OOXML: En flot nummer to

Microsoft fik ikke manipuleret OOXML igennem ISOs fast-track i første omgang, men de er sikker på at de vil få den igennem til Marts.

Det er spin som dengang Soviet pralede af at være en flot nummer to.

Rart at vide at ikke alle verdens standard organisationer er til falds.

Tak til alle de der hjalp.

phk

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jasper Bojsen

Det er for tidligt for dig, såvel som for mig, såvel som for nogen anden at sige noget om udfaldet.

Desuden er det slet ikke nogen konkurrence. Det handler ikke om at blive nummer ét.

Det handler om standardisering gennem en proces som vedr. en teknisk bearbejdning af en specifikation som beskriver et dokumentformat baseret på XML.

Det er tydeligt at den bearbejdning der foregå i disse dage er meget grundig og er genstand for stor polemik og ikke mindst mange følelser. Langt mere grundig og langt mere polemik, og langt flere følelser end da f.eks. ODF blev behandlet. Men det er vilkårene og jeg acceptere at det naturligvis må være sådan når en virksomhed med så meget bevågenhed som Microsoft lægger en specifikation fra sig. Første til ECMA og siden til ISO. Jeg tror til gengæld også at resultatet bliver tilsvarende godt for, hvornår har grundighed, granskning og dedikeret følelser ledt til andet end resultater af høj kvalitet?

Derfor skal der også lyde en tak herfra. En tak til alle jer der hjælper på den ene eller anden måde og som stadig hjælper.

  • 0
  • 0
#2 Poul-Henning Kamp Blogger

Yeah, right.

Microsoft vil kun vores alles fælles bedste og de talrige eksempler på hvorledes de nationale organisationer er forsøgt manipuleret er solpletternes skyld (...noget skulle de jo lave når nu de ikke kan påvirke klimaet).

Beklager, alt hvad jeg ser fra Microsoft er et stort firma der bruger alle kneb på at tryne alt hvad der hedder konkurrence og jeg ser ingen, absolut ingen, tegn på at OOXML sagen er anderledes en deres andre magtanvendelser.

Alene det faktum at Microsoft forsøgte at komme ind via ECMA/Fast-track smuthullet viser allerede at alt hvad de ønskede var at købe et figenblad med "ISO" på. Samarbejde med andre om indholdet i standarden har aldrig været på tale.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
#3 Henrik Knopper

Debatten om dokumentstandarder har hidtil været meget underholdende, og der er blevet FUD'et hidsigt fra begge sider.

Jeg forstår bare ikke hvorfor. Når man som jeg er udstyret med en hukommelse som fluepapir (fyldt med ådsler der har siddet der rigtig, rigtig længe) minder denne krig meget om den der tidligere har raset omkring netværksstandarder. Jeg mener f.eks. at kunne erindre at da IEEE 802.5 blev vedtaget på baggrund af IBM's proprietære TokenRing standard medførte det en del mukken i krogene om at IEEE var blevet købt af IBM (det var før internettet, så menigmand var afskåret fra at råbe med).

Det hjalp bare ikke ret meget på udbredelsen af TokenRing at få den gjort til en standard. Den er ret død i dag.

Desuden har Microsoft jo hidtil formået at få markedsdominans med et format der ikke er standard. Muligvis på grund af en af verdens bedste markedsføringsafdelinger, men både markedsføringssuccess og markedsdominans er et fact of life.

Så hvad er det man frygter?

At hovedparten af IT-cheferne i den offentlige forvaltning implementerer en "Microsoft-strategi" (og lad nu det ord ligge - det bruges rent faktisk i mange både offentlige og private virksomheder.

At der træffes strategiske beslutninger på baggrund af værktøjsvalg fremfor efter en grundig analyse af datas livscyklus?

Bege dele er jo bare status quo. Og det ændrer ikke ved det faktum at det stadig er meget svært at blive fyret for at vælge Microsoft.

Henrik

P.S. En it-gigant med en historik for bagud-kompatibilitet der frivilligt bruger dinosauruser i deres markedsføring... Andre der kan se komikken?

  • 0
  • 0
#4 Lars Kr. Lundin

Jasper,

Skulle du tilfældigvis være den Jasper Bojsen, som er strategichef i Microsoft Danmark?

Det ville i så fald gøre det nemmere at forstå baggrunden for dit indlæg.

For du har ret i at din egen analogi med en golfturnering ikke passer. Formålet med Microsofts anstrengelser for at fremme OOXML på bekostning af ODF handler ikke om sportslig opførsel, men er bare endnu et initiativ, der skal sikre den fortsatte indtjening af penge til aktionærerne.

Når man holder sig det for øje, er der intet overraskende i Microsofts aktiviteter, inklusive ovenstående indlæg.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere