Offentlig IT der (stadig) virker

Tilbage i tidernes morgen, dengang IT branchens ansatte kun var en promille af hvad den omfatter idag, digitaliserede man alle værdipapirer i Danmark.

Det lykkedes faktisk rigtig godt, loven blev vedtaget i 1980, tre år senere startede driften for så vidt obligationer og fem år senere også for aktierne og gjorde dermed en ende på "kuponklippere".

Den 3 november klokken 19:30 kan medlemmer af Datahistorisk Forening høre direktøren for det hele, Jens Bache, fortælle hvordan projektet så ud fra hans ende.

Som altid kan man melde sig ind hos foreningens kasserer samme aften.

phk

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper H. V. Lauritsen

Jeg vil helst ikke omtales som en del af "Offentlig IT", uanset at det er i en positiv vinkel.

http://da.wikipedia.org/wiki/VP_Securities : "VP blev oprettet ved lov i 1980, som en privat, selvejende institution."

https://www.vp.dk/da-DK/About-VP/Organisation : "VP er et privat aktieselskab, som primært er ejet af de betydende aktører på det danske finansielle marked. Aktionærernes indbyrdes forhold er reguleret af en aktionæroverenskomst."

Mvh :)

  • 7
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg vil helst ikke omtales som en del af "Offentlig IT", uanset at det er i en positiv vinkel.

Jeg betragter det som "offentlig IT" når det er oprettet ved lov og staten har en stor rolle via ejerskab/kontrol, uanset hvem der ejer (resten).

Alternativt kan man vælge at sige "Alle IT systemer man ved lov tvinges til at bruge er offentlige."

  • 8
  • 2
Henrik Eiriksson

Ved ikke om det her er for off-topic, men nu da snakken falder på VP så var jeg ekstern konsulent på et projekt hos VP i 2008. Absolut et af de bedst drevne projekter jeg har været på. Deres projektleder var, efter min mening, fænomænalt kompetent og det bedste var P.L'ens evne til at kultivere samarbejde mellem de eksterne konsulenter og de fastansatte. Resultatet, syntes at være, at alle tog ansvar.

Måske er det dér hvor så mange projekter går galt: at der er en kløft mellem konsulenter og ansvarlige ansatte - så de ansvarlige overlader ansvaret til konsulenterne som så er ude af døren ved endt opgave. Derefter: cue blame-game.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize