Torben Mogensen header

NBSP

Nej, i denne forbindelse betyder det ikke "non-breakable space" men i stedet "Niels Bohr Science Park", som er et planlagt byggeri på Københavns Universitet, som skal huse blandt andet fysik, kemi, matematik og datalogi. Der har kørt en arkitektkonkurrence om byggeriet, og vinderprojektet blev præsenteret i dag.

Planerne ser grundæggende fornuftige ud, men meget kan afhænge af detaljerne, som ikke er vist i præsentationen. Jeg er kommet med i udvalg omkring de dele af indretningen, der vedrører fællesarealer, udearealer og studiemiljø, så jeg kan få lidt indflydelse på det. Hvis nogen af jer sidder med ideer til ting, der absolut bør tænkes ind i disse emner, tager jeg meget gerne imod forslag.

Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klaus Skelbæk Madsen

Det er måske ikke lige 100% noget af det du kommer til at sidde med, men:

Det ligner lidt et drivhus (lige som ITU, men det er vist moden blandt arkitekter nu om dage), så for mig ville det vigtigste være at man ikke sparer på AirCon'en. Enhver der har prøvet at sidde ude i en af "fingrene" (hvor der ikke er AirCon) på ITU en solrig sommerdag ved hvad jeg snakker om :-)

Og fordi vinduerne på ITU er monteret i store alu profiler, er der helt vildt koldt ved dem om vinteren, fordi profilerne transporterer kulden ind.

Men det er ikke sikkert at de to ting kan undgås på nuværende tidspunkt :-)

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Torben,

Mit vigtigste råd til dig er at du tænker på at det er nørder der skal inspireres og at nørder inspireres af fysik, kemi, teknik og teknologi.

Kæmp for at "alt det grimme teknik" ikke bliver pakket ind og gemt bort bag humanioravenlige polstringer.

Hvem siger f.eks at man ikke kan have glasdøre ind til de tekniske installationer, så man kan se at de er der og hvordan de virker ?

Er køling, ventilation og opvarmining ikke bare store termodynamiske forsøgsopstillinger ? Selvfølgelig skal de kunne måles på og experimenteres med...

Så vidt jeg husker var der faktisk et krav i oplægget om at man "skulle kunne forske i selve huset, vist nok i forbindelse med energiforbrug ?

Men det behøver ikke stoppe der.

Sørg for at de tekniske installationer bliver "hackable" så I kan downloade nye algoritmer til overvågning og styring af automatiske persienner og belysning.

Sørg også for at der bliver plads til udendørs forsøg: Der skal være plads til at fyre vandraketter af, køre med robotter og meget gerne et stort springvand/vandhul/spejlbassin der kan bruges til at sejle og lege i.

Adgang til at lave forsøg fra taget (drager, teleskoper, vindmøller, solceller osv) bør der også kæmpes for, eventuelt sammen med en taghave, hvorfra der vil være en vidunderlig udsigt over byen (Jeg vil vædde på at de opkalder fredagsbaren efter dig hvis du hiver den hjem!)

Prøv også at kæmpe for at få noget "nørdvenlig" kunst der strækker sig lidt videre end de båndløkker der kører på de naboforstyrrende 8x8 pixel, der sikkert stadig drives af en Win95 maskine ude hos ITU.

Den interaktive Lys/data skulptur i Science Museum London's cateteria er f.eks både genial, tankevækkende, smuk OG sjov at lege med for alle der kommer forbi.

Hiv de unge mennesker med ind i brain-stormingen, tag eventuelt forbi labitat.dk og få en føling for nutidens nørder...

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Som en der overværede hvad der gik galt med flytningen af DAIMI til IT-parken, har jeg et råd: Sørg for at lave et dagligt samlingssted/arbejdssted for de studerende, som er geografisk centralt placeret et sted man kommer forbi tit.

Da datalogerne i Århus boede sammen med matematikerne havde vi en "vandrehal" - kort sagt en gang fra det ene auditorie til det andet med plads til 2 linjer gruppearbejdsborde ved siden af gangen. For de studerende er det et utrolig stærkt socialt værktøj og en hurtig gang gennem vandrehallen kan dække en hel dags sociale behov :-).

Med flytningen til IT-parken mangler i vi en vandrehal og gruppearbejde er spredt ud over hele IT-parken hvilket gør grupperne mere isolerede og gør det mindre sandsynligt at man falder i de sjove geeky diskussioner, hvor man virkelig lærer noget udenfor pensum.

  • 0
  • 0
Jon Loldrup

Det er en kunst at skabe rum som folk gider være i. Kodeordet er at det skal være 'hyggeligt', men dette begreb er desværre ikke særligt operativt.

Væsentligt mere operativt bliver det hvis man forestiller sig at man er en hulemand der gerne vil finde et sted der give maksimal beskyttelse mod rovdyr. Så opstår følgende ønskeseddel (og den passer fint på moderne mennesker også):

  • Massere af 'kroge' man kan gemme sig i. Store monotone vække giver ikke mange chancer for at gå i skjul. Ergo: Nicher for the win, ligesom i gadebilledet.

  • At have ryggen dækket (man føler f.eks. sjældent behag ved at sidde i midten af et stort lokale)

  • Ikke-monoton farvebestykning. Igen: 80 kvm grå ensfarvet væg giver ikke gode muligheder for at falde i med omgivelserne. Opslagstavler kan således tjene to formål: præsentere opslag samt give den ønskede farvepluralisme.

  • Godt udsyn. Mennesker elsker at kunne overskue store landarealer. Dette er selvfølgelig fordi det giver mulighed for early warning hvis rovdyr dukker op. Visse cafeer i gadebilledet implementerer dette godt: man sidder halvt i skjul bag bevoksning eller lavt hegn, og kan overskue gaden, uden at gaden har alt for let udsyn til en selv. En vigtig konkret lære af dette punkt er: Lad være med at have store færdselsårer til at gå igennem opholdsstedet. Færdselsårer skal gå ved_siden_af opholdsstederne. Opholdsstederne må gerne kunne betragte færdselsårerne, men, det omvendte skal helst minimeres. HCØ's vandrehal flirter alt for voldsomt med at blande hovedfærselsåren med opholdssteder. DUMT.

  • Elevated positions: Sidder man lidt (eller meget) højere end færdselsåren/åbne arealer, har man oveblikket. Ens krop er naturligt mere gemt, mens ens hoved stadig kan kigge frem når behovet opstår. Et hoved er sværere at opdage for en løve, end en hel krop. Af samme årsag: undgå skillevægge der ikke dækker for neden. De gør at man kan opdages uden at man opdager at man er blevet opdaget (hvilket også forklarer hvorfor toiletskillevægge med 20 cm åbning for neden er nederen). Sådanne skillevægge hurtigt gøre situationen kritisk når løverne invaderer NBSP (you know they will!).

  • Og så til det rekursive (og selvforstærkende) kriterie: Andre mennesker. Er der andre mennesker tilstede må det være fordi disse har vurderet stedet til at være sikkert. Så tør man selv føle sig lidt mere tryg. Tillige: Jo flere mennesker, jo flere øjne, og dermed kan løverne opdages tidligere.

Alle disse kriterier er til rimelighed opfyldt i DIKU's nuværende kantine, hvorfor den er endog meget populær. By- og facade-arkitekter fra før 1950 kunne også finde ud af menneskevenligt design. Desværre gik det grueligt galt i 60'erne og frem. Hvilken tragedie.

Gid der fandtes arkitekter der ikke troede at de hele tiden skulle komme op med noget nyt og revolutionerende. Menneskets instinktive præferencer ændrer sig ikke lige så hurtigt som alle 'ismerne kommer og går. At designe en bygning skal ses som et håndværk - ikke en chance for at demonstrere hvor helt fantastisk kreativ og nytænkende man selv synes man er. Dr. Rudi illustrerer meget godt nutidige arkitekters problem:

http://www.youtube.com/watch?v=aBcLarzg1Pg

  • 0
  • 0
Jon Loldrup

Jeg tillader mig lige at gengive uddraget af dommernes begrundelse for valget. Det minder mig lidt om new speak:

"Forslaget samler på overbevisende vis de to bygninger i en klar disponering på tværs af Jagtvej. Etape 1 og 2 er udformet ud fra samme volumen- og facadeovervejelser. Facadens unikke karakter definerer en hel særlig identitet for det samlede bygningsanlæg. Samtidig fastholdes billedet af at der er tale om ét bygningsanlæg sammenbundet på tværs af Jagtvej.

Den foreslåede yderst veldisponerede passage under Jagtvej er smukt udformet som en offentlig forbindelse mellem to store grønne rum, der samtidig skaber en god intern forbindelse mellem de to bygningsafsnit.

Forslaget disponerer overordnet arealer til forskere, studerende og personale i en både rationel og fleksibel struktur, hvor man kan tro på at programmets ønsker om rum for uformelle møder, interaktion og tværgående faglige samarbejdsmuligheder er til stede, samtidig med at der er skabt mulighed for afsondret faglig identitet og fordybelse.

Bygningens disponering er udformet så den bidrager til forståelsen af bygningens indre flow samtidig med at den tilbyder en særlig designoplevelse med varierede og fornemt formede rum med lange sammenbindende balkonforløb med filtreret dagslys gennem grønne vertikale atrier. Der er tale om en helt unik tværfaglig komposition med intense interaktive kig såvel internt på tværs, som ud af bygningen."

Især bemærkede jeg: "...med lange sammenbindende balkonforløb". Er det genkomsten af HCØ's vandrehal? http://www.nooooooooooooooo.com/ De skal krølle, for satan

(disclaimer: jeg har ikke læst forslaget nærmere, så det kan være jeg bare vrøvler)

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Ideen om synlige installationer er god, den vil jeg føre videre. Det skal dog ikke ende i rent Brazil (http://www.imdb.com/media/rm2216466432/tt0088846). :-)

Der er en boldbane i Universitetsparken, der fint kan bruges til udendørs forsøg såsom vandraketter og lignende. Der er dog ikke nogen sø, og næppe heller heller plads til noget særligt. Men der er ikke langt over til søen i fælledparken, så det skal nok gå.

Der er en tagterasse og sågar en observationskuppel (begge i fase2-bygningen). Så den del skulle være i orden.

Nørd-venlig (og nørd-styret) kunst lyder også som en god ide. Det kan måske genbringe den forbindelse mellem kunst og videnskab, som desværre døde i sidste århundrede.

  • 0
  • 0
Jørgen Elgaard Larsen

Som du naturligvis ved, er køkkenet i DIKUs kantine meget populært, også bland andre studieretninger. Det er en fantastisk mulighed at kunne lave mad til en hel gruppe revytter, rusvejledere etc.

Derudover vil jeg tilslutte mig PHKs forslag. Og hvis det er muligt, så sørg for at kræve, at al automatik i bygningen (ventilationsstyring, døråbnere, alarmer, persienner, vinduer) styres via åbne protokoller. Både for at gøre det muligt at skifte leverandør, men også for at åbne for, at studerende kan udvikle bedre software end den, som systemerne leveres med som standard. Samt tilføje ekstra funktioner.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere