Nødstrøm før og nu

Der har lige været en fejl på et højspændingskabel her i Slagelse så strømmen var væk i halvanden time:

Illustration: Privatfoto

Jeg har rigelig nødstrøm til at klare sådan et hul, det meste af mit lab kører på en 12/24V forsyning med batteribackup og de få 230VAC maskiner der er tilbage deles om en 3kW UPS der ikke laver dagens gerning når det kommer til stykket og de bliver migreret til 12/24V når
jeg får opgraderet forsyningen.

Det med de 12/24V kommer jeg tilbage til ved senere lejlighed.

Men kig lige på kurven igen og læg mærke til der bruges ca. 650W da strømmen går, men 1100W da den kommer tilbage.

Det er et problem for elnettet.

Fra en bekendt i USA har jeg hørt om de problemer Californien har med at implementere rullende strømafbrydelser når der er hedebølge og elmangel.

Man kobler en "city-block", dvs kvadratet imellem fire gader, ud og noterer sig at de brugte X kW, når man kobler dem ind igen senere kommer de ind typisk med 25% større forbrug.

Eller rettere, sådan plejede det at være.

Nu kobler man dem ind, så går der fem-ti sekunder og så begynder laptops og nødstrømforsyninger at lade deres batterier, frysere og køleskabe, aircondition og køleanlæg starter og pludselig forbruget 200-300% af hvad det var før udfaldet.

Kurven ovenfor er for hele mit hus, men den illustrer problemet perfekt.

Der er folk i el-branchen der arbejder med et direktiv der siger, at hvis netfrekvensen er under en vis tærskel, må man ikke oplade batterier. Det vil hjælpe lidt, men det er ikke nok.

Der arbejdes der også med frekvensmodulering af termostater: hvis netfrekvensen er lav, får køleskabet, air-conditionen og kølerummet ikke lov til at hive temperaturen helt så langt ned som ellers.

Der er IT-driftchefer der er på forkant: nogle co-hosting firmaer er begyndt at drossle cpu-frekvensen ned i serverparken når der køres på nødstrøm.

Hvornår har du forresten sidst taget strømmen uden varsel, for se om ting virker som de skal ?

phk

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Lars Balker

...da jeg var lidt for huslig og slog en sikring.

Rart med en lejlighed i midtbyen, hvor der kun er en 13A til deling til alt udover komfuret (det var oprindeligt en 10A, men den sprang alligevel for tit).

  • 0
  • 0
#2 Dennis Krøger

Ohhhh kender det... Vi har en 10 A til alt...

Jeg kan ikke have min elkedel og min kombiovn kørende samtidig uden at sikringen er i overhængende fare for at ryge sig en tur. Det sker oftest ikke, men hvis fryseren slår ind imens, er det slut.

  • 0
  • 0
#3 Maciej Szeliga

Nu er det altså ikke værre end at ringe til elektrikeren og få en ny tavle... jeg fik byttet min 2x10 + 1x(3x16) til 6x13 auto og 3x(3x16) auto og transientbeskyttelse... desværre glemte trikeren at informere elværket så jeg bleste hovedsikringerne 3 - 4 gange men nu er de blevet skiftet til 80A.

  • 0
  • 0
#5 Poul-Henning Kamp Blogger

Det er en elmåler jeg fik monteret specielt til formålet, den har RS-485 udgang hvor man kan aflæse spænding, strøm, effekt og frekvens mv.

Der er kommet mange ny modeller siden da, kig f.eks hos C.Thiim.

Typisk koster de 2-4 kkr.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
#6 Lars Wive Marcussen

Da jeg flyttede ind i min 100 år gamle lejlighed havde jeg husets elektriker på besøg. Da han hørte at jeg skulle have 2 pc'ere på samme kontakt fik vi alle de gamle ledninger byttet ud pga. brandfare. Da det var huset der betalte og ikke mig blev det gjort, men hvor mange andre af jer i ældre lejligheder ved om det er blykabler eller moderne ledninger der leder strøm frem til jeres hjemme-server-park ?

  • 0
  • 0
#7 Poul-Henning Kamp Blogger

Hvad er lige problemet ?

En elkeddel bruger rask væk 1200-2000 W og det kan jeg næsten garantere dig at ingen har i deres private serverpark uden også at have installeret køleanlæg.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere