Torben Mogensen header

Nu når Nets er solgt ...

De fleste har vel på nuværende tidspunkt opdaget, at Nets er solgt til et konglomerat af tre kapitalfonde. Der har i den forbindelse været luftet bekymringer dels om datasikkerhed og dels om eksploderende gebyrer.

Derfor synes jeg, at salget (som staten Danmark ikke har kunne/ville hindre, da Nets er mestendels privatejet) bør få staten til at lave nogle tiltag for at hindre samme afhængighed af enkeltudbydere og samtidigt sikre brugerne en fair pris. Løsningen er enkel nok:

  1. Sæt services såsom betalingskort, betalingsservices, digital login/signatur osv. i fri konkurrence.
  2. Kræv, at alle gebyrer osv. enten er fastsat og betalt af staten eller opkræves direkte fra slutkunden uden hverken tillæg eller rabat fra mellemled (butikker osv.).

Det første sikrer dels redundans, så man ikke lammer samfundet, hvis f.eks. NemID eller Dankort er ukampdygtig i længere tid, og dels sikrer det, at priserne er konkurrenceudsat, så et monopol ikke kan sætte priserne absurd højt, fordi kunderne ikke har andre alternativer. Der skal dog kræves en høj standard omkring datasikkerhed -- både angående hemmeligholdelse og sikring mod tab af data. Specielt skal der kræves offentlighed omkring ethvert tab af eller utilsigtet adgang til data.

Det andet sikrer, at slutbrugerne ser de faktiske priser, så man ikke får den uigennemskuelighed, som man har med f.eks. amerikanske kreditkort, hvor alle gebyrerne bliver pålagt butikkerne, så kunden ikke har incitament til at vælge de kort, der har laveste gebyrer -- tværtimod, for de kort, der opkræver ublu gebyrer af butikkerne, tilbyder i reglen bedre betingelser for slutbrugeren: Rentefri kredit, forsikringer m.m. En anden synder er vores hjemlige Betalingsservice: Her opkræver Nets gebyrer af modtageren af betalingerne, så kunderne ser i reglen ikke det ret høje gebyr (ca. 5 kr), som der tages for en betaling. Nogle firmaer opkræver gebyr for betaling over PBS, men det er mere undtagelsen end reglen. Kombinationen af fri konkurrence og gennemsigtige priser vil sikre, at brugerne til enhver tid kan (og normalt vil) vælge den billigste betalingsform.

Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Grouleff

Jeg er helt enig.

Men var forslag 2 ikke netop det, der faldt, da folketinget ville tillade at opkræve 50 øre direkte fra kunden ved betaling med dankort? Så det er desværre ikke en vindersag politisk. De fleste vælgere foretrækker åbenbart at omkostningerne skjules og betales gennem højere priser.:(

  • 7
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Men var forslag 2 ikke netop det, der faldt, da folketinget ville tillade at opkræve 50 øre direkte fra kunden ved betaling med dankort? Så det er desværre ikke en vindersag politisk. De fleste vælgere foretrækker åbenbart at omkostningerne skjules og betales gennem højere priser.:(

Jo. Problemet var, at der ikke blev opkrævet gebyr ved kontantbetaling, selv om det sammenlignet med kortbetaling er mere ressourcekrævende for butikkerne -- hvilket nok også var medvirkende til, at butikkerne var villige til at betale 50 øre per dankorttransaktion. En løsning (som dog næppe heller får politisk opbakning) kunne være at opkræve gebyr for kontantbetaling (f.eks. ved at skæve ørebeløb rundes OP til nærmeste hele krone ved kontantbetaling).

Alternativt kan dankortgebyret opkræves som et fladt årligt gebyr, der giver ubegrænset brug. Dermed virker det ikke så "hårdt" som et gebyr på de enkelte transaktioner, og de færreste vil nok fravælge betalingskort helt. 150kr om året vil svare til ca. en daglig transaktion til 50 øre per transaktion.

  • 6
  • 0
Tom Paamand

Udsalget gælder en del andet end Dankortet, men prisen på de 17 milliarder kroner kan fx holdes op mod antallet af Dankort-transaktion på et år, som pt er en rund milliard. Disse skal så indbringe de nye ejere 17 kroner mere hver eneste gang, for at betale hele investeringen hjem. Med en anden målestok er den erhvervede oversigt over hver enkelt danskers privatøkonomi åbenbart 3000 kroner værd per borger.

  • 2
  • 1
Morten Grouleff

Selv en kapitalfond forventer næppe at tjene hele købesummen hjem hvert år, så det er ikke en rimelig måde at opgøre det på.

Iøvrigt er der meget andet i Nets end dankortet. Se http://www.nets.eu/About/nets-in-numbers/Pages/default.aspx der viser at Norge åbenbart laver flere kortbetalinger med deres "Bankaxept" end der laves dankort-transaktioner årligt...

Men du har da ret i, at prisen for en transaktion skal op for at forrente 17 mia på den korte bane.

  • 2
  • 1
Christian Schmidt

I dag skal butikkerne indgå aftale med hver enkelt kreditkortudsteder. Det betyder bl.a., at det Diners Club-kort i min optik ikke er meget værd, idet der er rigtig mange steder, hvor de ikke tager imod det.

Tager man fx til Tyskland, er der mange steder, hvor de kun vil tage med EC-Karte (den tyske pendent til Dankort).

Fri konkurrence på betalingskortmarkedet forudsætter også, at nye spillere kan etablere sig, uden at alle butikker skal til at indgå nye aftaler. Selvom en sådan aftale kan indgås gratis, er der formentlig mange butikker, der ikke gider bøvlet.

Det skal derfor sikres, at nye kreditkortudstedere får adgang til eksisterende infrastruktur (terminaler i butikken), ligesom det er tilfældet fx på telemarkedet, hvor alle kan ringe til alle på tværs af teleselskaber.

  • 6
  • 0
Christian P. Broe Petersen

Disse skal så indbringe de nye ejere 17 kroner mere hver eneste gang, for at betale hele investeringen hjem.

Det ville jo betyde at Nets var 0kr. værd efter et år. Det er det ikke. Man må formode at det er ca. det samme eller mere værd. Det er derfor kun en forrentning der skal ske. Hvis det var 5% f.eks., så ville det svare til 85'øre pr. transaktion. Men meget af indtægterne kommer jo fra butikkernes abonnnementer. Vi forbrugere er jo på dankortet beskyttet mod transaktionsgebyrer - i hvert fald i fysiske butikker.

  • 1
  • 1
Keld Simonsen

Det må være muligt at opbygge alternativer, der så heller ikke er forankret i amerikanske ejere. Fx er FDB vel så stort at det kunne gå i gang med sit eget betalingskort, og så burde FDB så ikke lave aftaler, eller dog kunne køre uden VISA og MasterCard. Eller også kunne man få et tysk betalingskort ind på det danske marked, eller en kombination.

Betalingsservice: det må vel kunne laves rimeligt enkelt, og per transaktion billigere end de 5 kr som NETS tager. Her kunne FDB - som er forbrugerejet og vist har nogen fine principper af forbrugerpolitisk art - kunne gå ind, eller nogen banker med noget samfundsansvar, ala. andelskasserne og måske AL-bank og LSB, som vist er fagforeningsejet.

  • 0
  • 0
Bjarne Henriksen

Hvis du har midlerne og lysten er der vel intet der hindrer dig i at lave langt de fleste services du efterlyser.
Der er såvidt jeg ved ingen der forhindrer dig eller andre i at lave f.eks. en "ny" betalingsservice.
Der er masser af forskellige betalingskort i omløb i Danmark. Dankort, Visa, Master og debit/gave kort i forskellige afarter. Du kan sikkert også selv søge om en bin-range og oprette dit eget betalingskort.
Men jeg tror stadig ikke du får et billigere betalingskort end dankortet.

  • 0
  • 0
Janus Knudsen

Det varer nok ikke så længe førend vi ser en mere folkelig interesse for kryptovaluta.
Ærgeligt at Bitcoins har været udsat for så mange fupmagere, men i takt med at teknologien forbedres vil vi heldigvis se en langsom men sikker flugt væk fra de gængse og meget dyre betalingsmidler vi har i dag og over til en eller flere kryptovalutaer.

Nu har jeg hverken webshop eller butik, men hvis jeg havde ville jeg ikke tøve 2 sekunder med at introducere Bitcoin betaling.

  • 0
  • 1
Victor Jacobsen

Hvis det var 5% f.eks.

Der skal tilsyneladende betales meget høje renter.
I følge http://www.business.dk/finans/atp-scorer-kassen-paa-saerpraeget-nets-laan så kommer kapitalfonde og ATP kun med 5.5 milliarder i egenkapital, som de så forventer forrentet med 20% om året dvs. 1.1 milliard om året. Det går sikkert fint, da det er nuværende resultat før skat og afskrivninger.

De resterende 11.5 milliarder er lån som også skal forrentes, og ATP forventer 12%, i alt yderligere ca. 1.4 milliard. Uden at være økonom, så vil jeg antage det er lidt mere end man lige kan spare sig til (ud af en omsætning på godt 6 milliarder).

De ansatte skal sikkert være glade for at der netop er indgået 3 årig overenskomst (i hvert fald de som får lov at blive)

  • 2
  • 0
Martin Banke Jensen

Kræv, at alle gebyrer osv. enten er fastsat og betalt af staten eller opkræves direkte fra slutkunden uden hverken tillæg eller rabat fra mellemled (butikker osv.).

Jeg mener der var et synligt gebyr på omkring 50 øre pr. dankort transaktion der midt i nullerne fik politikerne til at blive populistiske og profilere sig på at dankortet skulle være gratis at bruge.

Disse "ubehagelige" beslutninger lader til kun at komme igennem hvis det bliver vedtaget på EU niveau, hvor beslutningstagerne har en vis distance fra befolkningen, og dermed er mindre synlige end eks. folketingspolitikere.

  • 0
  • 0
Thomas Hansen

Med NFC kan man have 10.000 "kort" i sin mobil eller en nøglering. Laver netto et "kort", så ville det komme frem ved på en skærm og man laver så en betaling.

Da de fleste butikker har en kontantautomat idag, så ville der heller ikke være så mange omkostninger ved hævning og håndtering af kontanter.

Fjern 50 øren og lav 50 og 100 kr om til en mønt.

NFC nøglering
http://www.nfczonen.dk/nfc-ntag203-n%C3%83%C2%B8glering-sort-p-22.html?z...

  • 0
  • 0
Victor Jacobsen

ikke være så mange omkostninger ved hævning og håndtering af kontanter

Der er ganske mange omkostninger ved at trykke pengesedler, distribuere dem i sikrede biler, sikkerhedsvagter samt optælling, indsamling og deponering af modtagne kontanter.

I følge nationalbanken http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Omkostninger_ved_beta... så er samfundets omkostning ved hver kontantbetaling i gennemsnit kr. 7.36 mens det for dankort er kr. 3.15. Omregnet til samlet betalingsværdi så koster det samfundet 3.8 øre hver gang man betaler én krone kontant, mens det kun koster samfundet 1 øre at betale én krone med dankort.

Så der er ikke noget som er gratis...

  • 4
  • 0
Thomas Hansen

Den report er fra 2012 og idag dukker flere og flere møntautomater op til betaling med mønter. Jeg gætter stærkt på at sådan en møntautomat selv laver optælling og mønterne kan blive i butikken natten over.

Reporten siger også at en betaling for under 29 kr er billigere end dankort. Og det gætter jeg på er fordi at en kassedame skal tælle byttepenge op og det skal man ikke med en møntautomat. Og den tid en møntautomat skal bruge på at tælle og give penge igen på, kan bruges på at pakke sine vare og det kan man ikke med dankort.

  • 0
  • 0
Casper Thomsen

I dag skal butikkerne indgå aftale med hver enkelt kreditkortudsteder. (...)

Butikker indgår som udgangspunkt ikke en aftale med en kreditkortudsteder(*), de indgår en aftale med en indløser (Eng: acquirer) -- og den aftale beskriver hvilke "card schemes" (Visa, MasterCard, Diners, JCB, ...) der kan indløses (dvs. laves betalinger via). En kortudsteder er din bank -- som i øvrigt har en aftale med Nets om at Nets udsteder kortene på bankens vegne (og den aftale er vist for nyligt blevet forlænget); eller, sådan er det vistnok for de fleste danske banker.

Det dersens betalingskort-sjov er mere indviklet end man umiddelbart skulle tro -- siger en der har fingrene dybt nede i den slags hos https://www.clearhaus.com.

(*): Hvis en biks laver en MobilPay erhvervsaftale, så indgår biksen en aftale med Danske Bank (antager jeg) og Danske Bank jo kortudsteder (af eksempelvis Visa/Dankort), men det er en lidt anden verden så vidt jeg forstår -- uden at vide ret meget om den tekniske del af MobilePay til erhverv. Og, så ved jeg ikke hvordan det er med forbrugsforeningen.dk som tilbyder et dansk betalingskort.

  • 1
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Allerbedst vil det være, hvis en kunde, der skal til at betale, kan se en oversigt over gebyrer ved forskellige betalingsformer, ligesom man kan i mange netbutikker. Det vil kræve en betalingsautomat med skærm, der kan vise valgmulighederne, hvorefter kunden vælger en mulighed ved enten tryk på skærmen eller ved at indsætte/swipe/bonge sit betalingsmiddel.

  • 3
  • 0
Casper Thomsen

Allerbedst vil det være, hvis en kunde, der skal til at betale, kan se en oversigt over gebyrer ved forskellige betalingsformer, ligesom man kan i mange netbutikker.

Jeg foretrækker personligt at have sammenlignelige priser som er inkl. betalingsgebyr, pakkegebyr og fragt (hvis det er en internethandel jeg foretager) og hvad butikker ellers kunne finde på af spændende udgifter. Alt for udspecificerede priser i forskellige gebyrer og vi ender med samme oplevelse når vi handler i Fakta som når vi køber en rejse hos Ryanair.

Det kan bringe mit pis i kog når jeg er i IKEA og handler i selvbetjeningskassen og
først skal vælge hvilket kort jeg vil betale med -- så kig dog på det BIN kortet jeg propper i læseren har ... Men det er måske fordi jeg er varmet godt op efter stroppeturen hen til kassen :-)

Hvis et eller andet kort er ekstra dyrt (eller billigt) kan jeg acceptere at prisen afviger, men det kan jo bare stå på et klistermærke (som det vistnok gør i dag vedr. internationale kreditkort).

  • 0
  • 0
Daniel Udsen

En bedre løsning på de konstante problemer de merkantilistiske modeller(som f.eks. det samarbejde der er mellem stat og banker igennem nets) giver når partnerne vil profit maksimere. kunne værre at forbyde myndigherderne fra indgå i strategiske samarbejdsaftaler med individuelle private firmaer.(alle de skandale ramte IT projekter har haft karakter af en nymerkantilistisk samarbejdsaftale og ikke et vareindkøb på et velfungerende marked.) Og Kræve at alle API'er og specifikationer brugt inden for det offentlige offentliggøres.

Den report er fra 2012 og idag dukker flere og flere møntautomater op til betaling med mønter. Jeg gætter stærkt på at sådan en møntautomat selv laver optælling og mønterne kan blive i butikken natten over.

Fysiske penge har et stort overhead der stiger lineært med betalingens størrelse eftersom det faktisk koster penge at trykke penge, og det er nok her og ikke hos kassemedarbejderne, der allerede idag har adgang til tælle maskiner hvor det er økonomisk rentabelt, at de største omkostninger ved kontanter gemmer sig. De digitale overførsler er kommet for blive, mens der ikke er nogen egentligt grund til at der er gebyrer på dankort betalinger men ikke kontant betalinger. ud over at man har en halvprivat mellemmand når tingene er digitale.

  • 2
  • 0
Bjarne Henriksen

Og Kræve at alle API'er og specifikationer brugt inden for det offentlige offentliggøres


Transaktioner mellem butikker og processorer(f.eks. Nets) er defineret ved ISO-8583 standarden med forskellige flavours, men standarden er ikke hemmelig.

De digitale overførsler er kommet for blive, mens der ikke er nogen egentligt grund til at der er gebyrer på dankort betalinger men ikke kontant betalinger. ud over at man har en halvprivat mellemmand når tingene er digitale.

Hvis du med den halvprivate mener Nets, har den altid været helprivat. Ejet af bankerne, for bankerne (primært).

Butikkerne har i allerhøjeste grad også udgifter ved kontant betaling, det er nok bare svært at regne ud hvor meget en kontant transaktion koster. F.eks. kan de penge der ligger i kassen gives til en der hæver over beløbet, og så er der ikke nødvendigvis en udgift fra banken til butikken.
Og måske er der også en lov der siger du ikke kan tage gebyr for kontant betaling??

  • 0
  • 0
Daniel Udsen

.

Hvis du med den halvprivate mener Nets, har den altid været helprivat. Ejet af bankerne, for bankerne (primært).

Men uden nationalbankens støtte har hverken nets eller bankerne en levedygtig forhandlingsstrategi det gør det til et offentligt/privat samarbejde og ikke en række markedsdrevne virksomheder.

svjv er der ingen lov imod at indføre et såkaldt ekspeditions gebyr det er bare svært at slippe af sted med i et konkurence preget market hvor der ikke er et monopol til at sætte priserne.

  • 0
  • 0
Bjarne Henriksen

Men uden nationalbankens støtte har hverken nets eller bankerne en levedygtig forhandlingsstrategi det gør det til et offentligt/privat samarbejde og ikke en række markedsdrevne virksomheder

NationalBanken har vel som sådan intet som helst med kort-transaktioner at gøre? National bankens (og andre bankers) ejerskab tænker jeg stammer fra gamle dage hvor det var bekosteligt at have elektronisk forbindels alle banker i mellem. Der var brug for en clearings central, samt en måde at rapportere til national banken.

Der er ingten der forhindrer dig eller andre at oprette et selskab der kan behandle kort transaktioner. Problemet er at få butikkerne til at benytte dig. dvs. de skal have en terminal(logisk/fysisk). På den måde kan du sige Nets har et monopol, for de er allerede ude i alle butikker.

I øvrigt ville det være interessant hvis nogen komme komme med en liste over de betalingstyper der samlet set er billigere end dankort. Gerne på verdensplan. Tror det bliver svært at finde mange.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere