Opera sætter turbo på browseren

Nu er norske Opera klar med en turboudgave af sin browser. Hold da helt op hvor den flyver!

Det er lidt sent lørdag aften, og lidt tilfældig surf bragte mig hen på gode gamle Operas site. Det er helt nostalgisk med Opera: For efterhånden en del år siden besøgte jeg deres skramlede lokaler i Oslo, snakkede med stifteren og fik hilst på et par danske udviklere, som dengang var i gang med en Mac-udgave.

Og så opdager jeg nu, at Opera søreme har lanceret en turbo-udgave netop her den 13. marts. En hurtig afprøvning under Ubuntu afslører en ganske fed og hurtig inkarnation, der på mange måder ligner den 9.61, som jeg tidligere havde installeret under Ubuntu 8.04.

Og jeg havde halvglemt Opera. Men den nye eksperimentelle Turbo-udgave er sjov, og min hurtige afprøvning viser, at det går tjept, når turbo-knappen aktiveres, og siderne hentes på komprimeret vis hos Opera.

Fedt at genopdage den elegante browser og blive forkælet med hastighed.

Og samtidig er min gamle favoritbrowser til min aldrende mobiltelefon blevet opgraderet til Opera Mini v. 4.2!

Læs mere om turbo-udgaven hos Opera:
http://www.opera.com/business/solutions/turbo/

Download udgaven her:
http://labs.opera.com/news/2009/03/13/

Har du set på udgaven og har du nogle kommentarer du vil dele?

/kurt

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Flamber Hansen

Som med så meget andet, så kan man ikke få hele pakken.

Med hastigheden, daler sikkerheden.

Man forbinder via Opera's transcoder proxy, hvilket betyder, at de har "adgang" til dine krypterede websider. Jeg stoler dog en del på Opera, så jeg logger med glæde på min mobil-konto via Mini, men jeg ville aldrig logge på min bank eller andre vigtigere ting.

Men dejligt at se, at de har integreret denne vidunderlige funktion i deres desktop. Det er en super funktion til folk på langsomme eller forbrugsafregnet forbindelser.

  • 0
  • 0
Kurt Westh Nielsen Blogger

....Men det ser da ud til at Opera har tænkt på problemstillingen. Af turbo-bloggen, som jeg linker til i mit indlæg, fremgår det: "Your privacy is important

Even when Turbo is enabled, encrypted traffic does not go through our compression servers. This means that when you are on a SSL site, we bypass these traffic and let you communicate with the SSL site directly. Opera generates statistics of the usage of Opera Turbo, but these are aggregated numbers and no information can be linked to a single user. Opera does not store any users' private information."

/kurt

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere