Open Source på arbejde: En video-serie for unge

Over de næste to uger vil jeg gerne præsentere jer for en video-serie i min blog. Der kommer ni video-interviews med spændende personer der arbejder med Open Source i en eller anden form. Det har taget lang tid at lave og jeg har glædet mig meget til at præsentere det for jer :-)

Serien, som jeg kalder "Open Source på arbejde" tog afsæt i en chat-session, jeg havde med min ven Asger. Asger er 14 år og en meget dygtig sejler fra Vallensbæk sejlklub.
Asger skrev, at han anvendte Linux hjemme, og kort tid efter fortalte jeg en del om mit arbejde. Asger blev meget interesseret i dette, og jeg kunne godt se at der er langt fra Asgers 7. klasses viden til min arbejdsverden.
Min motivation for at lave denne blog-serie er også at unge allerede i sjette klasse skal lave uddannelsesplaner, og det er reelt ingen af de unge, som kender til de erhverv, som jeg vil præsentere.
Det måtte jeg gøre noget ved! Det er mit håb at flere unge efter at have set et, flere eller alle blogindlæg tænker at tekniske fag kan lede til spændende erhverv senere i livet.

Først skal I dog møde Asger:

(videoen kan også ses på http://youtu.be/diUfSKZa83I

I den første uge får I hver dag en ny spændende video i nedenstående rækkefølge. Fælles for dem er
at de alle arbejder med “små systemer”, hvor Linux indgår eller bruges til at få det lavet.
Links bliver løbende indsat i dette blog-indlæg, eller følg min blog: http://www.version2.dk/blogs/peter-toft

Kjeld Jensenrobotforsker - PhD-studerende hos Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet
Jacob Jensenembedded programmør hos Frogne
Jacob Nordfalkudvikler- og underviser i Android-programmering hos Ingeniørhøjskolen i København
Lars Christensenspecialist hos Renesas Mobile

I næste uge hopper vi videre til mega-systemer, hvor oppetid er et “must” og flere af personerne har over 100.000 kunder på de systemer, de arbejder med.
Vil du gerne se et server-system i live, så har jeg været heldig at få lov til at filme i Telenors test-lab. Det er sjovt og larmende!

Maja Lund LøkkegaardProjektleder hos cloud.dk
Kenneth Geisshirtselvstændig konsulent bl.a. backend web-løsninger
Sidsel JensenUNIX-systemadministrator hos Telia
Peter Müllerwebudvikler hos One.com
Søren Schrødersenior arkitekt hos Telenor

I kan kort se dem her i min summeringsvideo:

(videoen kan også ses på http://youtu.be/hu5txo7_5pA)

Jeg har prøvet at vælge personerne ud, så de spænder over et stort felt af anvendelser. Naturligvis er langt fra alle firmaer/områder, der er repræsenteret, men de ni personer har alle en god historie at fortælle. Nogle lægger mest vægt på deres job, andre fortæller mest om deres vej til deres nuværende arbejde. Det vigtigste for mig i denne serie er at få nogle interessante historier frem indenfor teknik og ikke nødvendigvis fortælle voldsomt meget om Linux og Open Source i sig selv.

Alle har fået opgaven om at forklare, hvad de laver på et niveau som kan forstås af de sidste klassetrin i folkeskolen. Vi har taget video om, hvis det blev for teknisk, men ellers har min erfaring været at de ni personer alle brændte for at give inspiration til de dygtige elever fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

I vil også erfare gennem de enkelte indslag er der er stor forskel på hvordan personerne er endt i deres erhverv. Nogle har været skoletrætte og via en snørket vej kommet godt frem til deres erhverv. Andre er kommet en direkte vej til deres arbejde. En af dem jeg interviewer er uddannet som bygningsingeniør og i dag er han .... ja, det finder I ud af :-)

/pto

P.S. nogle steder i videoerne er der lidt problemer med motor-støj fra mit kamera, fokusering osv - se bort fra det. Jeg er ikke video-ekspert :-)

Oversigt over alle videoer i serien "Open Source på arbejde":

PersonStillingLink
Asgerfolkeskoleelevhttp://v2.dk/44709
Kjeld Jensenrobotforsker - PhD-studerende hos Syddansk Universitethttp://v2.dk/44736
Jacob Jensenembedded programmør hos Frognehttp://v2.dk/44737
Jacob NordfalkAndroidudvikler- og underviser hos IHKhttp://v2.dk/44738
Lars Christensenspecialist hos Renesas Mobilehttp://v2.dk/44739
Maja Lund LøkkegaardProjektleder hos cloud.dkhttp://v2.dk/44857
Kenneth Geisshirtselvstændig konsulent bl.a. backend web-løsningerhttp://v2.dk/44740
Sidsel JensenUNIX-systemadministrator hos Teliahttp://v2.dk/44858
Peter Müllerwebudvikler hos One.comhttp://v2.dk/44741
Søren Schrødersenior arkitekt hos Telenorhttp://v2.dk/44859
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Rasmussen

Når nu serien hedder open source på arbejde, mangler jeg et vindue ind til det fundamentale moterrum, kernen. Vi har jo nogen danske kerneprogrammører indenfor Linux og FreeBSD, så en historie fra en af dem kunne være interessant. Ligeledes mangler jeg et vindue ind til den verden, hvor man udvikler det fundamentale værktøj som programmeringssprog og compilere. Inden for denne verden har vi også indtil flere personer med dansk som modersmål. Ellers et super godt initiativ:-)

  • 1
  • 0
Peter Toft

Michael, det ligger lige til højrebenet at interviewe PHK - og det skal jeg nok gøre med en lidt anden vinkel end denne. Jeg kommer gerne forbi Casa Kamp :-)
Mit problem er at projektet ikke må blive for stort og det er allerede stort. Jeg har skåret andre erhvervstyper væk - såsom netværkssikkerhed, super-computer, eller script-programmører (fx. Perl-drengene). Der er nemt at blive ved :-)

Så det er ikke to der mangler, men flere...

I øvrigt er listen af erhverv lavet på min Google+ side ved hjælp af dem som følger den: https://plus.google.com/100210281016644182390

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen

Så er der jo forskningsmiljøet. Linux er temmeligt stort hos CERN og Fermilab, faktisk er det så stort, at de har lavet deres egen distribution baseret på Redhat - Scientific Linux (SL).

"[..]UPDATED Got a comment (listed below) from a commenter with an IP within CERN that writes,".. the primary configuration for machines in the LHC computing grid (http://lcg.web.cern.ch/LCG/) is based on Scientific Linux distribution running directly on the hardware. This grid is used to receive and distribute the 15PB of data across the 100,000s of CPUs across the world" **"

. Alle indenfor OS Redhat lejren anbefaler man anvender SL i stedet for CentOS i disse dage.

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen

Michael, læs hvad du selv skriver og tænk på hvad en 9. klasses elev vil forstå ud fra det :-)

Det var nu mere aspektet i, at OSS bliver anvendt i forskningsverdenen, da man kan tilpasse softwaren i henhold til sine egne behov, og ikke er begrænset af de barrierer, der følger af closed source, samt muligheden af at afprøve en masse forskelligt software til løsning af en problemstilling, før man træffer et valg af specifikt software. Netop dette er begrundelsen for OSS' udbredelse i forskningsverdenen: 1) mulighed og ret til tilretning - du har kilden. 2) Mulighed for at afprøve alternative løsninger - det er frit tilgængeligt på nettet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere