Martin Ernst bloghoved

Nørgaards DatAmerika – ikke kun en parallel verden for nørder og mutanter

Illustration: CIMA

Alle inden for it-verdenen vil kunne nikke genkendende til navnet Mogens Nørgaard. Om det er for, at Mogens var med til at starte Miracle, etablere et bryggeri af næsten samme navn, foredrag kun afholdt i morgenkåbe eller andre ytringer er ikke til at sige, for manden har været godt omkring.

Men vi – som kender ham – ved, at han har holdninger og betragtninger, som man bestemt kan blive lidt klogere af at lytte til. Uanset hvad, så deler han vandene, måske fordi man ikke kan forholde sig til hans tankegang, hans stil er flamboyant eller fordi han – som han selv siger – er en mutant.

” Verden består af to typer; ’Chatbots’ og mutanter. Og vi mutanter passer ikke ind i en chatbots verden – men de kan ikke undvære os grundet vore sære evner”, siger Mogens med et smil.
Det kan godt passe, at mutanter ikke passer ind i det pæne selskab af ”snakke-robotter”, og det kan jeg nok selv nikke genkendende til, men ja, vi kan ikke undværes.

Mutantens nye virkelighed

Hvad siger så denne mutant omkring den nye virkelighed? Om den parallelle virkelighed, som bl.a. Facebook, CryptoCurrencies eller andre digitale verdener har skabt? Da Mogens og jeg talte om det, så sammenlignede vi det lidt med film som the Matrix (hele trilogien), Inception (den med DiCaprio), hvor der er skabt en parallel verden mere eller mindre digitalt. Den er så virkelig, at man nogle gange bliver i tvivl, om man er i den ”rigtige analoge” verden eller den digitale kopiverden.

Denne verden kalder Nørgaard DatAmerika. Det er et helt nyt kontinent, som kommer til syne i disen. Det er én verden, ét kontinent – og ikke som vi kender det i dag; en jord med flere kontinenter, hvor der er flere lande delt op i regioner og byer. Begrebet ”den digitale landsby” ligger heller ikke fjernt fra dette kontinent, hvor alle ved, hvad alle gør - godt hjulpet af applikationer, som logger alt vores gøren og laden.

Udfordringen med dette nye kontinent er, at der har hersket den samme lovløshed, som da Amerika skulle koloniseres (eller overtages fra den oprindelige befolkning). Det er det vilde vesten, hvor det gælder om at erobre så meget som muligt før alle andre for at få de fordele, der er med at være ”first movers”. Men hvad kan vi gøre? Og hvad bør staten gøre? Staten må beskytte os mod løgn og svindel – også fra it-giganter?

GDPR gør DatAmerika sikker

Det er Nørgaards klare holdning, at GDPR er godt for Datamerika. GDPR er med til at sikre vores rettigheder på samme måde, som vi i dag er sikret en masse rettigheder lige fra sikring af ejendomsretten i Geodatastyrelsens systemer til centralbankernes sikring af vores værdier i banker og andre finansielle instrumenter. GDPR er også med til at sikre, at helt nye industrier og services skyder op, som er understøttet af nye forretningsmodeller.

”GDPR kan sammenlignes med de initiativer, som blev vedtaget eller igangsat efter 9/11. Både GDPR og de nye initiativer fik en blandet modtagelse, da de skabte frustration, tungere arbejdsgange, men også en masse nye jobs i for eksempel sikkerhedsindustrien.

"Vi skal nu til at finde ud af, hvordan GDPR-lovgivning kan blive til noget kønt hos os. Ligesom der i starten var store betonklodser i hver ende af Strøget, som nu er blevet erstattet af nogle noget kønnere kæmpe potteplaneter”, siger Mogens.
Og det er her, at mit yndlingsemne kommer ind i billedet; hvordan kan vi skabe værdi samtidig med at opfylde en lovgivning, så vi finder det søde med det sure. (Alt sammen noget, som skal nedfældes i en business case, som senere kan gevinstrealiseres).

Faktisk var Mogens så glad for GDPR, så han – som måske den eneste – holdt en GDPR-fest, som blev foreviget af TV2 News. Dertil havde Mogens lavet en GDPR sang! Se den her.

Hvis I vil høre mere om Mogens’ tanker om DatAmerika, så taler han på 1stokes event den 24. september på ITU – du kan læse invitationen her.

Relateret indhold

Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere