Torben Mogensen header

Nu skal teknologiforståelse være obligatorisk i folkeskolen

Jyllands-Posten kunne i går rapportere, at undervisningsministeren vil gøre teknologiforståelse obligatorisk i folkeskolen.

Det er ikke afklaret, om teknologiforståelse skal være et selvstændigt fag eller blot et fagelement, og indholdet er heller ikke fastlagt, men det kan ifølge artiklen blandt andet komme til at indeholde elementer af it-sikkerhed og etik samt viden om netværk, algoritmer, programmering og mønstergenkendelse. I første omgang skal det køre som en treårig forsøgsordning på 40-50 udvalgte skoler.

Mens de fleste er positive overfor ideen, er DFs folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen imod, idet han mener, at kodning er et forbigående modefænomen. Så han vil højest acceptere det som valgfag i de høje klassetrin.

Jeg er selvfølgelig tilhænger at et sådant initiativ, og jeg har ikke meget til overs for Alex Ahrendtsens mening om, at kodning er et modefænomen. Det kræver en del historieløshed og mangel på teknisk indsigt at påstå noget sådant.

Jeg frygter dog, at forslaget ender ud med noget vattet om, at teknologiforståelse skal integreres i f.eks. natur og teknikfaget, og at det ender med at blive ganske få timer, der kun overfladisk berører emnerne.

Problemet med at integrere teknologiforståelse i andre fag er, at undervisningen nemt kommer til at blive varetaget af lærere, der ikke har den store viden om faget eller lyst til at få det. Som selvstændigt fag er der større chance for at undervisningen varetages af en kvalificeret og motiveret underviser. Det efterlader selvfølgelig problemet med at få det nødvendige antal undervisere. Så der skal laves en massiv indsats for at få uddannet og efteruddannet et stort antal lærere i faget. Og det skal man begynde med inden den treårige forsøgsordning er afsluttet, for hvis faget udrulles til alle skoler kort efter forsøgsordningen er afsluttet, så skal man på dette tidspunkt have det nødvendige antal undervisere. Faktisk bør (efter)uddannelsen af et stort antal lærere begynde snarest muligt, selv om der er en lille risiko for, at forsøgsordningen ikke munder ud i et obligatorisk fag på alle skoler. De uddannede lærere skal nok få brugt deres IT-kompetencer alligevel. Der er ca. 1300 folkeskoler i Danmark, og selv om nogle af de er ret små (med kun en klasse per klassetrin), er der også mange med tre til fem klasser per trin. Lad os som et konservativt estimat sige, at der i gennemsnit er to klasser per trin per skole. En beskeden udrulning af faget vil være en time om ugen i 6. til 9. klasse, så med en klasse per trin vil en lærer skulle undervise tre timer om ugen. Da der også skal forberedelse og opgaveretning til, er det nok ikke realistisk at gange op med mere end fire til 12 konfrontationstimer om ugen. En lærer vil altså i princippet kunne dække to gennemsnitlige folkeskoler, så der er behov for 650 lærere. Det er et ganske voldsomt antal, så det kan kun gå for langsomt med at få uddannet disse.

Relateret indhold

Kommentarer (25)
Kim Henriksen

Det skal være en naturlig del af undervisningen og det skal ikke ud et selvstændigt fag, fordi så bliver det bare ligesom med de andre fag, hvor dem der syntes fysik er skide fedt score højt der, dem der syntes dansk er fedt score højt der osv.

Det skal ikke være oplæring i regneark, eller søgning på internettet og, hvad jeg ellers blev trukket igennem af ligegyldige kurser i min folkeskole tid, fordi jeg skulle have digital dannelse.

Det skal handle om at give eleverne nogle kompetencer til at begærdige sig i en tilværelse hvor computere spiller en rolle i næsten alle situationer.

Det skal lære dem at blive kritiske, så de kan selv kan afgøre, hvorfor det f.eks. ikke er skide smart at have digitale nøgenbilleder af sig selv, men også se og udnytte mulighederne i, hvordan en computeren kan hjælpe dem, med at løse et problem eller opgave.

Torben Mogensen Blogger

Det skal være en naturlig del af undervisningen og det skal ikke ud [som] et selvstændigt fag, fordi så bliver det bare ligesom med de andre fag, hvor dem der syntes fysik er skide fedt score højt der, dem der syntes dansk er fedt score højt der osv.

Med samme argument kan man helt nedlægge faggrænserne, og slå dansk, matematik, gymnastik, musik osv. sammen til faget "skolelærdom".

Uanset om teknologiforståelse bliver et selvstændigt fag eller integreret i andre fag, så vil eleverne ikke være i tvivl om, hvilke af deres klassekammerater, der synes, at det er fedt, og hvilke, der synes, at det er nederen.

Ditlev Petersen

Man kan sikkert godt lave et selvstændigt fag, der dels giver en bredere forståelse af emnet, dels giver mulighed for at prøve nogle ting af. Og som kan bruges andre steder. Også uden at det bliver til timer i typografier til Word eller makroer til regneark. For så kan det blive et "forbigående modefænomen" (som hvis fysik var blevet reduceret til beregninger på virkningsgraden i en dampmaskine).

Det KAN blive et glimrende fag, hvis man skynder sig (men skynder sig langsomt) OG får lærerne med (bl.a.).

Claus Juul

En folkeskolelæreruddannelse er vel at betragte som en blød uddannelse. Dem som søger (fortid og nutid) søger uddannelsen (min påstand) er personer der søger de bløde værdier.

Teknologi (EDB/IT/teknologi/kodning) er et hårdt fag, meget hårdt, alt er basalt set digitalt 1 eller 0. Er det overhovedet overkommeligt at få en folkeskolelærer til at forstår teknologi (jeg skære alle over en kam og selvfølgelig er der nogen der kan).

Jeg tror det bliver en fiasko, og at ministeren ikke får det ønskede resultat.

Flemming Hansen

»Det er altid en udfordring at få lagt puslespillet, når man indtænker nye fagelementer i skolen, men skoledagene er blevet så lange, at det må være muligt at finde plads,« siger hun [Merete Riisager].

Kristendomsundervisningen?


Tysk?

Kristendomsundervisning burde måske i stedet hedde Religion. Et fag jeg synes der er meget stort behov for. Ikke bare for at lærer om religionerne, men også tage fat i nogle af de samfundsmæssige konsekvenser de har og har haft. Det kunne være en god start til at forebygge ekstremisme. Religion er om noget andet et ekstremt manipulerende koncept som børn bør rustes til at kunne forholde sig til.

Tysk derimod - det kan de godt smide over blandt de valgfrie fag. Der har jeg godt nok spildt mange timer i skolen med noget jeg aldrig har haft brug for, og kender ingen andre der nogensinde har brugt det.

Mogens Bluhme

Tysk derimod - det kan de godt smide over blandt de valgfrie fag. Der har jeg godt nok spildt mange timer i skolen med noget jeg aldrig har haft brug for, og kender ingen andre der nogensinde har brugt det.

Nå da - Tyskland er ellers én af vores vigtigste handelspartnere og arbejdsløsheden blandt folk med hovedfag i tysk meget lav. Samtidig skal man også være forsigtig med en for teknisk tilgang til sprog - vi bør også have øje for dannelsesperspektivet og her kommer Goethe og Schiller ind som store åndspersonligheder.

Jeg har aldrig helt forstået hvorfor religion skal være et selvstændigt fag (med mindre det skal være konfessionelt/forkyndende, hvilket jeg mener hører hjemme i fritiden).

Hvorfor ikke integrere det i historiefaget som andre idéhistoriske strømninger? Så kunne man også give en kritisk vinkling af hellige teksters tilblivelseshistorie og se religion i et større perspektiv - identitet, familiestrukturer, magtteori, økonomisk historie osv.

Ligeledes kan det at lære at tokenize og parse i forbindelse med programmering give en dybere forståelse af forholdet mellem formelle og naturlige sprog - (Chomsky er et eksemple på, hvad der kan genereres af emergens).

Hvis et fag fordrer at man skal kunne tilegne sig bestemte metoder, skal der selvfølgelig undervises i disse (og eksamineres for at måle via anvendelse om eleven har forstået dem).

Jeg vil derfor gerne nedbryde valget mellem selvstændigt fag og fagelement til de enkelte undervisningslektioner - det adskiller sig ikke fra den sædvanlige og noget overfladiske diskussion mellem fagfaglighed og tværfaglighed, der som regel har ideologisk undertoner.

Men mit tårnhøje ambitionsniveau kræver en riskoanalyse - hvis noget går ad pommern til, behøver der ikke at være idéen, den er gal med - det kan være udførelse/implementering/forberedelse/ressourceallokering, der halter.

Naturfagsundervisningen har delvist demonstreret, at hvis ikke læreruddannelsen reflekterer denne tænkning, kan det gå galt. Eksempelvis vil en geografi-freak nærmest undervise i geografi, en biologi-freak i biologi osv., selv om det er det samme fag.

Så færre fag ja - men det er saft peter suseme ikke nemt - kræver optimal indsats fra alle aktører for det skal blive en succes og ikke en fiasko.

Finn Christensen

Uanset om teknologiforståelse bliver et selvstændigt fag eller integreret i andre fag,

er der et grundliggende samt tilbagevendende problem - lærerne.

Som Torben Mogensen helt korrekt skriver..

undervisningen nemt kommer til at blive varetaget af lærere, der ikke har den store viden om faget eller lyst til at få det.

Vi har haft edb/it/name it gennem utallige år, og både folketing samt folkeskolen har behandlet det stedmoderligt indtil nu. Det nuværende forsøg fiser også ud, bliver glemt eller erstattet af den næste undvigelsesmanøvre.

Begge parter har indtil dags dato aldrig taget digitalisering/it særligt seriøst, og har aldrig fattet at det kræves indlært helt fra begyndelsen for at blive til noget på langt sigt, derfor er resultatet efter en ~40 års tid..

Man har med fuldt overlæg 10år efter 10år fordummet sig selv og befolkningen :(

Staklerne i folketing er mere eller mindre it-analfabeter, der end ikke overskue konsekvenserne ved de bestemmelser samt love vedr. digitale forhold[1], som de selv vedtager. De mange ansatte i administrationerne - 7-800.000 - behersker gennemsnitligt kun it via udenadslære (ikke forståelsen).

De voksne i befolkningen klikker på utallige farlige links, billeder og kattevideoer, samt udstille sig selv uden forudgående tankevirksomhed.

Selv en bunke store børn (1.000 iflg. politiet) har ikke fattet en helt almindelig anstændighed i forbindelse med brug samt deling af information/billeder[2] via de sociale gigaforretninger på nettet. De stakkels unger tror[3] sør'me, at det er både gratis samt det hele bare er noget legetøj uden konsekvenser.

Der vil som med så meget andet teknisk konstant være en ~20-25% af populationen uden særlige it-kundskaber, men når et "Black box"[4] fag udvikler sig så hurtigt som vores it gør, så skal de resterende 75-80% af befolkningen sør'm også forceres til at følge med.

[1] ..https://www.version2.dk/artikel/kontroversielt-forslag-sundhedsdata-stat...
[2] ..https://www.dr.dk/nyheder/indland/efter-1004-sigtelser-om-boerneporno-bu...
[3] ..https://www.version2.dk/blog/forvirring-omkring-deling-noegenbilleder-10...
[4] ..https://en.wikipedia.org/wiki/Black_box

Rune Jensen

Nej bestemt ikke - viden om religion er meget vigtigt !

Det er jeg fuldt ud enig i.

Man skal lære om kristendommen men også Ase-troen, fordi Danmark alt andet lige har formet sig efter de normer. Man kan ikke blive dansker uden at kende dets historie, fordi historien former hvordan vi tænker.

Man skal lære om andre religioner, fordi det er vigtigt at vide, hvordan andre tænker.

PS. Man kan tydeligtse se begrundelsen for, hvorfor kristendomsundervisning er så vigtigt, ved at spørge sig selv, om vi ville have været et andet land med andre love, hvis Danmark var bygget på f.eks. islam.

Jørgen Henningsen

Desværre så er/har der været en tendens til at ministeriet er/har været meget ambitiøs m.h.t. den faglige bredde i naturfag i folkeskolen. Niveauet er desværre mile vidt, men kun tomme tykt. Mange af eleverne har et meget overfladisk syn på naturfag når vi ser dem i gymnasieskolen (Jeg underviser på HTX).
Jeg synes at teknologiforståelse og kodning kunne være en fin ting at introducerer i folkeskolen, men pas nu på ikke bare at skovle det oven på alt det andet.

Jesper Jepsen

Første problem ministeren løber ind i er at der ikke er nogen til at undervise i området og da der i forvejen er mangel på folkeskolelære og specielt dem med en naturfaglig vinkel så bliver det yderst svært at finde undervisere da der er krav om at lærene kun må undervise i deres liniefag(dvs. min 5-6 år før der er uddannet nogle til det her fag)

Dernæst løber hun i problemet med tid, hvilke fag eller i hvilke fagmål i andre fag skal beskæres for at gøre plads? Der er i forvejen proppet alt muligt ind i fagene som ikke høre hjemme der og de nationale test skal jo så også måle på det nye område.

Så er der alt det praktiske med materialer, lokaler og den lille detalje omkring pengene...

Sålænge vi har børn der kæmper for at lære at læse, regne, har problemer med at begå sig i social sammenhæng, så længe vi har en folkeskole kun for de boglige så er nye fag ikke noget man så meget skal tænke på. (Få praktiske fag som sløj, husgerning, håndarbejde tilbage først)

Eneste sted kodning høre hjemme er i forlængelse af matematik da det er det "sprog" der er grundlaget.

Cristian Ambæk

At introducere kodning, algoritmer, netværk med mere af den slags i folkeskolen beviser jo bare endnu engang hvor dumme politikere og andre af deres slags er.

Tanken er at IT er så en integreret del af vores liv at det skal læres i folkeskolen på dette udvidet niveau, som jo bare er idioti. Med den indstilling så skal vi jo også oprette fag for

Bioteknik (gætter totalt)
* Mad, Kvæg med mere.
Ingeniører
* Bygninger, Elektronik, Batterier, Strøm, Nanoteknik med mere

For vi spiser jo alle, vi har alle et tag over hovedet og før vi kan kode skal vi jo have noget at kode på, og husk lige strømmen. Batterier af en eller anden form er jo også fremtiden for hvordan vi kan opbevare den energi bedre som vi høster / generer.

Kardashev scale - Tier 1 here we COME!

Folkeskolen er til for at man kan udvikle sig socialt og personligt, lege, diskuttere, læse, skrive, matematik med mere som skal gøre en i stand til at man kan begå sig i samfundet.

Folkeskolen er IKKE til for at (børn) elever inden de bliver 16 år skal specialisere sig indenfor et område, det er hvad vi derefter har andre uddannelses institutioner til for. SFO'er kunne blive introduktion til en mere personlig udvikling, så frem man giver SFO'erne de resourcer som der skal til, men ikke folkeskolen hvor det jærges ned i halsen på en.

I min søns SFO er (vi) forældrene super gode til at stille diverse ting til rådighed, og de ansatte er derefter super engageret i at benytte disse med børnene som giver børnene mulighed for mere målrettet at gå efter det der interessere dem.

Syntes jeg personligt at folkeskolen i Danmark er til grin? Ja
Syntes jeg at man lære nok på et højt nok niveau? Nej
Syntes jeg der er fokus på elevernes, individuelle personlige udvikling? Ikke eksisterende
Syntes jeg at lærerne er dygtige nok til hjælpe / assistere eleverne med deres sociale udvikling? Bestemt ikke.

Og lad os lige få en ting på det rene, siger jeg at folkeskolen skal begynde at opdrage på deres elever? Nej, men børn skal lære at være sammen med andre børn på et bredere niveau end bare at have en lege kammerat, social udvikling.

Det hele er jo så til grin at det er pinligt.

Christian Nobel
Finn Christensen

Det er over 40 år siden jeg i folkeskolen lærte at programmere..

Du har det i blodet af egen drift Christian (en af mindretallet :), og kunne let være på samme stade i dag - uanset folkeskolen.

Det er flertallet og ikke dig, der skal skubbes i gang, og skis'm ikke via at lege lidt meningsløst programmering, som hovedparten alligevel hurtigt vil glemme alt om.

Hverken pengene, lærerstanden derude eller tiden rækker til andet end at UM leger endnu en gang skoleridt for at tækkes ministeren. Ministeren, en cand.mag.pæd. burde jo kende til forholdene derude. Uforståeligt.. men måske har spindoktor[1] hvisket noget i øret.. kom fra Professionshøjskolen Metropol, hvor han havde ansvar for lærerfaglig efter- og videreuddannelse, så han om nogen burde kende niveauet som utilstrækkeligt.

Flertallet skal fatte, at it/digitalisering sjældent er privat, og at det meste der foretages meget nemt kan bliver tilgængeligt for andre personer. Således at de forstår de væsentlige konsekvenser af handlinger, samt derved kan beskytte deres eget og familiens privatliv + deres følsomme data.

[1] ..https://www.altinget.dk/artikel/her-er-regeringens-spin-hold

Martin Bøgelund

Kristendomsundervisning burde måske i stedet hedde Religion.

Religionsundervisning er som sådan allerede tænkt ind i Folkeskolelovens paragraf om kristendomsundervisning:

§ 6. Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser.

Martin Bøgelund

Tysk derimod - det kan de godt smide over blandt de valgfrie fag. Der har jeg godt nok spildt mange timer i skolen med noget jeg aldrig har haft brug for, og kender ingen andre der nogensinde har brugt det.

Tyskland er vores største eksportmarked.
Dansk er et sprog i den germanske sprogstamme, og med flere låneord fra mere moderne tysk.
Tyskland er vores naboland, og mange tager til Tyskland på ferieophold, for at handle lige på den anden side af grænsen, mv.
Der er et Dansk mindretal i Tyskland, ligesom der er et Tysk mindretal i Danmark.
I den virksomhed jeg arbjder i, findes der jobfunktoner der ikke kan bestrides uden at kunne tysk, ligesom flere af vores produkter er navngivet ud fra det tyske sprog.
Tysk er et stort sprogområde og anvendes i flere lande i vores nærmeste geografi.
Markante musikstykker, og filosofiske, politiske, naturvidenskabelige og skønlitterære tekster er skrevet på tysk, af tysksprogede.

Martin Bøgelund

Første problem ministeren løber ind i er at der ikke er nogen til at undervise i området og da der i forvejen er mangel på folkeskolelære og specielt dem med en naturfaglig vinkel så bliver det yderst svært at finde undervisere da der er krav om at lærene kun må undervise i deres liniefag(dvs. min 5-6 år før der er uddannet nogle til det her fag)

En ofte overset godbid i den seneste skolereform, er "Den Åbne Skole".

Her forventer jeg at initiativer som Coding Pirates, "Hour of code", osv springer op som trold af en æske, og sender følere ud til de lokale folkeskoler, for at byde ind på noget undervisning, hvor også lærerne kan lære noget, og måske endda replikere én eller flere undervisningstimer i kodning.

Gert Madsen

Her forventer jeg at initiativer som Coding Pirates, "Hour of code", osv springer op som trold af en æske, og sender følere ud til de lokale folkeskoler


Ja, men jeg tror da aldrig at de har stået i vejen for at lærere kan deltage. Hvis derimod du tænker på at de frivillige skulle tage fri fra deres arbejde for at undervise i det tidsrum, der passer til lærernes nye overenskomst, skolebuskørsel etc. så tror jeg du bliver skuffet.
Det er nok en af grundene til at "Den åbne Skole" ikke rigtig kommer længere end til politikernes skåltaler.

Martin Bøgelund

Det er nok en af grundene til at "Den åbne Skole" ikke rigtig kommer længere end til politikernes skåltaler.

Jeg tror der er store lokale forskelle.

Vores skole samarbejder i høj grad med lokale sportsklubber, virksomheder, lokale uddannelsesinstitutioner, mv.

Desuden er der flere pensionerede specialister i vores lokalområde der har meldt sig frivilligt til at lære fra sig i deres fag, til de lokale skoleelever.

Jeg er selv skrevet op hos "Hour of code", og vil gladeligt tage en fridag for at lære nogle skoleelever om programmering.

Det der skuffer mig, er ikke de gode rammer og nye muligheder som politikerne har skrevet ind i reformen via bl.a. "Den Åbne Skole".
Det der skuffer mig er manglen på tiltro til at folk frivilligt vil gøre noget for vores elever - gengivet i dit udsagn ovenfor.

Log ind eller Opret konto for at kommentere