yoel caspersen blog bloghoved

Nets: Når succes får monopolet til at vise tænder

Børsen har i dag bragt en historie om Nets-selskabet Teller, der rutinemæssigt tager kvælertag på deres kunder. Da jeg har lovet Nets, at jeg vil fortælle historien til alle, der gider høre på mig, får I den også her.

Fra kælder til iværksætterhus

Da vi startede Kviknet i en kælder for lidt over 2 år siden, forventede vi en moderat omsætning. Vores bolignet omfattede ca. 600 boliger, og derfor var det rimelig nemt at estimere en forventet omsætning på de betalingskort, vi skulle tage imod.

Nets var dengang med til at give os sved på panden, da de forsinkede projektet i en sådan grad, at vi kom tættere på vores deadline end vi havde brug for. Det lykkedes dog til sidst, og den 1. januar 2014 lukkede vi op for kunderne på bolignettet.

Det blev en bragende succes, og vi besluttede derfor at gå ind på TDC's landsdækkende DSL-net. Samarbejdet med TDC blev etableret i sommeren 2014, og i starten af januar 2015 var vi klar til at tage imod de første DSL-kunder.

Kunderne tog rigtig godt imod os - og i marts 2015 nåede vi en milepæl, da vi ansatte vores første mand i kundeservice.

I maj 2015 var tiden kommet til en genforhandling af vores aftale med Nets, da vi kunne se, at vores lille kældervirksomhed havde gang i noget rigtig spændende. Vi fortalte Nets om vores udvikling og vores planer for fremtiden, og det endte med en aftale, hvor vi fik ugentlig afregning af vores omsætning på VISA og MasterCard i stedet for de 30 dage, vi havde startet med.

Hen over sommeren 2015 ansatte vi flere folk i vores kundeservice, og kunderne strømmede fortsat til, da vi prismæssigt lå rigtig godt i markedet og samtidig havde en kundeservice, der fik betydelig bedre anmeldelser end de store telegiganters ditto.

I efteråret 2015 nåede vi endnu en milepæl, da vi flyttede ind i iværksætterhuset MunkHouse i det sydlige Odense. Selv om jeg morede mig, hver gang TDC's sælgere skulle på besøg nede i min kælder, hvor vi havde kontor, var det efterhånden blevet lidt trangt. På et tidspunkt sad vi seks mand i kælderen, og selv om det føltes vældig iværksætteragtigt, var der en vis tilfredsstillelse over at flytte ind i en rigtig kontorbygning med kantine, pæne lokaler og god udsigt over det gamle industriområde, hvor jernstøberiet Tasso i gamle dage holdt til.

Kunderne er fortsat strømmet til hen over vinteren og foråret, både som følge af generelle prisnedsættelser og reklamekampagner på TV 2 og TV 2 Zulu, og vi er i fuld gang med at forberede vores indtog på TDC's DONG-fiber.

Når man bider den hånd, der fodrer en

For ca. 14 dage siden modtog vi ud af det blå en mail fra Nets' risk-afdeling. De kunne se, at vores omsætning var eksploderet, og de ville derfor høre, hvad det var for et marked, vi var gået ind på, og om vi stadig solgte internetabonnementer.

Med andre ord, Nets ville se, om vores risikoprofil havde ændret sig. Det er fair nok, og jeg betragter fortsat spørgsmålene som ren rutine, hvilket mailen også gjorde meget klart. Vi havde ganske vist fortalt dem om vores udvikling i maj 2015, men lad det nu ligge.

Derfor virkede det helt forrykt, at mailen sluttede med følgende tekst:

»Til info, så er udbetalingen af omsætningen på forretningsnummer ****** (kviknet.dk) blevet stoppet, indtil vi får svar på ovenstående spørgsmål.«

Et par dage tidligere havde vi netop hævet penge for kundernes abonnementer, og derfor lå Nets inde med lige knap en trediedel af vores månedsomsætning for april måned. Penge, som Nets nu tog som gidsel - blot for at få svar på et par rutinespørgsmål, vi gladeligt havde svaret på, hvis de havde spurgt pænt.

Jeg var lettere chokeret over, at Nets kunne finde på den slags - hos Kviknet har vi aldrig defaulted på en eneste betaling, vores økonomi er sund, og forretningen og fremtiden ser bedre ud, end den nogensinde har gjort før.

Nets fik omgående svar på deres spørgsmål, hvorefter jeg informerede dem om, at vores tillid til dem havde lidt et alvorligt knæk. Jeg blev et par timer senere ringet op af den pågældende medarbejder, der var ked af, at jeg tog deres fremgangsmåde ilde op. Jeg måtte forstå, at det på ingen måde var personligt - det er nemlig helt normal procedure, når de skal have svar på et spørgsmål fra deres risk-afdeling.

Deres risk-medarbejder fortalte mig, at det var meget almindeligt, at virksomhederne pludselig havde for travlt til at tale med ham, når han ringede til dem, og de undlod ofte at svare på hans mails. Derfor havde han fundet ud af, at det var meget mere effektivt bare at lukke for udbetaling af pengene, for så kom der som regel svar med det samme.

Jeg spurgte, hvad der var sket, hvis jeg havde været på ferie og derfor ikke havde set hans mail. Svaret var simpelt: Så var vores omsætning ikke blevet udbetalt.

Jeg fortalte ham, hvad jeg mente om den opførsel, og samtalen sluttede med at han lovede at genoptage udbetalingen af vores omsætning igen. Selve udbetalingen blev i øvrigt forsinket et par dage, og selv om Nets forsøgte at tørre den af på Kristi Himmelfartsferien, har jeg en mistanke om, at det skyldtes sløseri fra deres side.

Hvad vil de opnå?

Jeg svært ved at se, hvad de vil opnå ved at tilbageholde en virksomheds omsætning. Jeg er ikke jurist, så ret mig, hvis jeg tager fejl - men så vidt jeg ved, er lovgivningen ret klar i mælet, når det kommer til konkurser.

Når Nets modtager penge fra en kunde, der har købt et produkt hos en virksomhed, tilhører pengene virksomheden. Hvis virksomheden efterfølgende går konkurs, før produktet er leveret, er det muligt, at Nets skal betale pengene tilbage til kunden - det gælder mig bekendt ved køb via VISA og MasterCard. Men det ændrer ikke på, at pengene tilhører konkursboet, og kurator vil derfor som det første kræve pengene udbetalt af Nets.

Herefter må Nets pænt udbetale pengene, stille sig op i køen med de andre kreditorer og håbe, der er noget tilbage til dem. Det er lige præcis her, Nets' risiko opstår - de risikerer at skulle betale det samme beløb til både kunder og konkursbo.

Så medmindre Nets har tænkt sig at skjule pengene for kurator, og derved sandsynligvis overtræde straffeloven, får de intet ud af at tilbageholde omsætningen fra virksomheden - tværtimod, for hvis virksomheden går konkurs, er det stensikkert, at de kommer til at tabe penge.

Mit bud er derfor, at Nets tilbageholder pengene som et rent pressionsmiddel over for ledelsen i en virksomhed, de ikke forventer går konkurs. Dvs. rene gangstermetoder.

Monopolerne er færdige - og de ved det ikke selv

Når Nets på den måde vælger at tage kvælertag på sine kunder for at få svar på rutinespørgsmål, er det et tydeligt udtryk for en virksomhed, der er gennemsyret af monopol-kultur. Det sjoveste ved historien er faktisk, at den del af vores omsætning, de tog som gidsel, kommer fra VISA og MasterCard - og det er faktisk et af de få områder, hvor vi kan skifte Nets ud.

I fredags blev jeg ringet op af Nets' salgschef, der havde hørt fra sin kommunikationschef, at der var en historie i Børsen under opsejling. Han havde netop tiltrådt sin stilling, så han kunne ikke sige så meget om kulturen i virksomheden, men han ville bare gerne høre historien fra min side, før han gik videre med sagen.

Jeg synes, det siger alt, at salgschefen skal informeres om sådanne problemer af sin kommunikationschef. Kun ved at rette mediernes opmærksomhed på deres forrykte gangstermetoder, kan vi få gjort en ende på det, og jeg opfordrer alle, der læser denne historie, til at dele den med andre, for hvem den er relevant - herunder især mindre erhvervsdrivende, der anvender Nets til betalingskort.

Vi har været nødt til at tage vores egen risikovurdering op til revision - og her optræder Nets med et kæmpestort, blinkende rødt minus. Ligesom man afliver en gal hund, der bider en, når man fodrer den, er man nødt til at drage konsekvensen, når Nets viser tænder.

Vi flytter derfor så meget som muligt af vores forretning væk fra Nets, og indtil videre ser det ud til, at det er ca. 96 % af vores omsætning, vi kan flytte. Vi er p.t. i dialog med bl.a. Altapay, og jeg følger op med et blogindlæg om dette, når vi har implementeret en ny løsning.

TL;DR: Overvej, om Nets udgør en risiko for din virksomhed - der findes heldigvis bedre alternativer.

Relateret indhold

Kommentarer (44)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henning Wangerin

Det er ikke nogen ny taktik.

To af mine kunder var udsat for noget tilsvarende omkring 2005 +/- et par år.

Dengang var der desværre ikke så mange alternative betalingsmuligheder som der heldigvis er nu.

/Henning

  • 12
  • 0
Jens Jönsson

Yoel,
det samme er jo problemet med PBS, som også er ejet/kontrolleret af Nets.
Her har de monopol og de tager "KASSEN" for en automatisk elektronisk betaling.
Noget der burde koste 1/100. Det er kun fordi de kan, at PBS priserne er så ekstremt sindsygt høje, den var aldrig gået, hvis der var konkurrence på området...

  • 15
  • 0
Lars Jensen

Hvis de reagerer på den måde når der kommer mange penge i gennem systemet, så tør jeg da ikke tænke på hvad de gør, den dag de opdager at der kun kommer Dankort omsætningen. Et fald på (vel ca) 96 % fra den ene dag til den anden. De vil vel tro at du er gået konkurs? Du sælger jo intet!

  • 10
  • 0
Christian Nobel

det samme er jo problemet med PBS, som også er ejet/kontrolleret af Nets.
Her har de monopol og de tager "KASSEN" for en automatisk elektronisk betaling.
Noget der burde koste 1/100. Det er kun fordi de kan, at PBS priserne er så ekstremt sindsygt høje, den var aldrig gået, hvis der var konkurrence på området...

Så vidt jeg er orienteret så koster automatiske betalinger omkring 60 øre i Holland og Tyskland, altså ca. 1/14 del af hvad det koster i Danmark.

Og betalingsformidlerne i Tyskland og Holland gør det nok næppe for folks blå/brune/grønne/grå øjnes skyld.

  • 18
  • 0
Yoel Caspersen Blogger
  • 2
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Det er ikke nogen ny taktik.

To af mine kunder var udsat for noget tilsvarende omkring 2005 +/- et par år.

Dengang var der desværre ikke så mange alternative betalingsmuligheder som der heldigvis er nu.

Jeg tror, at mange virksomheder er tilbageholdende med at offentliggøre historier som denne af frygt for at blive associeret med konkurs og risiko.

Det er da også en parameter, jeg selv har overvejet, men jeg er kommet til det resultat, at det er vigtigt, historien kommer frem, især når vi jo er i en situation, hvor det går rigtig godt.

Sunshine is the best disinfectant.

  • 18
  • 0
Michael Weber

Det er da også en parameter, jeg selv har overvejet, men jeg er kommet til det resultat, at det er vigtigt, historien kommer frem, især når vi jo er i en situation, hvor det går rigtig godt.

Det er jo sådan en historie, hvis man ikke hørte den fra hestens egen mule, vil man simpelthen ikke tro den. Og a propos heste, så var det da heldigt, at der ikke var nogen hestehoveder i fodenden af sengen. Meget heldigt.

  • 10
  • 0
Christian Nobel

Som kunde betaler man kassen, men ikke nok med det, så skal opkræveren også betale for at bruge PBS....

Nu kan man diskutere hvem der er kunden hos PBS, men det er sådan at det er opkræveren som i første færd betaler for transaktionen, og han kan så vælge at vælte udgiften over på kunden (altså kunden hos opkræveren, hos Nets opererer man kun med malkekvæg) - og den pris er et sted mellem 10 og 15 gange højere end i Tyskland og Holland (og sikkert også andre lande).

  • 2
  • 0
Jens Jönsson

Nu kan man diskutere hvem der er kunden hos PBS, men det er sådan at det er opkræveren som i første færd betaler for transaktionen

Enig, men der er jo ingen med deres fulde fem, som ikke vil vælte den omkostning over på kunden, alt hvad de kan, når den er så massiv.
Hvis den var lav, ville det sikkert blive brugt som konkurrenceparameter, ligesom der er nogen der tilbyder gratis fragt....

Desværre så har NETS jo nok siddet og benhårdt kalkuleret med hvor meget de kan skrue prisen op, før der er nok der vælger at klare det på anden måde...

  • 4
  • 0
Jesper Nielsen

Enig, men der er jo ingen med deres fulde fem, som ikke vil vælte den omkostning over på kunden, alt hvad de kan, når den er så massiv.

Tjah, betaling via Betalingsservice har generelt været gratis for slutkunden i rigtig mange år. Det er først her de sidste par år jeg har set leverandørerne vælte omkostningen over på kunden i stor stil.

Jeg ved ikke lige, om prisen på BS er steget voldsomt, og at det så er årsagen til "viderefaktureringen", eller om det simpelthen er fordi virksomhederne har set en mulighed for ekstra indtægt.

  • 2
  • 0
Jesper Frimann

Ikke at jeg har nogen speciel sympati for Nets, men er grunden til deres nidkærhed ikke at man fra politisk side har sat (semi)private virksomheder til at agere politi på områder som f.eks. hvidvaskning af penge ?

Der står jo netop i hvidvaskningsloven, at 'man' ved pludselige ændringer i omsætning skal kontakte sin 'kunde' og udbede sig en forklaring.

// Jesper

  • 6
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Et af problemerne med de dyre PBS gebyrer er, at de i mange tilfælde er usynlige for slutkunden -- modtageren sluger prisen selv. Det betyder, at slutkunden ikke har incitament til at vælge andre betalingsformer.

Lignende gælder kreditkort: Butikker betaler formuer til kreditkortselskaber for at modtage penge, der er betalt med kort. Igen er der ikke incitament til at finde andre betalingsformer, specielt fordi kreditkortselskaberne tilbyder ekstra goder (som i den sidste ende betales af butikkerne, og dermed alle andre kunder).

Så jeg så gerne, at det var en pligt for butikker og andre modtagere at penge at lægge HELE deres del af gebyret oveni regningen, hverken mere eller mindre. Hvis betalingsformidleren pålægger kunden et gebyr udenom butikken, skal butikken selvfølgelig ikke indblandes.

Når gebyret står på eksplicit regningen, kan kunderne se de reelle priser og vælge mellem forskellige betalingsformidlere på et informeret grundlag, og samfundet slipper for, at andre kunder reelt skal financiere de gebyrer, som kreditkortbetalere og PBS-betalere pålægger butikker.

  • 14
  • 0
Christian Nobel

Tjah, betaling via Betalingsservice har generelt været gratis for slutkunden i rigtig mange år. Det er først her de sidste par år jeg har set leverandørerne vælte omkostningen over på kunden i stor stil.

Jeg ved ikke lige, om prisen på BS er steget voldsomt, og at det så er årsagen til "viderefaktureringen", eller om det simpelthen er fordi virksomhederne har set en mulighed for ekstra indtægt.

Prøver lige en gang til!

Prisen for en transaktion i Holland og Tyskland ligger på ca. 60 øre (uagtet hvem udgiften så tørres af på), hvorimod prisen hos Nets for det samme ligger mellem 5 og 10 kr, afhængig af antallet af varelinjer mv.

Så jo, prisen for betalings"service" er helt ude i hampen!

  • 7
  • 0
Christian Nobel
  • 6
  • 6
Torben Mogensen Blogger

Omvendt kan man jo argumentere for at det koster nu engang noget at drive en forretning, og så må man indregne omkostninger i sin generelle profit - og ud fra det vælge om man vil betale en sats for at slippe for besværet med kontanter.

Ellers ender vi jo med at regningen ser sådan her ud (lidt ala en flybillet):

Nu overdriver du. Det er kun den del af regningen, som betaleren er herre over (f.eks. betalings- og leveringsmetode), hvor prisen skal stå eksplicit. Alle de omkostninger, som kunden betaler uanset egne valg, behøver ikke udspecificeres.

Der er ingen, der bliver overrasket over, at man betaler forskelligt i en butik, hvis man vil have det leveret med Post Danmark, DHL, cykelbud eller lignende. Så hvorfor skulle det være anderledes med betalingsformen?

  • 9
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Ikke at jeg har nogen speciel sympati for Nets, men er grunden til deres nidkærhed ikke at man fra politisk side har sat (semi)private virksomheder til at agere politi på områder som f.eks. hvidvaskning af penge ?

Der står jo netop i hvidvaskningsloven, at 'man' ved pludselige ændringer i omsætning skal kontakte sin 'kunde' og udbede sig en forklaring.

Jeg forstår tanken, men denne sag har intet med hvidvaskningslovgivningen at gøre. Der er heller ikke tale om pludselige ændringer i vores omsætning, da vores vækst har været høj siden vi startede.

Det handler udelukkende om at Nets er vant til at kunne gøre, hvad der passer dem, og derfor har en kultur, der gør at de finder det rimeligt at tage kvælertag på deres kunder. Deres risk-medarbejder indrømmede blankt, at det kun handlede om at lette hans eget arbejde, og at han faktisk var ligeglad med den kommercielle del af det - dvs. det at behandle kunderne pænt, så de bliver ved med at være kunder. Det var ikke en del af risk-afdelingens jobbeskrivelse, og derfor ikke noget han bekymrede sig om.

  • 7
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Har du overvejet at klage til konkurrencestyrelsen og finanstilsynet over Nets misbrug af markedsmagt ?

Indtil nogen sender dem en klage ringer vækkeuret ikke...

Det er en glimrende ide. Vi er før kommet igennem med en klage over Fullrate, så det kan af og til lade sig gøre.

Jf. Børsens artikel og denne tråd er der andre virksomheder, som bliver udsat for det samme, og Nets indrømmer jo også, at det er helt normal praksis.

Hvis der er nogen derude, som har oplevet det samme, og som vil deltage i en klage til ERST og Finanstilsynet, kan I kontakte mig offline.

  • 15
  • 0
Jens Jönsson

Jeg ved ikke lige, om prisen på BS er steget voldsomt, og at det så er årsagen til "viderefaktureringen", eller om det simpelthen er fordi virksomhederne har set en mulighed for ekstra indtægt.

Det er netop hvad den er. En alm. betaling (pengene bliver trukket på kundens konto d.1. i måneden) koster over kr. 12,- incl. moms.
Hvis kunden laver en almindelig konto til konto overførsel, så koster det kunden typisk kr. 1,- i deres egen bank.

Jeg kunne forstå, hvis NETS stadig udsendte PBS betalingsoversigt pr. brev med Post DK. Det kunne jo forklare en del af stigningen.
Men vi snakker altså om at alt er 100% digitalt. Skal det virkeligt koste over kr. 12,- incl. moms ?
Jeg har endda >meget< svært ved at se at det kan være andet end monopol der gør det.
Men hvis der er nogen der kan overbevise mig om noget andet, så værsgo! Tror bare det bliver gevaldigt op af bakke, især når andre elektroniske overførsler bare er så meget billigere....

Hvorfor giver man ikke PBS betalingsservice markedet frit ? Hvad er bevæggrunden for at det skal være monopol ?
Det må i min optik være et spørgsmål om at ændre loven, så den stadig beskytter forbrugeren, om det er firma X, Y eller Z der håndterer betalingen....

  • 6
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Så det eneste Yoel skal gøre, er at spille lidt mere golf med Prins Henrik, Christian Kjær, Asger Aamund og en håndfuld ambitiøse politikere.

Du har ret, men du tager samtidig fejl. Asger Aamund er ikke en del af eliten - det blev kortlagt i bogen "Magteliten", der udkom for et par år siden - se http://www.magtelite.dk/. Hvis man skal tage forskernes konklusion seriøst, opfatter magteliten Asger Aamund som en ballademager, nok primært fordi han sjældent har undladt at ytre sin kritik af det etablerede politiske system. Et ægte medlem af eliten ved, at man skal holde lav profil og passe på ikke at træde de andre medlemmer over tæerne.

  • 11
  • 0
Michael Weber

Der står jo netop i hvidvaskningsloven, at 'man' ved pludselige ændringer i omsætning skal kontakte sin 'kunde' og udbede sig en forklaring.

I samme lov står der også at man skal gemme dokumenter og registreringer på mistænkelige transaktioner i mindst 5 år. Så hvis Nets stopper transaktioner under henvisning til mistanke om hvidvask, skal de kunne dokumentere mistanken.
Det får de nok lidt svært ved at gøre al den stund at transaktionerne er små beløb indenfor landets grænser og det er muligt, direkte at identificere afsender og modtager.

https://www.finanstilsynet.dk/da/Lovgivning/Lovsamling/Andretilsynslove/...

Hvidvaskning?
Poppycock.

  • 3
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Løsningen for Kviknet er, at arbejde på blive et monopol selv.

Det ligger i enhver virksomheds DNA, at den skal forsøge at opnå monopol på sin forretning - det er drivkraften bag det frie marked.

Til gengæld ligger det også i myndighedernes og lovgivernes DNA, at de skal tøjle virksomhederne og sikre, at markedet forbliver frit, så ingen privat virksomhed alene opnår et monopol. Og her har politikerne de sidste mange år fejlet stort.

Som virksomhedsejer er jeg naturligvis interesseret i at pleje min virksomheds interesser, men som privatperson foretrækker jeg at leve i et samfund, hvor der ikke er private monopoler, der hæmmer udviklingen og opkræver uofficielle skatter - og det er nu engang det, der tæller højest i sidste ende.

  • 7
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Det får de nok lidt svært ved at gøre al den stund at transaktionerne er små beløb indenfor landets grænser og det er muligt, direkte at identificere afsender og modtager.

Jeg skal understrege, at det på intet tidspunkt har handlet om hvidvaskningsregler. Nets kunne sagtens have spillet den bold, men de har indrømmet, at det udelukkende handler om risikoafdækning for deres vedkommende.

Når det er sagt, så er vores forretningskoncept i øvrigt ikke velegnet til hvidvask - som du selv skriver det, er der tale om mange små beløb fra rigtig mange mennesker, og der er paper trail på alt. Vi modtager ingen kontanter, og vi har ingen udenlandske datter- eller moderselskaber.

  • 7
  • 0
Henning Wangerin

Enig, men der er jo ingen med deres fulde fem, som ikke vil vælte den omkostning over på kunden, alt hvad de kan, når den er så massiv.

Lige gyldigt hvad et firma siger, er der kun slut-kunden til at betale gebyret.

Når du betaler med MobilePay i en forretning, skal forretningen betale 1% i gebyr. For at få lov til at modtage betaliger med MobilePay, har forretningen bare lovet ikke at hælde gebyret over på den handlende, men det gør jo bare at når jeg som den næste i køen betaler med kontanter, er med til at betale gebyret.
Helt ligesom at MobilePay-kunden er med til at betale for at forretningen skal have et vist sikkerhedniveau, og der skal bruges tid til at gøre kassen op.

Men både MP-gebyret, sikkerheds-døren og pengeskabet er der kun mig som kunde til at betale. Don't telle me at der er nogen som betaler det af egen lomme - i sidste ende ;-)

(men de har nok fået noget mængderabat)

  • 3
  • 0
Gordon Flemming

Yoel,

Det ligger i enhver virksomheds DNA, at den skal forsøge at opnå monopol på sin forretning - det er drivkraften bag det frie marked.

Ja, det er da klart at alle gerne vil have et monopol, også mig, men det er ikke drivkraften bag "det frie marked", det er måske drivkraften bag ønsket om at komme ud af "det frie marked" og ind i monopol varmen.

Desuden er "det frie marked" en perverteret ideologi der er designet til at give mennesker et håb om frihed og en bedre fremtid. Og hvis man ikke kan klare sig på "det frie marked" så er det jo ens egen skyld, fordi man ikke ville/kunne det nok. Det er lidt lige som "Den Amerikanske Drøm".

"det frie marked" er i virkeligheden resterne fra magtelitens bord, det er alt det crap der er for småt, besværligt og ikke kan betale sig at rode med. Og hvis nogen alligevel vover pelsen, så har de bare at betale ved kasse #1 under påskud af at det er for fællesskabets bedste.

  • 5
  • 3
Henning Wangerin

Der er ingen, der bliver overrasket over, at man betaler forskelligt i en butik, hvis man vil have det leveret med Post Danmark, DHL, cykelbud eller lignende. Så hvorfor skulle det være anderledes med betalingsformen?

Når vi snakker onlinehandel er der heller ikke noget problem i at differentiere prisen for betaling.

Problemet er lige så meget at du ikke må tage penge for at folk betaler kontant. Ja jeg ved godt det lyder ulogisk at det skulle koste penge at betale kontant, men det koster rent faktisk en hel del at holde styr på kontanterne.
Når betalingsudbyderne også koster noget, slipper du samtidig for at skulle rode med afstemning af kassen, for at have et pengeskab stående, for at skulle i døgnboxen med dagens omsæning og så videre.

Men desværre må fysiske butikker ikke nægte at modtage kontanter i Danmark. Ja jeg ved godt kontankter er rigtigt gode i privacy-øjemed, men de er et sikkerhedsproblem set for kassemedarbejderen på takstationen etc.

/Henning

  • 2
  • 0
Henning Wangerin

Jeg tror, at mange virksomheder er tilbageholdende med at offentliggøre historier som denne af frygt for at blive associeret med konkurs og risiko.

Det har du nok helt ret i, og jeg har 100% respekt for at du tør gøre det alligevel.

Det er da også en parameter, jeg selv har overvejet, men jeg er kommet til det resultat, at det er vigtigt, historien kommer frem, især når vi jo er i en situation, hvor det går rigtig godt.

Og som du selv skriver: Hvad hvis du havde været offline på sommeferie? Hvor mange firmaer kan tåle at få forsinkent 1 måneds indbetalinger i en måned?
'
Hvis der var den mindste risiko ved transaktioenerne, ville det da for alvor være problematisk i den situation.

/Henning

  • 3
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Lignende gælder kreditkort: Butikker betaler formuer til kreditkortselskaber for at modtage penge, der er betalt med kort


I Sverige har de gjort noget ved problemet - det er så bare det at "løsningen" er værre: De VISA/Mastercard/AMEX man sælger som kreditkort her er simpelthen et debit-kort med en tilhørende kredit konto i banken. Dette betyder at når eens Svenske "kreditkort" bliver rippet så er det eens eget problem at kratte pengene ind fra de butikker som er blevet snydt fordi banken kan ikke tilbageføre betalinger når først de er clearet (1-3 dage).

Med et normalt kreditkort er det et trivielt problem, ingen penge er overført så man nægter blot at betale de mistænkelige transaktioner. Derefter vil kortudstederen bede sælgeren om at verificere at kunden rent faktisk har autoriseret betalingen. Det kan de selvfølgeligt ikke, så butikken hænger på regningen.

Til Gengæld, så tør man købe noget af folk i udlandet og sådan.

Kredit-grænsen på et Svensk pseudo-kredit kort er i øvrigt også en "best effort" affære, det vil sige at kortholders reelle risiko ikke nødvendigvis er begrænset til det som står i aftalen.

  • 0
  • 0
Ivo Santos

Jeg gætter på at i kvik net betaler til et eller andet gebyr til nets, så jeg tænkte at det i burde gøre er at sende en email til nets hvor i skriver at i har lukket for betaling til nets indtil nets svarer på jeres spørgsmål.

  • 2
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Desuden er "det frie marked" en perverteret ideologi der er designet til at give mennesker et håb om frihed og en bedre fremtid. Og hvis man ikke kan klare sig på "det frie marked" så er det jo ens egen skyld, fordi man ikke ville/kunne det nok. Det er lidt lige som "Den Amerikanske Drøm".

Ja, det er et ideal, som vi bør stræbe efter, selv om vi aldrig opnår det. Hvad var vi mennesker uden håb og drømme?

"det frie marked" er i virkeligheden resterne fra magtelitens bord, det er alt det crap der er for småt, besværligt og ikke kan betale sig at rode med. Og hvis nogen alligevel vover pelsen, så har de bare at betale ved kasse #1 under påskud af at det er for fællesskabets bedste.

Ligesom aktiemarkedet er der, hvor private småsparere bliver rullet for deres pensionspenge af professionelle børshajer. De rigtige handler foregår langt fra offentlighedens åsyn.

Gordon, selv om du har ret, betyder det ikke, at jeg vil acceptere, at det fortsat skal være sådan - og heldigvis er der mange derude, som ønsker en bedre verden.

Det frie marked er et ideal, det er værd at stræbe efter.

Ikke et marked, der er fuldstændig blottet for regulering, for et sådant marked vil per defintion medføre dannelse af monopoler (se: Matthæuseffekten). Men derimod et marked, hvor staten har lige præcis nok indflydelse til at sikre, at monopolerne ikke får lov at slå rod, når de opstår, uden at staten samtidig kvæler innovation og virkelyst.

Findes et sådant marked i dag? Nej. Er vi tættere på, end vi nogensinde har været før? Ja, bestemt, selv om der er et godt stykke vej endnu.

Det går den rigtige vej - og jeg vil gerne være med til give udviklingen et skub i den retning.

  • 1
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Jeg gætter på at i kvik net betaler til et eller andet gebyr til nets, så jeg tænkte at det i burde gøre er at sende en email til nets hvor i skriver at i har lukket for betaling til nets indtil nets svarer på jeres spørgsmål.

Og her har vi problemet med samtlige institutioner, der har med penge at gøre: De føler, de per definition har førsteret til ens penge. Ligesom banken trækker renter og gebyrer direkte på din konto, trækker Nets deres gebyrer ud af vores omsætning, før de udbetaler den til os.

Så selv om jeg synes godt om din ide, kan det desværre ikke lade sig gøre i praksis. Men til gengæld flytter vi 96 % af vores omsætning væk fra Nets, og mon ikke, det ender med at blive en meget bedre løsning, når det kommer til stykket.

  • 5
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Problemet er lige så meget at du ikke må tage penge for at folk betaler kontant. Ja jeg ved godt det lyder ulogisk at det skulle koste penge at betale kontant, men det koster rent faktisk en hel del at holde styr på kontanterne.
Når betalingsudbyderne også koster noget, slipper du samtidig for at skulle rode med afstemning af kassen, for at have et pengeskab stående, for at skulle i døgnboxen med dagens omsæning og så videre.

Ja, kontanter kan være en omkostning at håndtere. I f.eks. Netto har de mindsket besværet ved at have en maskine, der tæller mønter og sedler, og automatisk giver tilbage. Endvidere opbevarer maskinen kontanterne utilgængeligt for ekspedienten, så røveri forhindres. Maskinen er ikke gratis, men for butikker med stort volumen kan det betale sig, fordi ekspeditionstiden mindskes til ca. den samme som for kortbetaling -- udover sikkerhedsgevinsten. For mindre butikker er der i reglen tid til at håndtere kontanter, fordi der sjældent er kø. Når ekspedienten alligevel står der, koster det ikke ekstra at bruge tiden på at håndtere kontanter frem for at trille tommelfingre. Det løser ikke sikkerhedsproblemet, men hvis kontantbeholdningen reduceres (se herunder), er tabet ikke større end hvis en røver stjæler varer i butikken.

Men desværre må fysiske butikker ikke nægte at modtage kontanter i Danmark. Ja jeg ved godt kontankter er rigtigt gode i privacy-øjemed, men de er et sikkerhedsproblem set for kassemedarbejderen på takstationen etc.

Fysiske butikker kan faktisk godt nægte at modtage kontanter (http://www.b.dk/nationalt/og-har-du-penge-saa-maa-du-gaa), foreløbig i en forsøgsperiode. Endvidere kan en butik godt nægte at modtage store sedler, hvis de skilter med dette forbehold, og de kan nægte at tage imod et stort antal mønter (over 25 af hver slags mønt).

Og ifølge hvidvaskningsloven fysiske butikker faktisk ikke modtage kontantbeløb over 50.000kr.

Men butikker kan ikke kræve gebyr for at modtage kontanter. Hvilket er rimeligt nok, da der ikke er tale om et gebyr, butikken opkræves af en betalingsformidler, sådan som tilfældet er med kreditkort og MobilePay.

  • 0
  • 0
Henning Wangerin

Fysiske butikker kan faktisk godt nægte at modtage kontanter (http://www.b.dk/nationalt/og-har-du-penge-saa-maa-du-gaa), foreløbig i en forsøgsperiode.

Den var jeg ikke klar over.

Endvidere kan en butik godt nægte at modtage store sedler, hvis de skilter med dette forbehold, og de kan nægte at tage imod et stort antal mønter (over 25 af hver slags mønt).

Det kunne man også for 15 år siden da jeg arbejdede et stykke tid ved kannsen i A-Z, så den del er slet ikke ny.

Specielt modtagelse af store sedler ved lille indkøb er jo altid tricky, da der jo ingen garanti er at der er nok byttepenge i kassen.

/Henning

  • 0
  • 0
Søren Rønsberg

Når det er sagt, så er vores forretningskoncept i øvrigt ikke velegnet til hvidvask - som du selv skriver det, er der tale om mange små beløb fra rigtig mange mennesker, og der er paper trail på alt. Vi modtager ingen kontanter, og vi har ingen udenlandske datter- eller moderselskaber.


Det er fuldstændig uden betydning for Nets om din forretning er egnet til hvidvask. Den sportsforening (små beløb, lokale medlemmer og eksisteret siden 1939) jeg er kasserer for blev spærret for at kunne udsende opkrævninger, uden at jeg fik noget varsel. Jeg opdagede det først da jeg kontaktede dem pga. nogle mystiske fejlmeddelser når jeg forsøgte at uploade opkrævningerne.

Oven i købet havde de slettet alle betalingsaftaler, så vi måtte starte helt for fra.
Det betød, at vi ikke kunne modtage kontingenter i over et halvt år, og at vi tabte en del medlemmer:
Efter adskillige rykkere fik jeg efter 2-3 måneder at vide at nu var ansøgningen behandlet, men at det vil tage yderligere 6-8 uger inden den var lagt ind i deres system. Det lykkedes så efter yderligere 3 måneder!

I samme periode skiftede de loginsystem fra en chipkortløsning til Medarbejder NemId, men det var først når man prøvede at logge ind med sit nye papkort at man fik at vide at der kun kunne bruges NemId med nøglefil. :-(

  • 3
  • 0
Malthe Høj-Sunesen

Men butikker kan ikke kræve gebyr for at modtage kontanter. Hvilket er rimeligt nok, da der ikke er tale om et gebyr, butikken opkræves af en betalingsformidler, sådan som tilfældet er med kreditkort og MobilePay.

Byttepenge er ikke gratis. Der er faktisk en del omkostninger forbundet med at få mønter og sedler fra en bank eller et sikkerhedsfirma. Enten skal den ansatte gå ned i banken med et stort pengebeløb (farligt + løn) eller også skal et sikkerhedsfirma som Loomis komme forbi (mindre farligt, gebyr). Uanset hvad er der omkostninger forbundet med det.

  • 0
  • 0
lars nielsen

Jeg tror mit firmas historie med Nets / Teller alligevel slår ovenstående:

Vi oplevede det samme som kviknet, at vores omsætning gjorde, at vi pludselig skulle risikovurderes.

Nets krævede at vi lavede en pantsætningserklæringen på 1,2 mio. i vores bank, således at der altid stod 1,2 mio kr. til Nets, hvis de fik behov for det. - Dette krav skulle opfyldes øjeblikkeligt ! hvilket vi gjorde af nød.

Vi undersøgte markedet og skiftede til swedbank som INTET pantsætningskrav havde.

Farvel NETS / Teller !

  • 4
  • 0
Morten Grøftehauge

Da jeg var knægt for en tyve års tid siden troede jeg at PBS levede af at de havde folks penge til rådighed i en uge mellem at de trak pengene fra folks konti og og betalte dem til modtageren. Ligesom Amazon startede med at leve af at have sælgernes penge i ~to måneder.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere