Nostalgi, gamle computere, YouTube og loddekolber

Jeg blev ansat i Digital den 1. juli '83, som telefon-service medarbejder for Professional serien af desktop PDP'er.
Udviklede mig med teknologien og kundernes behov og blev i '´87 udstationeret til firmaets europæiske center for teknisk support, hvor jeg have 5 gode år, tog mit 5-års ækvivalent og løste en mængde problemer omkring performance og enkelte "bugfixes" - i clíent-server (PCSA).
Jeg var så (u-)heldig, at blive repatrieret til mit fødeland (DK) i '92, men det er en anden historie;)

Hej Mike,

Jeg startede på datalogi på Københavns Universitet, da du var 1 år gammel. Hele første år foregik på brune og beigefarvede piccolo maskiner med 8" disketter. Det var mit første møde med computere.
Mit første program beregnede LIX og blev skrevet i PolyPascal. Såvidt jeg husker, kom det aldrig til at virke, men det var næppe piccoloens skyld.
Mit første møde med malware var også på piccolo, idet min studiekammerat Carsten lagde et resident program på de maskiner, der var tilsluttet maskinstuens printere. Programmet lavede alle indgange i filallokationstabellen til små bogstaver. "DIR" viste dem med store bogstaver, så alle filer var der, men de kunne ikke tilgåes af programmer. Heldigvis havde han også lavet et program, der kunne fikse problemet. Carsten har sidenhen droppet programmeringen og er blevet projektleder, så laver han da ikke ulykker så længe ;-).

Jeg startede på DIKU i 1982, så lige et par år tidligere. Og så vidt jeg husker var det første år at DAT0 øvelser foregik på Piccolo.

8"-floppy'erne er vist desværre røget ud i en flytning siden, kunne ellers have været sjovt at vise de unge lømler hvordan man gemte data i gamle dage. Var det ikke omkring 1 MB der kunne være på dem?

I starten af firserne boomede hjemmecomputermarkedet, men der blev ikke rigtigt lavet danske computere til det marked. Der blev satset mere på skolemarkedet med f.eks. Piccolo og Comet. I stedet købte danskerne udenlandske hjemmecomputere, især fra amerikanske Commodore og britiske Sinclair.

Dengang krævede det ikke en kæmpevirksomhed at lave hjemmecomputere -- britiske Acorn Computers var kun en håndfuld mennesker, da de lavede deres (i Storbritiannien) meget successfulde BBC Micro. Og i Sverige lavede de ABC 80 computeren, som fik en hæderlig success i de nordiske lande (omend ikke i nærheden af Commodure 64 eller Sinclair Spectrum). Så det har nok været mangel på tillid til markedet, der afholdt danske producenter fra at lave en hjemmecomputer. Vi havde jo f.eks. COMAL-sproget, som ville egne sig fint til en hobbycomputer, og der var en del HiFi-producenter, der ville have faciliteterne til masseproduktion. Og et hardwaredesign kunne en ingeniør fra Regnecentralen eller Rovsing sikkert kunne lave over en weekend. Og hvis man fik B&O til at designe kabinettet, kunne man have fået en hjemmecomputer, som ingen ville skamme sig over at have stående i stuen under fjernsynet (som TV-apparatet hed dengang.

Hmm, det var noget med Acorn Atom, ZX80/81 og Grundy Newbrain.

Før det var det noget med RC3600, og endnu før Olivetti Programma.

Noget er der sket siden den gang - det tegner til at blive en fed blog, velkommen til.

Hej Mike

Velkommen til Version2 fra en med-blogger. Jeg har også en idé om måske at skrive en smule på min blog af og til om gamle computere, så jeg glæder mig til at følge din blog.

Jeg selv lærte at programmere ca. 1978 og har 'rodet' med mange forskellige systemer igennem tiden, så det kan være jeg giver et pip med ind i mellem :-)

Og da Acorn folkene manglede en CPU der var kraftigere end 6502' eren, lavede de bare en selv. Det blev så den første ARM processor - resten er historie :-)

Og da Acorn folkene manglede en CPU der var kraftigere end 6502' eren, lavede de bare en selv. Det blev så den første ARM processor - resten er historie :-)

Yep. Og jeg har da også både en (fungerende) BBC B og flere Archimedes stående i kælderen et sted :-)

Jeg må tilstå at jeg følger mig for ung i forhold til it fra enten 60'erne eller 70'erne.
Det ældste jeg har prøvet er vist nok en 80286 eller lign..

En Commondore 64 er det første stykke it jeg legede med, og senere hen en Amiga 500, og en brugt 386 jeg legede med i omkring 1997.

Jeg startede på datalogi på Københavns Universitet, da du var 1 år gammel. Hele første år foregik på brune og beigefarvede piccolo maskiner med 8" disketter.

8 tommers disketter? Det normale var da vist 5 1/4 tommers disketter, selv om man sikkert har kunnet koble et 8 tommers drev til. 8 tommer hørte vist mest til maskiner fra 70'erne og til store maskiner i begyndelsen af 80'erne.

"Og hvis man fik B&O til at designe kabinettet, kunne man have fået en hjemmecomputer, som ingen ville skamme sig over at have stående i stuen under fjernsynet (som TV-apparatet hed dengang)."

Mange jeg kender, havde faktisk deres første computer stående i soveværelset netop af denne grund.

8 tommers disketter? Det normale var da vist 5 1/4 tommers disketter, selv om man sikkert har kunnet koble et 8 tommers drev til. 8 tommer hørte vist mest til maskiner fra 70'erne og til store maskiner i begyndelsen af 80'erne.

Nope, det var ganske rigtig 8-tommer disketter. Du må tænke på at Piccolo'en er fra omkring 1980 og dens efterfølger Piccoline'en fra vist nok fra '83.

Jeg startede på datalogi på Københavns Universitet, da du var 1 år gammel. Hele første år foregik på brune og beigefarvede piccolo maskiner med 8" disketter. Det var mit første møde med computere.

Ja, og da jeg startede på DIKU i '88 blev Piccolo'erne stadig brugt på Dat0. Jeg må indrømme at jeg fik lidt af et chock :-)

Er du forresten sikker på at det var PolyPascal I brugte. Vi brugte Compas Pascal som var forgængeren til PolyPascal.

Hej Mike,

Meget interresant blog, den bliver spændende at følge.
Jeg er selv inde over den historiske computer samling på SDU Odense.
Du må endelig sige til, hvis du en dag skulle lægge turen forbi.
Vi fik her først på semesteret vores eget simple 16-bit styresystem til at køre på en 80386 på en biologisk maskine fra 1992.
Vores system skulle gerne være kompatibel med den originale IBM 5150 Technical Reference (1981).
Vi har dog ikke prøvet på en IBM 5150... endnu

Stod i 70'erne bag i lokalet i den lokale radio butik.

Ved manden som senere blev en god ven, og radioamatør kolega.

Det store sort, var en skærm i stedet for en nåle printer, til modtagelse af telematri, fra radio. Det var noget tid før de første CPU kort som Apple (I) kom. Så alt var selv loddet.

Nok starten på min karriere, og mine interesser resten af livet.
Kan ikke selv huske hvor gammel jeg var, nok 9-10 år.

Kom lige til at sige hej og velkommen i din anden tråd, det sker når man er mere symbol/billedet ind bogstav funderet.

Igen. Nu jeg sammenligner dig med Anthony, så fik jeg set lidt af dine videoer, de er ganske fine.

Men tror ikke mange vinder over Anthony på stemmen, der er noget Zen over den. Det tror jeg aldig kan lykkes rigtigt godt for en, på et andet sprog.

Men det er et godt initiative du har gang i, men husk at kvalitet er der vigtigste her. Få så meget med, at dine videoer stadig er aktuele om 20-40 år.

Og lige til dem som ikke ved hvem Anthony

Der er gået en god lærer tabt i ham ikke ?

https://www.youtube.com/watch?v=Co6FePZoNgE

Og her lidt mere sig selv ;-)

https://www.youtube.com/watch?v=zkiIW0Twj3U

Sigt mod stjernerne, så rammer du månen.

Bliver nødt til at anbefale serien 'Halt and Catch Fire' til alle der har læste denne artikel med stor interesse.

Øverst står jo en Amstrad CPC 464 magen til min første seriøse hjemmecomputer!
Den første var en Sinclair Spectrum med 16 KB som jeg købte sammen med min lillebror som fattig ingeniørstuderende i 1983.
Jeg blev dog aldrig rigtig gode venner med viskelædertastaturet, og da jeg samtidig skulle lære Pascal, og vi på skolen kun havde adgang til en HP 1000 med kun 4 terminaler til 32 elever, var vi en lille flok studerende som besluttede hver at købe Amstrad computeren og en Pascal compiler så vi kunne få det "ordentligt ind under huden".
Den havde et rigtigt tastatur og en skærm med 80 tegn i bredden og 25 linier men desværre kun en båndstation.
Der blev dog hurtigt brug for en diskettestation - 3"- så vi kunne bruge CP/M og PolyPascal i stedet for de langsommelige kassettebånd.
Senere - i 1986 - blev min CPC 464 skiftet ud med en Schneider CPC 6128 med 128 KB og CP/M plus. Schneider var den tyske udgave af Amstrad med skærmblik rundt om al elektronikken og med stik i stedet for kantkonnektorer til udvidelser og printeren.
Den brugte jeg flittigt indtil 1991 hvor jeg "overgav" mig og købte en PC-AT bl.a. for at min bedre halvdel kunne få adgang til WordPerfect til hendes rapporter. WordStar og Tasword var slet ikke godt nok...
CPC6128'en står stadig på loftet sammen med hundredevis af disketter - gad vide om de stadig kan læses.

Op til sidste årtusindskift arbejdede jeg hårdt på at opdage og rette fejl som kunne opstå når uret kom over 23:59:59 nytårsaften - det såkaldte år 2000 problem.
Min Schneider CPC6128 havde også et år 2000 problem.
Drivremmen til diskettedrevet var blevet mør og skulle udskiftes;-)

Glæder mig til at følge din blog:-)

og da jeg startede på DIKU i '88 blev Piccolo'erne stadig brugt på Dat0. Jeg må indrømme at jeg fik lidt af et chock :-)

:-) Da vi startede i 1981, var det på hulkort ... piccoloer i 1988 var ren futurisme.

I øvrigt enigi at det var Compas. Husker stadig en dat0-studerende der i 1985 (hvor jeg flyttede ned som instruktor på dat0) skrev noget i retning af "Hvis der opstår en file, brug Compas fejlfindingssystem til at finde den".

Da jeg i 84 started på EDB skolen i Herlev kodede vi Z80 assembler på RC 855 med 8" floppy discs.

Havde verdens bedste underviser, MOS (Mogens Skræp), som jeg havde et Z80 assembler/editor hobby projekt med og hjalp senere til med hans 8086 Assembler bog.

Derefter Poly Pascal på Piccoline under Concurrent CP/M 86 og (gisp) COBOL på Norsk Data 100...

Fortryder den dag i dag, at jeg ikke gemte mit Motorola MK6800D2 kit som jeg fik overtalt mine forældre til at give, i stedet for al konfirmationsvirakket i 77/78ish...

Happy days

Martin

Jeg har i tidligere blogindlæg skrevet om mine tidlige møder med computere fra 1976 frem til 1990'erne. Der er også en del nostalgi at hente her.

https://www.version2.dk/blog/mine-foerste-computeroplevelser-del-1-8369
https://www.version2.dk/blog/mine-foerste-computeroplevelser-del-2-8390
https://www.version2.dk/blog/mine-foerste-computeroplevelser-del-3-8438

Havde verdens bedste underviser, MOS (Mogens Skræp), som jeg havde et Z80 assembler/editor hobby projekt med og hjalp senere til med hans 8086 Assembler bog.

Skrev han ikke også en om Z80-assembler? Jeg mindes at have læst den i toget mellem Thisted og Århus. Forsiden havde en Z80 svævende over jordkloden som senere fremmede rumskibe kom til.

Skrev han ikke også en om Z80-assembler?

https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis:06185118

Er du forresten sikker på at det var PolyPascal I brugte. Vi brugte Compas Pascal som var forgængeren til PolyPascal.

Det er rigtigt, det var Compas. Compas blev til PolyPascal og derefter TurboPascal.

Du siger bare til hvis du begynder at syntes de står i vejen ;-)

Jo jo - det skal jeg nok :-)

Faktisk var planen at de i første omgang skulle op på loftet, men nu får vi se om noget af det kan bruges andre steder.

For nogle få år siden havde vi en lille 'reunion' i den gamle forening for Acorn og BBC-computere: Quercus. Ved den lejlighed havde jeg min BBC B med, og den virkede stadigvæk (den er fra 1981, og jeg tror ikke jeg har haft andre computere der har kørt efter så mange år).

Jeg ved ikke om jeg kan bidrage med noget nyt da de mange oplæg vist har været meget igennem :D.
Mit første møde med en Computer, var med en Luxor ABC80, senere blev det til RC's Piccolo, Partner og Piccoline, HPs 21xx, en NewBrain og en NasCom 2, Commodores VIC20, C64, C128 og Amiga 2000 Lampda8300, Luxors ABC800. Jeg har I praktik programmeret i Cobol på en Borrough (stavet forkert ved jeg godt, men husker ikke stavemåden), jeg har supporteret MPS Comet 3000 og dde SuperMax, jeg har en RC3600 (eller 4000) stående som jeg fik grundet den havde fået vandskade i en kælder, jeg har ikke haft tid til at teste den og fikse den, og så har jeg lidt stumper fra en CR80 lignende maskine. I 9 år var supporter i A.P.Møller og har rodet med forskellige maskiner. Har i en kort periode arbejdet med Mermaid maskiner.
Med hensyn til Comet 3000 så husker jeg den ikke som en ICL i starten, men HH Electronics i UK og det siger schematics også, men pyt.
På hobby/studie plan lavede jeg min egen Z80 maskine i '82 og gik i gang med en MC68k DOS/Windows maskine i '85 (blev for dyrt, så projektet stoppede) og pt er jeg ved at samle stumper til en T805 maskine (håber det går).
Egentligt ville jeg gerne arbejde mere med de gamle maskiner, men tiden og pengene er ikke helt til det. Jeg er lidt vintage nørdet uden at kunne bidrage med det store, men jeg elsker at sysle med dem jeg har :D.

Der er da et par stykker, men de er til et andet marked end consumer og hobby folk, så de er lidt ukendte. Meeeeeen dem der er, skal da stadigt have ros for at de blev til noget. Også selv om de ikke lige er til "stue brug" :D.

Jeg bliver helt nostalgisk, når jeg læser artiklen. Mit indlæg har ikke så meget med danske computere at gøre, men husker min første computer en Commodore 64 - free mem 38911 kbytes.. hvor jeg lærte min første programmering i basic og maskinkode og ikke mindst diskettestation. Whoaa det var tider. Siden fuldte Amiga 1000 med Kickstart og Workbench og Amiga 2000. Og så gik turen til PC 286, 386, 486, pentium osv. Fed tid, hvilket det stadig er.

free mem 38911 kbytes

38 MB på en C 64 - næppe.

Mike har du noget på dem i Allerød ? Jeg har kun kunnet finde dem i UK, og de har svaret at de tidlligere lavede europa kort til cpm maskiner. Jeg siger ikke at du ikke har ret, men for mig at se lå det lige til, at dem i UK havde lidt med dem at gøre.
Med hensyn til scanning jeg kan prøve at finde et, men dume mig har printet noget af det ud med 2 sider på et ark, så det bliver lidt småt :D.

Du mener der lå også nogen i Allerød :D. Dem i UK ser lidt gamle ud.

Skrev han ikke også en om Z80-assembler?

Jeg kan se, at jeg blander Skavin sammen med Skræp. Der var to danske lærebøger i Z80 (jeg har åbenbart dem begge på hylden). Og så en "kogebog" på engelsk (med en fejl i et af programmernes maskinkode).

Sorry et k havde sneget sig ind 38911 bytes free