Open Source Days 2009 og 2010

coord-holdet har planer om at holde en Open Source Community Day 24/10 - 2009. Skriv datoen i kalenderen nu. Tanken er at dagen bliver mere community orienteret end de sædvanlige store konferencer. Jeg kunne godt tænke mig at have

  • Lightning-talks på 15 minutter (som var en stor succes på OSD08)
  • Lidt længere foredrag - dvs. 30 eller 45 minutter.
  • Duel-sessions - hvor vi sætter to løsninger op til samme problem, f.eks.
  • BOF-sessioner, hvor vi kan diskutere løs.
  • Øl :)

Har du gode ideer til emner/former vi absolut skal have eller absolut ikke skal have med så skriv meget gerne nedenfor. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os på coord@opensourcedays.org især hvis dit firma vil sponsorere årets sjoveste Linux/*BSD/UNIX-event.

En af de ting, som kommer til at ændre sig er at mere af planlægningen kommer til at ske via "Friends of Open Source Days", som er vores åbne forening, der støtter konferencerne især mht. planlægning af hjælpere. Meld dig ind og leg med.

Coord-holdet vil meget gerne tilbage til at lave de store konferencer i marts, så vores næste store konference regner vi med at køre løs i marts 2010. Sandsynligvis første weekend af marts.

/pto

Relateret indhold

Peter Tofts billede
Peter Toft er algoritme-designer hos Fingerprints Cards. Han har blogget om open source og Linux siden Version2's begyndelse. Blogger også jævnligt om andre sjove teknologi-områder.

Kommentarer (10)

Lise Andreasen

Hejsa!

Jeg ville vældig gerne have noget om de forskellige CMSer. Drupal, OpenCMS osv. (Jeg er ikke helt med på hvad de egentlig hedder, så de har navne er efter hukommelsen.)

Kristian Nielsen

Måske noget om MariaDB?

Jeg arbejder sammen med Michael "Monty" Widenius, den oprindelige udvikler af
MySQL databasen, samt en mindre flok Open Source folk:

http://askmonty.org/wiki/index.php/Main_Page

MariaDB er en fork af MySQL som arbejder meget tættere sammen med community'et
end MySQL og senere Sun har gjort. Målet er at få etableret MariaDB som
community-udgaven af MySQL.

Så det passer jo meget godt med en "Community Day". I forbindelse med at MySQL
AB er blevet overtaget af først Sun og nu Oracle, er der generelt en stor
interesse for hvad der vil ske med MySQL fremover, hvilket også har resulteret
i en meget stor interesse for MariaDB.

Om ønsket kan jeg (eller eventuelt en anden fra MariaDB) holde et foredrag om
MariaDB. Jeg kunne forestille mig noget med dels hvordan MariaDB bliver
udviklet og supporteret rent praktisk, dels hvilke extra features der
foreløbigt er kommet i MariaDB udover hvad der allerede er i MySQL.

Alexander Færøy

Hey Peter,

Her er mine foreslag, som nok primært er gearet mod det tekniske publikum.

Konkrete Foreslag:

Julia Lawall fra DIKU om Coccinelle. Det var det mest brugbare foredrag (selvom det var en lightning talk!) på OSD08. Gerne om bug hunting med Coccinelle.

Bryan "kloeri" Østergaard om hvordan man styrer et open source projekt med udgangspunkt i blog-posten: http://kloeri.livejournal.com/10786.html

Jesper Louis og jeg vil gerne snakke om Git. Vi er allerede ved at planlægge et par foredrag til SSLUGs onsdagsmøder om Git, og vi kan sagtens holde et foredrag til OSD09, hvis det er. Kravet er dog at det ikke bliver en lightning talk, da vi ikke kan nå det på den korte tid.

Løse emner:
C++1x, Perl 6, Python 3.0, LLVM og forskellige foredrag omkring parallelisme / concurrency.

Kenneth Geisshirt

Jeg kunne godt tænke mig at høre om Minix 3 og mikrokerner. Det virker som en spændende idé at flytte drivers ud i user space da det ofte er driver-kode som har flest fejl.

Martin Schlander

Ifm. med Software Freedom Day (19. sept.) og SSLUG, har jeg bakset lidt med en ide om at lave en "temadag" om at bidrage aktivt til fri software. Men det kommer nok ikke længere end ide-stadiet, så måske kunne ideen bruges på et track ifm. OSCD i stedet.

Jeg havde tænkt på at have oplæg om følgende:

  • Oversættelse (v/ mig selv hvis ikke der kunne findes nogen bedre)

  • (Gode) Bug reports (Sune Vuorela og Bryan Østergaard skylder et foredrag om dette fra Linuxparty >:-))

  • Packaging (evt. v/ Sune Vuorela og hvis der kunne fremfindes en dygtig RPM-packager også ville det være cool)

  • Kodebidrag (evt. v/ nhnFreespirit/Amarok, ahf/irssi, blackie/kphotoalbum, boeman/koffice, eller andre)

Alexander Færøy

Hvad med en afsluttende deatchmatch?

Sidste deathmatch vi havde var om MUA, som jo gik helt galt eftersom Mutt ikke vandt. Jeg er stadig skuffet.

Vi har snakket om følgende på IRC førhen, men ingen af os har nosset os sammen til at overholde det: IRC klienter, Virtualization produkter (enten desktop- eller server-virtualization) og Window Managers.

Bryan Østergaard

Jeg stiller meget gerne op med et foredrag og bakker generelt meget gerne op om en Open Source Community Day. Det er et fint koncept og de tidligere BOFH days har været en stor succes.

Mn bias hælder naturligvis en "smule" bias mod Exherbo, men jeg kan i en snæver vending nok også overtales til at holde et foredrag om gode bug reports..

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer