olav m.j. christiansen bloghoved olav christiansen

Nedslidning, stress og Forældreintra

Lige for tiden kører der flere historier i pressen, som egentlig har lidt med hinanden at gøre, og derfor vil jeg lige prøve at binde dem sammen i dette indlæg.

Gradueret pension

Der er lige nu flere forskellige politiske partier, der arbejder for at der skal være en gradueret pensionsalder, sådan at de grupper, der bliver hurtigst slidt ned, også er dem der får lov til at gå på pension først (her taler vi om folkepension, som vi jo alle har betalt til via skatten). Der er dog ikke helt enighed om (endnu) præcis hvordan det skulle ske (pudsigt nok er der samtidigt også kræfter, der taler om senere pension).

Nedlæg Forældreintra

Den anden historie kommer fra regeringens stressudvalg, som har valgt at foreslå at nedlægge Forældreintra som deres første tiltag til at forebygge og undgå stress.

Hvad har de to ting så lige med hinanden at gøre, spørger den nysgerrige læser?

Vi kender jo ikke den endelige plan for hvem der egentlig skal have lov til at gå på pension tidligere, men der er bl.a. blevet talt om at det er dem med de mest opslidende job, der først skal have lov til at gå på pension. Det er f.eks. håndværkere, rengøringsfolk, fabriksarbejdere og andre med meget fysisk anstrengende arbejde (man har også talt om at det tæller hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet).

Men det er jo faktisk sådan at vores hjerne er en af de største 'muskler', vi har. Og den kan altså også nedslides. Især hvis man får den brugt forkert. Det kan medføre stress og skyldes faktisk ret ofte anvendelsen af systemer, der minder om Forældreintra. Især vidensarbejdere (f.eks. os der direkte arbejder med IT) er udsat for en meget høj risiko for at brænde ud pga. stress, og man kan derfor sagtens argumentere for at IT-medarbejdere skulle have lige så meget ret til at gå tidligt på pension som dem, der er nedslidt pga. fysisk arbejde (f.eks. murere og rengøringsmedarbejdere).

Det pudsige er at DR mener at vide at f.eks. IT-konsulenter har et nemt job:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/hvem-har-det-haardeste-job-ligger-dit-...

Stress

Jeg har via mit arbejde og mit netværk mødt stress i forskellige former mange gange. Ofte skyldes stress at en person har en forventning om at kunne nå det hele og få alle ender til at nå sammen, og på et tidspunkt går det så op for en at det ikke kan lade sig gøre. Hvis man så ikke har fået sagt fra i tide, ender det desværre ofte med stress. Jeg har mødt personer, der har fået stress pga. dårlige/uhensigtsmæssige arbejdsprocesser (og dermed i sidste ende dårlig ledelse) eller pga. dårligt implementerede ændringer ved indførelse af nye IT-systemer (f.eks. sundhedsplatformen). Det sidste kan både skyldes dårlig ledelse og dårlig projektledelse.

Forældreintra er altså et af de systemer, der skældes ud på som årsag til meget stress, og da jeg lige nu bruger det system ret meget, så kunne jeg jo fortælle lidt om mine erfaringer med det. Så kan man jo selv vurdere om man er enig i at det er systemets skyld eller om det monstro også har noget at gøre med hvordan man bruger det.

Jeg skal skynde mig at sige at Forældreintra kan bruges på mange forskellige måder, så en anden kommune og en anden skole kan sagtens bruge det anderledes end beskrevet her. Derfor: Hvis du selv har skolebørn og dermed bruger systemet, kan det sagtens være at der er ting, der er anderledes. Jeg bør også lige indskyde at mine egne børn går i de små klasser, og systemet vil sikkert blive anvendt lidt anderledes i de større klasser.

Hvad er Forældreintra?

Først lige lidt om hvad Forældreintra egentlig er for noget. Det er et system, der anvendes i den danske folkeskole til at kommunikere mellem skole og hjem. Dvs. at de primære brugere af systemet er ansatte på skolen: ledelse, lærere, pædagoger og andre samt elevernes forældre. Der er også en sektion, der hedder Elevintra, som kan anvendes af elever og en tredie sektion, der hedder PersonaleIntra. Dem vil jeg dog ikke udtale mig om.

Når man logger ind på Forældreintra findes der menupunkter til de forskellige oplysninger, der udveksles. Det er f.eks.: Forside (opslagstavle), Beskeder, Kontaktbog, Kalender, Dagbøger, Ugeplan & Lektier, SFO, Kontakt, Links, Dokumenter, Billeder, Planer og Tilmelding.

Ovenstående menupunkter er fra desktopversionen. Hvis man i stedet enten benytter en app eller en mobilversion, ser det anderledes ud. Bl.a. mangler man flere af sektionerne, hvis man anvender en app.

De mest benyttede områder er nok følgende:

  • Forside (opslagstavle): Anvendes primært af skolen til div. opslag, som alle skal se (man kan dog målrette dem til en bestemt gruppe).
  • Beskeder: Meddelelser af forskellig slags. Alle kan skrive beskeder, så den sektion anvendes både af ledelse, lærere, pædagoger og forældre.
  • Kalender: Her kan man se hvilke fag og hvilke lærere, klasserne har. Der er også som regel angivet ændringer, f.eks. ved aktiviteter eller vikarer.
  • Ugeplan & Lektier: Anvendes primært af lærerne til at fortælle om hvad der sker i ugens løb og til at fortælle forældrene om lektier.

Da Forældreintra har en lidt besværlig og knudret brugergrænseflade, er det ikke nemt at få et overblik og f.eks. tælle hvor meget der egentlig foregår i de enkelte områder, men jeg har forsøgt manuelt at tælle det op, så her kommer min helt uofficielle statistik for en tilfældig tre måneders periode midt i skoleåret:

  • Forside (opslagstavle): 47
  • Beskeder: 49
  • Kalender: 14 (en per uge)
  • Ugeplan & Lektier: 14 (en per uge, men med flere opdateringer)

Når man tager i betragtning at både kalender og ugeplan kan have daglige opdateringer, så kommer vi altså nemt op på over 500 meddelelser i alt i løbet af et år, som man som forældre skal (eller kan) forholde sig til.

Hvis jeg sammenligner med min egen barndom, så havde mine forældre vel typisk højst 2-3 notitser i meddelelsesbogen på et år, så man må sige at der i hvert fald bliver kommunikeret noget mere nu om dage!

Men det var så også en anden tid dengang. F.eks. var vi kun ca. 16 i klassen, så det var lidt nemmere for læreren at holde ro i klassen og holde (personlig) kontakt til forældrene. Der var også højst ét arrangement om året, der krævede forældrenes tilstedeværelse, og ikke som nu aktiviteter ca. en gang om måneden hvor forældrene nærmest er tvunget til at stille op til det ene og det andet. Dengang så vi heller ikke film i skolen dagligt. Det var vel kun få gange i løbet af et skoleår vi fik lov til at se en undervisningsfilm fra Statens Filmcentral.

Tilbage til nutiden og Forældreintra:

Er alt så lige vigtigt, og har man nogen chance for at vurdere det på forhånd? Svaret må kort være nej. Hvis man ignorerer Forældreintra bare i et par dage, kan man sagtens risikere at gå glip af noget, der er vigtigt eller hastende i stil med:

"Husk lige at tage turtaske med i morgen, da vi skal på tur til xxx"
"Husk at læse den bog færdig, vi er i gang med"
"Alle børn skal have deres Ipad med i morgen"

(ovenstående er alle tænkte eksempler, men ligner meget de rigtige beskeder)

I ugeplanen har jeg også set beskeder i lig med disse:

"Der er fortsat nogle børn, der mangler at besvare opgaverne. KOM IGANG!"
"Der er desværre stadig en del, som mangler lineal."

Det er typisk noget der har været nævnt et par gange før, og hvis ikke alle forældre er oppe på dupperne, så får vi lige alle sammen den type beskeder.

Det vil altså sige at hvis blot 4-5 ud af 28 elever (ja, så høje klassekvotienter har vi desværre på vores skole) ikke fik husket den ting, de fik besked om for et par dage siden, så får alle 56 forældre besked om at der er nogen, som glemte noget - også selv om man altså synes man har god samvittighed. Egentlig vil jeg ikke bebrejde lærerne særlig meget, for jeg tror de er lige så stressede som forældrene. Og med så mange børn de skal holde styr på, så kan det være en uoverkommelig opgave at kontakte hver enkelt forældrepar om den slags ting.

Forebyggelse af stress

Min konklusion er at hvis man gerne vil undgå stress hos forældre, elever og lærere, så er mit forslag helt enkelt at sænke klassekvotienterne i klasserne.

Værsgo kære politikere. Det er et helt gratis forslag, som I er velkommen til at arbejde videre med. Om det koster penge? Hvad tror I selv? Men kan man sænke stressniveauet hos både lærere, elever og forældre, er det måske alligevel godt givet ud set fra et samfundsmæssigt synspunkt. Det samme gælder i øvrigt også for både dem, der plejer vores små børn, syge og ældre. Pædagoger, sygeplejesker, sosu-assistenter m.fl. får også stress af deres arbejde, og det må nu engang være bedre og billigere at forebygge end helbrede.

En nedsættelse af klassekvotienterne til max. 25 i klassen og ingen mulighed for dispensation er ikke løsningen på alt, men et tiltrængt første skridt. Så tager vi den derfra og kigger lidt med friske øjne på forventningsafstemning og kommunikation. En anden dag tager jeg måske andre skolerelaterede emner op her på bloggen, f.eks. skolereformen og lektier, men det må blive en anden god gang.

Kommentarer (47)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

.. og fin anskueliggørelse af dagens hverdag for børnefamilier. Mon ikke Forældreintra er blevet hadebilledet på det underliggende problem - at danske børnefamilier skal leve op til helt enormt høje krav, samtidig med at de passer deres arbejde og forsøger at hænge på samfundet i øvrigt?

For alle beskederne er jo ikke bare ord - de dækker over noget, der skal gøres, noget, man skal leve op til, noget som skal proppes ind i en i forvejen presset hverdag. For nogle forældre skaber dette uoverstigelige problemer - pga. hjemmesituation, økonomi, arbejdskrav. For andre passes det lettere ind - nogle familier har flere ressourcer af enhver art at trække på.

Da jeg var barn, fik vi - som beskrevet i indlægget - en besked i beskedbogen i ny og næ - og forældre kom til forældremøder et par gange om året. Ingen arbejdsdage. Ingen klassefester med hele familen. Ingen gruppearbejder eller kagedage eller hvad der nu ellers kan dukke op. En børnefødselsdag i ny og næ. Børn passe langt hen ad vejen sig selv og hinanden.

Det havde sine farer, bagdele og begrænsninger - bestemt. Men det var i det mindste ikke lige så stressende for forældrene - hvor den feminine del ofte oven i købet gik hjemme og kunne tage en stor del af evt. forventninger fra skolen.

Forældreengagement er på mange punkter en god ting - men er det kammet over? Alle beskederne og opslagene i Forældreintra skal jo ikke bare læses. Der skal tages stilling, der skal løses opgaver. Forældreintras krav om, at man skal logge ind, læse, følge med, bliver så en opgave oven på i forvejen alt for mange opgaver, og jeg forstår godt, at Forældreintra kan opleves som kilde til stress. Mon ikke også den lette adgang til kommunikation har forøget antallet af opgaver og gode ideer, som færldrene lige skal involveres i? Jeg priser mig lykkelig for, at mine børn er voksne, og at det ikke er mig, der skal leve op til dette rotteræs - jeg bliver nærmest stresset, bare af at læse om det.

Nedsættelse af klassekvotient er et rigtigt godt forslag - men måske skal man også løfte åget lidt fra forældrenes skuldre mht., hvad man kan forvente af en familie med børn og ofte fuldtidsarbejde?

Heino Svendsen

Kiggede min bedre halvdel over skulderen, da hun loggede på ForældreIntra:

Besked #0 : "Vi tager ud at skøjte på lørdag - nogen, som vil med?"
Besked #1 : "Lyder hyggeligt, men vi kan ikke"
Besked #2 : "God idé, men vi kan ikke"
Besked #3: "Vi kan heller ikke"
...
...
Besked #43: "ØV! Vi kan ikke lørdag"

Ingen af beskederne gav i min verden mening - vi havde kontaktbog og/eller fik sedler med hjem, hvis der var udflugt etc.

Tror, at en del af problemet er, at ForældreIntra bliver brugt som en form for FaceBook/Forum, hvor folk kommenterer ALT. Ytringsfrihed betyder ikke ytringspligt. Man behøver IKKE kommentere alt.

Morten Brørup

Bestemt noise - men jo samtidig udtryk for, at unge forældre så gerne vil gøre det godt, og helst ikke ufrivilligt vil komme til at signalere manglende engagement og ligegyldighed ved ikke at svare.

Så vidt jeg kan se, er det tilsyneladende ikke værkøjet, der er noget galt med; det er brugen af værktøjet.

Mange børn bliver undervist i digital dannelse. I gamle dage (dvs. i 1980'erne) hed det på Usenet netikette - et sammendrag af "net" og "etikette". Men internettet og digital kommunikation var ikke almindeligt udbredt, da vi var børn, så dette er et udviklingsområde (som er HR-jargon for en svaghed) for mange af os forældre .

Problemet er ikke selve værktøjet - i dette tilfælde ForældreIntra - men manglende uddannelse i brug af værktøjet. Jeg antager, at de professionelle brugere (lærere m.m.) har modtaget uddannelse i brugen af ForældreIntra. Men man kunne også godt undervise forældrene i, hvoran ForældreIntra bruges hensigtsmæssigt, så det ikke bliver en medvirkende faktor til stress.

Det samme gør sig gældende for mange andre it-værktøjer!

mvh
Morten Brørup
CTO, SmartShare Systems

Torben Mogensen Blogger

Jeg tror ikke, at nedsættelse af klassekvotient fra 28 til 25 batter ret meget.

En mere effektiv løning vil være, at man begrænser lærernes opslag til en gang om ugen på en bestemt dag (f.eks. torsdag, så man har næste uges lektieplan i nogenlunde god tid), og forældrenes til en anden dag, f.eks. søndag.

Dermed kan man som forældre nøjes med at logge ind en gang om ugen, hvis man ikke gider de andre forældres oplsag, og to gange, hvis man gerne deltager i diskussionen.

Hvis der så skulle være uforudsete hændelser, som absolut kræver en meddelelse inden næste torsdag, man kan sende sms eller email til forældrene. Men kun da.

Torben Mogensen Blogger

Hvordan måler man lige det? Tæller praktik og elevtid med som arbejdsmarkedstid? Hvad med videregående uddannelse? Et universitetsstudium er normeret til ca. 42 timers arbejde om ugen i undervisningstiden (september til juli), og de fleste studerende arbejder eller tager ekstra kurser i august, så det er ikke nødvendigvis mindre opslidende end en elektrikerlærlings arbejde.

I en ideel verden ville arbejde ikke være nødvendigt for at opretholde en rimelig levestandard -- alle ville få borgerløn på f.eks. 10.000dkr om måneden (skattefrit). Ikke nok til et luksusliv, men heller ikke en dom om et liv i fattigdom. Alt arbejde giver indtjening oveni -- og beskatning uden fradrag (de 10.000dkr om måneden opvejer eventuelle fradrag). Dermed kan enhver, der ikke ønsker at arbejde -- hvadenten det skyldes dovenskab eller nedslidthed -- vælge at lade være, uden at skulle bekymre sig om fattigdom, og uden at skulle forklare sig overfor myndigheder.

Men verden er nok ikke helt parat til den model.

Heino Svendsen

Bestemt noise - men jo samtidig udtryk for, at unge forældre så gerne vil gøre det godt, og helst ikke ufrivilligt vil komme til at signalere manglende engagement og ligegyldighed ved ikke at svare.

Så du mener, at det at sørge for et godt "image" er bedre end at undgå at indføre støj?

Dermed er vi tilbage til FB/Instagram kulturen, hvor vi skal fremstå så perfekte som muligt. Eller i hvert fald pleje vores offentlige image. Jeg tænker over-ivrige spelt-forældre...

Heino Svendsen
Jesper Frimann

Jeg mener, at du slår hovedet lidt på sømmet Heino.
Synes generelt at lærerene (i den skole hvor min den største går) er gode til at begrænse deres kommunikation, til det nødvendige.
De kan så have lidt problemer med at gemme meddelelser m.m. steder hvor det måske ikke hører til men det går nok.

Problemet er helt klart forældrer spam. Ja det kan godt være Lille henrivende Henriette fra 7c har glemt sine designer vanter. Men derfor behøver man jo ikke at broadcaste til hele skolen, at dette er tilfældet.

Tja ja...

// Jesper

Heino Svendsen

Velkonstruerede systemer "nudger" naturligt brugerne i retning af hensigtsmæssig adfærd. Jeg mener ikke at SkoleIntra er et velkonstrueret system.

Man kunne indføre en "spam" funktion: Hvis du spammer, bliver du markeret som "potential spammer" (evt. med særlig ikon for "shaming") og modtager en advarsel i din egen indbakke... og ved gentagne gange bliver man enten sat under review eller forhindret i at skrive beskeder på andre opslag end som svar på skolens opslag.

Kan folk ikke administrere deres frihed... Orwell gå hjem... ;-)

Anne-Marie Krogsbøll
Tine Løvstrand

En meget simpel løsning på det meget støj er at fjerne "Svar til alle" knappen i forældreintra.

Der skal selvfølgelig stadig være mulighed for at sende et svar til alle. Det kan dog løses ved at afsender manuelt skal tilføje flere modtagere
end den oprindelige afsender.

Dvs afsender foretager et bevidst valg om at tilføje alle andre (og det er lidt mere besværligt end bare at trykke på "svar")

På den måde slap alle andre for at læse om at Jakobs far havde kigget efter derhjemme og Jakob havde altså ikke fået Annas gummistøvle med hjem. Så var det udelukkende Annas mor, der fik svaret.

Claus Nedergaard Jacobsen

Man skal ikke give folk en tromme, og bagefter klage over larmen.

Nej, det er en dårlig metafor. At give folk frihed til noget, er ikke det samme som at sige, at de skal anvende den frihed uhæmmet. Frihed bevares kun, hvis man bruger privilegiet med ansvar.

Nudging er en måde at fremme ansvarligheden på, men der er absolut andre måder. Jeg tror vi skal op i langt højere helikopterperspektiv for at løse problemet med informationsoverflow. Systemer alene løser det ikke. Frem for alt mener jeg, at vi skal have gjort op med "mig,mig,mig" kulturen. Vi er ikke det eneste og vigtigste menneske i verden.

Bjarne Nielsen

Vi er ikke det eneste og vigtigste menneske i verden.

Off-topic: har du lagt mærke til, at når man modtager en vigtig besked, så er den tit kun vigtig for afsenderen?

På den ene side, så har du fuldkommen ret. Jeg plejer at sige, at hvis man laver systemer idiot-sikre, så er det kun idioter, som kan holde dem ud.

På den anden side, så er det for nemt, at lave et uhensigtmæssigt system, og så når det bliver brugt uhensigtsmæssigt at mene at brugerne burde uddannes bedre.

Jeg vil stadig fastholde, at SkoleIntra var en forudsigelig ulykke, og at mene at problemet ligger hos brugerne, er som at mene, at vand skulle være mindre vådt.

Frithiof Jensen

Man kunne vel lave en Bot til ForäldreIntra?

Travle mennesker, som ikke har råd til en P.A. bruger bots til deres Twitter og Facebook så man ikke behäver at "like" alting i hånden. Det er lidt "cool" at bots'ene kan väre "sociale" imens menneskerne får tid til almindeligt "analoge" ting samt dovenskab igen.

Olav M.J. Christiansen Blogger

Mon ikke Forældreintra er blevet hadebilledet på det underliggende problem - at danske børnefamilier skal leve op til helt enormt høje krav, samtidig med at de passer deres arbejde og forsøger at hænge på samfundet i øvrigt?

Tak for det. Jo, det kan nok ikke siges meget mere præcist end det.

Nu ville jeg så lige prøve at komme med nogle eksempler, så folk selv kan tage stilling, men det er præcis det vi oplever.

Selv om man ikke opfatter sig selv som spelt/helikopter/curling-forældre, så vil vi jo alle sammen det bedste for vores børn. Ellers var vi jo dårlige forældre.

Og i dag missede jeg f.eks. at der var brødudsalg i skolen af en af de større klasser, hvilket vil sige at mine børn ikke fik en femmer med. Den notits dukkede op for sent til at jeg kunne nå at gøre noget ved det. Så som andre er inde på handler jo også om at være bedre til kommunikation og til at bruge værktøjerne rigtigt.

Men det er faktisk ret svært at være forældre i dag, fordi der kræves ret meget af os. Som sagt vender jeg nok tilbage til emnet på et senere tidspunkt. Der er i hvert fald stof nok...

Olav M.J. Christiansen Blogger

Mange børn bliver undervist i digital dannelse. I gamle dage (dvs. i 1980'erne) hed det på Usenet netikette - et sammendrag af "net" og "etikette". Men internettet og digital kommunikation var ikke almindeligt udbredt, da vi var børn, så dette er et udviklingsområde (som er HR-jargon for en svaghed) for mange af os forældre .

Til dem der ikke ved hvad netikette er, er her et link:
http://usenet.dk/?side=netikette&m=C

Det ville være en rigtig god idé hvis man fik nedskrevet nogle helt overordnede retningslinjer for færden på nettet. En slags Emma Gad for internettet. Jeg tror der har været forskellige initiativer på vej, men ved faktisk ikke hvor der står noget om det.

Gert Madsen

Jeg antager, at de professionelle brugere (lærere m.m.) har modtaget uddannelse i brugen af ForældreIntra.


Det tror jeg bestemt ikke.
Kontoret (administrationen) på min datters skole lærte det aldrig.
Efterhånden lærte jeg at tage kopier af alt som var vigtigt. Når man havde annonceret skolefesten, med aktivitetsliste 2 uger i forvejen, så kunne man være sikker på, at beskeden var væk efter en uge.
Så måtte man spamme en masse mennesker, for at finde ud af hvornår en eller anden aktivitet foregik.
Skulle man være forhindret, så kunne man under punktet, Billeder fra skolefesten, se billeder fra festen for 7 og 9 år siden - og kun dem.

Skoleintra kan sikkert være udemærket, men i hvert fald nogen steder, kom det ikke længere end til det punkt, at man kunne spare fotokopieringen af sedler til forældrene.

Olav M.J. Christiansen Blogger

Jeg tror ikke, at nedsættelse af klassekvotient fra 28 til 25 batter ret meget.

En mere effektiv løning vil være, at man begrænser lærernes opslag til en gang om ugen på en bestemt dag (f.eks. torsdag, så man har næste uges lektieplan i nogenlunde god tid), og forældrenes til en anden dag, f.eks. søndag.

Det med nedsættelse af klassekvotienten er et nødvendigt første skridt.

Men ellers har du ret. Der må nogle mere skarpe aftaler til - en form for forventningsafstemning, så man ikke kan risikere at få en besked sent søndag aften om noget der skal ske om mandagen.

Olav M.J. Christiansen Blogger

I en ideel verden ville arbejde ikke være nødvendigt for at opretholde en rimelig levestandard -- alle ville få borgerløn på f.eks. 10.000dkr om måneden (skattefrit).

Der er faktisk flere fortalere for borgerløn - også her i landet - så måske får vi noget lignende en dag. Jeg mener også at andre lande har haft kig på det, f.eks. Schweiz og Finland (hvor man vist stadig har en form for ordning).

Bjarne Nielsen

Der er faktisk flere fortalere for borgerløn ... andre lande har haft kig på det, f.eks. Schweiz og Finland (hvor man vist stadig har en form for ordning).

Eksperimentet i Finland er slut. Der var fra starten kun tale om en 2 årig periode (fra januar 2017), og den omfattede kun 2000 finner, alle langtidsarbejdsløse, som hver fik lidt over 4000 kr. om mdr. Så i bedste fald halvhjertet. Det blev i april 2018 besluttet af ordningen ikke skal forlænges.

Argumentet fra centrum-højre regeringen var det også noget bagvendt i forhold til klassisk borgerløn - de mente at systemet var sådan indrettet, at folk ville tabe på at tage et arbejde og at dette gav forkerte incitamenter, og det virker til at de prøvede at bevise dette med forsøget. De har også drejet arbejdsløshedssystemet i den stik modsatte retning allerede mens forsøget løb.

Anyway, så kommer der snart en form for afrapportering, nu hvor forsøget er stoppet, hvilket nok skal kaste noget opmærksomhed af sig, også selvom den almindelige holdning er, at det var for lidt og forkert til egentlig at kunne sige noget.

Bjarne Nielsen

...selvom den almindelige holdning er, at det var for lidt og forkert til egentlig at kunne sige noget

Forresten, så er et af de mere interessante eksperimenter, det såkaldte Mincome projekt fra Canada i 1970'er: https://en.wikipedia.org/wiki/Mincome

Det blev stoppet abrupt, fordi den nye regiring med "Progressive Conservatives" mente at det var blevet for dyrt. Man mente heller ikke at det var værd at bruge penge på at analysere på resultaterne. Jeg har set folk der offentligt har givet udtryk for det synspunkt, at det mest af alt var idiologisk betinget. Data gik dog ikke tabt, og der har været sporadisk analyser efterfølgende, som ikke kunne vise nogen nævneværdig nedgang i tilbøjeligheden til at arbejde, og samtidigt at der var andre positive effekter, især i klassisk set udsatte grupper.

Der er flere indvendinger, bl.a. at tvivl om ordningens fremtid nok gør folk tilbageholdne med at lægge deres liv om, og at tiden var en anden og at det nok var mindre social acceptabelt at være uden arbejde.

Olav M.J. Christiansen Blogger
Jan Gundtofte-Bruun

Jeg er helt enig i, at hvis første besked er uinteressant, så er 1+n det sgu nok også -- støj. Hvis så bare "svar" kunne lægges ind under "oplæg" (i stedet for at alt er "indlæg" -- et andet eksempel er kommentarsporet lige her på V2 -- så kunne man nemmere vælge at ignorere de uinteressante tråde.

På kontoret bruger vi Slack, en chat-platform hvor alle kan skrive på samme "væg", men man kan også vælge at besvare et indlæg i en tråd, som så kan klappes ud hvis man ønsker det. Yay!

Næsten ingen bruger det korrekt. Enten er der en tråd, men andre folk svarer med nye indlæg, eller også kører tråden af sporet, bliver til noget andet, og ingen udenfor tråden opdager det.

Det jeg prøver at sige er at det ikke er så pokkers svært at lave en stor forbedring, men det kræver buy in fra brugerne, det kræver altså en kulturel ændring. "I gamle dage", da ICQ etc. var helt nyt, vad der en udbredt kultur netop for at få kommunikationen til at flyde, men efterhånden som de brede masser er blevet påduttet at benytte den slags platforme uden synderlig oplæring er det jo intet under at "datakvaliteten" og "brugeroplevelsen" er styrtdykket.

Jan Juel Nielsen

Jeg vil stadig fastholde, at SkoleIntra var en forudsigelig ulykke, og at mene at problemet ligger hos brugerne, er som at mene, at vand skulle være mindre vådt.

I forhold til stress, ligger problematikken også i platformsparadigmet. Altså at diverse institutioner “kun” tilbyder kommunikation (samarbejde med en anden eufemisme) på deres egen platform.
Det betyder at informationen ikke leveres direkte til modtageren, men kun halvvejs. Det er så den tilsigtede modtagers eget ansvar at gå i postkassen/beskedbakken for at kunne modtage informationen.
- Her opstår stressfaktoren; nemlig at man skal huske at checke disse beskedbakker i mange forskellige systemer.
Jeg er klar over at man kan få besked om nyt - men her er endnu en stressfaktor, når man kun sjældent kan vurdere vigtigheden af beskeden i påmindelsen. Man føler ofte at man er nød til at reagere prompte på alle påmindelser.

Småbørnsfamilier er formodentlig den befolkningsgruppe, der føler at de har mest travlt: midt i karrieren, nyanskaffet børnevenlig bolig, parforhold der er meget anderledes end da man ikke havde børn, konstant dårlig samvittighed over at man bruger for lidt tid til sine børn/kæresten/sig selv...
Ved nærmere eftertanke kan jeg godt forstå at man slår ned på forældreintra!

Alle disse borgerrettede platforme burde have flg. regler: Relevante beskeder sendes direkte til ens mail. Der sendes kun indenfor almindelig arbejdstid. Hvis det haster er det personlig kontakt ved telefon (her kunne der fritvalg mellem telefon og sms-besked)

Denny Christensen

Nu er mine børn ude af folkeskolen og jeg 'outsourcede' hurtigt opgaven med at følge med på forældreintra til deres mor - det tog 1 uge...

Mage til skvadderi skulle man (desværre) ikke lede længe efter på nettet, det er lige som om internettet og de såkaldte sociale medier gav en direkte linie fra hjerne, uanset lav eller høj aktivitet, og ud i det skrevne univers.

Med andre ord: Det meste af det der blev skrevet var ligegyldig information, ikke målrettet dem der havde behov for det og som regel kastet ustruktureret ud alt for sent.

Som forælder, ægtemand, ansat, mv følte jeg ikke at det var min pligt og væsentligste opgave flere gange dagligt at se om der liiige var kommet noget... børnenes mor kørte så også træt i det men var da forbi for at tjekke. Tak til hende - der er givet noget vigtigt i al støjen vi ville have misset at se.

Jeg tror at stress for en stor dels vedkommende netop som artiklen skriver kommer af IKKE at sige fra, det være sig i forhold til skole, parforhold, arbejde eller andet. Vi kan som individer rumme forskelligt og skal netop passe på med ikke at tage mere til os end vi kan kapere.

På den anden side af den grænse står så lærere, partner, arbejde, og alt andet og presser på for at komme af med information eller arbejde eller efterspørge penge eller... og der er ikke nødvendigvis nogen der forholder sig til at der kan siges nej.

Heino Svendsen

Hvorfor 'kiggede du din bedre halvdel over skulderen' i stedet for selv at følge med på Forældreintra (ærligt spørgsmål - jeg vil gerne kende svaret).

Hånden på hjertet:
Så har det aldrig interesseret mig. Har haft en hel del fordomme over for det. Alle blev de bekræftiget efter at have læst beskeder fra de andre forældre og fra deres lærer...
Jeg hjælper med lektier, IT og konflikthåndtering, hvorimod hun tager sig af de mere "bløde" værdier. Og nej, jeg bruger heller ikke sociale medier

Olav M.J. Christiansen Blogger

Og alligevel går verdenen videre ;-)

Jo, men da ikke uden at jeg blev bebrejdet af mine børn at de ikke kunne være med. Det er da altid ærgerligt at blive udelukket fra noget, som man egentlig gerne vil være med til - bare fordi der bliver givet besked lidt for sent.

Helt generelt omkring aktiviteter, arrangementer, møder, fester osv.:

Jeg har prøvet at forklare folk at hvis der sker nogen form for aktiviteter engang ude i fremtiden, så giv besked i god tid, sådan at man kan sætte et kryds i kalenderen. Det betyder at man har en mulighed for at flytte aftaler, hvis man får brug for at prioritere mellem forskellige ting.

Ovenstående var en meget lille ting, men stadig et godt eksempel på hvad der sker ved dårlig kommunikation. Og selvfølgelig overlever vi, men det er da stadig ærgerligt - og mange bække små ...

Bjarne Nielsen

Mage til skvadderi skulle man (desværre) ikke lede længe efter på nettet ...

Det fandtes også før SoMe; jeg husker endeløse møder om ligegyldigheder, som "det er vigtigt alle er med til at beslutte". Hvis man prøvede at sige, at man var ligeglad, og "det finder I bare ud af", så blev det betragtet som en desavouering, hvis ikke som en direkte personlig fornærmelse. "Interesserer du dig virkelige ikke mere for os andre...?"

Men det er ganske givet blevet meget nemmere med SoMe.

Meeen, et andet aspekt er den gamle sandhed om, at en mand med to ure altid er i tvivl om klokken. Det var åbenlyst, at hvis begge parter tager ansvaret lige alvorligt, så er der både eksempler på dobbelt opfølgning med deraf følgende misforståelser, og af at ting falder mellem stolene. Så der kan være ganske lav-praktiske årsager til at man har alt for overlappende ansvarsområder.

Bjarne Nielsen

Altså at diverse institutioner “kun” tilbyder kommunikation (samarbejde med en anden eufemisme) på deres egen platform.

Spot on.

Der var allerede små pip, men det store skred skete efter min mening, da man lavede "digital post", og stadfæstede at "afleveret i postkassen er det samme som modtaget" også for virtuelle postkasser. Hvor vi trods alt kun har en fysisk postkasse, så boblede de virtuelle pludselig frem overalt, som vintergækker på en forårsdag.

Alle disse borgerrettede platforme burde have flg. regler: Relevante beskeder sendes direkte til ens mail. Der sendes kun indenfor almindelig arbejdstid. Hvis det haster er det personlig kontakt ved telefon (her kunne der fritvalg mellem telefon og sms-besked)

Jeg forstår, hvad du mener, men det forudsætter at mail og sms var et sikkert sted. Det er de så langt fra. Og så kommer vi nemt til at kaste sikkerheden bort i bekvemmelighedens navn.

Telefon har historisk set været en undtagelse (i hvertfald indenrigs) ud fra praktiske begrænsninger, som f.eks. fysisk tilstedeværelse og menneskelig fortolkning, men her begynder teknologien også at løbe fra os.

Vi har brug for nem og sikker kommunikation, men det virker i praksis til at være en overset og uløst opgave. Det er ofte enten/eller.

Troels Tolstrup

Jo, men da ikke uden at jeg blev bebrejdet af mine børn at de ikke kunne være med. Det er da altid ærgerligt at blive udelukket fra noget, som man egentlig gerne vil være med til - bare fordi der bliver givet besked lidt for sent.

Man kunne også overveje at forsøge at lære børnene at huske beskedder så de ikke bliver afhængige af at have en personlig assistent derhjemme der magisk gør tingene for dem, især når vi er nede i noget så ligegyldigt som et brødudsalg hvor de nok overlever ikke at være med.

Hvis vi taler så små børn at de ikke har en chance for dette, så er det måske for tidligt at man inddrager dem.

Det er nok godt jeg ikke har børn, jeg ville være sådan en sur gammel mand der altid er på tværs og hvis børn ville blive drillet fordi deres mærkelige far melder afbud til det meste skrammel :) Klassefester inklusiv forældre, vorherre til hest.

Olav M.J. Christiansen Blogger

Man kunne også overveje at forsøge at lære børnene at huske beskedder så de ikke bliver afhængige af at have en personlig assistent derhjemme der magisk gør tingene for dem, især når vi er nede i noget så ligegyldigt som et brødudsalg hvor de nok overlever ikke at være med.

Det har ikke rigtigt så meget med sagen at gøre. For det første gør vi faktisk rigtig meget for at lære vores børn selv at gøre og huske ting (men jeg kan godt se at der er andre forældre, som passer deres børn mere op end vi gør). For det andet kan de ikke huske beskeder, som de aldrig har fået. Det er lidt svært ...

Men eftersom andre vist også har misforstået det med brødudsalg, så lad mig lige forklare hvad det drejer sig om.

I de fleste klasser i folkeskolen har man en klassekasse. Det er et frivilligt koncept, hvor man kan spare sammen til arrangementer i den enkelte klasse - ultimativt til den store tur, klasserne typisk tager på i niende klasse.

Mange af de ældre klasser har altså forskellige aktiviteter, hvor de samler penge ind til det formål - og en af disse er altså brødudsalg, hvor børnene selv har stået for at bage brød, kager, pizza eller f.eks. rugbrødschips.

Da vi jo gerne vil støtte dette, og da vores børn også synes det er sjovt at kunne købe noget spiseligt for en femmer i skoletiden, så synes jeg jo det er lidt ærgerligt at få besked så sent at man ikke kan nå at sende penge med børnene.

Så selv om det ikke har den store betydning og verden selvfølgelig går videre, så er det jo stadig et godt eksempel på dårlig kommunikation - som jo var en del af emnet for dette blogindlæg.

Olav M.J. Christiansen Blogger

Hånden på hjertet:
Så har det aldrig interesseret mig. Har haft en hel del fordomme over for det. Alle blev de bekræftiget efter at have læst beskeder fra de andre forældre og fra deres lærer...
Jeg hjælper med lektier, IT og konflikthåndtering, hvorimod hun tager sig af de mere "bløde" værdier. Og nej, jeg bruger heller ikke sociale medier

Du er ikke alene.

Jeg læste fornylig et sted at det åbenbart mest er mødrene, der tager sig af Forældreintra.

For mit vedkommende bruger jeg heller ikke Facebook eller nogle af de andre sociale medier (bortset fra LinkedIn, men det er erhvervsmæssig brug), men det er jo heller ikke derfor jeg følger med på Forældreintra.

Hvis der kun var sladder osv. så ville jeg nok også holde mig væk, men jeg synes nu langt hen ad vejen at det fungerer fint nok til kommunikation.

Mit problem er mest de beskeder, der kommer dagligt fra lærerne om ting, der foregår i morgen (eller nu nu NU), hvor det kan være meget svært at nå at følge med.

Men jeg forsøger at følge med for mine børns skyld.

Troels Tolstrup

For det andet kan de ikke huske beskeder, som de aldrig har fået. Det er lidt svært ...

Det er måske her problemet starter og hvorfor jeg intuitivt ikke forstod dette aspekt.

Hvorfor skal beskeden omkring forældrerne før den havner hos børnene? Burde det ikke være omvendt, at det var i skolen man fik besked på at der næste torsdag er brødudsalg, og hvis man vil købe noget skal man huske penge?

Olav M.J. Christiansen Blogger

Det er måske her problemet starter og hvorfor jeg intuitivt ikke forstod dette aspekt.Hvorfor skal beskeden omkring forældrerne før den havner hos børnene? Burde det ikke være omvendt, at det var i skolen man fik besked på at der næste torsdag er brødudsalg, og hvis man vil købe noget skal man huske penge?

Jeg ved ikke helt hvordan du forestiller dig at man skulle give besked til en hel skole med mange hundrede elever om den slags ting.

Faktisk tror jeg nok de involverede sætter sedler op visse steder på skolen, men hvis det også sker i sidste øjeblik, kan vi jo stadig ikke nå at reagere på det (jeg tror den aktuelle besked blev sendt dagen før, hvilket var grunden til at jeg nævnte det her).

Og jo: Det er os forældre, der bestemmer hvor mange penge vores børn skal rende rundt med på skolen :-)

Troels Tolstrup

Jeg ved ikke helt hvordan du forestiller dig at man skulle give besked til en hel skole med mange hundrede elever om den slags ting.

Tjah, sætte sedler op f.eks som du selv nævner, det virkede da vi gik i skole, jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle virke i dag. Hvis de er i sidste øjeblik med det, så kan man jo lære hvilken konsekvens det har så man næste gang tænker over det i god tid.

Jeg synes det er et dårligt argument at man skal spamme adskillige 100 folk med beskeder, der ikke er vigtige, på grund af dårlig planlægning.

Det smarte ved moderne kommunikation er at det er så nemt, men ulempen er at signal til støj niveauet er dalet kraftigt, og du har ikke rigtigt noget værktøj til at filtrere støjen væk så du kan nøjes med at fokusere på det vigtige. Jeg synes 500 beskeder på et år lyder af sindsygt meget, og jeg ville blive overrasket hvis meget mere end 10 af dem rent faktisk er vigtige.

Jeg kunne også være bange for at denne konstante strøm af informationer til forældrerne tager for meget ansvar væk fra børnene og forbereder dem dårligt til deres videre uddannelsesforløb samt at flytte hjemmefra - det er ikke forældrerne der går i skole, og derfor synes jeg at det er super bagvendt at informationsstrømmen går fra forældre til børn i stedet for omvendt.

I stedet for at læse alting online kunne det være man i stedet skulle snakke med sine børn om hvad de har oplevet og hvilke lektier de har i øjeblikket og om der er noget de skal have hjælp til, og så kunne de jo nævne at de har brug for lidt kontanter på fredag til at købe brød for. Hvis de så glemmer det så går verden nok videre alligevel, men så kan de ikke blame dig :)

Olav M.J. Christiansen Blogger

Eleverne er i kontakt med en lærer mange timer hver dag. Der er rigtig gode muligheder for at få en besked ud.

Jeg er helt sikker på at lærerne også omtaler ting for eleverne, hvis de hører om det. Men som jeg også nævner i mit blogindlæg, så har vi i forvejen en ret høj klassekvotient, så man bør nok ikke ligefrem lægge flere opgaver over til læreren, før den er sat ned til noget mere rimeligt.

Olav M.J. Christiansen Blogger
Hans Dybkjær

Et universitetsstudium er normeret til ca. 42 timers arbejde om ugen


Oveni har mange job ved siden af. På nær de to første år havde jeg fx 10-20 timers lønarbejde om ugen, næppe ualmindeligt.

Det andet og tredje år sagde den obligatoriske studieplan i start-80'erne i øvrigt at vi havde 70 ects om året, fordi matematik, statistik og datalogi var ude af takt, dvs. 1/6 oven i den normerede studietid, dvs. 49 timer. Vi var da også under 5 % som fulgte normeringen efter de 3 år.

Log ind eller Opret konto for at kommentere