-giganternes indtog på verdensscenen forstås som en digital-kapitalistisk genfortryllelse af verden.

Max Weber anvendte begrebet Entzauberung (affortryllelse) til at beskrive det gradvise skred i menneskers forestillingsverden, som er konsekvensen af det moderne samfunds stigende rationalisering.

Videnskabens og kapitalismens udbredelse kombineret med opbruddet i traditionelle samfundsformer afmystificerede verden. Gud faldt, forsvandt eller døde. Naturen mistede sin stråleglans. Menneskets liv blev reduceret til en målbar og materiel størrelse. Verdens fænomener mistede deres magi, aura og autenticitet.

Videnskaben og rationaliteten har dermed ageret som tryllekunstneren, der viser sit publikum, hvordan hun tryller, og dermed fratager sin egen kunst fortryllelsen.

Walter Benjamin, en anden modernitetsteoretiker, udviklede Webers tanker. Benjamin så ikke blot rationalisering, videnskab og kapitalisme som en affortryllelse af verden, men også som en genfortryllelse, der viser tilbage til modernitetens religiøse problemkerne. Kristendommen forvandlede sig til kapitalise.

Moderniteten markerer således både en udvikling og en afvikling af religion, som vi kendte det.

Vi kan forstå og gentænke den tech-kapitalistiske udvikling fra det udgangspunkt. Som en art mutation af religion-kapitalisme komplekset. På den ene side genfinder vi i tech-kapitalismen en fortsat forfaldshistorie, hvor den teknologiske udvikling fører til affortryllelse. Verdens og den beboere kortlægges og kvantificeres.

Computere kan udregne og udradere livets mysterier. Omvendt oplever mange i dag internettet, algoritmer og kunstig intelligens som besnærende, dragende og ligefrem afhængighedsskabende. Vores verden udvides og genfortrylles. Vi genfinder således den dobbelttydige udvikling.

Den dobbelthed giver anledning til at se nærmere på de overlevede tankeformer og ideer, der florer i og understøtter samtidens tech-kapitalistisme og artikulere en opposition til disse.

Hvor moderniteten og sekulariseringen gradvist har adskilt teologi og politik som separate domæner, så har tech-kapitalistismen gradvist adskilt digitale teknologier og politik.

Vi overværer således i dag et religions-kapitalistisk kompleks, der udfoldelse i intensiveret form som følge af den yderligere teknificering, dataficering og automatisering af vores liv samt tech-giganterens administration af det.

Det religions-kapitalistisk kompleks og den overflødiggjorte transcendente guddom udfolder sig inde fra den tech-kapitalistiske ideologis excesser, der f.eks. er blevet beskrevet som overvågningskapitalisme, dataisme og solutionisme. Singularity University kulten og dens ideer om de eksponentielle og kunstigt intelligente muligheder fremstår her som det fremmeste, mest eksplicit religiøse og skræmmende eksempel.

Data bliver gud, og kapitalismen antager form for adfærdsregulering, som det er umådeligt svært at slippe uden om.

Kamp om fremskridtsfortællingen

Tilbage står, at vi befinder os i en paradoksal situation, hvor vores liv på alle leder og kanter er gennemsyret af digital teknologier, devices og data, uden at vi har ikke magt over dem.

Den magt er i vid udstrækning deponeret hos en håndfuld amerikanske tech-mastodonter, hvis underliggende digitale infrastrukturer og forretningsmodeller er komplekse og uigennemsigtige, hvis ikke ligefrem bevidst skjulte. Det er den virkelighed, vi som borgere møder i dag. Det er den virkelighed, mange offentlige institutioner og private virksomheder møder.

Ja, det er den virkelighed, vi som samfund står overfor.

Det er en udfordring, da digitale teknologier og infrastrukturer i stadigt stigende grad skaber og holder sammen på vores hverdag, vores liv og vores samfund.

Når vi som borgere og offentlighed ikke kan gennemskue regler, normer og rammer, når vi ikke forstår dem og ikke har mulighed for at diskutere og forvalte dem i fælleskab, så øger vi risikoen for, at det ender galt.

Mere galt end det allerede står til. Vi er nødt til aktivt at modarbejde de tech-kapitalitiske undertvingelsesmekanismer, der tydeligt illustreres i tech-giganternes adfærdsmodificering, men genfindes flere steder i samfundet.

Oprettelsen af et dansk digitaliseringsministerium er ikke et universalmiddel, men et første skridt.

Relateret indhold

Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"Der er behov for, at vi gør op med Sillicon Valley og Singularity University ideologien, der fratager befolkningen politisk og demokratisk myndighed. "

Ja, men spørgsmålet er, hvordan vi kan gøre det. Får vi overhovedet lov? Faktisk kan det undre, at der ikke er lydt et større ramaskrig i medierne omkring Singularity Universitys indtog i Danmark, end der er.

Mange af vore topbeslutningstagere og topembedsmænd har de senere år i embedsmedfør, for skatteyderpenge, været på pilgrimsrejser i Silicon Valley med kraftige indslag af Singularatity University, herunder Kurzweil. Jeg har aktindsigt i to sådanne rejser i 2017 for topembedsmænd i centraladministrationen. Løst optalt har nok et sted mellem 40 og 70 været afsted på ugelange rejser - så vidt jeg kan forstå aktindsigten (forbehold her) - til en ca. pris på mindst 52 000 kr. pr. næse. Derudover har der været opfølgningsarrangementer i Danmark, hvor man bl.a. i følge referater er kommet hjem opfyldte af den hellige ild, og har lagt fælles planer for, hvordan man kom videre med disse tanker, mens man havde momentum.

Det er med garanti kun nogle få af de ture og rejser, som vore beslutningstagere de senere år har været på til tech-mekka. Derudover har singularity-præster gentagne gange været på inviterede missionstogter i Danmark, herunder til Disruptionrådet. Og der er pga. Danmarks begejstring for Singularity oprettet filialer af denne elitære kursusvirksomhed i Danmark.

Indsatsen har bl.a. givet afsmitning i form af diverse vækst-planer og ukritiske digi-halleluja-fremstød.

Så der er tydeligvis storsatset, og der må være ofret mange millioner og mange arbejdstimer, på at køre Singularity-vejen. Og nu er det, jeg undrer mig og gyser. For som Mads Vestergaard afdækker i sin nye bog "Digital Totalitarisme", og som Tobias Liebetrau omtaler, så er Singularitarismen ikke nogen demokratisk ideologi. Demokratiet ses som en sten i skoen, som sinker og hæmmer udviklingen. Lovgivning og menneskerettigheder, såsom privatliv, ses som irriterende forhindringer for den rette udvikling. Befolkningen anses for for dumme til at tage alvorligt, de skal ikke styre udviklingen. Det skal teknokrater, eksperter, uhæmmet og uafvendelig tech-udvikling - kort sagt Singularity Universitys ideologi.

Der er ikke noget socialt ansvar bygget ind i ideologien - det er nlrmest tech-udgaven af Ayan Rand. Deregulering ses som idealet, og det står enhver frit at udnytte denne og udviklingen til egen fordel og profitmaksimering. Fanden tager de sidste. Så tech-giganternes næsten verdensherredømme er ikke uønkset - det er singularitarismen for fuld udblæsning - en succes.

Og singularitarismen har i den grad stukket sit grimme ansigt frem på de sundhedsdatakonferencer, jeg har været på de senere år. Sprogbrugen er den samme, visionerne er de samme, kravet om deregulering og "tilpasning" af privatlivsbarrierne, fraværet af offentlig diskussion. Tingene sættes i søen i det skjulte, udviklingen styres i lukkede fora.

Hvordan er det kommet dertil, at vore magthavere og topbeslutningstagere mener, at de i det skjulte, for skatteyderpenge, kan tillade sig at arbejde i en retning, som går ind for demokratiets afskaffelse?

Hvordan kan det gå til, at vi tydeligvis har magthavere, som i det skjulte arbejder ud fra en ideologi og nogle visioner, som ser afskaffelsen af demokrati og menneskerettigheder som målet? (det kan jo forklare en hel del ellers ret uforståelige fænomener og skandaler de senere år).

Hvordan kan de tillade sig at bruge mange millioner kroner og mange, mange arbejdstimer på i det skjulte at tvinge landet i singular-eksponentiel retning, og på at støtte en ideologi/sekt, som har en ikke-demokratisk ideologi? Kunne de også tillade sig at bruge millioner på at sende topledere i armene på f.eks. Scientology eller jehoveas Vidner eller nynazister? Hvordan kan dette foregå, uden at nogen afslører, hvad der faktisk foregår og stiller dem til ansvar - evt. juridisk?

Ingen af de ansvarlige beslutningstagere og magthavere er gået ud i offentligheden og har sagt åbent: "Vi går ind for singularitaristisk ideologi. Vi mener, at udviklingen er uafvendelig, og at demokrati og rettigheder er i vejen for denne udvikling. Vi mener, at landet og udviklingen skal styres af eksperter og elite - dvs. os selv - uden indblanding fra det dumme folk. De kan få lov at være datamalkekøer for vore videnskabelige fremskridt, så vi selv kan leve fedt og få evigt liv som cyborgs".

Ingen siger det åbent, men handlinger sladrer - det er den retning, Danmark i det skjulte "nudges" i. Og da det ikke foregår åbent, og via demokratisk debat, så er der kun én mulig konklusion:

VI BLIVER KUPPET!

  • 9
  • 2
Anne-Marie Krogsbøll

.. det med, om vi får lov at ændre kurs:

Singularitarismernes magtbase er meget stor herhjemme - de sidder på centrale poster og har støtter/bagmænd/tilhængere blandt magtpolitikerne - over hele spektret, gætter jeg på. Den sidder på en stor del af det offentlige apparat, har sine fangarme langt ind i f.eks. sundhedsvæsen, skolevæsen, regioner og kommuner. Det giver en meget stor magtskævhed, og jeg kan frygte, at der vil blive slået meget hårdt igen, hvis vi begynder at gøre oprør - for vi er allerede solgt som dataslagtekvæg og undersåtter, og det vil nok nærme sig kontraktbrud overfor Silicon Valley og erhvervsgiganterne, som har tilsluttet sig Singularity-bevægelsen, hvis udviklingen skal rulles tilbage til noget, vi demokratisk kan styre. Det kan kun gå for langsomt, hvis vi skal nå at slippe ud af folden, inden lågen smækker bag os.

  • 7
  • 2
John Foley

Et væsentligt aspekt i politik og demokrati er at holdninger og visioner brydes. Det er i den grad en mangelvare, når det kommer til digitalisering, der fremstår ekstremt afpolitiseret. Konsekvenser er, at vi stor stil accepterer og normaliserer tech-giganternes stige økonomiske, politiske og kulturelle magt.

Det egentlige problem er desværre befolkningens og politikernes manglende interesse og fokus på nutidens måske største problem. Dermed får tech-giganterne og teknokraterne samt embedsværket frit spil. Læg mærke til at der i den igangværende valgkamp er en total mangel og interesse for at drøfte disse for samfundet og den enkelte borger meget vitale spørgsmål. Udover nogle ganske få er der næsten ingen der protesterer eller ytrer sig i debatten.
Tobias Liebetrau har i sine fremragende gæsteblogs afdækket og beskrevet problemerne samt anvist veje og muligheder der kan forbedre situationen. Lad alle os der er tilhænger af demokratiet og modstandere af den måde hvorpå politikerne, embedsværket og tech-giganterne handler hen over hovedet på os, benytte tiden inden valget den 5. juni, og gøre digitaliseringen til et af valget vigtigste emner.

  • 8
  • 0
Søren Ferling

liberalisme og socialisme er rationalistiske og har som ideologier generelt ikke modforestillinger til egne principper og vil derfor have teknokrati som resultat.

Karl Polanyi (ungarsk-canadisk etnolog og økonom) skrev før sin død i 1964 at 'kapitalismen vil vinde, men vi vil få den med alle socialismens kontrol- og undertrykkelsesmekanismer'.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

til en ca. pris på mindst 52 000 kr. pr. næse.


Det er endnu værre. Jeg har tjekket med ministeriet, og prisen var 52 000 kr. eksl. moms....

Og så var der vist lige et par VIP's som skulle have lidt særbehandling, så det blev lidt dyrere....

Og mht. deltagertal så har jeg nu optalt det til omkring 72 pers.

Det vil så sige, at der samlet er brugt omkring 5 000 000 kr. bare på disse to rejser i 2017 alene..... (plus muligvis et gigantisk gebyr til Rambøll for at have arrangereret turene).

  • 1
  • 2
René Fléron

Jo mere overvågningen bliver sat på dagsordenen, des bedre.
Jo mere den bevidstløse tro på at "singularitetens komme" vil frelse menneskeden bliver udfordret, des bedre.

Jeg er helt enig i at anlægge en religiøs analysevinkel på singularitetstilbederne.

Desværre savner den aktuelle valgkamp totalt et overvågningstema. Jeg forstår ikke hvorfor det ikke er det vigtigste tema - alle de andre temaer bliver jo sekundære hvis ikke demokratiets fundament beskyttes.

  • 4
  • 0
Flemming Bjerke

Demokratiforfaldshistorien om at overvågningskapitalismen direkte afvikler friheden og demokratiet er misvisende. Under overvågningskapitalismen er vi da velkomne til at tænke og være anderledes og være uforudsigelige (det varer jo ikke længe før ny adfærd er blevet kortlagt og udnyttet). Og glem ikke at overvågningskapitalismen lever af kreativitet og iværksætteri. Overvågningskapitalisme er det frieste samfund nogensinde ... for dem der har penge, forstås. Du bliver på alle mulige måder hjulpet til at realisere dig selv på DIN måde.

Problemet er bare at flere og flere i Vesten oplever at være truede økonomisk og dermed socialt. Hovedparten af Vestens industri er flyttet til Kina og stadig større dele af den gamle arbejderklasse oplever sig truet økonomisk - også pga. automatisering af den tilbageværende produktion. Det ses i særlig grad i Sydeuropa, Østeuropa, Frankrig og Østtyskland ... for ikke at nævne betydelige dele af USA.

Dermed er der et problem med protest og oprørskhed. Men så længe den retter sig mod flygtninge og udlændinge (dvs. de allersvageste grupper), forstyrrer det vel ikke overvågningskapitalismen (med mindre lederen heldigvis er så stort et fjog som Trump). De nationalistiske bevægelser har intet imod overvågning, snarere tværtimod, overvågning af udlændinge og 'andre' farlige elementer er en væsentlig del af 'støtten' til de udsatte mod eliten. Bemærk at DF flere gange har udtrykt at de vil være foregangsparti hvad angår overvågning.

Så forfaldshistorien om digitaliseringens DIREKTE afvikling af demokratiet er en vanetænkende misforståelse. Det er snarere det omvendte der foregår: Dem der er klemt af den økonomisk-teknologiske udvikling, gør oprør og kræver at politikerne gør noget ved deres stigende udsathed. Altså fører digitaliseringen til et stigende krav om at nationen skal sikre befolkningens hverdag og økonomi - gerne med brug af overvågning.

Demokratiet truer altså med at reducere sig selv som reaktion på den teknisk-økonomiske udvikling (det er set før). Sat på spidsen: Det farligste er ikke umiddelbart Silicon Valley, men de demokratisk og populistisk understøttede krav om øget overvågning og kontrol. Selve oprøret mod overvågningskapitalismens konsekvenser fremmer overvågningskapitalismen.

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Så forfaldshistorien om digitaliseringens DIREKTE afvikling af demokratiet er en vanetænkende misforståelse.


Jeg mener bestemt, at jeg netop peger på, at det sker indirekte - at vi bliver kuppet af, at afgørende beslutninger tages i det skjulte, og at demokratiet snigende afvikles via undergravningen af retten til privatliv, og via magthavende kultmedlemmers forestillinger om, at der ikke er tid til demokratiske processer, fordi vi står på en brændende platform og kan se f.eks. kineserne sejle afsted i det fjerne.

Det er ikke kun et spørgsmål om overvågning ift. sikkerhed - det er også magt-, inflydelses- og pengerige gruppers lobbyering for f.eks. tyveriet af sundhedsdata - af hensyn til deres egen forretningsmodel.

Det er ikke presset fra befolkningerne ift. eks. terrorforebyggelse, der præger det, som vore topbeslutningstagere tog med hjem fra rejserne til Singularity-templet. Det var harcore business og strategier til at håndtere ændrede magtforhold:

Fra "Noter fra studietur til Californien". Deltagere: Topchefer fra departementer, styrelser, regioner og kommuner. (aktindsigt)

Ordret:
*"Referat af indlæg fra Amin Toufani, strategi-direktør i Singularity University:
Amin leverede et blændende indlæg om fortid, nutid og fremtid i en verden, der aldrig har haft så høj hastighed på foranderlighed med digitalisering som motoren. Det blev underbygget via tre temaer: CHANGE, LEADERSHIP OG INNOVATION.
CHANGE
Her blev vi første gang præsenteret for eksponentiel vækst i næsten alt, hvad der har med it at gøre. Det blev præsenteret gennem eksempler og forudsigelser.
Med begrebet Xnomics indfanges økonomisk og arbejdsmæssig påvirkning af eksponentielle vækstrater. Amin havde fokus på det punkt i en eksponentiel kurve, hvor tangenten passerer 45 grader – også kaldet The Knee. For mængden af data (målt i bytes) blev dette punkt passeret i 2013, og der er behov for ekstrem lagringskapacitet og metoder til at trække relevant information ud. Andre eksempler var pris/ydelsesforhold på devices. Det eksponentielle er repræsenteret ved mængden af x i år Y overstiger summen af samtlige x-antal i alle forudgående år.
Den menneskelige natur tænker ikke eksponentielt og har vanskeligt ved at reagere kontinuerligt herpå (eksempel præsenteret ved forecast på mobiltelefoner, der trods årlige fordoblinger til stadighed forventes afdæmpet). Den klassiske s-kurve er afløst af en j-kurve. Mennesker genkender det kendte. (udleverede 20 USD i præmie for at gennemskue en tekst, der stod på hovedet – var det Claus, der vandt?).
Det stiller nye krav til lederskab og innovation.
LEADERSHIP
Amin fokuserede på Perception (amplify), Conception (share) og Action (rewards).
Med eksempler fra crowd funding rejses 10-20 mio. USD på fem uger og fra branchers transformation (klassisk telecom afløst af Skype reducerede kapitalflow med 35 mia. USD på kort tid) demonstrerede Amin forandringshastighed. Alle brancher er udsat for dramatiske forandringer - også den offentlige sektor – og det er helt afgørende, at lederne gør sig bevidst og iagttager udsving og nye spillere. En opgave er at introducere nye forretningsmodeller med mulighed for at dele ressourcer, så værditilvæksten ligger i service (ikke i ejerskab) og har hurtige reaktionsmønstre. **Tiden for grundige analyser og beslutningsprocesser er passeret **(min fremhævelse). Nu kræver det risikovillighed og konstante initiativer. Derfor er det helt afgørende for industri og virksomhed at have stort lederskab og en innovativ kultur.
INNOVATION
På sidste tema om innovation blev præsentationen struktureret om syv P´er (People, Property, Production, Price, Power, Policy og Prosperity).
Sammenfattende var budskabet, at behov for arbejdskraft til at producere værdier vil blive reduceret. **Det giver en anden fordeling af arbejde og indkomst, hvor virksomhedsejere vil opnå en relativt større del og mange mennesker skal finde ny identitet og mening med livet ** (min fremhæv.) (hvis det tidligere har været arbejdet). Produktionsprocesserne vil blive ændret med stigende machine learning og platformsøkonomi med øget globalisering. Påvirker ikke kun blue colored men også white colored i stor udstræking (off. sektor). Priserne vil generelt falde. Noget pga. faldende marginalomkostninger, men prisdannelsen vil ske mere ud fra værditilvækst og konkurrenceforhold i det nyt paradigme med lavere priser, men større profitter. Magten i samfundet vil bliver påvirket (ses allerede i disse år), og der vil komme nye spillere ind i arenaen, hvilket giver ustabilitet. Politikerne vil få vanskeligere betingelser for at regulere i en global økonomi, og velstanden vil koncentreres endnu mere. ( min fremhæv.)
Der er brug for innovation på alle dimensioner.
Der blev nævnt følgende megatrends, der har indlydelse:
• Fragile global economies; new political instability
• Everyone is a player in the global economy
• Uncertain longterm future of energy, water, food
• A connected global system with sharp inequities
• Political instability; geographical shifts
• Rapidly shifting markets, players, technology regimes
• New sensibilities
• Climate change
Med reference til Dave Snowden, præsenteredes The Cynefin Model
SIMPLE
• Easy to understand; bounded with few degrees of freedom; e.g. a French press
• We have excellent tools and decisions making systems here
COMPLICATED
• Hard to comprehend but predictable. Governing constraints tightly coupled; e.g. swich watch
• Our thinking I here – we believe our problems are here
COMPLEX
• Dynamic equilibria; emergent properties; constraints loosely coupled; context sensitive; e.g. a forest
• Our problems are her – we need tools and leadership
CHAOTIC
• Lacking constraints; decoupled; stochastic; e.g. a forest fire
• We need tools to prevent situation from getting here
Amins pointe hermed var, at vi næppe er forberedt på hastige og betydelige forandringerne i fremtiden, og vi skal anstrenge os for at navigere heri. "*

Ikke meget terrorbekæmpelse i dette. Overvågningskapitalismen lever at at undergrave retten til privaliv. Mit gæt er, at man spiller på frygten for terror og forbrydelser for at kunne manipulere denne overvågningskapitalistiske dagsorden igennem. Kravetadgang til vore private data kommer oppefra, fra foretagender som Singulatity-kulten. så må man jo opfinde spiselige begrundelser for dette.

  • 0
  • 2
Anne-Marie Krogsbøll

Nå, der røg formatteringen på mystisk vis. Her er mine fremhævelser:

**Tiden for grundige analyser og beslutningsprocesser er passeret **​

Det giver en anden fordeling af arbejde og indkomst, hvor virksomhedsejere vil opnå en relativt større del og mange mennesker skal finde ny identitet og mening med livet **
**
prisdannelsen vil ske mere ud fra værditilvækst og konkurrenceforhold i det nyt paradigme med lavere priser, men større profitter. Magten i samfundet vil bliver påvirket (ses allerede i disse år), og der vil komme nye spillere ind i arenaen, hvilket giver ustabilitet. Politikerne vil få vanskeligere betingelser for at regulere i en global økonomi, og velstanden vil koncentreres endnu mere.​

Velkommen i det eksponentielle helvede...

  • 0
  • 2
Flemming Bjerke

At denne Amin er dybt forvirret, siger ikke ret meget om de kræfter der driver overvågningskapitalismen. Hvis departmentchefer mv. lægger sig bag sådan en gang exalteret forvirring, bidrager det først og fremmest til forståelse af hvorfor det danske statsapparat fungerer så ringe - og åbenbart desto ringere, jo mere digitalisering.

Men jeg er enig i at det er bekymrende hvis det centrale embedsværk lytter til sådan noget. Så jeg synes at det er supergodt at du får det frem. Problemet er nok at embedsværket har fået politisk tilskyndelse og i øvrigt ikke har nogle alternativer. Det er jo ikke noget alternativ at påstå at friheden bliver taget fra os fordi vi bliver overvåget, når det er det modsatte der sker. Faktisk ser jeg slet intet i referatet som tyder på at jeg har uret i at den vestlige overvågningskapitalisme indebærer både øget overvågning og øget frihed for dem med penge.

Det er rigtigt at demokratiet i et betydeligt omfang bliver manipuleret. Ikke mindst Wolin kortlægger metoderne i bogen "Managed Democracy". Det er rigtigt at nettet og programmeringen giver nye muligheder for at styre demokratiet. På den anden side har nettet også den konsekvens at alle blive mere udsatte end nogensinde gennem ctrl-tab (jf. Michael Seeman - Das neue Spiel - som delvis er oversat til engelsk.)

At kapitalismen ændrer sig hurtigere end nogensinde, er heller ikke noget Amin har fundet ud af. Men ændringsraten medvirker også til den marginalisering som støtter fremmedhadets og nationalismens reduktion af demokratiet. Men det er vanetænkning at tro at vi ender i fascisme. Putins og Orbans model for styret og overvåget demokrati samt frihed for dem med penge, forekommer mig mere sandsynlig - og bemærk de har flertal i befolkningen - takket være overvågning og sanktioner mod 'forkert' tænkende meningsdannere. Men en afgørende forskel i forhold til Danmark er dog stadig kontrollen med medierne og domstolene i Rusland og Ungarn.

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Flemming Bjerke.

Vi er åbenbart enige omkring tingenes tilstand, men uenige om vejen dertil. Jeg vil underbygge mine påstande ved at henvise til dagens vigtige, men frygtelige artikel om Morozows given op:
https://www.version2.dk/artikel/forfatter-europa-drop-lidt-jeres-privacy...

Han peger på svigtet/kuppet fra politisk side, dvs. oppefra - men drager i i mine øjne de forkerte konklusioner. Løsningen er ikke at opgive demokrati og menneskerettigheder, og begynde at kappes med Kina og andre om, hvem der hurtigst kan opbygge et AI-diktatur. Så kan det nemlige lissom være det samme...

Faktisk ser jeg slet intet i referatet som tyder på at jeg har uret i at den vestlige overvågningskapitalisme indebærer både øget overvågning og øget frihed for dem med penge.


Der er vi enige..... men kravet kommer ikke nedefra, men oppefra fra kyniske/skrupelløse folk, som er gode til at manipulere, og som har egeninteresser/økonomiske interesser i at gennemtvinge overvågningskapitalismen. Og da det foregår i det skjulte, og befolkningen typisk ikke ved, hvad der er ved at ramme dem (ikke fordi de er for dumme, men fordi det kræver særlig interesse for emnet), følger de indtil videre villigt med.

Men ændringsraten medvirker også til den marginalisering som støtter fremmedhadets og nationalismens reduktion af demokratiet.


Enig...

Men det er vanetænkning at tro at vi ender i fascisme. Putins og Orbans model for styret og overvåget demokrati samt frihed for dem med penge, forekommer mig mere sandsynlig -


Det er måske her, vi taler forbi hinanden. I mine øjne er det, du her omtaler, ikke demokrati. Demokrati forudsætter privatliv, fri tale, fri tænkning, menneskerettigheder, retsstat, lighed. Ellers er det i mine øjne fascisme (muligvis ikke bruger jeg ikke begrebet helt præcist her, men det ligner i hvert fald: https://www.merriam-webster.com/dictionary/fascism ) og flertalsdiktatur.

  • 0
  • 2
Flemming Bjerke

Der er god grund til ikke at kalde managed democracy for fascisme. Prøv at læse wikipedia-resumeet af Wolins analyse af forskellen på USA's demokrati og den klassiske fascisme.

https://en.wikipedia.org/wiki/Inverted_totalitarianism#Comparison_to_the...

Demokratiet har altid i betydeligt omfang været styret af eliten; at tro andet er utopisk drømmeri om en anden planet. Så kampen står ikke omkring elitestyring eller ej, men om hvilken elitestyring vi vil have. Det lykkedes Trump at samle den brede utilfredshed med eliten op; problemet er at han blot vil have en anden elite til at styre et endnu mere elitært demokrati. Lige netop det er problemet med alle de nationalistiske bevægelser som huserer i Europa - og som gerne, ligesom DF, så endnu mere overvågning og endnu flere sanktioner.

Jeg mener du abonnerer på et for enkelt billede af den magtkamp der foregår når du skriver: "kravet kommer ikke nedefra, men oppefra fra kyniske/skrupelløse folk, som er gode til at manipulere, og som har egeninteresser/økonomiske interesser i at gennemtvinge overvågningskapitalismen". Som Foucault skriver, kommer magten nedefra i den forstand at hvis ikke en væsentlig del af befolkningen accepterer magtforholdene (i det mindste som de mindst ringe) så falder samfundet fra hinanden. Det er derfor den højrenationalistiske protestbevægelse er så betydningsfuld: Den samler utilfredsheden med eliten op, men dens alternativ er endnu mere overvågning og sanktioner. Så hvad er alternativet?

Hvad angår alternativer, er Morosov svag idet han ikke argumenterer for at AI-udvikling kræver indskrænkning af privatlivet. Han har ret i at banebrydende teknologisk udvikling kræver tæt samarbejde mellem stat og kapital. Det ved de godt i bl.a. Tyskland og Frankrig hvorimod det hører til dansk politiks grundlæggende for-domme at staten ikke må føre en aktiv teknologipolitik - uanset at de fleste kernebrancher i dansk industri netop er funderet på statsdreven teknologipolitik (vindmøller, lydteknologi, m.m.).

Megen kritisk tænkning om AI lider desværre af dystopisk vanetænkning hvor AI bliver et monster a la King Kong, the Invation of the Bodysnatchers og Aliens som er selvstændige monstre som den rare stat skal redde os fra. Men det er ikke videre sandsynligt at eliten frivilligt vil udvikle og implementere AI som ikke kontrolleres af dem selv. (Der er dog et problem omkring magtkamp og konkurrence, men det er en anden historie). Så Morosov ser bare intet alternativ til den elitære AI-udvikling og glemmer at diskutere hvordan AI kunne blive noget som almindelige mennesker kunne have gavn af og kontrol over - og ikke mindst have ret til at bruge og udvikle. Bemærk at dansk vindmølleindustri er udsprunget af græsrodsbevægelser i 70'erne som dannede grundlaget for en industripolitik primært understøttet af venstrefløjen. Hvorfor skulle Europa ikke kunne gøre noget lignende med AI (en bekymring kunne dog være softwarepatenter)? Så konklusionen må være det modsatte af Morosovs: Europa skal ikke opgive privatlivsbeskyttelsen, tværtimod.

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Flemming Bjerke.

Demokratiet har altid i betydeligt omfang været styret af eliten;


Helt enig - men det betyder ikke, at vi skal acceptere yderligere forstærket elitestyre.

Så kampen står ikke omkring elitestyring eller ej, men om hvilken elitestyring vi vil have.


Helt uenig. Hvis man mener demokrati alvorligt, så er elitestyre noget, der skal bekæmpes - ikke fremmes.

Jeg mener du abonnerer på et for enkelt billede af den magtkamp der foregår når du skriver: "kravet kommer ikke nedefra, men oppefra fra kyniske/skrupelløse folk, som er gode til at manipulere, og som har egeninteresser/økonomiske interesser i at gennemtvinge overvågningskapitalismen".


Helt uenig. Og du er så også uenig med Shoshana Zuboff, hvis konklusion i den nye, globalt roste bog "The Age of Surveilance Capitalism" har titlen "A Coup from Above", hvor man bl.a. kan læse følgende:
"Surveilance capitalism´s antidemocratic and antiegalitarian juggernaut is best described as a market-driven coup from above. It is not a coup d'etat, but rather a coup de gens: An overthrow of the people concealed as the technological Trojan horse that is Big Other. On the strenght of its annexation of human experience, this coup achieves exclusive concentrations of knowledge and power that sustain privileged influence over the division of learning in society. "

Som Foucault skriver, kommer magten nedefra i den forstand at hvis ikke en væsentlig del af befolkningen accepterer magtforholdene (i det mindste som de mindst ringe) så falder samfundet fra hinanden


Ja, det er uden tvivl rigtigt - men ikke noget argument for, at befolkningen ikke kan være manipulerede til at acceptere magtforholdet som det mindst ringe. Og det er vel faktisk det, Zuboff bruger hele sin skelsættende bog på at underbygge - at det er præcist det, der sker i øjeblikket: Vi manipuleres fra toppen (som jeg betragter som et sammenrend at tech-giganter, andre økonomiske storspillere og topbeslutningstagere og toppolitikere). Og som du selv i den forrige kommentar indrømmer, så er det meget bekymrende, at vore topembedsmænd kan gå i singularity-fælden. Men det gør de altså - sendt derind for skatteydermidler af vor regering. Og Amin er jo ikke bare en tilfældig forvirret discipel, som ikke har fattet noget - han er ledende skikkelse i bevægelsen, og repræsenterer denne overfor den danske regerings udsendinge, som lydet til at æde det råt.

...hvordan AI kunne blive noget som almindelige mennesker kunne have gavn af og kontrol over - og ikke mindst have ret til at bruge og udvikle.


Ja, det ville være dejligt, hvis vi kunne beholde kontrollen over nyttige anvendelser, såsom vejrudsigter og den slags. Men alt dette privatiseres jo, hvilket vel netop er det, han kritiserer.

Europa skal ikke opgive privatlivsbeskyttelsen, tværtimod.


Der er vi helt enige - men desværre fungerer vore toppolitikeres hjerner efter Morozov-modellen: At privatlivet må afskaffes i en eller anden grad. Hvilket i deres tankeverden betyder fuldstændigt, bid for bid.

  • 0
  • 2
Flemming Bjerke

"Hvis man mener demokrati alvorligt, så er elitestyre noget, der skal bekæmpes - ikke fremmes."
Nu skrev jeg ikke noget om at elitestyring skulle fremmes, men at det er utopisk drømmeri at tro at eliter kan undgås.

Zuboffs arbejde er vigtigt og godt, men jeg mener at hun går for langt når hun anser os for rene marionetdukker - uanset hvor mange data overvågningskapitalen har til rådighed:

"Surveillance capitalism is the puppet master that imposes its will through the medium of the ubiquitous digital apparatus. I now name the apparatus Big Other: it is the sensate, computational, connected puppet that renders, monitors, computes, and modifies human behavior."

Men det er først når overvågningen kombineres med generelle effektive sanktioner (jf. Kinas kreditteringssystem) for at vi kan begynde at tale meningsfuldt om marionetdukker.

Det er som om Zuboff abonnerer på et Laplacesk univers hvor blot man har tilstrækkelig information kan alt forudsiges ... og styres. Det er der ikke noget der tyder på nogen sinde kommer til at eksistere.

Der hvor man kan blive virkelig bekymret er når ansættelser bliver betingede af politisk overbevisning.

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Men det er først når overvågningen kombineres med generelle effektive sanktioner (jf. Kinas kreditteringssystem) for at vi kan begynde at tale meningsfuldt om marionetdukker.


Som jeg læser Zuboff, så taler hun ikke primært om statens overvågning og styring af borgerne (det gør hun faktisk ikke ret meget) - hun påviser, hvordan overvågningskapitalisternes totalovervågning i form af den altomfattende kommercielle dataindsamling giver dem magt og midler til at styre vores adfærd indirekte via adfærdspsykologien - hvorved de kan tilrane sig endnu mere magt og enorme økonomiske midler. Om hvordan de allerede nu kan få hele verden til at danse til (bare et eksempel) Pokemon Go's pibe, hvorved de kan lokke/styre folk ind i økonomisk givtige fælder. Og at dette på længere sigt fører til et totalitært samfund, hvor overvågningskapitalismen mere eller mindre er smeltet sammen med staten/magthaverne, og - via deres altomfattende viden om os - kan styre os. Det er mindst ligeså farligt og skræmmende perspektiver som direkte magtmidler såsom berufsverbot og den slags, for det er meget sværere at bliver klar over, når man udsættes for skjult manipulation - det er magtmidler helt ind i sjælen.

Herhjemme er der jo begyndt at dukke tiltag op - såsom Gladsaxemodellen - som minder om Kinas disciplineringsmidler - man "straffes", hvis man ikke passer godt nok ind i normerne, som omregnes til data på basis af point. Andre fictive, men mulige eksempler kan ses i serien "Black Mirror" - eksempler som ikke er langt fra marionetdukke-tanken. Vi ender via overvågningskapitalismens nudging og manipulationer med at disciplinere os selv - lige så stille. Og er vi ikke allerede der? Er vi ikke allesammen allerede begyndt at overvåge os selv, og tænke en ekstra gang over, hvad vi gør, og hvad vi udtrykker hvor - af skræk for overvågningskapitalisternes registrering af alt? Er det ikke allerede et indgeb i vores handlefrihed, at vi skal bruge tid på at administrere cookie-indstillinger etc.? Og har overvågningskapitalistene ikke allerede fået enorm magt over os, når de kan få milliarder af mennesker til at leve livet med næsten i mobil-skærmen? Vi er jo allerede - i et vist omfang - styrede marionetdukker. Vi styres via disse tech-giganters greb om og adgang til den helt almindelige, menneskelige psykologi, som de misbruger. De medvirkende adfærdspsykologer burde skamme sig.

  • 0
  • 1
Flemming Bjerke

Zuboff overvurderer afsætningsøkonomiens evne til at forudsige og forstå hvad mennesker finder på. Adfærdspsykologi er en temmelig indskrænket tilgang til studiet af mennesker og samfundet. Men afsætningsøkonomien er i fuld gang med at udvikle metoderne til studiet af forbrugere (såsom fænomenologi og semiotik). Uanset dette er mennesker dog stadig aldeles forfærdelige at forudsige. Det er således sjældent at en regressionsanalyse kommer ud med en R2-værdi på over 0,5. Dvs. at under 50% af variationen er forklaret.

Et godt eksempel er modebranchen. Modebranchen har i årtier arbejdet med en cyklus hvor hele kollektionen skulle være planlagt til produktion i Asien mindst ½ år i forvejen. Problemet er bare at de 'satans' kvinder finder på uforudsigelige ting så modehusene brænder inde med lagre som de ikke kan sælge - eller må sælge for billigt. Med IT-udviklingen er der imidlertid sket det at nogle sydeuropæiske modehuse har taget produktionen hjem samtidig med at de overvåger markedet tæt. Det har betydet en responstid der er nede på 14 dage, og at der bliver produceret færre og mindre fejlsortimenter. Selv modedyr er ikke marionetdukker, men selvstændigt tænkende væsener som ikke bare lader sig diktere af modekapitalen.

Hvis man skal kritisere overvågningskapitalismen, er det helt afgørende at man tager udgangspunkt i at mennesker er svære at styre - med mindre man bruger frygt. Men selv når der bruges frygt, kan det være meget svært: Stasi havde f.eks. overhovedet ikke fattet hvad der var ved at ske inden murens fald ... før det var for sent.

Hvis folk var nemme at forudsige, ville der i øvrigt ikke være brug for al den overvågning. Prøv at læse Baudrillards lille skrift: "I det tavse flertals skygge." Der udvikler han lige præcis det modsatte synspunkt af Zuboffs - (Uanset det er skrevet før den internetbaserede overvågningskapitalisme, er analysen dog stadig relevant). Ja, Baudrillard er noget rabiat, men ikke mere end Zuboff. Man skal hverken godtage det ene eller det andet ekstreme synspunkt ukritisk: Mennesker er grundlæggende svære at styre, men de er heller ikke helt ustyrlige - ellers ville demokrati jo heller ikke være en mulighed.

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Flemming Bjerke.

Men man behøver jo heller at kunne forudsige 100% nøjagtigt eller kunne styre 100% af befolkningen (men man bliver bedre og bedre til det). Man behøver bare at kunne forudsige og styre nok, og så i øvrigt have nok magt og ressourser nok til at undertrykke de resterende ....

Bare man kan manipulere nok , kan man gennemføre et kup fra oven....Og det er det, der sker...

  • 0
  • 1
Flemming Bjerke

Bare man kan manipulere nok , kan man gennemføre et kup fra oven....Og det er det, der sker...

Nu ræsonnerer du baglæns: Vi bliver kuppet ... altså må vi nødvendigvis blive styret tilstrækkeligt.

En kritisk tænkning er nødt til at stille spørgsmålet åbent: Har/får overvågningskapitalen tilstrækkeligt styr på os? Eller er kapitalen også mere og mere såbar som Seemann og Baudrillard vel indikerer.

og så i øvrigt have nok magt og ressourser nok til at undertrykke de resterende

Ja, og de resterende er først og fremmest de fattige: det er derfor at den stigende ulighed er så bekymrende. Tænk på hvad folk på kontanthjælp - og syge - bliver udsat for i arbejdets hellige navn. For ikke at tale om hvordan udlændinge bliver behandlet under forherligelse af en næppe eksisterende kultur! Frihed, demokrativ og debat med overvågningshjælp til de velstillede. Resten må finde sig i overvågning PLUS harske sanktioner. Det populistiske og nationalistiske oprør handler især om en mellemgruppe som med god grund er bange for at ryge ud af de velstilledes rækker.

Sat på spidsen støtter Zuboff overvågningskapitalismen ved at tegne et overdrevent skræmmebillede af den. For så må vi jo nøjes med at håbe på at vi kan forhindre overvågningskapitalismen i at styre os (velstillede) helt. Men sådan er det jo allerede!

Alan N. Shapiro har langt bedre fat i hvad altertivet er:

Our activities in the space of digital and virtual media should avoid the two extremes of utopian and dystopian perspectives. Many theories of new media and new technologies have been euphoric in seeing great possibilities for creativity, self-expression, and more democratic communication in these contemporary phenomena of online existence. Other discourses have been almost exclusively critical, observing in our networked immersion in “social media” and pervasive simulations the deepening of both capitalist-consumerist conformism/control – now administered by a new set of large corporations (Facebook, Amazon, Google, Apple, etc.).

The third alternative to these two diametrically opposite positive and negative views of digitalization is to deal with the digital-virtual realm as an “ambivalent interspace.” We should conceptualize – and then act in – various media from cyberspace to Augmented/Mixed Reality (AR/MR) as open contested arenas situated between capitalist commodification as now re-inscribed through software code by economically powerful surveillance agencies and the potentialities of radical and transformative creativity.

https://noemalab.eu/ideas/baudrillard-and-the-situationists/

... hvor "we" i det tredje alternativ selvfølgelig er dem der har tid og råd til at være alternative, forstås.

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Nu ræsonnerer du baglæns: Vi bliver kuppet ... altså må vi nødvendigvis blive styret tilstrækkeligt.


Nej, det gør jeg nu ikke. Jeg ved, at vi bliver manipuleret i et eller andet omfang - der har været talrige eksempler bare her på siden, og Zuboff og andre giver masser af andre eksempler.

En kritisk tænkning er nødt til at stille spørgsmålet åbent: Har/får overvågningskapitalen tilstrækkeligt styr på os? Eller er kapitalen også mere og mere såbar som Seemann og Baudrillard vel indikerer.


Jeg ved ikke, om vi taler forbi hinanden. Jeg ved, at vores embedsapparat sendes på milliondyre studierejser , hvor de kommer i audiens hos Singularity, og hvor de kommer hjem, og har taget denne kults tænkning til sig i et eller andet omfang. Det fremgår referater fra turen, og fra diverse visionsrapporter o.l.. Jeg ved, at der bliver fulgt op med oplæg af samme type herhjemme. Jeg ved, at kulten går ind for ekspertstyre i stedet for demokratiske, langsommelige procedurer. Jeg ved at der lobbyeres kraftigt på diverse konferencer for toplaget herhjemme for at føre disse tanker ud i livet.

Det er dette, jeg mener er et tilløb til/forsøg på kup fra oven - at man fra toplagets side i det skjulte arbejder på at sætte demokratiske processer ud af spillet, erstatte med toppens egen udemokratiske dagsorden, og omforme samfundet efter Singularitys principper.

Forskellige former for manipulation støtter så om om tankegangen - udviklingen fremstilles bl.a. som uafvendelig. Om det så også vil lykkes, eller om det i tide går op for befolkningen uden for toplaget, hvad de har gang i - ja, det vil tiden vise. Men forsøget på et kup fra oven er jeg ret sikker på er i gang. Der er stærke tendenser til, at toppen ikke mener, at demokratiet er tilstrækkeligt "agilt" og handledygtigt til at gennemføre den ønskede ekspontielle udvikling - og det er mit indtryk, at de forsøger ad bagvejen at tage udviklingen i egne hænder.

Jeg undrer mig i øvrigt over Singularitys logik: Man påstår, at udviklingen er uafvendelig, en naturlov/naturkraft. Men samtidig kræver man deregulering, erhvervsstøtte osv. Det ville vel ikke være nødvendigt, hvis udviklingen virkeligt var uafvendelig?

Ja, og de resterende er først og fremmest de fattige: det er derfor at den stigende ulighed er så bekymrende. Tænk på hvad folk på kontanthjælp - og syge - bliver udsat for i arbejdets hellige navn. For ikke at tale om hvordan udlændinge bliver behandlet under forherligelse af en næppe eksisterende kultur! Frihed, demokrativ og debat med overvågningshjælp til de velstillede. Resten må finde sig i overvågning PLUS harske sanktioner. Det populistiske og nationalistiske oprør handler især om en mellemgruppe som med god grund er bange for at ryge ud af de velstilledes rækker.


Enig.

Other discourses have been almost exclusively critical, observing in our networked immersion in “social media” and pervasive simulations the deepening of both capitalist-consumerist conformism/control – now administered by a new set of large corporations (Facebook, Amazon, Google, Apple, etc.).


Hvad er der galt med den synsvinkel? Jeg ser ingen argumenter?

  • 0
  • 0
Flemming Bjerke

"Other discourses have been almost exclusively critical, observing in our networked immersion in “social media” and pervasive simulations the deepening of both capitalist-consumerist conformism/control – now administered by a new set of large corporations (Facebook, Amazon, Google, Apple, etc.).

Hvad er der galt med den synsvinkel? Jeg ser ingen argumenter?"

Jeg har tidligere begrundet at forudsigeligheden af menneskelig adfærd er alt for vanskelig (uanset AI) til at kunne styre forbrugerne tilstrækkeligt, og det er heller ikke nødvendigt da man med overvågning giver mulighed for løbende justeringer. Altsammen så længe man har tilstrækkelig styr på de 'besværlige'. Formlen er:

Frihed under ansvar = Frihed (for de velstillede) under overvågning

Du mener at der er "et tilløb til/forsøg på kup fra oven". Mit modspørgsmål er: Hvorfor skulle eliten kuppe sig selv? Det er derfor Wolin (som nævnt ovenfor) er interessant: Han viser hvilken elitestyring der allerede er foregået i årtier.

Men det er tydeligvis gået op for eliten at nettet giver nogle friheder til befolkningen som nogle bruger på en 'uhensigtmæssig' måde. Det arabiske forår viser jo dette med al ønskelig tydelighed - og jeg skal da lige love for at eliten vågnede op og tog krasse midler i brug (undtagen i Tunis).

Putin er et godt eksempel: Han ved at befolkningen hader den tætte kontrol med hvad den siger og tænker. Derfor forfølger han hovedsageligt meningsdannere, og det er lykkedes ham at blive demokratisk (formelt set) genvalgt gang efter gang. På det seneste har nettet dog givet ham problemer, og han arbejder tydeligvis på en kontrolløsning som ikke giver for store problemer med utilfredshed blandt befolkningen. Formlen er: Så megen frihed til folket som muligt, så længe elitens forhold fortsat forbedres. Men det er en svær øvelse når uligheden er så ekstrem som den er i Rusland:

https://www.independent.co.uk/news/world/politics/credit-suisse-global-w...

Så mine pointer er:

  1. FRIHED under overvågning i dag er elitens grundlæggende model.
  2. Eliten kræver at deres rigdom vokser, og at de ikke trues politisk.

Så længe eliten får deres krav indfriet (2), giver de med glæde frihed til folket. Men det er selvfølgelig bedst at få udrullet overvågningen så man ligesom Putin kan intensivere kontrollen om nødigt. Det er i den forbindelse at nettets virkninger må ses: Det giver BÅDE større friheder og uforudsigeligheder OG større muligheder for overvågning og kontrol.

Jeg mener dermed at have begrundet hvorfor jeg mener at det er problematisk at antage at friheden tages fra os, og at vi bliver mere og mere kontrollerede. Det kan da godt være at du og Zuboff får ret i at vi alle (os to inclusive) ender som marionetdukker - men det er bestemt ikke sikkert, og det er ikke det der ligger i kortene (i første omgang).

Jeg kunne godt tænke mig at du konkret forklarede hvordan den almindelige danskers frihed er blevet indskænket pga. overvågningen. Jeg ser kun to steder: 1. Arbejdsgiveres check af sociale medier. 2. Overvågning og sanktioner overfor dem på overførselsindkomster (f.eks. snagen i kontanthjælpsmodtagende enlige mødres seksualliv).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize