Jeg mistede min far på den sidste dag i januar i år og i dag blev urnen sat i jorden.
Vi fik udleveret urnen af graveren på kirkegården, og ovenpå var en seddel med min fars navn, dødsdato og et "løbenummer". Graveren fortalte, at løbenummeret også var trykt på en lille porcelænsplade, der var lagt i urnen. Idéen var, at hvis nogen om 100 år gravede på kirkegården og fandt denne porcelænsplade, så kunne de kontakte krematoriet (tror jeg) og de ville så kunne finde ud af, at netop min far engang var blevet begravet lige netop her.
Nu var urnenedlæggelsen jo "sidste stop" på både min fars rejse og familiens håndtering af den, og vi havde sådan set grædt de tårer, som skulle grædes. Det var med andre ord ikke en specielt trist handling og hjernen havde mulighed for at lave andet end at tænke på sorg og savn. Jeg stod med urnen i favnen og tænkte:
Hvorfor ikke bare skrive hans fulde navn på pladen?
Eller hans fødselsdato/dødsdato. Eller hans CPR-nummer. Eller hans fødested?
Der er mindst en håndfuld andre muligheder at opnå det samme på - der ikke kræver opbyggelse af et nyt register med komplekse arbejdsgange. Kan nogen forklare mig, hvorfor man har valgt denne løsning?
Nedenunder Projectums lokaler i Aarhus er der en parkeringskælder, som vi deler med en række andre firmaer. De af os, der enten arbejder fast i Aarhus eller kommer på kontoret jævnligt, har kunnet for-registrere vores bil i deres system, så vi ikke får en bøde. Almindelige gæster eller andre skal registrere sig i receptionen. Umiddelbart har denne ordning virket rigtigt godt.
Men nu har de fundet ud af (spørg mig ikke hvordan), at der er for mange biler parkeret i parkeringskælderen. Så nu er ordningen blevet lavet om. Nu kan man kun for-registrere X antal biler pr. virksomhed. X udregnes på baggrund af de antal kvadratmetre, der lejes. Når jeg nu kommer til Aarhus-kontoret, så skal jeg nu først besøge en anden etage end den Projectum ligger på, hvor jeg manuelt skal lave en registrering af min bil. Hvis jeg har bilen med, så har jeg ikke noget valg - der er ikke andre muligheder for parkering. Jeg vil tro, at jeg deler denne oplevelse med rigtigt mange andre med tilknytning til bygningen. Vi har ikke andre muligheder (så vi kan ikke vælge ikke at tage bilen med), så det er et "netto-besvær" for alle. For mig og for receptionisterne, der forstyrres. Men der kommer ikke færre biler i parkeringskælderen af den grund (og så skal vi naturligvis ikke glemme, at jeg nu har mulighed for at glemme registreringen og få en bøde ... hvilket er sket én gang).
Jeg kan kun komme på én eneste grund til dette nye system: de håber på, at mange vil glemme registreringen og dermed få en bøde. Men det er naturligvis svært at bruge dette som argumentation - i hvert fald offentligt.
Jeg vil tro, at der er masser af idiotiske implementeringer derude, der virker kontra-produktivt på det problem de forsøger at løse.
PS: Lad os prøve at holde Sundhedsplatformen, Polsag/info, EFI etc udenfor ... jeg tænker primært på de små projekter.
Hvilke kender I til?
Dvs. træk et nummer for receptmedicin, træk et andet nummer for andet. Jeg har grublet rigtig meget over dette, og jeg er endnu ikke nået frem til hvorfor? Især da det er de samme ekspedienter (farmakonomer/farmaceuter) der ekspederer samme type kunde.
Dobbelt nummersysteme på apoteker
Dvs. træk et nummer for receptmedicin, træk et andet nummer for andet. Jeg har grublet rigtig meget over dette, og jeg er endnu ikke nået frem til hvorfor? Især da det er de samme ekspedienter (farmakonomer/farmaceuter) der ekspederer samme type kunde.
Lige netop der KAN der være en grund: Recepterne skal ekspederes af kvalificeret personale - evt elever under oplæring (i så fald kontrolleres håndteringen af en af de kvalificerede). Andre ekspeditioner må alle incl. rengøringskonen udføre
Det kunne antageligvis være årsagen.
– Og de kan kun finde ud af at oprette en tabel
med stigende (eller faldende) løbenumre.
(= Autonummerering).
Når der kommer en ny ”kunde”, skal kontoristen således blot oprette en
ny post – den næste i rækken – det går som en leg!
(Forstår du – forsøger man på anden vis, i dette system, bliver det snart for viderekomne. Det er for de få).
I øvrigt er denne kategorisering også utrolig smart, fordi så kan man altid gå tilbage i databasen og se efter, hvis der nu skulle komme en henvendelse.
Hvis blot man får løbenummeret.
Ironi kan være anvendt, men jeg kan godt have mine bange anelser.
Venligst :)
Ovenstående var alene fokuseret på en evt.
generel administrativ årsagssammenhæng.
Venligst L
Den ene del af forklaringen er den kristne religions dogma "at du ikke kan tage det med dig" og "vi er alle lige for gud".
Hvis du finder en ortodoks kristen der gider, kan du få en meget lang forklaring på hvorfor man ikke i den kristne tro kan blive enige om hvorvidt man får sit navn med i himmelen (Tldr: Det handler om ordet "genfødsel")
Gravrøverier ikke det allerstørste problem her i landet, men en del af forklaringen er at man heller ikke ønsker at gøre det alt for nemt, hvis nogen skulle blive for ivrige med spaden.
Endelig vil man som kirkegårdsgraver som en del af jobbet støde ind i ting og sager og det er lidt nemmere at håndtere hvis der ikke står navn på.
Jeg kondolerer.
Det kunne antageligvis være årsagen.
– Og de kan kun finde ud af at oprette en tabel
med stigende (eller faldende) løbenumre.
Jeg skal måske lige præcisere, at "løbenummer" er brugt lidt løst af mig. Jeg ved faktisk ikke, om numrene er fortløbende - jeg kunne blot se, at min fars nummer var omkring 30.000
Lige netop der KAN der være en grund: Recepterne skal ekspederes af kvalificeret personale - evt elever under oplæring (i så fald kontrolleres håndteringen af en af de kvalificerede). Andre ekspeditioner må alle incl. rengøringskonen udføre
Hvor er du sej, Eskild - jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har stået på apoteket og undret mig over netop Carstens eksempel. Tak!
:-)
Den ene del af forklaringen er den kristne religions dogma "at du ikke kan tage det med dig" og "vi er alle lige for gud".
Jojo - men så kunne man jo vælge at skrive CPR-nummeret (med mindre det ville være en GDPR-krænkelse).
Gravrøverier ikke det allerstørste problem her i landet, men en del af forklaringen er at man heller ikke ønsker at gøre det alt for nemt, hvis nogen skulle blive for ivrige med spaden.
Endelig vil man som kirkegårdsgraver som en del af jobbet støde ind i ting og sager og det er lidt nemmere at håndtere hvis der ikke står navn på.
Jeps - men ifølge graveren, så har porcelænspladen et meget længere (tidsmæssigt) sigte. Husk på, at der i minimum 12 år vil være en gravsten på graven med vedkommendes navn på.
... hvilket får mig til at tænke på, at pladen i sig selv (uanset navn/nummer på) jo vil give rigtig fin mening, hvis urnen/kisten nedsættes i en fællesgrav eller et andet sted, hvor der ikke er plads til en dedikeret sten.
På vores lokale skal man scanne sit gule kort, det virker nogen gange, og når man så kommer op til en disk efter alm nummerrækkefølge bliver man bedt om sit cpr nr.....
Så jeg trykker bare for et nr - det er nemmere.....
Jeg tror at det er meget mere lavpraktisk.
Disse porcelænsplader indkøbes fortrykte i batches af nogle tusinde (tilpasset kirkegårdens forventede tilgang over en periode). Og da vi endnu ikke kan forudsige særligt præcist, hvem der snart dør, så er et løbenummer mest praktisk.
Hvorfor ikke bare skrive hans fulde navn på pladen?
Her ligger Kirsten Jensen! Og her ligger Kirsten Jensen sørme igen! Og minsandten om ikke hun også ligger her!
Eller hans fødselsdato/dødsdato.
Samme som ovenfor: Dubletter.
Eller hans CPR-nummer.
Dubletter igen. Tænk 1000 år frem i stedet for 100. Du finder "010182-1234".
1982?
2182?
2382?
...
Plus alt det åbenlyse med gravrøvere, regler om opbevaring af personoplysninger (navn på gravsten, CPR i jorden) mv som nævnt ovenfor.
Eller hans fødested?
København ("Nå, hende der blev født i København? Ja, så ved vi godt hvem det drejer sig om!" Hvem sagde dubletter?)
Aleppo (flygtning)
Colombia (adopteret)
Ukendt (hittebarn, ønsker ikke at oplyse, anonym grav, osv.)
Fordelen ved at have en konstrueret surrogat-ID fremfor et gangbart ID for levevende, såsom CPR, er helt åbenlys. Du kan køre en databaseopdatering/samkøring, i stedet for at grave millioner af grave op og skifte porcelænsplader ud, i tilfælde af at vi skifter CPR-nummersystem.
Hvis du finder en ortodoks kristen der gider, kan du få en meget lang forklaring på hvorfor man ikke i den kristne tro kan blive enige om hvorvidt man får sit navn med i himmelen (Tldr: Det handler om ordet "genfødsel")
Det er nok én af de ting kristne så ikke bekymrer sig om - overhovedet.
Du bør skelne mellem kristne, og folk der kalder sig kristne, men ikke er det.
"Lad de døde begrave deres døde" sagde Jesus Kristus. Kristne kan derfor ikke seriøst bekymre sig om hvorvidt de får en porcelænsplade med i urnen eller kisten. Overhovedet.
Fin stråmand iøvrigt.
Men prøv alligevel at læse Det Nye Testamente, før du udtaler sig om kristendom (TL;DR eller bare de 10 bud, så ved du hvad der er vigtigt, og dermed også hvad der ikke er vigtigt for kristne.)
Du bør skelne mellem kristne, og folk der kalder sig kristne, men ikke er det.
Og så er vi vist ude i: https://www.youtube.com/watch?v=pRnyfVgQbXk
Jeg kan forresten varmt anbefale dig at læse denne bog:
Håndteres uddeling af parkeringsafgifterne af en privat firma?
For så skal man huske på at deres indtægtskilde er at folk parkerer forkert - og der vises ingen nåde.
Eksempelvis en af mine venner var nødt til at holde på skrå i en parkeringsbås, fordi den der havde startet med at holde på den første plads holdt på skrå, så resten også måtte gøre det - det betød at det ene forhjul var inde i nabobåsen, men der holdt lige mange biler, som vanligt.
Alle fik en afgift!
Jeg har altid undret mig over hvorfor man ikke kan se det nummer, man vil trække, før man trækker det. -Og jeg har spurgt personalet, men "jeg kan jo se hvem der er ved at blive ekspederet!" Det løser bare ikke mit dilemma:
Ofte går der flere mennesker rundt i apoteket og det er ikke alle, der har trukket et nummer og hvis jeg skal flere ting andre steder, vil det være praktisk at vide - før man trækker - hvad nummer man vil blive i køen. Så kan jeg vælge at trække eller gå andre ærinder først.
Jeg har et kort til en parkeringskælder betalt over lønsedlen. Firmaet, der "bevogter" kælderen, har nogen automater hvor "almindelige" parkerende kan stikke kreditkortet i og indtaste deres nummerplade hvorpå de kan forlade kælderen i god ro og orden. -Og så huske at tjekke ud når de kører.
Men hvorfor er det så at jeg ikke kan registrere min nummerplade og firmaparkeringskort hos firmaet og dermed - selv når jeg glemmer at sætte kortet i vinduet - slippe for en bøde? (afgift). Deres venlige "bevogter" burde jo kunne slå min nummerplade op i deres database og se at den er betalt og har lov at stå parkeret, også selv om jeg af og til glemmer mit parkeringskort (fordi jeg har brugt det i den anden bil eller af andre grunde).
Men hvorfor er det så at jeg ikke kan registrere min nummerplade og firmaparkeringskort hos firmaet og dermed - selv når jeg glemmer at sætte kortet i vinduet - slippe for en bøde? (afgift).
Fordi hele deres forretningsgrundlag er baseret på nidkær vogten af at folk kvajer sig, eller ikke ser deres skilte som er placeret i gulvhøjde i den modsatte indkørsel.
På vores lokale skal man scanne sit gule kort, det virker nogen gange, og når man så kommer op til en disk efter alm nummerrækkefølge bliver man bedt om sit cpr nr.....
I Hornslet synes det at virke. De har allerede oversigten over recepterne på skærmen, når man når frem.
Mht. porcelænspladerne, så kunne man jo gravere data på dem i stedet for at præge, tærre og brænde dem. Så havde man data, der stadig gav mening om 200 år (for hvem siger, at der til den tid er en myndighed, der kan læse den gamle database på en museal computer?). Det ville være noget dyrere med en fræser/graveringsmaskine, der graverede i f.eks. porcelæn. Førhen graverede man en blyplade, men kun i meget få tilfælde. For det var jo normalt Gud, der holdt styr på gravene på kirkegården over længere tid. Dem inde i kirken havde man lidt bedre styr på, men de registre gik også tabt af og til. Og skeletter blev flyttet og blev væk.
Om nogen om 200 år vil gå op i navnet på den døde i en urnegrav, er ikke til at sige. Det kan vel aldrig skade.
Mht. mærkværdige implementeringer, har vi læst mange sjove ting om Rejsekortet.
Et bud på det med parkeringen kunne værre at nogle virksomheder har valgt at være venlige overfor venner af huset, og registreret f.eks. bestyrelsesformandens bil, chefens kones eller undladt at afregistrere tidligere medarbejderes biler.
Det er en nem måde at gøre sine venner en tjeneste, men hvis alle firmaer i huset gør det, bliver parkeringskælderen fyldt med biler der ikke hører til.
Måske er svaret bare ganske enkelt at de har fået fortrykt 1000 porcelænsskilte med fortløbende numre?
Det lyder umiddelbart noget billigere end at skulle trykke et nyt porcelænsskilt hver gang en urne skal nedsættes...
Det lyder umiddelbart noget billigere end at skulle trykke et nyt porcelænsskilt hver gang en urne skal nedsættes...
Det skal ikke bare trykkes (det kunne gøres på en særlig inkjet), det skal også brændes. Og det kan bedst svare sig, hvis man har en større mængde. Man kan så overveje, om "teksten" skal præges i den våde porcelænsler eller der skal printes med et passende oxyd på et glasurlag (brikkerne er halvfabrikata), hvor oxyden så skal brændes ned i glasuren.
Derfor mit noget pjattede forslag om at gravere teksten i en brændt, uglaseret porcelænsbrik med en diamantfræser.
Og så har vi både støj og (mere) ubehageligt støv på krematoriet. Men det vil fungere i mere end 100 år, antageligt i årtusinder.
Når man har mere end en nummerserie, kan man også vælge at prioritere feks dem med recept højest. Det ville være svært hvis de var blandet sammen.
Svaret er 1982. Kombinationen af 5, 6 og 7 ciffer angiver også århundrede.
OK, jeg kan på Wikipedia se det er korrekt.
Den forklaring jeg henholdt mig til, var én jeg fik for mange år siden:
7. ciffer er 0-4 -> ulige århundrede (19xx, 21xx, 23xx, ...)
7. ciffer er 5-9 -> lige århundrede (20xx, 22xx, 24xx, ...)
Det var måske tænkt sådan i det oprindelige design, og så har man lavet krumspring sidenhen.
Anywho - konsekvensen er at CPR-systemet "går i stykker" efter 2057, og så skal vi nok alligevel skifte ID.
Desuden vil senere regeringer kunne vedtage en lov, der forbyder at personhenførbare oplysninger begraves med afdøde. Så i stedet for at lægge en gangbar ID såsom CPR ned, er det langt mindre bindende at lave en surrogat-ID.
Vedtager regeringen i år 2099 at der ikke må ligge en personhenførbar ID begravet sammen med afdøde, skal man grave x antal grave op og fjerne/udskifte plaketter hvis der er CPR numre på. Med en surrogat ID kan man slette en database og eventuelle backups.
Som skatteyder og én der mener man skal udvise respekt for de døde, og i øvrigt ikke bør binde fremtidige regeringers beslutningsmuligheder ift persondatabeskyttelse, foretrækker jeg modellen med surrogat ID.
Det er sikkert alt for progressivt af et offentligt system, men en egenskab ved at have et særligt løbenummer til urnen er at man senere ville kunne anonymiserer urnen uden at skulle grave den op.
Den dag man begynder at ville straffe de døde, så står verden heller ikke længere. Men jeg læser også noget syg lekture for tiden.
Det er sikkert alt for progressivt af et offentligt system, men en egenskab ved at have et særligt løbenummer til urnen er at man senere ville kunne anonymiserer urnen uden at skulle grave den op.
I stedet for et løbenummer havde det været smartere at bruge et UUID. Så kunne man lave en offentlig tilgængelig service hvor man kunne taste id'et ind og få information om den afdøde.
Det ligner at de kom til at eksponere deres primary key.
