Lise Gerd Pedersen bloghoved

Øv, netværkskaffen blev aflyst

Forleden skulle jeg have været til ”netværkskaffe” i Digitaliseringsstyrelsen, men mødet blev aflyst på grund af for få tilmeldinger.

Digitaliseringsstyrelsen har – som et vældig godt tiltag, synes jeg – oprettet en LinkedIn gruppe for ”offentlige dataarkitekter”, dvs. både offentligt ansatte og private, som arbejder for det offentlige med dataarkitektur. Netværket har nu 121 medlemmer, og Digitaliseringsstyrelsen havde inviteret til en præsentation og drøftelse af to arkitekturdokumenter, som de for nylig har sendt i høring.

Det første dokument – ”Hvidbog om arkitektur for digitalisering” (27 sider) – indeholder mange fornuftige tanker. Især er jeg begejstret for, at man også har overvejet, hvordan man får omsat tankerne til praksis. Det forudsætter bemyndigelse, og Digitaliseringsstyrelsen kan som bekendt ikke bestemme over ministeriernes IT-projekter. Men man har valgt at begynde med de 33 projekter, der falder ind under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, for i forhold til de projekter har man tilsyneladende eskaleringsmuligheder. Det bliver spændende at følge.

Det andet dokument – ”Fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering” – er jeg mere skeptisk overfor. Min umiddelbare reaktion er, at man har sat den teoretiske barre så højt, at det i praksis vil afskrække fra især begrebsmodellering i højere grad, end det vil styrke området.

Det er rigtig godt, at der bliver sat mere fokus på begrebsmodellering, for det er der stort behov for. Inden for nogle sektorer har man længe været godt i gang – se fx http://www.socialebegreber.dk – men mange steder er man slet ikke begyndt endnu.

Klare begrebsdefinitioner har stor betydning for borgere, virksomheder og myndigheder, og de er en forudsætning for gode IT-systemer. Det ville være ideelt, hvis de samme klart definerede begreber blev anvendt konsistent i lovgivning, vejledningsmateriale, arbejdsbeskrivelser, datamodeller og IT-systemer. Det er langt fra tilfældet i dag.

Eksempel: I 2006 forsøgte Københavns Kommune via en forespørgsel til Justitsministeriet at få opklaret, hvordan man definerer henholdsvis et vejkryds og en indkørsel. Færdselsloven har nemlig forskellige regler, hvad angår parkering i de to situationer. Konklusionen var, at der ikke findes sådanne definitioner. Københavns Kommune malede derfor gule trekanter på fortovene ved alle vejkryds som en servicemarkering af kommunens fortolkning. De har ingen retsvirkning, så det kunne være interessant at se en parkeringssag behandlet ved domstolene.

Begrebsarbejde involverer i høj grad de fagpersoner, der kender det forretningsområde, begreberne vedrører. Dataarkitekterne alene ved ikke nok om forretningsområderne, men kan bidrage med metodik, der gør begrebsdefinitionerne stringente og systematiske. Det er i samarbejde mellem fagpersoner og dataarkitekter, det kan lykkes.

Men de nye modelleringsregler sigter ikke alene mod klare begrebsdefinitioner, som kan publiceres via internettet og læses og forstås af mennesker. Ambitionen er også, at begrebsdefinitionerne skal være maskinlæsbare (à la semantisk web). Det ambitionsniveau kan medføre, at modellerne kommer til at fremstå som meget utilgængelige for forretningsområdets fagpersoner.

Selv om der er lagt op til, at man kan vælge ambitionsniveau fra projekt til projekt, frygter jeg, at man i mange projekter vil sigte for højt, og at benene ikke vil kunne nå jorden. Især er jeg bange for, at man får skræmt de fagpersoner væk, som faktisk er dem, der ved, hvad begreberne står for.

Men jeg er endnu ikke færdig med at læse. Måske vil min skepsis blive gjort til skamme, når jeg er nået igennem alle 132 sider og har fundet ud af, hvor få af dem man kan nøjes med at anvende.

Det var ærgerligt, at ikke flere havde afset tid til Digitaliseringsstyrelsens netværkskaffe. Jeg vil opfordre alle til at se på dokumenterne (her) og bidrage til den høring, der afsluttes 30. marts. Dels fortjener forfatterne feedback, dels er det måske en chance for at påvirke de regler, som kommer til at få betydning for, om fremtidige offentlige IT-projekter får succes

Kommentarer (3)
Jesper Frimann

at efter at have læst "Hvidbog om arkitektur for digitalisering", så var jeg ikke specielt positiv.
Jeg synes den var tandløs og mange af de ting den indeholdt var 'politiske korrekte' og vage. Et dokument der bærer tydeligt præg af at være skrevet i en virkelighed, der er meget politisk. Og hvor det er bedre at være vag og uklar end skarp og faglig, for så kan du ikke blive holdt op på det.

En af de fornemmeste opgaver ved arkitektur er netop, at være faglige, være ærlige om at arkitektur i høj grad drejer sig om at vælge og dermed også at vælge fra.
Jeg synes personlig, at det vi har set på det kommunale område mht. IT-arkitektur og strategi har en signifikant højere kvalitet og faglighed. Ikke at det ikke også kunne være bedre, men det kan ting jo altid.

// Jesper

Per de Place Bjørn

Vi havde også glædet os til at fortælle og vise frem. Vi ville gerne have hørt om jeres modelleringserfaringer, -udfordringer og -ambitioner. Vi prøver igen med et nyt arrangement snart, og håber at flere melder sig til!

Den foregående kommentar kalder Hvidbogen tandløs, men overser muligvis, at biddet skal findes i regler som bogens enkelte principper peger på. Disse regler er under udarbejdelse, og dokumentet med modelregler - som også er i høring - er det første af sin slags. Jeg tror ikke det kan kaldes tandløst - det er vist mest det, blogindlægget handler om...

Ambitionen er nemlig, som Lise skriver, sat højt i modelreglerne. Hvis man vil have begrebs- og datamodeller som laves af mange forskellige deltagere og hvis man samtidig synes at de skal beskrive de fællesoffentlige data på en ensartet og tilgængelig måde - så må man nødvendigvis sætte nogle regler for form og indhold af modellerne. Det har vi allerede gode erfaringer med fra Grunddataprogrammet - se den samlede grunddatamodel her: http://data.gov.dk/model/diagrammer/
En anden væsentlig ambition for reglerne er, at det gode arbejde, der laves i begrebsdannelses- og forretningsafklaringsprocesserne, skal kunne anvendes i det efterfølgende arbejde med logisk modellering. Vi ser desværre i flere af de mest "begrebsmodne" offentlige organisationer, at der er en afkobling mellem terminologi og datamodellering. Det vil vi gerne koble sammen, og derfor er der nogle få tekniske krav til begrebsmodelleringen i regelsættet.

Men - og det skriver Lise også - der er indlagt forskellige niveauer i modelreglerne. Og på det første niveau siger reglerne, stort set, AT man skal udarbejde begrebs- og datamodeller (i en eller anden form) OG publicere dem på nettet. Her vil langt de fleste offentlige organisationer kunne være med. Og selvom det måske lyder simpelt, så vil der være en kolossal værdi i at nå derhen, hvor alle har gjort det.

På det sidste og mest ambitiøse niveau er der beskrevet en række regler, for dem, der har et behov for at understøtte maskinlæsbarhed og sømløs automatisk sammenstilling af data. Det er ikke alle, der har det behov nu og her, men det kan alligevel være værd at have kendskab til de muligheder, og måske stræbe efter dem på længere sigt...

Jeg vil gerne gentage opfordringen til at bidrage til den kommenteringen af hvidbogen og modelreglerne, som afsluttes 30. marts. Giv jeres besyv med og hjælp os med at få et godt og solidt fundament for digitaliseringsstrategiens projekter og den fællesoffentlige arkitektur.

Jesper Frimann

Først vil jeg lige sige, at skarpheden i mine kommentarer ikke er rettet mod offentlige IT folk. Men mod politikerne, som IMHO endnu engang, har haft lemfældig omgang med et fagområde.
Og jeg ved godt at i store org. er man, i meget høj grad underlagt politik og de muliges kunst. Det kan være ekstremt svært at få ledere til 'at deponere' beslutnings/indstillings kompetence /lytte hos/til f.eks. arkitektur grupper. Så... ja.. Been there done that.... så igen se det som en kritik af, hvor langt man har fået lov til at nå.

Den foregående kommentar kalder Hvidbogen tandløs, men overser muligvis, at biddet skal findes i regler som bogens enkelte principper peger på. Disse regler er under udarbejdelse, og dokumentet med modelregler - som også er i høring - er det første af sin slags.

Jo, det er alt sammen meget godt. Men vi skriver altså 2017, og det er 14 år siden at forgængeren til Hvidbog om IT-arkitektur først blev udgivet. (Igen jeg har ikke kommenteret på bogen om "Fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering").
Jeg mener at vi som borgere kunne have haft en forventning om, at man var nået længere. (igen.. det er en kritik af politikerne..)

Når der f.eks. står:
"Den fælles arkitektur skal anvendes af digitaliseringsstrategiens initiativer og kan anvendes af offentlige myndigheder og digitaliseringsprojekter i øvrigt."

kan anvendes ? En fælles arkitektur og strategi er ikke en fælles arkitektur og strategi, hvis den ikke SKAL anvendes.

Og jeg må indrømme at Arkitektur princip 1.1
"Arkitektur fastlægges så lokalt og tæt på opgaven som muligt, dvs. i de enkelte myndigheder eller domæner. Hvor der er fælles mål og behov for det laves arkitektur, som forbinder disse. Det indebærer samarbejde og aftaler på tværs af domæner og beslutningsniveauer."

Lægger IMHO potentielt op til Kaos, da man så absolut åbner op for, at hver myndighed, hver styrelse, hvert projekt kan gøre som de vil.
Der kan jeg meget bedre li' 2003 versionens billede med at Arkitektur (i dag vil vi kalde de EA) er sammenligneligt med byplanlægning.

Jeg mener at sådan en hvidbog burde indeholde en model for Architectural governance i det 'offentlige'. Tænk hvad sådan en model kunne forhindre af fejlslagne projekter.

Og ja sådan er der mange andre ting der springer i øjnene. Og det er ikke (igen jeg skyder på politikerne) nok at sige at 'det kommer der senere' Igen.. vi er i 2017.. det her er noget, vi som samfund, ikke har brug for i 2020.. det her havde vi brug for, ikke i går men tidligere.

// Jesper

Log ind eller Opret konto for at kommentere