Nørdelykkelig - nu med kvinder?

Det er en deprimerende oplysning, Nørretranders kommer med. Jeg kan kun håbe at det ikke er sandt at fremtiden tilhører kvinder, men meget tyder på det: Optaget på de fleste videregående uddannelser har en klar overvægt af kvinder og i vores samfund er aggressioner og andre udtryk for maskulin energi ved at være politisk ukorrekt. Mænd bliver de nye tabere. Og hvordan skal det så gå med interessen for hvordan computere virker eller eksplosive kemikalier, som er de to mest interessante naturvidenskabelige emner i verdenen, hvis man spørger drenge i 15-års alderen?

Dorte Tofts "Lykkelig i Nørdland" lå til anmeldelse i mit dueslag forleden. Egentligt er det unfair at jeg læser den allerede, for jeg har andre bøger som burde være længere fremme i køen (Coherency Management, State of the eUnion, Enterprise 2.0) men de handler kun om nørderi og ikke om kvinder.

Selvom bogen har ligget på toppen af min to-do liste, er andre alligevel kommet mig i forkøbet med anmeldelser:

Set fra den positive side kan jeg nu nøjes med at kun komme med mine egne pointer i stedet for at skulle være fair mod hele bogen - den vinkel har andre dækket.

Bogens budskab er, at der er alt for få kvinder i nørdefagene og det er bogens mission at ændre på det. Nørdefag dækker her over de tunge, naturvidenskabelige fag, der typisk er domineret af mænd. I min optik er nørde-begrebet dog noget bredere, hvor man også kan være sprog-nørdet, juranørdet, lægenørdet eller farmacøsenørdet - alle fag med en høj nørdefaktor og alle fag med overtal af kvinder.

Tolv seje, begavede, beundringsværdige kvindelige mønsterbrydere optræder med portrætbilleder på en oversigtsside tidligt i bogen. Halvt ubevidst identificerede jeg på et splitsekund den kønneste af dem, en robot-professer i 30'erne (og den, der ligner min vidunderlige hustru mest, må jeg nok hellere skynde mig at tilføje). Måske er det sådan noget, der er galt med at have mænd som mig overrepræsenteret i nørdland?

I en kønspolitisk optik er det klart, at de tunge naturfag er en af vores, mændenes, sidste bastioner. Og dér vil Toft have flere kvinder ind.

Hvorfor nu det' Svaret er ikke helt entydigt. Et bud er, at kvinder tænker mere holistisk og husker den menneskelige vinkel. Dorte Toft har vidst en gang skrevet, at hun foretrak at køre over broer bygget af ingeniører, der kunne beregne de komplicerede styrkeforhold på store konstruktioner, i stedet for af folk med kreative kombinationsuddannelser. Ville du turde at køre over en bro bygget på holistiske værdier og en menneskelig vinkel'

Jeg må indrømme at jeg ikke rigtigt køber argumentet med at holisme
og den menneskelige eller brugsorienterede vinkel skulle være en særlig kvindelig specialitet. Samtidigt yder argumentet ikke kvinders mentale evner retfærdighed.

Set fra en samfundsøkonomisk vinkel har vi dog ikke råd til at undvære de tunge profiler inden for "Science & Engineering", som der i Danmark uddannes relativt langt færre af i forhold til de lande, vi konkurrerer med. Bogen, der i øvrigt har andre solide og alarmerende fakta med, fortæller her at vi ligger 26. plads blandt 34 lande! Behovet for at ændre den skævhed er stort, for hvor mange med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse bidrager egentlig positivt til betalingsbalancen og dermed til grundforudsætningen for vores fremtidige velfærd?

Samfundet har altså brug for alle de hjerner, vi kan stille med, både mænds og kvinders. Bogen vil forhåbentligt have en positiv virkning her.

Det er interessant at undersøge hvorfor pigerne fravælger de hårde naturfag i højere grad end drengene. Jyllandspostens Lone Nørgaard kritiserer i sin anmeldelse "Lykkelig i Nørdland" for implicit at nedgøre kvinders valg af kvindefag eller familieliv. Citat:

Ført ud i sin logiske konsekvens bliver kvinders interesse for omsorg og noget-med-mennesker stemplet som forkert og opdateret til 2009 i hvert fald mindre fin end at udvikle personlige hjælperobotter til ældre og handicappede

At hun kan få sig til at fremføre det som kritik, skyldes en udbredt misforståelse hos pigerne selv og deres mødre.

For ja, kære anmelder, det er mere "fint" og skaber mere værdi at kunne udtænke hjælperobotter, der forandrer livet for titusinder eller millioner af ældre, end at hjælpe nogle få på dag-til-dag basis. Den fejlopfattelse, som anmelderen her bringer til torvs, ser jeg som vigtig bagvedliggende årsag til at piger fravælger nørdefagene.

Derfor bør mødre, der gerne vil have velfærd i en behagelig alderdom, anspore deres piger til at opsøge de hårde naturfag i stedet for de traditionelle kvindefag og -studier. Bogen nævnes som en god gave-ide til fædre men jeg tror dog at vi har forstået budskabet. Det kniber måske mere med pigernes mødre?

Mit personlige råd til piger om hvorfor de burde søge ind i de hårde naturfag, er det samme råd som til alle andre: Det er spændende, udfordrende, velbetalt og er med til at forandre verdenen. Hvis du er interesseret i at gøre en forskel for de mange, så er naturfagene lige noget for dig.

Også selvom du skulle være en mand.

Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Per Sikker Hansen

At sige at der mangler kvinder indenfor faget, udelukkende fordi der ikke er særligt mange kvinder, er ligesom at sige at der mangler øl i pandekagedejen, fordi man nu har valgt at bruge vand - begge dele fungerer lige fint, for pokker da.

Man kan ikke til den ene side sige, at vi skal holde op med at sætte kvinder i bås og forskelsbehandle, samtidig med at man til den anden side siger at kvinder er helt specielle og særlige.

Hvis ikke kvinderne bryder sig om IT, så lad dem da bryde sig om hvad de nu bryder sig om. Der er ingen grund til at tvinge en interesse ned over hovedet på dem, bare fordi vi vil opfylde en eller anden overromantiseret idé om at der SKAL være ligeså mange kvinder som mænd alle steder. Der er aldrig nogen der brokker sig over det store antal kvinder i forhold til mænd på andre uddannelser.

  • 0
  • 1
Dorte Toft

@ Per Sikker Hansen. Du skriver:
"Der er aldrig nogen der brokker sig over det store antal kvinder i forhold til mænd på andre uddannelser."

Det er jo ikke sandt, men måske har du overset hele debatten om pigers dominans på dyrlægestudiet og på lægestudiet. Den har ellers været omfattende.

Der er megen bekymring, da piger på dyrlægestudiet har præference for smådyr og heste, men ikke køer og svin. Og på lægestudiet snakker man om fare for det kirurgiske speciale.

For at få flere mænd optaget på dyrlægestudier har man nedsat kravet til deres karaktergennemsnit. Jeg ved ikke, om der er sat ind med positiv diskrimination på lægestudiet.

Jeg erindrer i øvrigt også masser af debat om det forfærdelige i, at piger dominerer på seminarier. Problemet er her, at mænd ikke tiltrækkes af disse kvindedominerede områder.

Så jo. Der har været masser af "brok"

Hvad angår om piger OG mænd hver især har specielle styrker ud over alle dem, vi har fælles. Enhver kan jo tro sit, men umiddelbart ville jeg mene, at man bare skal stikke næsen lidt ud i virkeligheden for at se det. Og ligeså for at opdage, at de to køn glimrende supplerer hinanden i deres til tider forskellige synsvinkler.

@ Peter Nørregaard. Herligt at høre, at den lykkelige bog fristede nok til at ændre på læse-prioritering.

Ja, Lone Nørgaard kører lidt skævt i den del af anmeldelsen, selv om hun ellers synes at have haft et åbent sind. Rart at du påpeger det. Der var desværre ikke kommentarfelt under Jyllands-Postens netversion af artiklen.

Hvad angår din nervøsitet for broer konstrueret af kvinder med måske et mere "holistisk syn". Jeg tror såmænd, og også kvinder med et sådant syn, vil være superferme helt nede i de dybeste tekniske detaljer:-)

Og så påstår jeg (forhåbentlig) heller ikke, at ALLE kvinder har et mere brugsorienteret syn. Der er garanteret kvinder, hvis rent tekniske fokus ikke lader mændenes noget tilbage.

Spekulerer i øvrigt lidt over, hvorvidt Tor Nørretranders' forord giver lidt indledende modvilje hos M-læsere? Hvad siger du?

Det er jo bestemt ikke, fordi jeg vil have presset mænd ud af deres "sidste bastioner". De skal bare have flere gode kolleger. Og du kan vel ikke undgå at have set, at bogen på visse punkter absolut IKKE stryger kvinderne med håret.

  • 1
  • 0
Peter Nørregaard Blogger

Det er jo bestemt ikke, fordi jeg vil have presset mænd ud af deres "sidste bastioner". De skal bare have flere gode kolleger.

Akja, det er jo sådan det starter - lige som da den første første kvindelige stud. med. blev indskrevet og se nu bare hvor de er havnet. Nå, spøg til side, situationen har jo ikke ændret sig så meget siden den gang i 90'erne hvor vi en sen aften over en øl på datalogisk institut kom til at diskutere om der var 7 % kvinder på årgangen - eller blot 7 kvinder. 2008 ligger cirka på samme niveau.

Angående det med at kvinder er gode til det brugsorienterede: Det triste ved en diskussion om hvad kvinder kan bidrage til i mandefag er, at vi alt for ofte havner ovre i noget á la at "kvinder faciliterer og understøtter mens mænd løser opgavens kerne". Derfor er det fremragende at du lader kvinderne komme til orde og lader teoretiseringen over kvindekønnets bidrag være i baggrunden.

Besvarelserne fra IT-cheferne, som du har i bogen, snerper dog i den retning og fortæller at kvinder i IT hovedsagelig gør en positiv forskel på dokumentation, projektledelse og brugergrænseflade. Det behøver de altså ikke en stærk teknisk uddannelse eller dyb it-faglig viden for at kunne gøre. Mon ikke at besvarelserne snarere afspejler at kvinderne, de har ansat, ikke har samme uddannelsesmæssige baggrund som mændene? Den undersøgelse yder ikke de seje "nørde-kvinder" retfærdighed. Det kunne i øvrigt også være interessant at se på hvilke punkter, IT-cheferne mente at kvinderne gjorde en negativ forskel.

Nørretranders indledning skræmmer ikke - undtaget den sidste sætning ''fremtiden tilhører kvinderne" Sidst jeg læst noget af ham skrev han om påfuglefjer - at mænd skulle signalere overskud for at få parringsmuligheder, for det var kvinderne, der stod for den seksuelle selektion. I den fortolkning tilhører fremtiden (og nutiden) kvinderne, selvom I er gode til at lade os tro at vi har kontrollen :-)

Kapitlet om mænd, der elsker kloge kvinder, kan jeg i øvrigt fuldt ud tilslutte mig. Det modsatte skulle også være tilfældet, men desværre ikke så udtalt som i denne Dilbert: http://dilbert.com/strips/comic/2009-04-10/

  • 0
  • 0
Nicolai Lundgaard

For at få flere mænd optaget på dyrlægestudier har man nedsat kravet til deres karaktergennemsnit. Jeg ved ikke, om der er sat ind med positiv diskrimination på lægestudiet.

Du snubler vist selv lidt over fakta. Så vidt jeg husker øgede man andelen af kvote 2 studerende på dyrelægestudiet. Det er lidt af en journalistisk stramning at kalde det diskrimination, når samme regler gælder for begge køn.

At det så i praksis betyder at der kommer flere mænd ind fordi de får lavere karakterer end pigerne er en anden diskussion. Man kan jo så også argumentere for at pigerne får højere karakterer grundet den feminisering af hele uddannelsessystemet der finder sted.

  • 0
  • 1
Anne-Sofie Nielsen

Du snubler vist selv lidt over fakta. Så vidt jeg husker øgede man andelen af kvote 2 studerende på dyrelægestudiet. Det er lidt af en journalistisk stramning at kalde det diskrimination, når samme regler gælder for begge køn.

Nej, det er faktisk det, man definerer som indirekte diskrimination. Det erklærede formål med ændringen var at få flere mænd ind. Der er i øvrigt en god artikel om det med dyrlægestudiet her:
http://www.information.dk/148669

Man kan jo så også argumentere for at pigerne får højere karakterer grundet den feminisering af hele uddannelsessystemet der finder sted.

Nå, kan man det. Den argumentation ville jeg da gerne høre. For mig lyder det præcis ligeså tåbeligt som dengang, man mente, at uddannelse ikke var noget for piger, fordi de ikke kunne sidde stille og koncentrere sig så længe (sic!).

Må jeg spørge, om du selv mener, at du fik udnyttet dit potentiale i gymnasiet, og hvis ikke, om det så var din egen, andres eller samfundets skyld?

  • 1
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Datalogi er hverken noget for mænd eller kvinder. Det er et studium, der er målrettet nørder, det tredie køn.

Der er nørder, der har Y-kromosomer, og nørder, der ikke har; men det skal man ikke lade sig narre af. For der er klare indikationer på, at det intet har med sagen at gøre:

  • Mænd læser bilblade, kvinder læser dameblade, nørder læser datablade.

  • Mænd går i Silvan, kvinder går i Inspiration, nørder går i Polyteknisk Boghandel.

  • Mænd ser Eurosport, kvinder ser TV3+, nørder ser SciFi Channel.

  • Mænd drikker whisky, kvinder drikker bailey, nørder drikker Jolt.

  • Mænd praler af deres muskler, kvinder praler af deres popularitet, nørder praler af deres paratviden.

Nørder er set kortvarigt at skifte til deres genetisk disponerede køn for at finde mage og reproducere. De fleste vender dog hurtig tilbage til nørdtilstanden igen med en reminiscens af lidt hyppigere brusebad og tøjskift.

Thomas

  • 0
  • 0
Anne-Sofie Nielsen

Hej Nikolaj,

Først skriver du:

At det så i praksis betyder at der kommer flere mænd ind fordi de får lavere karakterer end pigerne er en anden diskussion. Man kan jo så også argumentere for at pigerne får højere karakterer grundet den feminisering af hele uddannelsessystemet der finder sted.

og da jeg så spørg dig om argumentationen for sidstnævnte siger du:

Nej, det kan man ikke. Det var jo netop pointen.

Jeg ved ikke, om det er mit køn eller min hårfarve, der står i vejen for, at jeg forstår, hvad du mener, men nu er jeg efterhånden lidt forvirret. Køber du teorien om, at det nu er uddannelsessystemets skyld, at drengene gennemsnitligt får laver karakterer end pigerne?

Mvh. Anne-Sofie

  • 1
  • 0
Nicolai Lundgaard

Nej, pointen var at de drenge som ikke fik topkarakterer i gymnasiet kunne hævde at være udsat for diskrimination som følge af uddannelsens udformning, nøjagtigt ligesom de piger som ikke længere er sikre på at komme ind på dyrelægestudiet, fordi kvote 2 andelen er hævet. Det er vel ikke kun det bagvedliggende motiv, som afgør om det er diskrimination eller ej.

  • 0
  • 1
Jesper Gødvad

Jeg har ikke læst Lykkelig i Nørdland, så jeg nøjes med at udtale mig på baggrund af indlæggene her på bloggen – jeg kender vist derudover en af profilerne fra bogen.

Som Peter skriver, har samfundet brug for alle hjerner uanset om de er mandlige eller kvindelige. Målet kan ikke i sig selv være at få en ligelig kønsfordeling på de tekniske uddannelser, men må helt overordnet være at få de bedste og de fleste hjerner.

"Holistiske kvaliteter" på baggrund af køn er efter min mening et alt for diffust og subjektivt grundlag for en diskussion. Jeg sætter spørgsmålstegn ved om ”holistisk tænkning” i det hele taget er en generel kvindelig kvalitet, der jo så indebærer at kvinder er mindre gode til at fokusere og gå i dybden. (Kommer vi så ikke tilbage til de bløde discipliner?)

Jeg er heller ikke enig i, at ”kvinder er bedre til at multitaske” og ”kvinder godt kan lide blomster” … og dog måske lidt alligevel, men det har intet at gøre som en faktor i debatten.

Omkring forskelsbehandling er den enkeltes subjektive opfattelse for mig at se mindre relevant i forhold til lovgivning og regler. Værnepligt for mænd er et åbenlyst eksempel på forskelsbehandling. Kvinders 90% sejrsrate i forældremyndighedssager er ikke forskelsbehandling, ligesom en ændring af kvotesystemet på dyrlægeuddannelsen heller ikke er det. Må man optage mænd på lærerseminariet fordi de er mænd? Naturligvis ikke.

"Indirekte diskrimination" og "individuel forskelsbehandling" er en pensel man kan male alt med. Der sidder sikkert chefer der ikke ansætter de fede, de fremmede, de handicappede, de fødedygtige osv., men vi kan ikke lovgive ind i folks hoveder.

Dortes bog bringer forhåbentlig fokus på de gode faglige og økonomiske muligheder der (også) er for kvinder i it-branchen. Hvis man vil ændre på kønsfordelingen er det første skridt at kvinderne selv søger ind.

  • 0
  • 0
Anne-Sofie Nielsen

"Indirekte diskrimination" og "individuel forskelsbehandling" er en pensel man kan male alt med. Der sidder sikkert chefer der ikke ansætter de fede, de fremmede, de handicappede, de fødedygtige osv., men vi kan ikke lovgive ind i folks hoveder.

Jeg tror, du har misforstået, hvad "indirekte diskrimination" er. Det er et begreb, som dækker over, når en tilsyneladende neutral regel alligevel er diskriminerende.

En hurtig googling kan f.eks. føre til følgende definition (fra institut for Menneskerettigheder): http://menneskeret.dk/tema/tema+om+diskrimination/hvad+er+diskrimination...

Derfor kan man ikke sige, at en regel ikke er diskriminerende overfor mænd hhv. kvinder bare fordi den ikke eksplicit nævner køn.

Jeg synes, det er væsenligt at diskutere, om dyrlægestudiet får flere ansøgere med de RIGTIGE kvalifikationer ind pga. kvote 2-reglen (hvad jeg ikke selv ved), men jeg synes, det er betænkeligt, at man begrunder det i, at der skal flere mænd ind, selvom de ikke lever op til det, man tidligere målte kvalifikationerne på (karakterer). Det er meget muligt, at karakterer er et dårligt mål, for hvor gode dyrlægestuderende, man får ind, men så synes jeg det må være det, der er fokus.

It-branchen er en anden sag, det er jo ikke fordi vi er overrendt af ansøgere...

  • 1
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Problemet med dyrlægestudiet er vel først og fremmest at diskriminationskriteriet, nemlig karakterer, ikke i særlig høj grad afspejler hvor velegnede folk vil være som dyrlæger.

To løsningsforslag:
1. Saml alle ansøgerne i en sal og hiv et friskt afskåret hestehoved frem. Alle dem der brokker sig eller viser tegn på stærkt ubehag ved situationen sorteres fra. Døde dyr og aflivning af dyr er nu engang en del af det at være dyrlæge.

  1. Opdel uddannelsen i kæledyrlæge og rigtig dyrlæge.
  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere