Nu skal folkeskolen digitaliseres

Efter et par årtier med fokus på kontorer, ministerier og rådhuse er digitaliseringen af de danske folkeskoler nu for alvor kommet på dagsordnen.

• Regeringen har for perioden 2012 – 2015 afsat en halv milliard til udvikling af IT i folkeskolen.

• Ifølge økonomiaftalen for 2012 mellem Regeringen og KL skal kommunerne senest i 2014 sikre, at der er en velfungerende it-infrastruktur på alle folkeskoler. Det vil samlet set koste ca. 1 milliard. I den sammenhæng er der særligt fokus på, at der er adgang til trådløst netværk – uden flaskehalse!

• Den tidligere på året aftalte reform af folkeskolen har ambitioner om at bringe it mere aktivt i spil i undervisningen og over en bred kam.

• For en måned siden udpegede Undervisningsministeriet ca. 20 skoler på landsplan, som skal fungere som demonstrationsskoler inden for brug af it i undervisningen i de kommende år. Forskere i (it-)didaktik bliver i længere perioder udstationeret på de 20 skoler for at ’dyrke’, hvad der virker godt og hvad der virker mindre godt inden for digitalt formidlet undervisning

• 2 ud af de 7 fokusområder i Regeringens strategi for digital velfærd, som blev præsenteret i sidste uge, handler om skoleområdet

• I mandags kunne Undervisningsministeriet offentliggøre en særlig it-rådgivningsgruppes næsten 50 konkrete forslag til, hvordan it kan løfte eleverne fagligt og gøre undervisningen mere spændende for alle.

En massiv satsning med mange initiativer er altså sat i gang. Hertil kommer de utallige initiativer, eksperimenter og forsøg med digitale undervisningsmidler, som allerede er i gang på de enkelte skoler rundt om i landet.

Digitaliseringen af kontorerne og rådhusene har reelt været båret af en klar bestræbelse på at spare ressourcer. Tid, materialer og arbejdsløn. Business casen har for det meste været klar – og af overvejende økonomisk karakter. Sådan er det ikke med investeringer i IT til skoleområdet. Her er det langt sværere for ikke at sige umuligt at operere med kortsigtede return-on-investment kalkuler, som man kan fastholde implementeringsprojekterne på. Ser man bort fra digitalisering af nogle kommunikative processer (skole-hjem; lærer-lærer) så er investeringer på dette felt rettet mod at skabe dygtigere elever og i sidste ende bedre samfundsborgere. Effekten kan muligvis aflæses på elevernes karakterer de følgende år, men næppe på skolernes budgetter. Skole-IT sparer ikke personale, bygninger eller lokaler.

Dette fravær af håndgribelige og kontant målbare business cases kan virke befriende men er også forbundet med en reel risiko. En risiko for at der pumpes tonsvis af ressourcer ud i initiativer, som ikke batter noget eller som bare sander til. Jeg er sikker på, at der bliver ’tryllet’ flittigt og kreativt med teknologien af mange lærere, der brænder for det her område, men det er en reel udfordring, at disse tusindvis af små blomster ikke bliver systematisk videndelt, så der efterfølgende kan skaleres på de af dem, der har reelt potentiale. Udpegningen af de 20 demonstrationsskoler, hvor man i en længere periode samler alle relevante ressourcepersoner, spændende fra elever over lærere til didaktikforskere, er derfor i mine øjne måske den allervigtigste enkeltbrik at lægge til puslespillet lige nu. Uden mere systematiseret og holdbar viden om de læringsmæssige effekter, risikerer vi, at de svimlende investeringer i access points, tablet-pc-ere, software og you name it i bedste fald giver en kortvarig underholdende krølle på den daglige undervisning.

Kommentarer (18)
Finn Christensen

En risiko for at der pumpes tonsvis af ressourcer ud i initiativer, som ikke batter noget eller som bare sander til. Jeg er sikker på, at der bliver ’tryllet’ flittigt og kreativt med teknologien..

Verdens dyreste folkeskole få endnu 1 mia. Samfundet får endnu en stor bunke udtjent eDimser og eDutter. Samt også løbende udgifter til vedligeholdelse af eDimseDutte struktur på samtlige skoler, og en masse mennesker fik tiden til at gå med at få eDimser til at virke i et par år.

Det var så den del af returkommisionen for regeringens indgreb i strejken.

Claus Jacobsen

Du har som sådan ret Finn - men set fra den positive side så er det måske første gang i 10 år at mange af skolerne får nyt netværk :-) og derfor HAR muligheden for at kunne kommunikere med omverdenen fra skolen af. Jeg har set min ration af meget meget dårlig infrastruktur rundt omkring på skolerne, og meget af det har været tæt på at de fleste af vores egne hjemmenetværk har været mere stabile og robuste end deres. JEg vil ikke bifalde den hovedløshed og manglende indsigt i hvad de egentlig VIL have ud af digitaliseringen,(ud over det her med at de skal blive bedre, hvilket enhver politiker/ikke politiker kan sige uden at blive gjort ansvarlig for det) men jeg har efterhånden også lært at når der endelig er bare et lille lyspunkt fra det offentlige, så skal man også bifalde det. (også selvom det måske overskygges kraftigt af alt muligt andet.)

Problemet med læring er at der ikke er een vej til perfekt læring, og jeg er så absolut også kritisk når jeg ser at "læring kan foregå liggende i vindueskarmen" fra visse typer af skoleelever, men faktum er at det skal være med til at "adsprede" de unge. 45min's klasselektioner er faktisk for lang tid i dag. De unge er ikke i stand til at holde fokus i så lang tid. Så læring kan ikke kun foregå via en bog der jo som regel kræver ret indgående fokus i længere tid. (måske en popup-bog, hvilket jo så netop bringer os til plader og video og e-dippedutter :D)

Peter Makholm Blogger

Ud af de 50 konkrete forslag hvor mange af dem består bare i at bruge "Mere IT™" og hvor mange af dem består i at uddanne børn til et samfund der bliver mere og mere afhængigt af IT?

Der er ingen tvivl om IT i form af multimedieteknologi kan gøre undervisningen i biologi mindre støvet og at kommunikationen mellem skole og hjem kan forbedres fra svundne tiders kontaktbøger og sedler. Men hvad gøres der for at give børn en forståelse af IT (herunder at gøre dem istand til at producere nye IT-løsninger)?

Det er den business-case der er interessant over de næste 25 år.

Finn Christensen

....uddanne børn til et samfund der bliver mere og mere afhængigt af IT?

Men hvad gøres der for at give børn en forståelse af IT (herunder at gøre dem istand til at producere nye IT-løsninger)?

Det er den business-case der er interessant over de næste 25 år.

For ikke at blive misforstået, så må de gerne give ungerne 10 eller 20 mia., da behovet med garanti er der, og om 5 år er det for sent for mange af årgangene.

Men jeg ser det nuværende lapperi og den 1 mia. som et skud helt tilfældigt op i luften. Og at hverken regering, kommune eller skolen har lært en pind af omverdenens brug af it 'ude i samfundet' gennem de seneste 20 år (= de er stadig rigide). At pengene så fyres af på endnu en bunke løn til vennerne, rapportet samt 'tant og fjas'... synd for ungerne.

Undervisningsministeriet/regeringen har i 2013 endnu ikke fattet dine ord.. "uddanne børn til et samfund der bliver mere og mere afhængigt af IT", fordi det jo ikke behøves at blive undersøgt på ~20 skoler - det er jo et faktum.

@Claus Jacobsen
Om 5 år og er vi så igen havnet i mere udslidt udstyr og igen kronisk manglende bevillinger.

De færreste kan holde fokus i mere end ~20 min. af gangen undervisningsmæssigt, men da det er proff. uddannet pædagoger, så har underviser vel lært at komme uden om det, så butikken triller i normeret lektion på ~45 min.

Vi lever i 2013 og jeg fatter ikke hvordan vores engang så fornemme folkeskole og undervisningssystem totalt kan blive ringere og miste evnen til at følge med samfundets udvikling. Utallige af ungerne er mere drevne og meget mere brugsvante både med eDims og eNetværk på trods af utilstrækkelige evner/udstyr fra deres egen skole - suk.

Henning Steen

Svært at afgøre HVOR mange af forslagene der sigter til andet end "Mere IT". Mange, vil jeg nu mene:
http://www.folkeskolen.dk/534938/37-nye-ideer-til-at-bruge-it-i-undervis...

Dog er sigtet i rådgivningsgruppens skole-IT anbefalinger særligt rettet mod fagene dansk og matematik - ikke mod biologi (de handler heller ikke om at fremme programmeringsfærdigheder). Nogle af forslagene handler om daginstitutioner.

Mht. kommunikation mellem skole og hjem handler det om at skabe en ny portal til afløsning af SkoleIntra mm. Det hænger vel indirekte sammen med de 50 forslag, men indgår allerede, som beskrevet i artiklen, i regeringens digitale velfærdsstrategi (pkt. 5 og 6)
http://www.digst.dk/Home/Digital%20velf%C3%A6rd/Initiativer%20i%20strate...

Det er næppe et tilfælde at strategien med en ny skoleportal kommer samme uge som listen med forslag om digital undervisningsdifferentiering, nye eksamensformer m.v. i kernefagene... og som Mads Tofte sagde ved gruppens opløsning, står skolelederne over for en enorm opgave på det her område:
"-Jeg har ikke indtryk af, at de fleste lærere er imod at udnytte it bedst muligt. Tværtimod. Men lærerne er ofte i vildrede med, hvordan de med fordel kan udnytte teknologien, og så ender det for ofte med, at de vælger ikke at bruge it, selv når god brug af it kunne have ført til, at eleverne blev endnu dygtigere. Det, synes jeg ikke, er optimal forvaltning af metodefriheden, og det falder tilbage på lærerne og faktisk også på skoleledelserne. Jeg håber, ledelserne vil lede på en måde, som gør det realistisk og uomgængeligt for lærerne at træffe de valg, der er bedst for elevernes læring"
http://uni-c.dk/~/UNIC/Content/News/2013/Sep/130925-Mads-Tofte-efter-it-...

Jens Dalsgaard Nielsen

den hellige gral er atter kommet til byen.

IT er kun et hjælpeværktøj og intet andet.

Når man ser hvor mange der forlader folkeskolen med meget små læse og regne kompetencer og som for mange vedkommende selv patcher spil, kører steam osv derhjemme er det nok ikke IT de mangler. Jeg tror snarere det er motivation der mangler blandt elever og især forældrene end IT.

Gorm Friborg

RE: Intet nyt fra Vestfronten..

Postulatet "Verdens dyreste folkeskole ..........." er jo ikke sandt.

Tjek det selv: http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2012/10/08093338.htm

Hvorlænge skal vi dog høre på usand propaganda. Det mindste man kan forlange af en seriøs debatør, er at den sætter sig ind i fakta og loyalt formidler disse. Lad landbytosserne og folk med hang til diktatur om at sprede løgne som propaganda!

Så kære Finn Christensen - bring et demmenti og omskriv så dit indlæg i en sober tone og med sandt indhold - det vil du vinde respekt på :-)

Peter Makholm Blogger

Ud af de 50 konkrete forslag hvor mange af dem består bare i at bruge "Mere IT™" og hvor mange af dem består i at uddanne børn til et samfund der bliver mere og mere afhængigt af IT?

Nu fandt jeg listen over tiltag gennem et af Henning Steens henvisninger. Men jeg må nok tilstå at jeg lidt har brug for en ordbog. Foreksempel ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal mene om:

Populært sagt bør Faghæfte 48 skrives ind i Faghæfte 1.

Der er absolut nogle gode ting. Blandt de konkrete forslag til dagtilbud kan man finde forslag vedrørende spildesignværktøjer så børn kan udvikle spil og apps. Det er lige præcis sådan et forslag jeg håbende på at se. Jeg kender dog ikke markedet nok til at vide om der er behov for specielt danskudviklede værktøjer eller om det bare er et not invented here-syndrom.

En lang række forslag handler om børns digitale kompetancer, men det er fuldstændig uklart for mig hvad der menes. Hvis de digitale kompetancer inden for matematik er at kunne åbne Excel og kopierer formlen for renteberegning ind, så tænker jeg lidt tja-bum-bum. Kan vi få nogle løkker og betingede sætninger, tak.

Jeg er faktisk positivt overrasket. Det handler ikke så meget om 'mere og nyere IT' som jeg havde forventet. Ikke at jeg mener at vi ikke skal bruge penge på at give skolerne en ordentlig IT-infrastruktur, men det er lige så innovativt som hvis man i 1998 havde lavet en national indsats for at inden for 2 år at løfte geografiundervisningen ved at udskifte alle landets Europakort med en udgave med et forenet Tyskland.

I afsnittet om ledelse begynder jeg dog lidt at få trækninger i ansigtet:

Digitale ledelseskompetencer – Skolelederne bør tilegne sig digitale ledelseskompetencer – både teoretisk og praktisk.

Jeg har ingen ide om hvad digitale ledelseskompetancer er?

Walk the talk/Learning by doing – Anvend it i den pædagogiske praksis i MUS og TUS samtaler [...]

For som medarbejder bliver jeg meget mere motiveret hvis jeg ser min chef fylde et skema ud i Word under min MUS-samtale fremfor at vi bare udfylder det bagefter‽

Henning Steen

Mange steder bruges regnearket vist pt. mest som en indskrivningstabel til afgangsprøven, ikke til at regne med.

Jeg ved ikke meget om faghæfter, - og heller ikke hvad forslaget om "brug af it til den eksperimenterende fase" i matematik afgangsprøven sigter til.

Men ja, der er en række konkrete forslag til styrkelsen af it i det fag, særligt i afsnittet om nationale tests.

Jakob Dalsgaard

Skole-IT sparer ikke personale, bygninger eller lokaler.

Er det en lov, eller er det et emne til diskussion?

Eller sagt på en anden måde: Er der virkelig ingen undervisningsmæssige processer overhovedet der kan effektiviseres ved en digitalisering?

Frank Skibby Jensen

Fra http://uvm.dk/aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2013/Okt/~/media/U...

"Andre aktører – netværksfacilitering kan indfri potentialet blandt andre faggrupper/brancher, elever og lærerstuderende. Faciliteringen kan bestå i oprettelse af videndelingsplatforme, tværfaglige fora, konferencer, idé-konkurrence blandt elever/lærerstuderende m.v."

Hold da op - det bliver sørme kreativt...

Hvis det betyder at Danske folkeskoler kan slippe for UNI-C og deres IT-løsninger som er konsekvent bagude så lyder det godt.

Jeg bruger selv Google Drev og Dokumenter og har fulgt debatten på version 2 med de problemstillinger der er med Googles dataindsamling og hvor de opbevarer data og hvad de bruger dem til = en reel problemstilling.
(Odense Kommune som netop opgav at bruge Google Apps)

  • Når det så er sagt ville en cloud baseret IT-løsning som Google Drev kunne muliggøre en helt ny måde at arbejde og samarbejde på både i elev-elev og elev-lærer relationer: Lærere kan se hvem der har skrevet hvad og hvornår og eleverne ville kunne samarbejde om: Dokumenter/præsentationer/formularer/tegninger/hjemmesider/blogs...

Som tidligere IT-underviser var det noget at et chock at skulle undervise i et folkeskole IT-lokale hvor der var installeret Windows XP når der i folkeskoleloven står at eleverne skal arbejde med tidssvarende IT.
(vi starte lige med at gå 10 år tilbage i tiden..) og det er den nyeste folkeskole i min bopælskommune...

Hvorfor bruger landets kommuner penge på licenser til Microsoft Office-pakken når der findes den udemærkede Open Source kontorpakke Libre Office - ja jeg forstår det ikke.

Når eleverne skal lære geografi kunne Google maps og Google Earth være oplagt medmindre et ekspertpanel finder ud af at det er en god ide at UNI-C eller CSC skal stå for det.. (Københavns kommune mente jo tidligere at de skulle genopfinde Facebook..) - så hvad med at bruge de gratis tjenester som der allerede er og som mange (udenfor folkeskolerne) bruger ?

Stod det til mig blev IT et selvstændigt fag på linje med de øvrige, og jeg sætter min lid til de yngre lærere som vil have helt andre forventninger til IT i folkeskolen, medmindre de ER blevet dårligt vant fra brugen af de IT-løsninger som de arbejder på under studiet...?

Og ja det er en god ide at skoleledere tilegner sig IT-kompetencer - det er en nødvendig almen kompetence for alle,- at det så kaldes IT-lederkompetence og begrebet ikke på nogen måde udfoldes: Ja det lyder jo godt men hvad går det så ud på ?

Jeg har tidligere henvendt mig til min bopælskommune (Holbæk) med forslag om Open Source kontorpakke og Google Apps og fik et par uger efter et lang bøvlet svar fra en IT-administrator (mit forslag var stilet til politisk niveau) om hvorfor det absolut ikke kunne lade sig gøre...

Frank Skibby Jensen

Lærerne anbefaler: Her er programmerne, som løfter vores undervisning
(fra http://www.folkeskolen.dk/517653/laererne-anbefaler-her-er-programmerne-...):

Folkeskolen har spurgt 460 lærere, hvordan digitale læremidler giver deres undervisning det største løft. Her kan du se, listen over programmer og sites, lærerne selv mener, de har haft mest gavn af.

Listen indeholder både didaktiserede læremidler, for eksempel undervisningsportaler fra forlag, og ikke-didaktiserede læremidler, som stadig kan bruges i undervisningen. Det kan for eksempel være lyd- og videoredigeringsprogrammer.

Læremidler, som adskillige lærere har nævnt:
Clio Online-produkter - f.eks. danskfaget.dk, matematikfessor.dk
Emat - matematik
Geogebra - matematik
Google Apps
Gyldendals fagportaler
LÆRIT - bl.a. Skoletube og GO!
Mikro Værkstedet - bl.a. støtteprogrammer til læsning/skrivning
iMovie - videoredigering til Mac
Microsoft Photo Story - fotopræsentationsprogram
PowerPoint - Multimedie, præsentationsprogram
Youtube.com - videosite

Andre nævnte læremidler:
Audacity - optage- og redigeringsprogram til lyd
Du bist dran - tysk
dr.dk/skole
Geometer - matematik, geometri
Grammatip - grammatik
matematiklinks.dk - matematikspil
Mingoville.dk - engelsk
Newsskole.dk - TV2 NEWS' skoleportal, samfundsfag
pspraktisksprog.dk - fremmedsprog
textanalyse.dk - dansk, Systime
Wherigo - til GPS-løb med smarphones, se lærers eksempel her
Windows Moviemaker - videoredigeringsprogram.
Wordmat - matematisk tilføjelsesprogram til Microsoft Word

Peter Jespersen

Hvis det eneste man ønsker at få ud af at tvangs-digitalisere hele landet er besparelser - så er "besparelser" det eneste man får ud af det.

Det er bare ærgeligt at man så spilder de fleste muligheder - hvilket primært skyldes politisk uduelighed og en manglende evne til at "tænke" mere end en valgperiode frem.

MHT skolen ville jeg ønske at man først tog en lidt længere tænkepause. For eksempel, er det virkelig så klogt at kaste de yngste klasser ganske ukritisk i armene på al ny teknologi ?

Det er et af de emner som Waldorf-skolerne (Rudolf Steiner) i de tidligere britiske kolonier (Især skolen i Mountain View) og hos vores tyske broderfolk - har taget en klar stilling til.

De mener først at hvalpene skal udsættes for den nye teknologi, før deres krop, hjerne og motorik rent faktisk er istand til at benytte den. Det handler ikke om at den helstøbte ingeniør, tekniker eller forbruger kommer ud på den anden side, men derimod det helstøbte menneske - kreative, helhedsorienterede og klar til en ukendt fremtid.

Silicon Valley-børn går i offline-skoler (Ca 7:50min inde)
http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2013/06/07155836.htm

Log ind eller Opret konto for at kommentere