Studiebloggen header 3

Om flaskepant og banker

"Remittance" er engelsk for at sende penge over lange afstande, fx hvis man arbejder i et land og ens familie bor i et andet land. Det er i gennemsnit forbundet med høje omkostninger, 10% i gennemsnit på verdensplan. Tænk engang at folk er villige til at samle flasker og sove i parker, eller bygge et stadion i Qatar, bare så de kan sende penge med en omkostning på 10%!

Hvorfor koster det så meget at sende udbyttet fra sin flaskepant fra Danmark til Afrika? Der er få virksomheder som muliggør det, deres forretningsmodel med globale filialer er omkostningsfuld, og så er der lovgivning om hvidvask.

De to første kan let takles. Se bare hjemmesiden Rebittance.org for en forklaring og et dusin udbydere. Den sidste er svær. Et citat fra Forbes-artiklen HSBC's $1.9 Billion Money Laundering Fine And the Somalian Cost Of Bank Regulation: "Essentially, we can have a banking system with the current rules and regulations about money laundering or we can have a banking system that can handle remittances into Somalia. But what we cannot have is both: for the regulations are too expensive to allow the sending of small remittances into Somalia."

Ligesom "War on drugs" ikke har hjulpet én eneste narkoman, så hjælper "War on terror" ikke én eneste socialt udsat afrikaner, hvis familie i udlandet gerne vil sende penge til dem.

Remittance er en af de forretningsidéer hvor Bitcoin-folket har gjort sig bemærket. Overførsler over lange afstande er lette at sikre, og selv før man får taklet de høje kursudsving, er de over adskillige perioder under de 10%, som er det eksisterende remittance-markeds samlede omkostning.

Muligheden for at bruge Bitcoins til remittance bliver dog effektivt begrænset af lovgivning, som beskrevet i CoinDesk-artiklen Why Bitcoin Faces an Uphill Battle in the Remittance Market, fordi man kræver en høj indsigt i hvem penge bliver udvekslet imellem. I Danmark er det stadig lovligt at lave en Bitcoin-baseret remittance-tjeneste, men kun fordi Bitcoins ikke bliver taget særligt seriøst endnu. Her sidder vi og håner transaktionsgebyret for en pizza, mens dem hvis økonomi ikke er inden for den europæiske fastkurspolitik kunne have en faktisk nytte.

Der eksisterer en åbenlys konflikt mellem at kræve retten til privatliv, men samtidigt kræve at kende alles pengetransaktioner for at forhindre kriminalitet. Som venstreorienteret er man muligvis yderligere ramt af konflikten ved at sympatisere med nogle, som gerne vil sende penge frit, men ikke alle (jævnfør samfundsdebatten om omsætningsbeskatningen af finansielle transaktioner). I mellemtiden kunne man gøre mere for Somalia.

Relateret indhold

Simon Shines billede
Simon er tidligere studieblogger på Version2, har læst datalogi på DIKU og et enkelt år økonomi. Han arbejder som FinTech-udvikler og er ved at starte et detektivbureau. Han kan godt lide funktionsprogrammering, oversættere, webudvikling og brætspil.

Kommentarer (10)

David Nielsen

https://transferwise.com/blog/2014-06/sir-richard-branson-joins-our-miss...

ca. 4-5% i omkostninger til EU (overførsler fra UK) - for polakker osv. der sender hjem.

og så transferwise som er et startup der vil udfordre det marked - eneste "risky" destination er dog indien - ingen afrikanske endnu (og somalia/nigeria kommer nok næppe ifht. risk of fraud).

DR havde et program omkring forskellige dating-scams fornyligt - hvor de besøgte en af de Nigerianske scammer som boede i UK - i et område der blev kaldt "scam-ton" pga. høj koncentration af scammere. Visse lande tror jeg bare er for store udfordringer til at løse med lave omkostninger...

Thorvald Johannes Pedersen

Hej.

Vi sender ofte penge til familien på Filippinerne, så børnene kan få en uddannelse, så de kan få noget at spise, så de har et godt sted at bo osv. Valget er enten banken eller Western Union. Ulempen ved banken er at overførslen tager relativt lang tid (ca. 1 uge) - til gengæld er banken som regel billigere, fordi valutakurs som regel er mere korrekt og gebyret er ofte lavere end hos Western Union. Men hos Western Union er der nu kommet en service, hvor man kan sende til en bankkonto, det tager 1-2 dage og koster et gebyr på 25 kr (plus sandsynligvis deres egen valutaomregning). Så det er ret smart. Men når de så skal have pengene udbetalt, hvad enten det nu er i banken eller på et WU kontor, så tager de lidt af pengene i gebyr.... :-)

Nå men generelt set: Hvorfor koster en elektronisk overførsel af penge så meget som det gør og hvorfor tager det så lang tid, f.eks. med bank til bank overførsel?

Sidder der nogen og kontrollerer hver enkelt overførsel? Eller er det en computerbaseret kontrol? Hvis sidstnævnte burde det ikke koste ret meget og det burde heller ikke tage ret lang tid.

Michael Thomsen

Hvis man overfører fra Danmark til et land i Europa i EUR (en såkaldt SEPA overførsel) tager Finansnetbanken 15 kr i gebyr og mindre end 0.25% i kurtage (eller hvad det hedder?). Det kan jeg leve med. Men overførsler til lande udenfor Europa forsvinder 500-1000 kr let et eller andet sted i systemet når man overfører 10000 kr.

Det er fuldstændigt umuligt at finde ud af hvor pengene forsvinder; men det er i hvert fald ikke i den danske ende, for der er gebyrer og kurtage helt åbene.

Resultatet er, at jeg er begyndt at bruge Western Union istedet, for så ved jeg hvor mange penge der kommer frem, hvem, som "hugger" mine penge, hvad det koster og det koster ca det samme..

Jeg har hørt rygter om, at man kan bruge paypal til den slags overførsler; men jeg har ikke prøvet endnu og kender egentlig heller ikke deres priser.

Jens Jönsson

Nå men generelt set: Hvorfor koster en elektronisk overførsel af penge så meget som det gør og hvorfor tager det så lang tid, f.eks. med bank til bank overførsel?

Altså ligesom når en betaling over PBS koster omkring kr. 8,- excl. moms
(http://www.nets.eu/dk-da/Produkter/automatiske-betalinger/Documents/beta...)

Jeg forstår det heller ikke, men når man har monopol er det jo nok forståeligt....

Beklager at det ikke lige har noget med overførsel til andre lande at gøre, men kunne ikke lade være...

Claus Waldersdorff Knudsen

Jeg overfører jævnligt penge fra USA til Danmark.
Hvis det er mindre beløb anvender jeg Western Union. De tager vist helt op til 15%.
For større beløb anvender jeg min bank. De tager et fast beløb på 35US$, og det er ret besværligt: Tidligere skulle jeg fysisk henvende mig i banken og de ville så overføre. Det tog op til 45 min.

Nu har jeg så fået en kodeviser, der skifter kodenummeret hvert minut, så nu kan jeg ringe til banken, hvor de så udfylder de skemaer der skal anvendes på mine vegne. I løbet af samtalen, der typisk tager et kvarter, skal jeg oplyse det aktuelle kodenummer mindst to gange + naturligvis password.
Der sidder altså mennesker og kontrollerer og det synes jeg egentlig er OK. Det giver en stor sikkerhed.
Via banken tager det typisk op til 72 timer førend beløbet kan ses på den danske konto.

Thorvald Johannes Pedersen

Ok - det er der jeg vil hen. Er overførslerne rent elektroniske eller sidder der nogen og gør et stykke arbejde med den. Uanset om man så overfører via netbank (hvor man jo ikke umiddelbart ved hvad der sker med overførslen undervejs), eller hvis man går ned på posthuset for at overføre med Western Union - (hvor det er tydeligt at der er mennesker involveret). Nu sender jeg udelukkende via netbank og online via Western Union - og det ville jeg jo umiddelbart synes skulle være billigere end hvis der er en fysisk kontakt. Men hvis der altid uanset metoden er en "fysisk" kontakt, er det klart at det skal koste et eller andet. Men man behøver heller ikke at overdrive. Det kan vel ikke tage lang tid at læse informationerne om en overførsel igennem for at se om der er noget mistænkeligt ved den, før man sender den videre i systemet. At bank to bank til Filippinerne skal tage ca. 1 uge, synes jeg er underligt.

Mads Israelsen

Langt de fleste bank til bank udlandsoverførsler kører automatisk, eller som såkaldte STP (Straight-through processing) overførsler. Der er dog banker ude i verden som ikke lige understøtter dette og man vil derfor altid have en gruppe betalinger som skal manuelt behandles. Det kan også være at betalingen ikke indeholder de korrekte informationer som så også betyder manuelt behandling.

Men generelt er det som tager tid ved en udlandsoverførsel er ikke selve datatransmissionen, men den clearing og settlement process som sker bagved mellem bankerne. Langt de fleste udlandsoverførsler involvere en form for veksling mellem valuta som skal skaffes via de globale pengemarkeder og udveksles 3.parts banker eller clearings-institutioner.

Tauno Suikkanen

Lidt erfaring.

Alle vi små virksomheder sidder i en bank saks. Så når jeg køber i udlandet hos en lille virksomhed, er der et gebyr fra leverandøren. Gætter på det er bankens krav.

Det plejer at koste en brøkdel, hvis man får lov at overføre til deres konto.

Ole Sanvig

Men generelt er det som tager tid ved en udlandsoverførsel er ikke selve datatransmissionen, men den clearing og settlement process som sker bagved mellem bankerne. Langt de fleste udlandsoverførsler involvere en form for veksling mellem valuta som skal skaffes via de globale pengemarkeder og udveksles 3.parts banker eller clearings-institutioner.

Det ændrer dog ikke ved, at man via Swift-systemet har kunne lave straks-overførsler til udlandet i nogen tid, mod passende gebyr, hvorimod det først for nylig er blevet muligt herhjemme ved overførsler fra en dansk bank til en anden. Og mod et gebyr i hvert fald i min bank på én krone.

I min verden giver det altså ingen mening.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer