Næste version af Office365 er nu frigivet i DK - nye planer og priser

I løbet af formiddagen den 27 februar har Microsoft netop frigivet den 3 version af deres online service indenfor Office.
Interesserede brugere kan gå ind på www.office365.dk og se de services, herunder nogle nye tilbud til virksomheder i forskellige størrelser.

Microsoft startede tilbage i 2008 salget af deres onlineservices under navnet "Business Productivity Online Services". Tilbuddene var dengang baseret på Office 2007 med SharePoint 2007, Exchange 2007 og Office Communicator 2007 på serversiden.
I juni 2011 blev næste version af online services lanceret under det mere mundrette navn "Office365" og nu med 2010 versionerne af Exchange, Lync og SharePoint. Samtidig tilbød Microsoft for første gang, at virksomheder kunne downloade og leje selve Officepakken som een Office365 service, ligesom Microsoft introducerede Office Webapps som et modsvar til Google Aps.
I 2013 har vi så set at Microsoft gjorde det muligt - også for private - at downloade og leje Officepakken og i dag er alle services løftet op på de nyeste 2013 versioner.

Det har været interessant at følge udviklingen de sidste 4 år. Både når det gælder funktionalitet og ikke mindst prisudviklingen. Mange virksomheder var i starten noget bekymrede over at binde sig til een eller flere onlineservices og frygtede at priserne ville blive sat op, når først de gamle servere og data var flyttet til "Skyen".

Det ser imidlertid ud til, at der har været en sund konkurrence imellem Microsoft og konkurrenterne fra Google, Lotus live m.fl. , så heldigvis er priserne gået ned i stedet for op.
Eksempelvis er det nu muligt for een virksomhed med op til 250 ansatte at leje såvel Exchange, SharePoint, Lync og en fuld Officepakke for 91,30 kr. per måned eller 912 kr. hvis man vil binde sig for et år. Officepakken kan installeres uden ekstraomkostinger på op til 5 devices og det virker som om Microsoft med 3. generation af deres onlineservices for alvor satser på at kunderne vil leje fremfor at eje.

Der vil givet blive slået en del på tromme for de nye services i den kommende tid og vil man høre lidt mere om hvad Microsoft selv har at sige om lanceringen, så er det muligt at tilmelde sig til et virtuelt launch event kl. 17 i eftermiddag på https://vts.inxpo.com/scripts/Server.nxp

Microsoft Office365 har rundet de første 5000 danske virksomheder, men mon ikke "version 3" i combination med de nye appstores til Office 2013 og SharePoint Online vil tiltrække en del nye private og offentlige virksomheder. Særligt indenfor uddannelsessektoren hvor en stor del af de nye services ligefrem er gratis.

Kommentarer ()
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Jesper Ravn

@Joe og Bruno Jeres svar viser med alt tydelighed, at I ikke har fattet en meter af hvad artiklen omhandler. Der er rigtig mange fordele med MS nye Cloud platform, som kan erstatte mange af de tunge backend systemer, som man selv drifter i dag. Fordelen med O365 Office planen er, at du kan tildele en af de 5 Office CAL til f.eks. virksomhedens RDS/Citrix farm med integration til ERP. De resterende Office CAL kan benyttes på medarbejdernes firma og privat computere. Hvis brugeren ikke har behov for Office, kan man tildele denne bruger en O365 plan uden Office. Rimelig enkelt ikke?

  • 0
  • 0
#5 Deleted User

Jesper Ravn: Måske er jeg bare ikke synderligt imponeret. Exchange, Office, Lync, Sharepoint... der er mange gode alternativer til disse brands. Jeg har endnu ikke hørt nogle brugere juble over 365, med undtagelse af de sædvanlige MS evangelister.

  • 0
  • 0
#6 Jesper Ravn

Med Office 365 får du en ensartet kontor og kommunikationsplatform for alle virksomhedens brugere. Man får samtidig integration til det eksisterende Active Directory, der giver Single Sign-On på tværs af de enkelte Cloud services. Det handler således ikke så meget om, hvad du mener eller tror du har hørt, men helt præcist at kunne understøtte virksomhedens forretningsstrategi på en effektiv og fleksibel måde. Når du kalder os MS evangelister, kan jeg kun opfatte dig som ung og naiv.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere