georg strøm bloghoved

Ny gymnasial uddannelse?

Kan man lave en linje på et gymnasium med så meget IT, at eleverne bagefter kan gå ud og arbejde i et firma?

Sidste uge besøgte jeg et college i Sheffield. Deres elever er på samme niveau som et dansk gymnasium og deres eksamen giver adgang til universitetet. Samtidig er eleverne i praktik i en virksomhed, og de lærer så meget om programmering og IT, at de kan få et relevant arbejde i et firma, når de har afsluttet College.

Tilsyneladende en slags mellemtrin mellem de selvlærte som kan finde et job, og dem der har en kortere videregående IT-uddannelse. Eller et modstykke til HHX – handelsgymnasiet – hvor eleverne bagefter kan finde et relevant arbejde med det de har lært.

Her er hvad sådan en IT-uddannelse på et teknisk gymnasium kan indeholde:

  • Et programmeringssprog med en certificering, som måske omfatter brug af programbiblioteker eller andet.

  • Projektstyring, afklaring af kunde- og brugerkrav og brugertest, så eleven kan assistere en projektleder og selv løse afgrænsede opgaver.

  • Forstå en forretningsplan, så eleven kan løse opgaver når den skal laves.

  • Webdesign inklusive struktur og layout – det kan en del allerede i forvejen.

  • Installation of software og funktionstest.

  • Elementær viden om spændingsforsyning og elektronik, så eleven kan sikre at de færdige enheder der er sat sammen kan fungere

  • Almendannende gymnasiefag der er tunet i retning af IT, så eleven i dansk også lærer at skrive brugsanvisninger eller dokumentation.

  • Matematik på B-niveau, så eleverne umiddelbart kan starte på datamatiker eller medialogi, men behøver et suppleringskursus til A-niveau for at starte på en datalogisk uddannelse.

  • Praktikperiode i en virksomhed, så eleven kan prøve hvordan det føles.

Hvordan lyder det?

Jeg har nogle spørgsmål:

  • Hvilke af ovenstående punkter kan undværes?

  • Hvad er det mest velegnede programmeringssprog. Umiddelbart vil jeg selv pege på Javascript, da det direkte kan anvendes. Også selvom jeg mener Python er et bedre begyndersprog.

  • Hvilke eller hvilke certificeringer kan være relevante?

  • Hvilke andre færdigheder skal der til, og hvilke grundlæggende og personlige færdigheder er det afgørende at eleverne lærer i løbet af deres tre år på et gymnasium?

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Jeg synes, at det vil være at skyde forbi målet, at give gymnasielever certificeringer i specifikke teknologier. Certificeringer er til for folk, der har været på arbejdsmarkedet et stykke tid for at dokumentere færdigheder, de har opnået gennem længere tids erfaring. De er ikke at sammenligne med eksamensbeviser fra gymnasiet.

Hvad sprog angår, så kan man aldrig sikre, at eleverne kan gå direkte ud og finde job, der bruger specifikt det sprog, de har lært. Selv sprog, der optræder hyppigt i jobannoncer, giver ingen garanti: Der vil typisk også være mange potentielle arbejdstagere, som vil have mere erfaring end en nyuddannet gymnasieelev, og for f.eks. javascript er der endvidere konkurrence fra billig outsourcing til Østeuropa og Asien.

Umiddelbart vil jeg synes, at det er en farlig plan at lave en gymnasial IT-uddannelse, der sigter mod IT-job direkte efter endt uddannelse. Det vil være at stikke blår i øjnene op eleverne.

Derimod kan det være en ide, at lave en IT-centreret gymnasial uddannelse, der dels forbereder til efterfølgende lange eller mellemlange IT-uddannelser og dels giver grundlæggende IT-kompetencer, der kan være brugbare for studerende, der studerer videre i andre fag. Der eksisterer jo dårligt nok brancher, hvor det at kunne skrive simple programmer og bruge mere komplicerede ditto ikke er en brugbar kompetence.

  • 4
  • 0
Per Erik Rønne

Noget sådant hører simpelthen ikke hjemme på en gymnasieskole der som udgangspunkt skal forberede eleverne på en universitetsuddannelse.

Og ja, jeg ved godt at hele 74% af en årgang i dag kommer ind på en gymnasial uddannelse, noget der naturligvis har ført til et dyk i det faglige niveau.

Meeen. Der er skam da en skole hvor Georg Strøms idé ville kunne bruges.

Teknisk skole ...

  • 4
  • 0
Torben Jensen

"En linje på et gymnasium med så meget IT, at eleverne bagefter kan gå ud og arbejde i et firma?"

Jamen det var jo EDB skolen for mange år siden.
Jeg har 10 år i Folkeskolen, 1 års EFG samt 2 år på EDB skolen i Århus.
De 2 år på EDB skolen gav et mix af IT samt en række af de samme fag som gymnasiet gav.
Og med dette kunne jeg få arbejde med det samme.

  • 0
  • 0
Jakob Borbye

Det du efterspørger skal nok hverken findes på et teknisk gymnasium (HTX) eller på en erhvervsuddannelse (EUD). Det skal findes på EUX.

EUX er den mulighed som de unge i dag har for at kombinere en erhvervsfaglig uddannelse med en studentereksamen, og hele EUX-uddannnelsens raison d'être er at den kombinerer gymnasieskolens almendannelse og studiekompetencer med erhvervsskolernes specifikke erhvervsnære faglighed og praktik.

Der findes f.eks. en EUX-uddannelse i Data og kommunikation (Datatekniker). EUX indeholder i lighed med EUD-uddannelsen erhvervsfaglige kurser (incl. certificeringer) og praktikforløb (bullet 9).
"Gymnasiedelen" adresserer opfylder meget præcist dine bullets 6-8.

I hvor høj grad dine bullets 1-5 er opfyldt i datateknikeruddannelsen ved jeg ikke helt nok om. Det kommer nok også an på om man specialiserer sig i programmering, infrastruktur, teleinstallationsteknik eller telesystemteknik. Suppleret med faget teknologi (minder meget om faget Teknologi på HTX), som netop handler om problemorienteret projektarbejde, så vil jeg da mene at vi nærmer os noget der ligner det du efterspørger. Og svarer erhvervskompetencerne ikke helt til det du efterlyser, så er det vel et spørgsmål om kursusudbuddet på den del af uddannelsen. Måske skal der oprettes en ny erhvervsuddannelse? Der er i forvejen 31 erhvervsuddannelser der udbydes som EUX-uddannelser.

  • 2
  • 0
Georg Strøm Blogger

Jeg synes det er et problem, at det tilsyneladende er finere med en uddannelse hvor eleverne ikke lærer noget de umiddelbart kan anvende andre steder, end at de lærer noget som de faktisk kan gå ud og anvende. Samtidig er der sket et skift i hvert fald i det tekniske gymnasium, så der lægges mere vægt på færdigheder og metoder.

Jeg kender godt EUX og har også undervist EUX elever. Den skal kombinere en faglært og en gymnasial uddannelse. Det gør at den er krævende, og at den - og eleverne - skal spænde mellem kulturen på en faglig og en gymnasial uddannelse. Her er forskellene mindst lige så store som de er i indholdet.

  • 0
  • 0
Martin van der Bijl

Nu har jeg selv taget en EUX (startede i 2010, der hed det en EUD-HTX og tog 5 år). Min EUD del er automatiktekniker. Jeg synes bestemt at det har fungeret. Vi var en flok drenge som valgte den uddannelse og vi havde et rigtig godt miljø på HTX. Når vi var på vores EUD afdeling var vi delt op i elektronikfagtekniker og automatiktekniker. Det betød at vi var tre EUX'er som gik på et hovedforløb (6 uger mod normalt 10 uger) sammen med en almindelig EUD klasse. Jeg synes det fungere rigtig godt at komme ned på erhvervsskolen og gå i en klasse med en meget større diversitet end der var i min EUX klasse. Erhvervsskolen er meget mere praktisk, og det er rigtig rart som elev at komme ud at bruge hænderne og få lidt afveksling fra de boglige timer på HTX. Som EUX elev får du det bedste fra to verdner. Du kan finde ud af at bruge hænderne på HTX og på EUD er du foran de almindelige elever når der skal regnes og løses opgaver.

Jeg har svært ved at følge dig i de problemer du ser, da min klasse i hvert fald ikke oplevede dem. Vi er tværtimod en gruppe unge mænd (21-22 år) som allerede har været på arbejdsmarkedet i to år og fået to ungdomsuddannelser.

Kan godt give dig ret i at en uddannelse med det indehold kan være en god ide, men så skal det bare under EUX og så bruger man 4 år i stedet for 3 som en almindelig HTX.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere