Nørd-nappet

Så skete det igen. Jeg blev nørd-nappet. Og uanset hvor mange gange det sker, bliver jeg hver gang overrasket over mine medmenneskers ublu krav om, at jeg da lige skal fixe deres digitale liv.

Kusinen ringer på en kedelig søndag aften og spørger om jeg ikke kan køre hende hjem. Hun har angiveligt akkumuleret så meget (ragelse formentlig) i løbet af det halvandet døgn hun har været på venindebesøg, at hun ikke kan slæbe det med det offentlige.

Nuvel, det burde kunne nås inden NFL starter, så ind i bilen og afsted.

Jeg svinger ind på gårdspladsen og så sker det.

Inden bilen holder stille bliver døren flået op og et midaldrende kvindemenneske kaster sig ind på passagersædet, stikker hovedet helt op i ansiget på mig og kommer så med de fire små søde ord: "Er du ham nørden?"

Jeg ved ikke om det er hendes ikke helt appelsinfri ånde eller chokket, men det eneste jeg formår at sige er noget i retning af "øhhh, ehhh, jah, det er jeg vel".

Hun begynder at fortælle om en TDC-mand, der har været ude og sætte bredbånd op for dem, men at det ikke virker og hendes mand har nu været uden computer i samfulde to måneder! Det er ganske enkelt forfærdeligt. Kan jeg ikke lige tage et kig på det?

Nu vil jeg jo nødig være et svin overfor kusinens venindes mor (eller også vil jeg bare have hende ud af vognen i en fart), så jeg springer ud af bilen.

Inde i huset sætter jeg mig foran pc'en og konstaterer, at de ikke engang har kunnet logge på pc'en i to måneder. Der står en række tilfældige bogstaver i login-vinduet og de kan simpelthen ikke finde ud af at logge ind i Windows.

Så er det vist på tide med den første dribling. Med mit store kendskab til Windows avancerede modeller for bruger-sikkerhed, skriver jeg administrator som brugernavn, lader passwordet forblive blankt og trykker Ok.

Mååååål!

Jeg bliver straks belønnet med den lille fanfare da Windows åbenbarer sig. Moderen er allerede helt oppe at ringe og står nu nærmest euforisk og kigger på.

Selve bredbåndsforbindelsen virker heller ikke og de første 10 minutter går med at tjekke forskellige ting. Netkortet får ikke nogen ip-adresse, men det ser ud til at der er link på, så mystikken begynder efterhånden at brede sig.

Venindens og moderens begejstring er efterhånden faldet noget og de forlader kortvarigt lokalet, og så kommer kommentaren fra kusinen, som ingen mand vil høre. "Hvis du ikke kan finde ud af det, skal du bare sige det, så kan vi bare smutte!

Hvarbehar? Som enhver anden mand nægter jeg, at jeg kan fejle (når der er kvinder til stede) og da slet ikke med it, så nu er jeg selvfølgelig helt sikkert nødt til at fortsætte til den bitre ende.

Efter et par minutter lykkes det mig faktisk at finde problemet. TCP/IP-protokollen er installeret på netkortet, men fluebenet er fjernet fra det. Et klik og så er der hul igennem til internettet.

Et pund hakket kalv og flæsk

Moderens begejstring er ikke til at tage fejl af. "Det skal min mand vide, jeg vækker ham lige!" Hun fortryder dog åbenbart, for 30 sekunder senere står hun med en flaske vin, som tak for hjælpen.

Hun er mildest talt meget taknemlig, og minder faktisk lidt om den kærlighedssyge drage fra Shrek, der kaster sin kærlighed på æslet.

Jeg takker dog høfligt nej, dels fordi jeg ikke kan lide vin, men mest fordi der allerede er drukket af flasken og proppen er væk, så jeg kan ikke se hvordan den skulle kunne klare turen hjem uden at skvulpe over.

Jeg rejser mig for at gå og moderen har det tydeligvis ikke godt med at jeg går uden at have fået noget til gengæld. "Hvad med 30 æg, vil du ikke ha' det?" siger hun nu noget mere insisterende.

Jeg takker igen nej, men hun bliver ved, mens jeg sætter farten op for at nå hoveddøren.

"Et pund hakket kalv og flæsk, det kan alle da bruge'" Jeg når døren, flår den op mens hun breder armene ud og nærmest råber. "Hvad så med en krammer, vil du have det'".

Jeg sætter i løb henover gårdspladsen, springer ind i bilen, konstaterer at kusinen er med, speeder op og forsvinder i en støvsky, mens jeg hvert øjeblik venter at dragen flyver ned, samler bilen op i sine kløer og flyver bort i natten.

Det går et par minutter inden blodtrykket er normalt og i mens takker jeg guderne for, at jeg trods alt kun er it-mand. Det er sikkert meget mindre sjovt, at blive nørd-nappet hvis man er læge med speciale i Urologi.

PS. Jeg hørte i øvrigt senere at manden var stået op klokken fire næste morgen (to timer før han behøvede at stå op) for at spille SYV-KABALE! Men jeg er da glad for at det ikke er rene trivialiteter jeg satte liv og lemmer på spil for...

Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Christensen

Et lignende scenario har jeg også været ude for, dog uden at måtte stikke sådan af :-)

Blandt venner og familie er jeg også stemplet nørd - hvilket jeg sådan set ikke har noget imod - men det har sine irriterende ulemper:
Mange af mine venner betragter ikke "computer halløjet" som flere, og endda meget forskellige, emner. I stedet tror de, at fordi jeg kan programmere og kender til Gnu/Linux, at jeg samtidig ved alt om hardware.
Så hvis en skal anskaffe sig nyt hardware, er jeg den de tager kontakt til. Og så det mest ironiske: Når jeg siger at jeg ikke har forstand på det, for jeg ordene: "Er du da ikke nørd?" smidt i hovedet.
Eller når de tinger i tide og utide: "Min computer tænder ikke når jeg trykker på knappen! Hvad skal jeg gøre?"

Rune Larsen

Jeg kender problematikken, og må indrømme at en del af det må stå for min egen regning. Jeg er alt for hjælpsom når det kommer til computer problemer, og det er også min erfaring at det samme gælder andre "nørder".

Jeg bliver ofte ringet op dagligt af forskellige personer der har forskellige computerproblemer. Når det drejer sig om familie og venner er det sådan set fint nok. Men en overgang har det været så langt ude som en bekendts nabos vens ven.
Dybest set må jeg også indrømme at jeg godt kan lide at hjælpe, og at folk har brug for mig.

Det bliver først for meget når folk tager det som en selvfølge.
- "Kan du ikke lige komme forbi og lave det?"
- "Min computer gør... Hvad skal jeg gøre?" (uden anden intro i telefonen)
- "Kan du ikke lige optage ... og lave en dvd med det?" (en ugentlig begivenhed)

Jeg synes folk generelt mangler respekt for os "nørders" arbejdskraft. Jeg har før set en sammenligning mellem det, og så en håndværker ven. Ville folk bede ham ordne dit badeværelse? Uden løn, eller for småpenge? Ville de forvente de kunne ringe på alle tidspunkter af dagen og få vejledning telefonisk?

Måske burde vi "nørder" slutte os sammen og lave en strejke? Vi ved jo alle hvor samfundet så ville være efter en uge...
Well, jeg må stadig indrømme jeg er for venlig... Jeg fortsætter med at ordne computere. Men jeg er begyndt at sortere.

Martin Slot

Jeg sælger min tekniske færdigheder for diverse ting. Jeg har fået gamle mobiltelefoner, computere, penge, vin, sprut, chips og tilmed gratis drinks i byen. Det jo alt for genialt :)

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Situationen er klassisk.
Mit eget klassiske trick er også, at når én eller anden har købt en ny computer og mentalt har rubriceret den hidtidige som gammel, gammel - så har jeg hjulpet med at sætte den nye computer op og taget den gamle med som en lille venskabsgave. Det fungerer fint.

Søren Schrøder

problemet er at det "lige at fixe en computer" af en eller anden grund bliver regnet som omkostningsfrit. Der indgik jo ikke lige 3 liter maling eller en balofix eller noget andet "fysisk" i redningen.

Software er jo også "gratis", så måske er det det nørderiet bliver sat i bås med ?

I virkeligheden er denne slags hjælpen hinanden jo en smuk tanke, men idet der nu står over-sofistikerede 7-kabale-launchere i alle hjem, så er behovet for nørd-assistance bare til stede overalt. Så hjælperiet bliver aldrig mere symmetrisk for nørden.

Martin Warming

I mit hoved gælder det, at folk ser "os" IT-kyndige som eksperter indenfor alt der har med IT at gøre, og ofte også ting der er tilsluttet strøm. Jeg er personligt begyndt at vende den om, så de folk jeg kender som er håndværkere, f.eks elektrikere, da også må kunne udføre VVS arbejde eller sætte ny gavl op på huset, de er jo håndværkere ikke? Kender i en kok, så bed personen om at lave mad hver gang han/hun kommer forbi etc. Det har en særdeles god effekt på "Du er da IT nørd ik?" frasen.

Flemming Riis

for mange år siden , da folk man dårligt ved man kender syntes man skal lave deres computer fredag kl 22.

der er en relativ lille liste tilbage over folk jeg hjælper med det , men på den anden side forventer jeg heller ikke at andre kommer og hjælper mig.

Hvis man spørger pænt og respekter folk har travlt med andre ting stiger lysten til at hjælpe.

Flemming Riis

så kan man vel argumentere for at de her sort arbejde tider at man ikke må hjælpe andre unden at sende en regning :).

lidt surt når man skal på spise hos nogle venner hvor en eller flere har en kokke uddannelse.

tak for mad og her er der iøvrigt en regning så skat ikke kommer efter os

Der går nok et år eller to får vi havner i de tilstande.

Henrik Kramshøj Blogger

hehe, jeg kender det også ...

Det værste er vel egentlig mere når man een gang
har hjulpet - så hænger man på kunden i al fremtid!

Mit råd er:
Sørg for kun at gøre det i enkelte tilfælde, hvor I ønsker at påtage jer den fremtidige support.

Indimellem skal man passe på med at være flink, så er det bedre at sige nej.

Som minimum kræver jeg pt. at folk kommer med deres gamle lort, øhh hardware til mig :-)

Thomas Ammitzbøll-Bach

... andre får lov at betale. Det sjove er, at det stimulerer taknemmeligheden at de slipper et par slanter, for så kommer de i tanke om, at ens hjælp er noget værd!

(Ellers prøv at fortælle dem, hvad det havde kostet, hvis de skulle betale en konsulent til fuld takst plus kørsel.)

Jeg har ikke bedt dem om at anskaffe sig en computer! Jeg har ikke krævet, at kommunikation med mig skal være gennem email/IM/IRC. Hvis man vil have en bil, skal man også have benzin, kørekort og forsikring. Hvis man skal have computer, så skal man også have software, viden og et sted hente hjælp. Hvis de køber den i en rigtig forretning, følger hotline med enten gratis eller for en beskeden betaling. Jeg indgår ikke i den deal!

Thomas

Mark Gjøl

Jeg bliver også anset for at være en stor nørd - dels fordi jeg ved en masse om computere, og har stor erfaring med dem, men også fordi jeg til dagligt kører Linux, og vedligeholder kollegiets Linux-servere. Mit problem er at jeg efterhånden har kørt Linux så længe, at Windows så småt er løbet fra mig. Jo, jeg bruger det lidt, men jeg ser ikke mange af de problemer andre folk løber ind i - før de spørger mig. Og min tålmodighed med Windows er ret kort. Når jeg får et spørgsmål om Windows er det derfor ofte noget med at sætte sig ned fra starten, og søge rundt indtil jeg finder noget der ser rigtigt ud, frem for at gå direkte til der hvor problemet ligger.

Jeg kan heller ikke hjælpe med f.eks Word eller Outlook, da jeg aldrig har brugt dem.

En af mine venner spurgte forleden om hvad man skulle gøre, hvis hendes venindes computer slet ikke kunne starte. Slet ikke viste sig at være at den crashede under boot - mens jeg troede at der ikke skete noget, når man trykkede på power-knappen.

Nej, let at være nørd er det ikke.

Torben Frandsen

Jeg er helt enig med Henrik i at man hurtigt får faste kunder. Og første gang er det jo bare et par hurtige klik, som man ikke har samvittighed til at tage noget for. Tredje gang er det lidt svært at få sig selv til at sige, at man ikke kan blive ved med at gøre det for en kop kaffe og en småkage fra Netto.

Jeg har med succes brugt en enkel metode, som virker på alle kundetyper. Alle ved jo at der er "en fantastisk rivende udvikling indenfor computerverdenen, så man må jo umuligt kan følge med i det hele." Så tricket er at skabe en aura af mystik omkring ens beskæftigelse. Den kan serveres på mange måder:

  • Uha, jeg plejer jo godt nok bare at ringe til driften når sådan noget sker.
  • Ja, jeg bruger sådan set kun min hjemmecomputer til netbank og email, og vi må ikke spille syvkabale på arbejdet.
  • Avs, det har vist ikke så meget med programmering/systemadministration/arkitektur at gøre ...
  • Kunne du ikke have spurgt mig om asynkron invocation/RAID 5/SOA/psychic debugging i stedet?

Kun fantasien sætter grænsen, og serverer man den med et smil, accepterer de fleste at de ikke kan forvente at du er i stand til at løse alle deres problemer. Lidt efter samme logik som man ikke spørger en vognmand om hjælp til at fylde sprinklervæske på bilen.

Jørgen Elgaard Larsen

Personligt har jeg nogle simple regler, der virker for mig:

1) Linux
Hvis jeg hjælper folk med Windows, ved jeg, at jeg sandsynligvis skal hjælpe dem snart igen senere, når de har fået virus, eller Windows bare er sær. Eller fordi de har pillet. Hvis jeg installerer Linux hos folk, går der forbløffende længe imellem, at de har den slags problemer.
Når folk beder om computerhjælp, tilbyder jeg derfor høfligt at opgradere deres PC til Linux. Ellers kan jeg desværre ikke hjælpe.

2) Betaling eller gratis
Jeg accepterer aldrig gaver for arbejde. Hvis folk stikker én en flaske billig rødvin, får de ofte fornemmelsen af at de har betalt, og har krav på profession support fremover.
Derfor siger jeg altid til mine venner, at jeg enten vil hjælpe dem gratis, eller fakturere dem rigtigt (og husker at fortælle min timepris). Det får de fleste til at tænke over værdien af den ydelse, de beder om, og får mere realistiske forventninger. Og så meget desto større er glæden, når man hjælper gratis.

3) Sylt
I særlige håbløse tilfælde, hvor almindelig pli ikke holder folk tilbage, er der det sidste middel: Som alle ved, er nørder altid travlt optaget. Forklar høfligt, at du gerne vil hjælpe, så snart du har overstået den næste deadline. Gentag svaret efter hver deadline.

Jakob Veje Hansen

Jeg tager også min del af tjansen. Heldigvis er mange af mine venner nørder, så der kommer ikke så mange forespørgsler der fra, men jeg hjælper da til tiderne naboerne, og har fast job som IT supporter i min familie.

Men er det ikke fantastisk så lave krav vi stiller til PC'ernes stabilitet. Jeg mener, min familie ville ikke have fungerende pc'ere i deres hjem, hvis ikke jeg holdt dem i luften. Tænk hvis biler var lige så ustabile?!

Deraf følger, tænk hvilket omdømme Windows ville få, hvis ikke Microsoft havde sådan nogle som os til at holde deres software i luften :)

Flemming Sørensen

Jeg hjælper stortset kun min mor og min (ikke så lille)lillebror, men det har været slemt, nøjagtigt som for alt for mange andre her. Da WinXP udkom så jeg chancen for at slippe; "Beklager, så godt kender jeg ikke XP", og er endnu bedre med Vista; "Jeg aner det ikke, jeg bruger det jo ikke selv".

Folk er også ved at have forstået at jeg bruger Syllable, fordi jeg ikke gider rode med Windows/Linux. Og hvis de spøger hvorfor, så svare jeg altid at der ikke er andet end problemer, som de jo selv kan se... Det har sådan en positiv effekt på folk :-)

Noget andet man kan gøre, er at minde dem om at de faktisk allerede har betalt for support, da de købte deres computer, så her er chancen for at få noget for deres penge.

Kim Olsen

Jeg har også før i tiden været stillet overfor kravet om at arbejde gratis for alle mulige mennesker.
Bare fordi vores børn legede sammen fandt de det helt naturligt at jeg skulle bruge adskillige timer gratis til at løse deres pc problemer.
Dette gælder også diverse håndværkere der ikke selv kunne drømme om at arbejde så meget som 5 min. gratis.
Så jeg har som professionel it konsulent løst det ved simpelthen at kræve normal konsulent timepris for at løse deres problemer, så er de pludselig ikke så store eller vigtige.
Men så længe der (som de selv har nævnt her) findes landsbytosser der gerne vil arbejde for suppesten og defekt outdated hardware, så får vi nok ikke lavet det om, men må konstatere at håndværkere er mere intelligente end itnørder.
Men bliv I bare mæt af jeres suppesten, så bruger jeg min sparsomme fritid på min familie eller nogle gode bøger.

Michael Nordhild

Løsningen er superbrugere. Uddan venner og bekendte, i forskellige specialer, email, wifi, browser osv, så kan I altid henvise til dem, når I konfronteres af personer eller spørgsmål, I ikke kan eller vil hjælpe med. Om I så vil oplyse de pågældende superbrugere, at de er det, er op til jeres samvittighed;-) Min erfaring er, at mange ikke-nørder, føler sig stolte, hvis andre henvender sig til dem med IT spørgsmål, især hvis en IT mand har henvist til dem.
Mit bæger blev fyldt dengang en perifært bekendt, 6 måneder efter jeg havde skaffet ham en billig PC (og brugt timer på at sætte op gratis), ringede og sagde, at han nu gerne ville returnere PC'en til mig og have pengene tilbage, for nu kunne han købe en bedre og billigere PC i EL-Mutanten!

Jens Dalsgaard Nielsen

Har også "problemet"... Ganske kort: hjælper dem der også giver en hånd med hos mig når JEG har brug for hjælp.

Til alle andre - siger blot nej!

Det farlige er selvfølgelig når folk lufter et problem - ... - sig aldrig at det er ikke så svært eller lignende ;-) Altså undgå at komme i situationen :-)

Ellers vil jeg påstå at det er folks egen skyld :-)

Og hvis man hjælper bekendte af bekendte er man altså selv skyld i at rygterne om en godtroende nørd begynder at svirre ;-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere