Nu får vi endelig tid!

Jeg kan ikke huske præcis hvornår jeg satte den første "GPS.dix.dk" i drift, det foresvæver mig at det var ca. 1998, men nu vinker pensionen endelig forude:

DFM.dk, (de eneste fundamentalister der har min uforbeholdne støtte & opbakning), har langt om længe fået en bevilling til at oprette en egentlig dansk tidsnormal.

Det fremgår ikke umiddelbart om min yndlingslov også bliver revideret ved samme lejlighed, men det bliver de næsten nødt til ?

phk

Kommentarer (41)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#7 Louise Klint

Jeg forstår, at man nu (endelig) implementerer en anbefaling fra en udvalgsrapport. Og jeg kan også godt forstå forklaringen på ufm.dk (referencelinket).

Men hvad betyder det mere konkret? At man, i DK, således fremover kan kobles op på DFMs kommende... Eller hvordan? At det også samtidig giver ”os” en sikkerhed på en række områder?

Etableringen og formidlingen af den nye nationale tidsreference gør Danmark mindre afhængig af formidlingen af tidssignaler fra atomurene i navigationssatellitterne (GNSS), som i dag forsyner Danmark med præcis tid.

I en rapport fra Det Tværministerielle Rumudvalg marts 2019 blev der for første gang redegjort for Danmarks afhængighed af satellitter.

Satellitbaserede tjenester fylder mere og mere i det danske samfund, og i takt med udbredelsen kommer også en afhængighed og dermed større konsekvenser af eventuelle udfald på grund af solstorme, tekniske udfald eller angreb.

Rapporten pegede bl.a. på, at finanssektoren ikke synes at være opmærksom på de risici, der er forbundet med brug af GNSS som den eneste bredt tilgængelige kilde til tidsstempling med den nøjagtighed, der kræves i EU’s direktiv.

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rumomradet/brug-rummet/aktuelt/ny...

Tidsreferencen kan formidles til virksomheder, myndigheder og universiteter via en fiberforbindelse eller over internettet via sikrede kanaler.

Udover at atomur lyder lækkert, og det ville være sjovt at kunne svare – ”hvad laver du i din fritid?” ”Jeg hjælper lidt til i Det Tværministerielle Rumudvalg.”

Hvad betyder det så, mere specifikt? Lavpraktisk og også i bredere perspektiv? Hvis du skulle sige det med dine egne ord.

  • 1
  • 0
#8 Jacob Larsen

Kommer det samtidig med at EU har besluttet at afskaffe skiftet mellem sommertid og normaltid fra i år? Danmark (og sikkert også en masse andre lande) mangler stadig at beslutte om vi vælger normaltid eller østeuropæisk tid som den permanente tid. Meget lidt man har hørt om det taget i betragtning af at det skulle træde i kraft om lidt. Jeg tænker det vil give en del hastearbejde til nogle IT folk hvis der pludselig skal laves om i tiden med kort varsel.

  • 0
  • 1
#9 Ditlev Petersen

Rent juridisk er det præcis det vi har gjort siden 29de Marts 1893 :-)

Soltid er et døgn fra Solens kulmination til næste kulmination lig 24 timer (altså set 180 graders længde fra hvor vi står, hvis døgnet skal skifte ved midnat). Stjernetid er et døgn fra kulminationen på en stjerne til næste kulmination af samme stjerne, lig 23 timer og ca. 57 minutter. Solen har det med at flytte sig (eller Jorden flytter sig i sin bane, så retningen til Solen ændres lidt for hvert døgn).

  • 0
  • 0
#10 Poul-Henning Kamp Blogger

Soltid er et [...]

Korrekt.

Men man kan ikke måle soltid med nogen brugelig præcision og derfor har soltid altid været udledt fra observationer af stjernetid.

Hvorfor man ikke kan, er den fantastisk sight-seeing tur igennem fysikkens verden: Stort set alle naturlove har en håndfuld sand at kaste i maskineriet.

Et godt sted at starte er spørgsmålet om hvor vi ser solen i forhold til hvor solen faktisk er: https://github.com/pingswept/pysolar

  • 5
  • 0
#12 Torben Mogensen Blogger

Egentlig synes jeg, at det er for fesent, at hvert land kan vælge mellem normaltid og sommertid. Man kan risikere at skulle skifte tidszone, når man krydser grænsen til Sverige eller Tyskland, hvis de vælger anderledes end Danmark (hvilket dog nok er mere teoretisk end sandsynligt).

Det ville have være nemmere, hvis man vedtog, at hele EU (fra Finland og Rumænien i øst til Irland og Portugal i vest) brugte samme tidszone, så man slet ikke behøvede at stille sit ur, når man rejste i EU. Hvilken af de nuværende tidszoner, man vælger, er ikke afgørende.

Allerbedst ville det være hvis man i hele verden brugte samme tidszone (og 24-timers ur i stedet for AM/PM). Man skal så lade være med at kalde det "12 middag", da 12 kan være morgen, middag, aften eller nat, afhængig af, hvor man befinder sig. Men det vænner man sig hurtigt til.

Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at alle arbejder 9-17 -- arbejdstider kan tilpasses lokalt dagslys. Men i fremtiden vil arbejdstider nok alligevel være mere spredt over døgnet (selv indenfor samme geografiske område), så virksomheder, skoler, m.m. er åbne 24 timer i døgnet med skiftende personale/børn.

  • 4
  • 1
#13 Poul-Henning Kamp Blogger

Det ville have være nemmere, hvis man vedtog, at hele EU (fra Finland og Rumænien i øst til Irland og Portugal i vest) brugte samme tidszone

Hele Kina er som bekendt en tidszone selvom de vist nok strækker sig over mere end en håndfuld gange 15° længdegrader.

Det har også været foreslået i EU, men landbruget, specielt i Skotland protesterede helt vildt, fordi det ville dyrene aldrig vænne sig til.

  • 6
  • 0
#15 Baldur Norddahl

gps.dix.dk svarer ikke. Men hvad er historien bag den server? Fra DIX faq:

https://dix.dk/faq.html#10

Can I put servers on the DIX? No! The DIX is only for ISPs exchanging traffic with each others.

Anyone claiming they have servers directly connected to the DIX are wrong! Servers can be located very near to the DIX both physically and network distance (one hop away), but not on the DIX network.

Det har stået der så længe jeg husker og samtidig har der ligeså længe været en server der modbeviser påstanden...

  • 2
  • 0
#18 Baldur Norddahl

Jeg er på ingen måde imod at vi får en dansk tidsstandard. Men jeg er ikke helt sikker på anvendelserne. For mig lyder det som om at de fleste annoncerede anvendelser lige så godt kan løses med en lokal GNSS synkroniseret PRS10 rubidium atomur:

https://www.thinksrs.com/products/prs10.html

Den koster $1700. Skulle der ske noget med GNSS signalet, så holder den lokalt tiden temmeligt præcist i meget lang tid.

Eksempelvis bliver det i podcasten nævnt at 5G mobilnettet skal være stabilt indenfor 1 mikrosekundt eller 1E-6 sekundt. En PRS10 er stabil på et år indenfor 5E-10 sekundt. Dvs. det mobilnet vil kunne køre videre i mange år efter at GNSS signalet døde. Og det hvis vi ser bort fra at mobilnettet kun skal være i synk med sig selv, så det kan faktisk køre uendeligt.

  • 2
  • 0
#20 Poul-Henning Kamp Blogger

gps.dix.dk svarer ikke

Den svarer kun til servere - det var den eneste måde at blive D-Links dDos kvit.

Så vidt jeg kan er der ca. en håndfuld partnere fra dit AS.

Men hvad er historien bag den server?

Jeg havde floatet ideen med at drifte en god NTP server et centralt sted på det danske net og "BGP mafiaen" inkl. UNI-C var helt enige om at det skulle være på neutral grund på DIX'en.

Den første udgave var en 4U industri-PC med et hjemmestrikket indstikskort med en 16.384 MHz OCXO der blev PLL'et til 14.318MHz som igen fødte motherboardet. Timestamping var interupt baseret via RS422 serielporten.

(GPS modtageren sider i antennen og downfeed er RS422)

Anden udgave var den Soekris 4501 baserede "verdens mest præcise" udgave, hvor OCXO'en er 32.768MHz og føder Elan CPU'en direkte, mens PPS signalet fra GPS'en hardware timestampes med nogle obskure tricks i FreeBSD's timecounters.

(Det var et design der oprindeligt blev lavet til CPH's total-redigitalisering i 2006 - "CASIMO" projektet.)

...og den har så stået der siden, selvom Soekris 4501'e godt kan have problemer med at følge med når der har været pakke-storme osv.

Vi har haft talt om at "gøre noget ved den" i de senere år, men det er ikke rigtig blevet til noget, for det kørte jo.

Når DFM engang kommer på plads, satser jeg på at de overtager, men om de, og DEIC, beslutter sig for at køre FQDN+IPv4 videre, eller de hellere vil starter på frisk må tiden vise.

  • 9
  • 0
#21 Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg er på ingen måde imod at vi får en dansk tidsstandard. Men jeg er ikke helt sikker på anvendelserne. For mig lyder det som om at de fleste annoncerede anvendelser lige så godt kan løses med en lokal GNSS synkroniseret PRS10 rubidium atomur:

Mnjae, det er så her der hurtigt går time-nut i tingene...

Til stort set alt hvad der har med computere og RF-telecom at gøre, er en PRS10 og en god GPS modtager som udgangspunkt mere end rigeligt og jeg kan varmt anbefale den kombination, jeg har selv to :-)

Men når man skal til at måle laserfrekvenser, f.eks i DWDM-ng sammenhæng, skal man til at holde ørene lige i munden med fasestøj, xM/yM konverteringer hvis man starter fra mikrobølger og multiplicerer op.

Derfor er tendensen hastigt på vej imod en optiske standarder, hvilket den "optiske kam" har gjort anvendeligt.

Men indtil man i Meterkonventionen redefinerer sekundtet til en eller anden optisk frekvens (Mit gæt: ETA: ca. 10 år ?), er det Cæsium atomer der gælder.

Præcis hvilket fysikforsøg DFM sigter efter ved jeg ikke - det afhænger utvivlsomt meget af hvor mange penge de har fået.

Men for at deltage i TAI skal de have en primær standard og med mindre de vil til at bygge fountains udelukker det stort set Rubidium atomer.

  • 2
  • 0
#22 Baldur Norddahl

Når DFM engang kommer på plads, satser jeg på at de overtager, men om de, og DEIC, beslutter sig for at køre FQDN+IPv4 videre, eller de hellere vil starter på frisk må tiden vise.

Der er faktisk et problem ved at køre noget vigtigt i en IP range der tilhører en IX. Det anbefales at disse IP ranges ikke routes, alternativt at filtrerer dem med ACL. De bliver faktisk ikke routet, så den eneste grund til at det overhovedet virker, er at serien er del af en større serie, som bliver routet. Hvilket til gengæld betyder at trafikken ikke nødvendigvis går direkte til DIX men via en transit.

For vores vedkommende fungerer det udelukkende fordi Gigabit ikke er tilsluttet til DIX. Vi er på alle andre IX'er i Danmark. På dem har vi ACL'er som ville droppe trafikken til gps.dix.dk, såfremt vi havde det samme på en direkte DIX forbindelse.

  • 0
  • 0
#23 Baldur Norddahl

Men for at deltage i TAI skal de have en primær standard og med mindre de vil til at bygge fountains udelukker det stort set Rubidium atomer.

Jeg er med på at det vil være fint, hvis Danmark deltager i verdens samlede tidsholdesystem og at det kræver et "rigtigt" atomur. Det har bare ikke nogen direkte anvendelse ude i industrien, i den forstand at det giver os noget, som vi ikke havde i forvejen.

  • 1
  • 0
#24 Poul-Henning Kamp Blogger

Der er faktisk et problem ved at køre noget vigtigt i en IP range der tilhører en IX.

Jep, men det tænkte vi (UNI-C & jeg) desværre ikke nok over i slutningen af dot-COM tiden.

En løsning kunne være at flytte FQDN til et mere passende IP og se hvor mange klienter der var fulgt med efter et par måneder (mange laver kun DNS opslag ved opstart) og derefter tage stilling til om IPv4 skal videreføres eller ej.

Evt. kan man screeene source-IP og overveje om der er nogen man lige burde prikke til inden man slukker.

  • 7
  • 0
#29 Lars Christensen

Hmmm... Rigtige mange dyr ville (hvis de havde en måde at kommunikere til lovgiver på) formodentlig ønske sig en afskaffelse af menneskenes mærkværdige sommer/vintertidshalløj. Det er vist noget med at hver gang der skiftes så mejer Indlandsbanan i Sverige et par ekstra rensdyr ned fordi deres intuitive sammenkobling mellem solopgang og sammenstødsfare lige får et hurtigt 'off by one'.... min viden er muligvis uddateret, men eksemplet er vel godt nok.

Landmændene kan vel heller ikke bruge dyrene som undskyldning for at vores tidsstyring forvirrer dem selv. Køerne skal nok malkes med samme absolutte interval uanset hvilken kalender eller tidszone man vedtager på tinge? Er det her man siger med kæk stemme "There's an app for that? ;-P "

  • 2
  • 0
#30 Ditlev Petersen

Hmmm... Rigtige mange dyr ville (hvis de havde en måde at kommunikere til lovgiver på) formodentlig ønske sig en afskaffelse af menneskenes mærkværdige sommer/vintertidshalløj. Det er vist noget med at hver gang der skiftes så mejer Indlandsbanan i Sverige et par ekstra rensdyr ned fordi deres intuitive sammenkobling mellem solopgang og sammenstødsfare lige får et hurtigt 'off by one'.... min viden er muligvis uddateret, men eksemplet er vel godt nok.

Der er en dansk pendamt, hvor dyr omkommer i hobetal på vejene, men historien er vist ikke baseret på noget reelt fænomen.

Vores for længst henfarne hund kunne i hvert fald slet ikke håndtere det, når aftensmaden var en time forsinket, eller rettere når min mor ikke befandt sig på sin rette plads i køkkenet senste kl. 17. Det var en meget gammeldags patriarkalsk hund. Men han synkroniserede ret hurtigt.

  • 0
  • 0
#31 Mads Sonne

1 meter er i dag defineret som "strækningen lys forplanter sig i vakuum i løbet af nøjagtig 1/299 792 458 sekund", med sekundet defineret ud fra Cæsium som nævnt ovenover. Noget jeg finder interessant er at 1Å tidligere var defineret ud fra Cadmium og derfor ikke eksakt 1e-10m den senere blev defineret som. Ångstrøm er i dag dog stadig ikke en SI-enhed.

  • 0
  • 0
#32 Peter Jensen

Jeg har en gammel skolekammerat som blev professionel astronom og han bor pt. på La Silla observatoriet og han kan fortælle at engang gik Danmarks tidsreging ud fra meridianen som går igennem observatoriet på Rundetårn. Det var et frygteligt slag for Franskmændene da 0 meridianen blev flyttet fra Paris til Greenwich.

  • 2
  • 0
#38 Poul-Henning Kamp Blogger

Daværende Geodætisk Instituts kortudgivelser før ca 1970 havde længdegrader afsat udfra Rundetårns Meridian

Det er vist bare en skrøne.

Rundetårn har mig bekendt ikke været et fixpunkt i nyere tid, hvorimod Frue Kirke fire tårnhjørner alle er det.

Det er rigtigt at der historisk har været brugt en "Rundetårn meridian", blandt andet i "(tors)havn 1898" systemet, der blev brugt til søkort omkring Færøerne indtil for ca. 12 år siden.

  • 0
  • 0
#39 Eskild Nielsen

Daværende Geodætisk Instituts kortudgivelser før ca 1970 havde længdegrader afsat udfra Rundetårns Meridian

Det er vist bare en skrøne.

I så fald kolporterede de selv skrønen fx i deres Kortbog Danmark 1:100000 i tre bind, som selvom den oprindeligt stammede fra ca 1898 blev gennemrettet i starten af 1960'erne med enkelte rettelser senere efter behov.

Jeg har desværre ikke dette udmærkede værk ved hånden lige nu - min fars eksemplar står hos bror i dag.

(Jeg fik de nyere kort, som var baseret på samme opmåling som '4cm'-kortene der afløste 'målebordsbladene')

  • 0
  • 0
#40 Søren Rønsberg

Det er vist bare en skrøne.

Rundetårn har mig bekendt ikke været et fixpunkt i nyere tid, hvorimod Frue Kirke fire tårnhjørner alle er det.

Se: https://www.researchgate.net/publication/275996066_Fundamental_triangula...

"The Observatory at Runde Tårn was active 1641–1861. In 1861 a new observatory was built at Øster Voldgade.However, even after 1861 the longitude on all topographicmaps referred to the Runde Tårn. Since the early 1930s all maps in scale 1:20 000, 1:40 000, and 1:100 000 carry asouth-margin including information about the printed geographical net. The net counts longitude from the meridian of Runde Tårn and the latitude is as usual counted fromthe Equator. For example on the map in scale 1:100 000 the grid mesh is 6′ in east-west and 4′ in noth-south. One of the meridians is annotated with the corresponding longitude east of Greenwich. Only when topographic maps (4-, 2-, and 1-cm maps) were published using the Universal Transverse Mercator(UTM) mapping longitudes were reckoned from Green-wich. The first 4-cm map was published in 1957 and photogrammetric revisions continued until 1990. The updating ended in 1997."

  • 0
  • 0
#41 Ditlev Petersen

Der er stadig nogle tidspunkter, der er beregnet ud fra placeringen af Københavns Observatorium (det på Volden), nemlig tidspunkter for astronomiske tidspunkter i kalenderen og almanakken. F.eks. stodf der i går, at solen gik ned kl. 18.02, men det passede kun, hvis man befandt sig på observatoriet (sekunder opgives sjældent, så det er et pænt område rundt om observatoriet). Vil man vide, hvornår solen gik ned i f.eks. Mørke på Djursland, skal man lægge noget til (eller trække fra), afhængigt af årstiden og Mørkes koordinater.

Godt at vide, hvis man kører på cykel.

DMI og en del online-tjenester giver også det korrekte tidspunkt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere