Nu kommer prisfaldet på PS3 ... i USA

For et par måneder siden havde jeg nogle hektiske og sjove dage, hvor jeg arbejdede med Sonys nye Playstation 3, og skrev en stribe indlæg om dette (se nedenfor). Siden introduktionen i marts kan man roligt sige der har været STILHED! Sony introducerede PS3 med en alt for høj pris (5500 kr) til at de for alvor kunne blive en del af markedet. Erffaringen fra USA er da også at Wii sælger 6 konsoller for hver solgt Playstation 3. Det må koste hoveder i marketingsafdelingen hos betrængte Sony.

Allerede ved introduktionen gættede jeg på at prisfald var på vej. Det ser ud til at komme nu - med start i USA. Den nye pris bliver 499,99 USD dvs. knap 2500 kr. Det ser ud til at være standardprisen for PS3 efter 12. juli.

Jeg har ikke set eller hørt om tilsvarende prisdyk på vej til den europæiske marked, men en tilsvarende voldsom prisnedsættelse i USA må også komme i Europa indenfor julesalget ellers tror jeg Sony taber stort på konsolmarkedet. PS3 er en fantastisk maskine, men det er endnu ikke det rette tidspunkt at købe på.

/pto

Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Den angivne pris på omkring $500 er uden moms. I USA bliver sales tax (ikke helt det samme som moms) lagt på prisen ved kassen, så man skal typisk betale $540 for noget, der er prissat til $500.

I Danmark bliver momsen lagt til prisen, inden man kommer til kassen, så direkte omregnet er prisen inkl. moms $500 x 5.50 kr/$ x 1.25 = ca. 3500 kr. Og det er ikke helt den samme model, der bliver solgt i Europa, så den kan nemt risikere at blive endnu dyrere, nok omkring 4000 kr.

Stadig en del lavere end 5500kr., men ikke helt nede på 2500kr.

  • 0
  • 0
Jørgen Ramskov

Et hurtigt tjek på edbpriser.dk giver mig en pris på ca. 4500kr for en PS3 lige nu. Helt sikkert stadigt for dyrt, men dog 1000kr lavere end de nævnte 5500kr :)

Den primære årsag til at købe en PS3 for mig ville nok være at få en blue ray afspiller. Det trækker lidt når man nu lige har købt et Full HD TV ;)

  • 0
  • 0
Jesper Stein Sandal

Nu har Nintendo alle dage stået meget stærkt på det amerikanske marked, hvor navnet nærmest er synonymt med spilkonsoller.

Xbox har samtidig et solidt hjemmemarked i USA, og derfor er Sony ekstra presset herovre.

Priserne lige nu hos Best Buy inklusiv 7,75%* sales tax:

PS3 (60 GB): $645
Xbox 360: $430
Nintendo Wii: $269

Den billigste Blu-ray-afspiller hos Best Buy er sjovt nok fra Sony og koster $538, så hvis man vil have en Blu-ray-afspiller lige nu og her, så er PS3 er godt køb. Specielt hvis Sony slår $100 af prisen på PS3.

Hvad bruger man et HDTV til i Danmark af ren nysgerrighed? Er der kommet HD-kanaler, eller er det udelukkende til HD DVD og Blu-ray?

*) Det er, hvad jeg betaler her i Napa, men den nærmest Best Buy ligger i naboamtet, så der skal nok trækkes 0,25-0,50 procentpoint fra, hvis jeg skulle købe et system i dag.

  • 0
  • 0
Bjarke Sørensen

Efter at have læst flere af dine indlæg..

vent lidt, jeg må hellere lige sige at jeg har være PlayStation fan lige siden noget der ligner 1995..

okay.. dine indlæg har skubbet en del til mig angående Ps3 - jo jeg synes da også den lod til at være virkelig dyr - i hvert fald hvis man tænker på den som en Ps2, men det er jo en del mere end en spillekonsol. Og da prisfaldet ikke kom til Danmark og man ikke kunne benytte sig at de 5 gratis B-R film udenfor USA blev jeg da også trist - men få dage efter kom den jo så på tlbud.

Faktisk samme dag som jeg så alt hvad man kan med Wii (og egentlig var lidt imponeret) Nok om den (for nu).

5000 for en Ps3 med 2 spil og en ekstra controller - noget der minder om 3500,- for selve systemet ? Tjoh.. det minder jo næsten om prisen i USA :-)

Nårh ja - det er også browser i Wii, som også kan læse Flash, men det er nu noget andet med mus, keyboard, HD og det at man kan spil der rent faktisk er gode via den indbyggede shop :-)

Jeg tror faktisk snart jeg har vænnet mig til FPS på konsol - og det kun efter 14 dages ferie :-)

Resistance og Motorstorm er da meget sjove, men nørj hvor vi glæder os til Assassin's Creed (og GTA) !

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere