Nyt fra Lenovo(s advokat)

Jeg har netop modtaget et brev fra advokat Niels M. Andersen, fra advokatfirmaet Bech-Bruun.

Han skriver at Bech-Bruun er indtrådt som advokat i sagen for Lenovo.

I forhold til sidst jeg måtte slås med et stort firma, kan jeg kun hilse det velkommen at de ikke prøver at bruge en advokat fra Langtbortistan.

Yderligere, mener de at "der ikke er grundlag for den anlagte sag", påstår sig frikendt og beder om udsættelse i 2-3 uger så de kan nå at skrive et svarskrift.

Det med de 2-3 uger fik mig til at tænke...

Hvad er sandsynligheden for, at et ofte velrenomeret advokatfirma som Bech-Bruun, ikke checker enhver aftale, eller kontrakt, minutiøst inden de godkender den ?

Dumt spørgsmål, ikke ?

Eller er det ?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om de 2-3 uger er nødvendige, fordi ingen hos Bech-Bruun tidligere har læst Microsofts Vista EULA til ende ?

phk

Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Mathias Rasmussen

Når de gerne vil hyre en evt. partner i Bech-Brun til at ligge 2-3 ugers arbejde, så kan det ikke være helt billigt. Mindst en 100.000-150.000kr. Så de ønsker bestemt ikke at retten siger de skal betale tilbage.

Det bliver en spændende kamp og skønt at Lenovo vil bruge så mange penge på det.

Det må betyde du har fat i noget.

  • 0
  • 0
#6 Kenn Nielsen

IANAL

Men .. når de nu siger at "der ikke er grundlag for den anlagte sag", og så herefter beder om 2-3 uger til at sammenfatte et svarskrift..

Er der så en eller anden musefælde der smækker hvis man accepterer at give 2-3 uger. Jeg mener: Har man indirekte accepteret det (påståede) faktum at "der ikke er grundlag for den anlagte sag", hvis man giver dem 2-3 uger til at lave de afsluttende kommentarer ??

dunno...

  • 0
  • 0
#7 Martin Bøgelund

Læg nu ikke for meget i de 2-3 uger.

Det betyder jo ikke at de skal arbejde konstant med at undersøge og skrible i 2-3 uger. Det betyder bare at de først har noget klar om 2-3 uger.

De gik vel ikke med hænderne i lommen før Lenovo hyrede dem - aftaler de har i kalenderen skal jo også honoreres.

  • 0
  • 0
#8 Dennis Krøger

Det lyder ikke umiddelbart sådan, men advokater der er oppe imod folk der repræsenterer sig selv (som det umiddelbart virker til at PHK gør(?)), plejer at være glade for finter.

En kammerat af min, repræsenterede sig selv imod sit tidligere boligselskab (en sag hvor selskabet havde slettet skader fra indflytningsrapporten), og havde så overbevisende en sag, at de ret hurtigt ville indgå forlig, hvor han ikke skulle betale for skader på lejligheden.

  • Der var finten bare, at forliget var med deling af udgifter til sagen, og eftersom hans udgifter var hans (ikke beregnede) tid, og selskabets var advokatsalær, kom han til at betale 50% af selskabets advokatsalær, en dyrere regning end den han slap for...

(Der kan være elementer som jeg husker forkert, men slutresultatet var ihvertfald at et forlig der på overfladen var en sejr til ham, blev et tab hvad angår penge)

  • 0
  • 0
#9 Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg kan bestemt godt forstå at Lenovos danske salgskontor kører en dansk advokat i stilling, det har jeg ingen problemer med.

Jeg har heller ikke nogen problemer med de 2-3 uger når de lige er blevet kastet ind i sagen.

Jeg har endnu ikke hevet en advokat ind over, men den mulighed har jeg til stadighed.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
#10 Kenn Nielsen

Det betyder bare at de først har noget klar om 2-3 uger.

Ja, men - som jeg forstår civile retssager - så er princippet at man starter med hver sin tomme 'vægtskål'.

Herefter vælter man snavs, tolkninger af intentioner, beviser (hvis de findes) osv. i vægtskålene. Herefter kigger dommeren på hvor skålen er tungest, og svinger øksen.

Hvis jeg skulle svare at jeg ville give dem 2-3 uger ville jeg understrege at det ikke på nogen måde skulle tages som en hel,delvis,direkte, eller indirekte accept af postulatet "der ikke er grundlag for den anlagte sag".

På denne måde kan det da ikke 'veje' til deres fordel.

  • Men , som sagt , IANAL

Når man opdager at "de" rent faktisk ER efter én, er det surt at vide man bevidst fravalgte paranoia ;-)

  • 0
  • 0
#11 Martin Bøgelund

Hvis jeg skulle svare at jeg ville give dem 2-3 uger ville jeg understrege at det ikke på nogen måde skulle tages som en hel,delvis,direkte, eller indirekte accept af postulatet "der ikke er grundlag for den anlagte sag".

Det er bl.a. derfor jeg personligt ville koble en advokat på. Mest fordi jeg bruger min sunde fornuft så meget jeg kan, og iøvrigt tror på retfærdighed.

Der er nemlig ingen formél kobling mellem jura på den ene side, og sund fornuft og retfærdighed på den anden, selvom man ellers kunne forvente det.

  • 0
  • 0
#13 Martin Bøgelund

I går så jeg på Lenovo hardware, og fik talt med en af deres sælgere.

Jeg kiggede på et ThinkCentre, og fik øje på en port jeg ikke kendte.

"Det er en Display Port", fortalte han.

Display Porten var valgt i stedet for en HDMI port, for hvis Lenovo brugte HDMI porte, skulle de jo bare betale royalties, berettede han videre.

Jeg tror at dette er det rette forum til at lade det udsagn stå uden yderligere kommentarer...

PS. Noget nyt fra advokaten?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere