bloghoved it-valgkamp

New Kids on the Block-Chain

Der bliver talt en del om kryptopenge i disse tider, og selv firmaer som Goldmann Sachs har investeret i denne økonomi. EU virker relativt positivt stemt over for kryptopenge (så vidt jeg kan vurdere), og enkelte lande heriblandt Honduras og andre lande i Afrika har udtrykt lyst til at gøre kryptopenge til deres national møntfod. Så noget er helt sikkert i gang.

Helt konkret mangler jeg dog at se en model, som ikke bare giver frit spil til verdens økonomiske mastodonter. Dette problem bør adresseres. Ikke desto mindre er jeg dog glad for den frihed, der ligger i kryptopenge. Så i den bedste af alle verdener er jeg meget positiv.

Men en ting, som jeg gerne ville have vendt her på min blog, er forudsætningen for kryptopenge. Hvad kan blockchain'en gøre for vores samfund? Som jeg forstår funktionaliteten i blockchain'en, er der tale om et folkekrypterings- og folkevalideringsmodul. Jeg forstår det som en måde at tænke ‘et nyt vi’, som giver mere magt til samfundet. Det helt nyskabende i blockchain'en er, at vi kan lægge vores tillid i et fælles rum, hvor der ikke findes nogen centralt placerede nøgleholdere. Valideringen ligger i samspillet mellem en lang række individuelle aktører, der ikke hver især kan danne et overblik. Mig bekendt fandtes et sådan værktøj ikke, før Satoshi Nakamoto udgav sine idéer.

Den åbenlyse fordel ved blockchain'en er, at det beskytter individet mod overgreb fra staten. På samme måde som grundloven sikrer befolkning forsamlingsfrihed i den fysiske verden, vil blockchain kunne gøre det samme i den virtuelle: Det er ikke alene det virtuelle forsamlings indhold, som krypteres, det er selve forsamlingens eksistens.

Der er meget mere at sige om blockchain'en, og jeg vil ikke selv påstå at have fuld forståelse for tilgangen hverken matematisk eller fra et programmerings perspektiv, men jeg mener, at en debat om emnet er helt central. Giv dit besyv med:

Ser du et potentiale i blockchain'en?

Kh Rolf Bjerre

Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
David Nielsen

crypto penge kan give mere frihed fra staten (det tvungne "fællesskab"/centralisering/monopol)

det kan formentlig fjerne en del politisk korruption - da penge-politiken så ikke længere ligger hos politikerne (som jo oftest tager de forkerte valg på borgernes vegne i "fællesskabet" ;-)

  • 1
  • 3
Rolf Bjerre

Kan du beskrive den hyper realitet dette værktøj vil forme vores verden til.. Hvad ser du i krystalkuglen. Vil ikke debatere,, har bare brug for flere øjne på den her.

  • 0
  • 0
Thomas Løcke

Specielt er det værd at bide mærke i at der er en endelig mængde mulige bitcoins og derfor garanti for at gentage alle de pengeknaphedsproblemer som guld-standarden var årsag til

Hej PHK,

Kan det ikke løses ret simpelt ved blot at "flytte kommaet"? Tal til højre for kommaet kan vel vokse nærmest evigt. Ja tak, jeg vil gerne købe en softice for 0,00000000001 BTC...! :D

Hvis man ser bort fra BTC, som har et defineret loft for antallet af enheder, kan man så egentlig konstruere en kryptovaluta som ikke har et loft? Jeg besidder ikke selv de matematiske evner til at gennemskue det spørgsmål.

Bortset fra det så er Charles Stross altid herlig. En glimrende forfatter!

  • 0
  • 0
Henrik Langli

De første eksempler på kryptopenge (David Chaum - eCash /1995) var baseret på RSA blinding. Disse systemer har - i modsætning til blockchain-baserede kryptopenge - mulighed for fuld anonymitet. Anonymitet er i mange tilfælde ikke ønskværdigt, f.eks. mht. AML og deslige. Ikke desto mindre bør fuld anonymitet IMHO tilstræbes i konstruktionen af kryptopenge. Det skyldes det umiddelbart logiske faktum, at man ikke kan bygge anonymitet ovenpå identitet og pseudonymitet, men godt den anden vej.

Det ville f.eks. være ret let at stille en service til rådighed, der kunne knytte identitet til en BitCoin-adresse og således tilbyde identitetsvalidering af disse. Man vil kunne lave intelligente wallets, som kun tillader at man gennemfører transaktioner hvor man modtager penge såfremt disse penges 5 sidste ejermænd (adresser) kan identificeres. Der er ikke tale om en udvidelse af protokollen, men en optionel ekstern service der kan berige BitCoins anvendelighed med samfunds-gavnlige tiltag på bekostning af pseudonymitet.

Personligt ser jeg nogle åbenlyse problemer med et meget fragmenteret blockchain-univers, da blockchains sårbarhed er omvendt proportionel med antallet af brugere (minere).

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Disse systemer har - i modsætning til blockchain-baserede kryptopenge - mulighed for fuld anonymitet.

Det er faktisk ikke indlysende for mig at anonymitet i betalinger er en god ting.

Dem der høster gevinsten af anonymiteten i betalinger er ikke fyren der køber Weekend-Sex i kiosken, men derimod den organiserede kriminalitet, herunder skatte-unddragelse, transfer-pricing osv. osv.

Det er faktisk netop en god ting ved blockchains at man altid kan følge pengene.

  • 2
  • 0
Henrik Langli

Det er faktisk ikke indlysende for mig at anonymitet i betalinger er en god ting.

Det er en noget endimensionel anskuelse. Det jeg prøver på at belyse er netop den kontekstuelle anonymitet hvor kun de implicerede parter i transaktionen plus andre, f.eks. myndigheder, kan identificere transaktionens adresser. For alle andre er transaktionen anonym. Dette giver god mening for kryptopenge - f.eks. ønsker Prins Joachim ikke at hele verden ved at han har købt for x antal euros på en Shelltank i Frankrig osv.

Konkret med BitCoin har modtageren i en BC transaktion mulighed for at se hvilken adresse afsenderen fik pengene fra. Såfremt modtageren også har gjort forretninger med den adresse vil den dermed være identificeret.

  • 1
  • 0
Svante Jørgensen

Som modsvar til PHKs påstand at guldstandarden var en universel dårlig ting, så fremfører Stefan Molyneux gode argumenter for hvorfor det netop er en god ting at begrænse staters mulighed for at printe penge: https://www.youtube.com/watch?v=joITmEr4SjY

Ud over det så er spørgsmålet jo ikke om vi udelukkende skal bruge kroner eller bitcoins, men om ikke det er folks ret at bruge bitcoins hvis de vælger det.

  • 3
  • 0
Jesper Louis Andersen

Emnet er en fin opsummering af min holdning.

Ideen i at bygge trust med en chain der udvider sig løbende er en rigtigt god ide til at løse et problem der er i mange p2p systemer: Hvem skal vi stole på? BitTorrent stoler ikke på nogen, men det er ikke alle p2p-systemer der kan komme afsted med denne anskuelse, og der er en blockchain-model interessant fordi den giver et trust-begreb på tværs af mange interessenter.

BitCoin lider under nogen grundliggende problemer som valuta:

  • Begrænset mængder BTC, hvilket på sigt leder til en økonomi hvor det er bedre at sidde på sine penge og vente end at bruge dem. Penge bliver mere værd hvis de ikke flytter hænder. De "store" der har mange BTC minet allerede er ellevilde med den ide. De "små" der ikke har nogen er u-ellevilde med den ide. Og der er mange flere "små", så der er ikke nogen der tror på det.
  • Det er fuldstændigt random hvem der minede tidligt og hvem der ikke gjorde. Der er nogen der er blevet rige på den konto, men resten af os har ikke en chance. Det er formentlig ikke en valutatype samfundet ønsker, med mindre den eksisterende valuta i samfundet ikke fungerer. Og da kan man altid handle i et andet lands valuta.
  • BitCoin protokollen er et makværk. Den er pissebesværlig at parse, hvilket er et sikkerhedshul af rang. Den har både little- og big-endian integers i sig. Den kan ikke prefix-parses, så du skal kigge på kontekst for at kunne parse næste klump data etc.
  • Mining er et race to zero: Du er oppe mod dedikerede ASICs der balancerer mellem at koste mere i strøm end de miner, og at generere den næste lovlige block.
  • Valutaen er ekstremt volatil og hopper alt for meget i kurs.

Jeg ser derimod godt at BitCoins kan bruges som udvekslingsvaluta, og det kan presse de eksisterende valutakryds. Det er også stærkt som værktøj hvis en stat ønsker at begrænse en bestemt type handler, for da findes der er en ikke-stats-styret marked hvor ydelserne kan udveksles.

Men i valget mellem BTC og World-of-warcraft guld, så tror jeg muligvis det sidste er en mere sikker valuta :)

  • 3
  • 0
Kasper Helweg Jonassen

Den oprindelige blok-kæde havde brug for en "coin" simpelthen for at give brugerne af kæden et incitament til at bidrage til dennes overlevelse. Jeg har svært ved at se det vidunderlige ved dette "nødvendige onde", hvorimod blok-kæden som et generelt, decentraliseret konsensus-system, har et spændende potentiale. Det bliver dog nødvendigt med et langt bedre(hvad det så end skal betyde) system end det opridenlige "proof-of-work" / "bit-coin" system. Ydermere lader der også til at være en hel del problemer i forhold til at skalere blok-kæden til mere generelle formål.

Jeg har fuldt Ethereum det sidste års tid og rent teknisk er det et ganske interessant projekt. I praksis frygter jeg dog at det mest af alt vil skabe et slaraffenland for diverse spekulanter og wild-west kapitalister. Vel også derfor Goldman-Sachs er hoppet med på vognen.

  • 1
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

så fremfører Stefan Molyneux gode argumenter for hvorfor det netop er en god ting at begrænse staters mulighed for at printe penge

...Bortset fra at det nu om dage er at det er bankerne der "printer" pengene hvilket var den direkte årsag til bobblen der brast for snart 10 År siden og at alle de der hylekor om den løbske statsgæld ikke har noget på sig, hverken faktuelt eller videnskabeligt, bortset fra tilfældet grækenland...

  • 2
  • 2
Hans Henrik Jakobsen

@PHK

Dem der høster gevinsten af anonymiteten i betalinger er ikke fyren der køber Weekend-Sex i kiosken, men derimod den organiserede kriminalitet, herunder skatte-unddragelse, transfer-pricing osv. osv.

Det jo nemlig lige det samme argument som politikerne kommer med i forbindelse med net, telefon, trafik... overvågning.

Det er jo kun terroristerne og de kriminelle som vi lytte med på, men det tror jeg bare ikke på at staten kan håndtere.

Vores privatliv er også, at andre ikke systematisk skal registrer hvad vi køber.

Der må og skal være en begrundet mistanke for at man aflytter eller overvåger.
Masse overvågning er noget som bananstater gør.

  • 1
  • 0
Andreas Lundgren

Det er præcis det problem guldstandarden førte til: Der var ikke guld nok og derfor heller ikke penge nok. Undersøg hvorfor det ene land efter det andet måtte opgive guldstandarden.

Stop spreading FUD. Den forudbestemte bitcoin mængde er ikke et problem i forhold til at have tilstrækkelig antal enheder til at små transaktioner kan finde sted. Bitcoin-protokollen kan ændres til at understøtte mindre enheder end en satoshi. Det vil godt nok kræve en hard fork, der naturligvis ikke er lige til, men det er muligt.

Rent økonomisk kan den manglende inflation sandsynligvis have en betydning, men det er et andet spørgsmål.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere