Nytårsønske: Mindre magt til regnedrengene

På samme måde som vinteren ser ud til at bide sig fast, er det efterhånden klart at finanskrisen og den efterfølgende lavkonjuktur, ikke bare er en lille krusning, som vil gå over af sig selv, hvis vi lukker øjnene og sætter vores lid til politikerne. Derimod er det blevet klart at krisen er en tydeliggørelse af den underliggende tendens til, at selve grundlaget for at være et af verdens rigeste lande stille og roligt smuldrer for os.

Det er der flere grunde til:

Demografien er imod os: Færre of færre erhvervsaktive skal forsøge et stadig større mængde ældre og ikke aktive på arbejdsmarkedet.

De fag som særligt har potentialet til at bidrage positivt til vores eksport og dermed velstand: Biotek, Ingeniører, IT er ikke nær så sexede som medievidenskab, 'noget med mennesker' , eller at være ulønnet runner i et filmselskab.

De, som med deres hænder potentielt kunne være med til at skabe grundlag for mere velstand er der færre og færre jobs til, fordi vi jo efterhånden ikke producerer mere herhjemme. Den kortsynede jagt på omkostningsreduktioner, har ført til at masser af arbejdspladser er flyttet til Kina, Østen eller bare i lavtlønsnabolaget i Østeuropa.

Denne operation har været den nemme løsning for regnedrengene på direktionsgangen. Problemet med for store omkostninger / for lav produktivitet, er løst ved at sætte omkostningerne ned, istedet for at smøge ærmerne op og arbejde målrettet på at forbedre produktiviteten. Den samme historie har gentaget sig i de ofte bevidstløse IT-outsourcinger, som kun alt for ofte giver dårligere resultater og kun marginalt lavere omkostninger.

Nu breder panikken sig, fordi de indser at dem vi flyttet produktionen ud til, ikke overholder deres del af aftalen. Altså den aftale vi troede vi havde med dem: Vi har idéerne og hjernerne og I har hænderne. Nej,- de vil også lave deres egne produkter. Samtidig går det lige så stille op for virksomhedslederne, at en vigtig forudsætning for at fremstille gode produkter, er at man har produktionen i nærheden. Der kommer megen værdifuld feedback og meget læring ud af at have produkter i produktion sætte. Man kan lige tage en sludder med produktionsingeniøren når man vil have vurderet et nyt koncept, og man kan sikre at udviklingsteamet er bemandet med folk der kender til produktion. Det er lidt sværere hvis produktionsingeniøren sidder i Indien eller Kina og måske ikke taler dansk.

Fornylig talte jeg med en udviklingschef i et større dansk virksomhed der fremstiller instrumenter til den medicinske sektor. De blev for nogle år siden opkøbt af en amerikansk virksomhed, og nu har hovedsædet besluttet at flytte produktionen ud af landet. I Danmark er der nu kun udvikling tilbage af den hæderkronede virksomhed. Samtidig er de under hårdt pres fra deres kinesiske konkurrenter, som i løbet af få år er nået til at fremstille produkter i samme kvalitet:: 'Første gang vi stødte på dem', fortalte han, 'Var på en messe,for 3 år siden, hvor de stod ovre i hjørnet med et instrument der lignede noge der var sat sammen af dele fra en gammel støvsuger. Ingen tog dem alvorligt! Året efter var de der igen, med en ny model, der så noget mere funktionsduelig ud, og så på messen i år var der et instrument helt på højde med dem vi fremstiller'

Denne historie er et af de mange skræmmende vidnesbyrd om danske virksomheder der bliver løbet over ende. af en kombination af for høje omkostninger og ineffektive udviklingsprocesser

Så mine ønsker til det nye år er at politikere og virksomhedsledere indser at det er nødvendigt at gøre noget drastisk for Danmarks fremtid. Sæt regnedrengene under administration og få hænderne op af lommerne. Der er rigeligt at gøre, hvis vi skal fremstille produkter hurtigere og bedre. Produkter som vi kan leve af. Bacon og mejeriprodukter vil ikke bringe os helskindet igennem det næste århundrede. De store succesfulde virksomheder skal blive bedre til at lave spin-off?s og l aktivt opmuntre medarbejderne til at forfølge og udvikle idéer. Det skal være lettere at være iværksætter og iværksætterne skal kunne få hjælp, så de undgår at falde i de samme fælder allesammen. Først og fremmest kunne der være mange flere IT iværksættere. Istedet for at ousource vores softwareudvikling, skal vi opdyrke en hær af folk der kan langt mere end bare at skrive kode.

Noget af inspirationen kan man hente hos den danske høreapparat industr. Oticon, Widex og GN-resound sidder på mere end halvdelen af verdensmarkedet. Der er en række fordele ved at have 3 store konkurrende virksomheder så tæt på hinanden. Konkurrencen holder dem på tæerne, og samtidig spredes idéer og innovation langt hurtigere, da man taler sammen og også med jævne mellemrum ansætter hinandens medarbejdere. Den danske vindmølleindustri, som jo lige har fyret 3000 medarbejdere valgte en anden strategi: Lave verdens største vindmølle producent ved opkøb. Måske var det igen er regnedrengene der lagde strategien.

Hvor står de store danske IT-virksomheder i den sammenhæng, hvis vi da har nogen tilbage?

Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Steen Krøyer

Mindre magt til regnedrengene og mere magt til dem der reelt skaber værdien gennem kreativitet og innovation (selvom jeg hader det sidste ord, det er blevet skamredet til næsten ubrugelighed).

  • 0
  • 0
Anonym

Men man skal huske at Danmarks hovedproblem er at markederne fungerer dårligt - specielt det offentlige.

Det store problem er at man kun ser på den teknologisk/udbudsdrevne innovation evt. kombineret med lidt "brugerdrevne" usaability.

Men problemet ligger i blokeringer for den efterspørgsels- eller behovsdrevne innovation som oftest skal løbe forud for den udbudsdrevne innovation.

  • 0
  • 0
Kenneth Lylloff

Hvis man producerer for lidt til for dyr en pris - kan man gøre 1 af 2 ting. De fleste danske virksomhedsledere vælger at gå efter prisreduktionen (outsourcing/offshoring).

Jeg mener at huske, at jeg i min skoletid lærte at det var meget dyrere at være dansk landmand end f.eks. polsk landmand. Men til gengæld kunne danskerne(fordi de stod på skuldrene af andre) producere langt mere effektivt og af bedre kvalitet end de andre og derfor kunne de sagtens konkurrere med dem.

Er vi blevet så effektive, at vi ikke kan blive mere effektive og derfor kan det kun betale sig at skære i omkostningerne? Jeg tror det ikke! Tværtimod, så kunne vi kigge lidt på de processer som både det offentlige og private bruger - jeg er godt nok stødt på nogle tunge produktivitets dræbende nogle rundt omkring.
Bl.a. er de fleste implementeringer af ITIL i IT afdelinger, endt med at kvæle produktiviteten og innovationen.

Men jeg tror ikke vores protester bliver hørt - så jeg overvejer om ungerne skal meldes til kinesisk på aftenskolen, for det tysk de lærer i skolen får de vist ikke brug for.

  • 0
  • 0
Per Sikker Hansen

Sidst jeg tjekkede ville alle der engang har åbnet en bog om HTML da være IT iværksættere. IT virksomheder springer ud og visner som ukrudtsblomster på nærmest daglig basis. Jeg synes det ligner at der er for mange kokke om et køkken med for få råvarer og et begrænset klientel. Hvor mange flere webbureauer eller "app-huse" skal vi have til at søge fonder og erklære sig konkurs før vi har "sikret Danmarks velstand"?

  • 0
  • 0
Kenneth Lylloff

Nu er IT jo mere og andet end HTML og 'webbureauer'.

Iværksætning er i mine øjne også noget der godt kan ske i allerede eksisterende virksomheder - som innovation, der kan fostre et spin-off.

Men du har da en pointe - at 'hvis intet kan overleve - så giver det ingen mening at plante noget nyt!'.
Men hvad nu hvis man starter med at gøde jorden og gøre betingelserne bedre - mon så ikke det spirer? :-)

  • 0
  • 0
Anonym

IT er en af de kritiske faktorer til at nedbryde de kritiske modsætninger.

F.eks. modsætningen mellem ordreproduktion (størst mulig tilpasning til kunden) og lagerproduktion (lavest mulige pris).

Ved at lave mass customisation, JSust-in-time, configuration, digitalisere dele af produktet, firmware upgrades, late finailiseation, moduldrevet interoperabilitet etc. kan man få disse faktorer til at gå op i en højere enhed.

F.eks. modsætningen mellem at varer er tilgængelige på hylderne og kapitalbinding. Ved at arbejde med leverandører egenstyring af beholdningen, digitale varekataloger, web-butikker til understøttelse af de fysiske butikker (inkl. drive to shops) og fysiske showrooms til understøttelse af webbutikker, shopfrontends med direkte kobling til underleverandører med direkte shipping, etc. kan man have mange varer på hylderne uden den medfølgende kapitalbinding.

F.eks. modsætningen mellem adgang til individualiserede data og datasikkerhed. Ved at pseudonymisere kan man beskytte sig mod at underleverandører og samarbejdspartnere længere fremm i værdikæden kan stjæle ens kunder, ved at virtualsiere kan man sikre fleksibiltiet og late binding i værdikædekoblingerne uden at afgive individualiseringen, ved at arbejde med finegrained end-to-end kryptering kan man styre præcis hvem som kan vide hvad om den logiske contekst uden de kan henføre det til det fysiske rum og fremtidige transaktioner.

F.eks. Modsætningen mellem lokal tilstedeværelse, fleksibilitet og globale services/varemærker. It kan nedbryde de fysiske/geografiske afstande og sikre distribuerede forretningskoncepter, hvor man både kan være lokalt på de lokale vilkår. globalt koordineret med stordriftseffekter og udnytte den lokale trækkraft i de globale værdikæder samtidig med at man udnytter den globale push i de lokale processer.

Den gammeldags 70er forståelse af cpr-systemer er f.eks dybt, dybt forældet hvis det ikke var for den stærkt destruktive legacy og dysfunktionelle regnskabsstyring (kan ikke kaldes økonomi) som den offentlige sektor stadigt tvinger ned over hovedet på samfundet.

Den gammelsdag web 2.0 tanke gang skal erstatess af en semantisk web, hvor uafhængigt udviklede it-systemer og forretningsprocesser forstår hinandne uden at skulle hardkodes gennems stivnende "standarder" eller forsimplende værdikæde forringende "interfaces".

Etc.

IT er meget meget mere end lidt web - når vi laver digtiale overlays til den fysiske verden restrukturerer vi fundamentalt den fysiske verdens værdikæder. Det er her pengene ligger og en langt mere moden til gang til digitalsiering er forudsætningen for at kunne opretholde levestandarden og velfærden i en verden hvor konkurrencen intensiveres

I den virtuelle verden skal vi kunne repræsenteres mange forskellige tilstedeværelser på mange forskellige måder samtidig med at andre fremstår på mange måder overfor os.

Vi skal være dynamiske så vi den ene dag kan være leverandører til en partner som vi i næste dag er kunde for den samme vare/service på. Vi skal kunne håndtere og repræsenterer den samme kunde på mange måder uden at disse nødvendigvis er koblede, så kunden kan styre HVORDAN han vil have servicen/produktet så den er mest værd for ham.

Vi er kun i de første faser af digitaliseringen og Danmark har allerede demonstreret at vi får alt for lidt ud af denne fordi vi ligger låst i nogle gammeldags paradigmer som på den ene side lader os overtage af smarte forretningsmodeller som spænder danske virksomheder og forbrugere bag andres koncepter fremfor selv at forestå den kreative dynamik som tegner fremtiden. Og på den anden side lader det offentlige system gro fast i et stærkt forældedet 1960ersyn på it og offentlige serviceprocesser.

Hvem laver f.eks. den it, som skal give dig overblik og kontrollen til at styre din sundhed uden at andre skal blande sig? Hvem laver anti-google som igen distribuerer kontrollen ud til borgeren som vil være en af de mest værdiskabende it-tiltag vi kan forestille os? Hvem laver koncepter som kan effektivisere den offentlige sektor så den ikke fortsætter med planøkonomisk at spilde stadigt flere skattekroner år for år?

  • 0
  • 0
Jan Ulrich Jensen

Jeg er meget enig i dette:

"Den samme historie har gentaget sig i de ofte bevidstløse IT-outsourcinger, som kun alt for ofte giver dårligere resultater og kun marginalt lavere omkostninger."

Desværre har det endnu ikke medført at "regnedrengene" selv blev "outsourcet".

Når der skal spares, starter de som regel med at fyre rengørings- og kantinepersonalet!

På trods af en klækkelig årsløn samt bonus og gylden faldskærm har de først købt en "cover my ass"-rapport fra en management consultant (som de har gået på Handelshøjskolen med). På den baggrund laves en reorganisering, og der ansættes et par ekstra "regnedrenge".

  • 0
  • 0
Ulrik Gade

Udviklingsprojekter handler vel i sidste instans om at tjene penge, bl.a. for at kunne aflønne medarbejderne og bevare deres arbejdspladser. Så jeg kan ikke se nogen grund til at kritisere dem, der har fokus på indtjeningen.

Udfordringen er måske i stedet, hvis der er for ensidig fokus på omkostningerne. For det er simpel matematik at afkastet i en udviklingsinvestering afhænger af både de forventede udgifter og indtægter. Dertil er der trods alt grænser for besparelser, mens der i princippet ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget kundeværdi, vi kan skabe.

Potentialet i at fokusere på at skabe et mere værdifuldt produkt (upsiden) kan eksemplificeres ved data i denne artikel (kræver muligvis login): http://www.economist.com/node/18114689. Her fremgår det, at det er lykkedes Apple at opnå halvdelen at profitten på verdensmarkedet for mobiltelefoner trods en markedsandel på kun 4%.

Det giver ikke sig selv, hvordan vi får noget tilsvarende til at lykkes i det enkelte projekt. Men dels er der masser af veletablerede måder at gå til det på. Dels må det da, uanset evt. usikkerhed om metoderne, oplagt være værd at interessere sig for, hvordan vi kan skabe et produkt der ikke bare er billigere, men som kunderne især er villige til at betale mere for?

  • 0
  • 0
Peter Johan Bruun

Hej Bent

Du har udtrykt det meget præcist, det som jeg længe har grublet over.

Produktionen er altafgørende for at overleve fremtiden, og vi skal beholde den tæt ved de der udvikler produktet. Så kort kan det siges.

Det er regnedrengene der er den virkelige omkostning, og det fordyrende led i produktionen. De koster langt mere end de skaber i værdi - ved at de forsøger at spare sig ud af en krise, gennem kortsigtede off-shore projekter.

Man burde lave en bevægelse.....

Men: tak endnu en gang for et godt og længe ventet indlæg.

Mvh. Peter J. Bruun
www.cobolprogrammer.dk

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere