OpenMoko, hvis din telefon SKAL være åben

Hvis du er på udkik efter en billig iPhone-efterligning, så led trygt videre. For OpenMoko er ikke en erstatning for Apples iPhone. OpenMoko har intet kamera, skærmen er ikke multi-toouch, den har stadigvæk ikke 3G og designet er ikke noget at råbe hurra for.

Men det var alligevel med noget spænding jeg pakkede min splinter nye OpenMoko op i går formiddags. Det følgende er mit umidelbare førstehåndsindtryk råt for usødet. I næste uge vil jeg så skrive noget mere dybdegående.

Softwaremæssigt er den absolut ikke forbrugerklar endnu. Ved modtagelsen havde den kun den meget basale software installeret. Den kunne ringe, sende SMS'er og der var et terminal-program. Første opgave blev derfor at flashe et nyt image ind. Om jeg har valgt det forkerte image ved jeg ikke, men telefonen er ret ustabil og er crashet for mig et par gange i de 20 timer jeg har haft den.

Som brugstelefon er der stadigvæk noget vej. Det er helt simple ting som en opsætningsmenu der mangler. Ringetonen ændres ved at redigere en fil nede i /etc. Telefonens screensaver mangler et ur og den kan kun låses ved at lade den ligge et stykke tid. Den har ingen lydløs indstilling og den tager en enorm tid at boot'e.

Den helt store tiltrækningskræft ved telefonen er selvfølgelig dens åbenhed. Det skal være den væsentlige faktor for at anskaffe sig en OpenMoko. Ikke så meget ud fra det ideologiske princip, men for muligheden for at selv pille med softwaren. Derfor afskrækker manglerne ved softwaren mig ikke, men det bliver først henover weekenden jeg får leget med den del.

I hvert fald glæder jeg mig til at Neverball bliver porteret, så jeg kan spille med accelerometeret.

(Til forskel fra Eee'en har jeg valgt ikke at skrive mit blog-indlæg på telefonen. Det er ikke så fedt at skrive ting i VI med gammeldags triple klik-tastatur og hverken en Esc-tast eller en Ctrl-tast)

Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Makholm

Jeg købte den gennem Golden Dilicious Computers i Tyskland. Det var lidt besværligt at angive et CVR-nummer, fordi de laver noget online validering af det. Ellers var det et helt almindeligt internetkøb.

Tænker du på noget specielt?

  • 0
  • 0
Asbjørn Sloth Tønnesen

Vi er nogle stykker der er ved at arrangere fælleskøb fra Handheld-Linux, med mig som faktura hub. Ved at bestille mindst 10 stk. kan vi få dem til 2500kr inkl. dansk moms. Dermed kan private spare ca. 240 kr, og moms-registerede ca. 300kr, i forhold til at købe dem enkeltvis.

Mere info om vores fælleskøb:
http://surl.dk/4fk/

PS: Version2's link regex er i stykker den stopper ved kolon, ikke så brugbart med wiki links.

  • 0
  • 0
Asbjørn Sloth Tønnesen

ASU skulle vist være den der egner sig mest til dagligdags brug.

ASU has been started to integrate the Qtopia stack — ported to X11 — with a new set of graphically pleasing applications based on the Enlightenment Foundation Libraries. Qtopia is a more mature product than the GNOME Mobile stack and you can expect all the standard feature phone applications to work in a solid way. [...]

Overstående er sakset fra denne gennemgang af den nuværende status og de fremtidige fokusområder:
http://www.vanille-media.de/site/index.php/2008/06/28/gtk-asu-fso-tmtla/

  • 0
  • 0
Hans Schou

Peter Makholm har helt ret; på software-siden er OpenMoko en skuffelse - endnu.

Men den kan ringe op, modtage opkald, udskifte al software og hvor går man så ellers hen og finder lignende produkt?

Jeg får min om 10 dages tid og glæder mig. Lige nu pusler jeg med en applikation der skal styre valget af profil på baggrund af telefonnummer, tid, sted (der er GPS indbygget), bevægelse (der er accelerometer), kalender etc.

Min egen regel nummer 1 bliver, Hemmeligt nummer: Afspil tlf-besked, modtag svar, læg røret på.

Regel 2: Hvis GPS != DK (ude at rejse), afspil svar "send en SMS", læg røret på.

Disse regelsæt passer nok de færreste, så default skal nok være noget andet. Men tanken er altså at man selv hvilken profil der skal bruges på baggrund af de forskellige ting mobilen selv kan finde.

En anden hændelse jeg kunne finde på at udstyre børnene med, er når de bevæger sig ind i et forbudt område såsom Ungdomshuset. Nu er den ældste kun 5 år, men hændelse-profil-mønstret skal nok ændres med alderen. Og det afleder selvfølgelig spørgsmålet "Hvor gamle må børn være, før det er upassende/uetisk at overvåge dem med GPS?"

  • 0
  • 0
Thomas Jensen

Jeg tror også ASU er det mest interessante lige i øjeblikket.

Noget af det jeg godt kunne tænke mig at vide er, hvordan den virker i praksis. Hvordan fungerer synkronisering af kalender og aftaler med Evolution, og skal man være ingenør for at sætte det op?

Jeg går ikke ud fra der er dansk ordbog - så hvor besværligt er det at skrive en sms? Kan man bruge håndskriftgenkendelse? Jeg har tidligere haft en Palm pda, og jeg syntes Grafitti fungerede fint (bedre end at sidde og tappe bogstaver ind enkeltvis).

Er lyden god? Kan man læse displayet i solskin?

--
Thomas Jensen, Horsens

  • 0
  • 0
Esben Damgaard

Synkronisering virker ikke i øjeblikket, det er jeg selv i gang med at gøre noget ved. Opsætningen bliver i første omgang at redigere lidt i en enkelt fil. I første gang bliver det synkronisering med Google-calendar. Man kan også køre programmet på sin computer og synkronisere den med Google. På den måde er alt synkroniseret med hinanden.

Lyden (som medieafspiller) synes jeg er rigtig god med headsettet (dog skal man lige ind i alsamixer og skrue op for bassen)

Displayet er ikke særlig godt i solskin.

  • 0
  • 0
Ole Holm Frandsen

Som nogle tidligere i tråden har spurgt, så hvordan ligger det med æ,ø,å? Kan den skrive dem i f.eks. SMS´er.

Hvis ikke, er det jo godt nok trist at være dansker :-p

Nogen der har erfaringer med at tilslutte den til en mac? Kan se på deres hjemmeside, at det skulle officelt være supportet.

  • 0
  • 0
Ole Holm Frandsen

Okay... Tak for svaret Esben :-) Har godt nok overvejet at købe en Neo Freerunner. Synes den er fed, og så hele princippet med at den er åben er über nice.
Samt hardwaren er okay, ikke det vilde mere, men okay. Så det er bare softwaren der mangler at blive færdig

At der ikke er 3G eller EDGE i er naturligvis trist, men nu benytter jeg mig ikke så meget af sådan noget.

Er der nogle, der benytter den som en "Every-day-phone"? Eller der et "bare" som et hygge projekt hjemme?

  • 0
  • 0
Thomas Alexander Frederiksen

Jeg har haft lejlighed til at pille (meget) lidt ved Hr. Makholms Neo Freerunner, og for mig ville det i hvert fald ikke kunne blive en "every-day-phone". Der er alt for meget der enten mangler helt, eller (som oftest) mangler GUI-kontroller.

Der er slet ingen tvivl om at det er et rigtigt skægt stykke legetøj, men softwaren mangler ret meget før jeg ville forsøge mig med at bruge en Freerunner som primær telefon.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere