- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
Jeps. En klient skifter kun AP hvis den kommer ned under værdien for hvornår den skal skifte. Den holder med andre ord fast i et access punkt sålænge den kan. Også selvom der er et bedre lige ved siden af. Hvis du er i kanten af dit 5GHz dækningsområde, så betyder det at når først du kommer ned på 2,4GHz, så kommer du i praksis aldrig tilbage på 5GHz igen.
Opdeling i et 2,4 og et 5GHZ SSID er derfor god. Jeg har haft held med at kalde 2,4 GHz SSIDet for _Legacy eller _slow, så sikrer man sig mod at folk vælger den. I kunne overveje at slå 2,4 helt fra og kun enable det hvis folk ringer ind og beder om det. Ulempen her er så de "Smarte" enheder i hjemme der skal på Wi-Fi. TV, støvsugere osv. Min Roomba skal for eksempel på samme SSID som min telefon for at appen kan sætte den op, og den har kun 2,4GHz. Når mine SSID er opdelte er det et værre rod at opsætte og bruge.
Band steering er en god ide. Praksis er dog en lidt anden. Jeg har ikke set det virke særligt godt hos nogen producenter. Dem der fungerer bedst er dem der sparker klienten af og lader den forbinde igen - forhåbentlig til noget bedre. Der gives ingen garantier.
Airtime fairness er en god ide både i teori og praksis. Det der dog giver endnu mere, er at slå alle de langsomme datarates fra. Det vil sige alt under 24 Mbps skal væk. Der er alligevel ikke nogen der bruger det dem. Derudover skal du holde dig til kanal 1, 6 og 11 på 2,4 GHz og kør for guds skyld kun med 20 MHz kanalbredde. På 5GHz er 40+ MHz kanalbredde ok. Det kan hjælpe på oplevelsen hvis man kan holde sig fra kanal 36, da det er den oftest benyttede kanal og dermed væsentligt mere crowded end alle de andre kanaler der oftest er helt tomme.